Bibliana 2002:2 - Anis

JESPER HØGENHAVEN
Kong David og teologien
Jesper Høgenhaven
Når man i de senere år har talt om en »københavnerskole«
inden for den gammeltestamentlige
forskning, er det først og fremmest historiske
spørgsmål der har været i søgelyset og givet genlyd, både
i offentligheden herhjemme og i den internationale diskussion.
Det gælder fx spørgsmålet om der gemmer sig
en historisk »kerne« i de gammeltestamentlige beretninger
om kong David og skabelsen af et israelitisk-judæisk
storrige i 900-tallet f.Kr. – altså det spørgsmål som Niels
Peter Lemche og Aage Westenholz diskuterer i dette
nummer af Bibliana.
Københavnerskolen anlægger her hvad man har kaldt
et »minimalistisk« syn på de gammeltestamentlige teksters
historiske troværdighed. Det Gamle Testamente er
ifølge dette synspunkt ikke meget bevendt som historisk
kildemateriale. Dels er fx de tekster der skildrer kong
David og hans rige, mange århundreder yngre end de
begivenheder der skildres i dem; og dels er teksternes
genre ikke »historieskrivning« i nutidig forstand – de
gammeltestamentlige forfattere er ikke i første række
optaget af at videregive pålidelige oplysninger om fortiden.
Deres fortællinger har derimod ærinde – religiøst,
teologisk, moralsk etc. – til deres egen langt senere samtid.
Konsekvensen af dette syn på Det Gamle Testamente
bliver at en rekonstruktion af Israels og Judas
tidlige historie må bygge på hvad arkæologien og eventuelle
samtidige kilder – indskrifter eller andet – kan
60 BIBLIANA