Bibliana 2002:2 - Anis

KONG DAVID OG TEOLOGIEN
historisk situation, ikke nødvendigvis udtømmer tekstens
betydningspotentiale.
Når de københavnske eksegeter siger at Det Gamle
Testamente ikke er en samling historiske tekster, er der to
forskellige måder at forstå dette udsagn på. Det kan være
en konstatering af at der rent faktisk ikke er megen (hvis
overhovedet nogen) direkte information om historiske
forhold at hente i gammeltestamentlige tekster på grund
af teksternes genre og karakter. Det er nu engang kendetegnende
for disse tekster at de ikke interesserer sig for at
videregive hvad vi plejer at kalde historiske oplysninger.
Og da vores viden om de enkelte teksters præcise
tilblivelsestidspunkt og baggrund er såre begrænset, lader
det sig ikke gøre at læse teksterne som historisk kildemateriale.
Men det københavnereksegeterne siger om Det Gamle
Testamente, kan også være et udsagn af mere principiel
karakter. At de gammeltestamentlige tekster ikke skal
læses som historiske tekster, kan også være udtryk for et
metodisk valg. Man vælger simpelthen at gøre teksternes
litterære univers til fortolkningens egentlige genstand,
hvorimod deres eventuelle tilblivelse og baggrund i
bestemte historiske situationer kun er interessante i
anden række. Og selv om vi havde vidst en hel masse om
de forskellige teksters nøjagtige alder og forbindelse med
bestemte historiske begivenheder, havde billedet ikke
ændret sig spor af den grund.
Under alle omstændigheder tager man her afstand fra
den fremgangsmåde hvor forskerne skal forsøge at skrive
»det gamle Israels« historie ved at reducere de bibelske
fortællinger til noget en moderne verdensanskuelse kan
godtage som muligt eller plausibelt – fjerne overdrivelser
og henvisninger til det guddommelige eller overnaturlige
og i store træk lade den rest der måtte blive tilovers,
fremstå som kritikkens bud på en historisk »kerne«: Kong
BIBLIANA
69