Bibliana 2002:2 - Anis

AT SÆTTE DET GUDDOMMELIGE I VERDEN
fx Jer 31,7-9). Som dem der har indsigt, underkaster de
sig den guddommelige vilje til at bringe en verden fortabt
i uvidenhed tilbage til den evige fred og lykke som var
skabelsens mening.
Nærorientalsk kongeideologi som civilisationsproces
I Salmernes Bog forudsættes en verdensorden der er
højst usikker: »Himlen er Herrens himmel, men jorden
gav han menneskene« (Sl 115,16). I skabelsesberetningen
overlades det ideelt set til menneskeheden at herske
over hvad Gud skabte: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld
jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens
fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!«
(1 Mos 1,28). Denne Gud anså en sådan verden for god.
Og dog lider historien om skabelsen af mennesket i
1 Mos 1 af en ironisk brist. Gud ønskede sig ikke en
menneskehed der, som han selv, også ville gøre hvad den
anså for godt. Allerede i 1 Mos 9,2 gøres vi opmærksom
på hvordan et sådant »herredømme« over verden medfører
frygt og rædsel blandt Guds skabninger: »Hos alle de
vilde dyr, hos alle himlens fugle, hos alle krybdyr på jorden
og hos alle havets fisk skal der være frygt og rædsel
for jer; de er givet i jeres magt.« I disse indledende kapitler
af Bibelen viser det sig at forholdet mellem det guddommelige
og det menneskelige er problematisk. Gud
regerer i sin himmel, men dermed er ikke alt godt i verden.
I Bibelen har »problemet Gud« intet at gøre med
himlens mangler. Det er den vold og uretfærdighed vi
kender fra vor egen erfaring som mennesker, der er Guds
problem. Det menneskeskabte samfund er i uforståelig
kamp mod alt hvad der er godt. Det er et højt prioriteret
litterært og intellektuelt problem. Som rollemodel og folkets
repræsentant bruges kongen overalt i den antikke litteratur
til at kritisere og udfordre integriteten af de
BIBLIANA
55