Bibliana 2002:2 - Anis

VED VI VIRKELIG SÅ LIDT OM DENNE DAVID?
fortæller også at David i sin høje alderdom ikke kunne
holde varmen i sengen, men måtte have en ung pige med
sig som varmedunk mens hans sønner sloges om arvefølgen,
og én af dem voldtog sin søster. Alt dette er udeladt
i Krønikebøgernes glorificerede billede af David.
Heraf følger at mens Krønikebøgerne er et eftereksilsk
værk hvori David er skildret med nogenlunde det formål
som københavnerskolen angiver, så må Samuelsbøgerne
være ældre eftersom Krønikebøgernes forfatter har
benyttet dem, og skrevet med et andet sigte eftersom de
har så meget uglorværdigt at fortælle om David og hans
sønner som Krønikebøgerne ikke tog med. Men hvor
meget ældre, og med hvilket sigte?
Nu er det næppe realistisk at forestille sig at Samuelsbøgerne
plus begyndelsen af Første Kongebog er skrevet
af én forfatter og derefter overleveret uændret. Der er en
række dubletter og indre selvmodsigelser i teksten som
man også kender fra især Første Mosebog, og som man
har villet forklare med at den nuværende tekst er strikket
sammen fra et antal oprindeligt selvstændige skrifter.
Selvom denne forklaringsmodel nok skal tages med et
gran salt, er der eksempler fra Babylonien på en lignende
fremgangsmåde. Og de skrivere der overleverede teksten,
har ikke altid følt sig forpligtet til at overlevere den uændret.
De fleste traditionelle nærorientalske tekster er
levende organismer der vokser og udvikler sig med den
kultur der overleverer dem, indtil de enten glemmes eller
får deres endelige, faste form. Og netop med Samuelsbøgerne
er »den endelige form« endnu ikke nået i de ældste
tekstvidnesbyrd vi har (3.–1. årh. f.Kr.). Teksten er, for
nu at sige det lidt groft, dårligt overleveret; de eftereksilske
skrivere foretrak tydeligt Krønikebøgernes beretning,
hvor David havde været en tur i renseriet.
Alt dette gør studiet af Samuelsbøgerne umådeligt
indviklet og teknisk, og dertil en temmelig subjektiv
BIBLIANA
37