Bibliana 2002:2 - Anis

AAGE WESTENHOLZ
det fra noget sted i den Nære Orient. Så den »støjende
tavshed« gælder ikke kun David.
»David kan ikke være trængt frem til Eufrat, for dér
ville han være stødt, ikke på mere eller mindre tilfældige
aramaiske fjender, men velorganiserede assyriske tropper.«
Efter alt hvad vi ved, er dette direkte forkert. I tiden
mellem 1050 og 930 f.Kr. var Assyrien trængt hårdt i
defensiven i sit kerneområde, dels af aramæerne, dels af
småstater i det sydøstlige Anatolien. Assyrerne var »indesluttet
i en jernring af fjender«, som de selv sagde, så de
»tilfældige« aramaiske fjender kan meget vel have været
bedre organiseret end assyrerne. Assyrerne havde dengang
ingen »politisk tilstedeværelse vest for Eufrat« som
de kunne konsolidere. Og hvor står det at David trængte
frem til Eufrat? Teksten har noget der minder om Lemches
udsagn om et israelitisk imperium der strakte sig fra
»Ægyptens Bæk« til Eufrat; men det er under Salomo, og
det siges ikke nær så håndfast (1 Kong 5,1). Ellers tales
der kun om Davids sejre i Israels umiddelbare nærhed: i
Østjordan over Ammon, Edom og Moab, mod nord over
de nærmeste af aramæerstaterne dér, mod vest over filistrene,
og mod syd over Amalek. Ingen af disse stater
blev indlemmet i et »storrige«, kun gjort til tributpligtige
vasaller – og som de assyriske kongers indskrifter tydeligt
(omend ufrivilligt) viser, var man helt klar over at et
sådant arrangement var nærmest symbolsk og ikke just
langtidsholdbart. Desuden ville det være rimeligt at
antage at netop Davids og hans efterfølgeres kampe mod
aramæerne lettede presset på Assyrien så meget at det
under Assurdan II (934-912) så småt kunne begynde på
det modangreb der strakte sig over flere hundrede år og
endte med at Assyrien beherskede hele den Nære Orient
omkring 650 f.Kr.. Assyrerne nåede dog først frem til
Eufrat i 894 f.Kr. da både David og Salomo lå i deres
grave.
32 BIBLIANA