Download PDF - WebProof

14
De øvrige deltagere griber taknemligt den
bemærkning, og et kort øjeblik flyver det
med forslag om at lade diverse drabelige
effekter indgå i mødet med kommunen.
Så retter Irene sig i stolen igen:
”Det handler altså om Sundhedskartellets
lederoverenskomst …”
Mødet er i gang.
10:49
Udkast til aftaler, fotokopier og notater
begynder at brede sig på den hvide bordplade.
Nogen har placeret en sort cykelhjelm
for bordenden. Stole rykkes tilbage,
ben strækkes ud, og fødder, både med og
uden hæl, vipper op og ned på linoleumsgulvet.
Et hoved kører rundt for at løsne
op i skuldrene.
”Vi er nødt til at tale os ind på, hvad det
er, vi vil med de her ledere,” siger en.
”Kommunerne må være villige til at betale
for fagligheden, ellers kan de ikke få
den,” kompletterer en anden.
”Grundlønnen skal afspejle de høje og
fine værdier, der er i at være leder,” siger
en tredje.
Stemningen er afventende. Der er
enighed om at være enige, men hvad
præcist folkene ved bordet er enige om, er
det sværere at få sat ord på.
11:20
Irene går til tavlen med en rød tusch. Rygge
retter sig, og øjne følger opmærksomt med:
”Der er noget, der er ens for alle… og så er
der noget, der er individuelt …” resumerer
hun, mens hun skriver.
Der sker noget med mødet nu. Der kommer
konkrete forslag, der kommer tal, der
kommer løntrin. Der bliver noteret og lavet
hovedregning og fulgt med på tavlen.
11:55
”Så skriver jeg på vegne af os alle sammen,
at vi gerne vil møde kommunens
krav om at være kreative og visionære …”
Irene konkluderer på mødet og kigger
spørgende rundt på deltagerne, der tilkendegiver
deres enighed med ord, nik
eller små tilfredse lyde, mens de pakker
notater i tasker og mapper. Mødet er slut.
12:08
”Du ka’ godt cykle, ikk’?”
Spørgsmålet kommer flyvende fra formanden
på vej ned i kantinen, og journalisten
nikker forfjamsket.
Jo, det kan hun godt.
Ca. 12:44
”Jeg kan lave hjulspin!” udbryder Irene begejstret,
da cyklens bagdæk skrider ud på
den hullede asfalt på Sankt Annæ Plads. I
tohjulet trop går det forbi Christiansborg,
formanden ledsaget af chefkonsulent
Heike Penzien og journalisten adstadigt
bagerst.
”Jeg må gå fra mødet før tid, for jeg skal
gerne køre ud af København senest klokken
14,” koordinerede Irene med chefkonsulenten,
da de to damer godt 10 minutter
tidligere i klikkende hæltakt marcherede
ud af kantinen gennem en fliseskinnende,
hvid buegang, bevæbnet med
hver deres smartphone. Men lige nu er
næste stop et af stræderne bag Strøget.
13:00 Skolelederforeningens lokaler,
København K
Der er opstået tvivl om, hvor mange der
deltager i mødet. Er det syv, eller er det
otte? Stole af træ og stof bæres ud og ind
af det lille lokale under de skrå vægge,
med udsigt til et teglrødt mansardtag på
bygningen overfor.
”Godt, der ikke er en matematiklærer
med,” mumler en af deltagerne, mens sekretariatsleder
Poul Krogstrup endelig
slår tilfreds ud med armene, så den lille,
lyslilla alpeviol midt på bordet forskrækket
må dukke sig: