Download PDF - WebProof

More documents

Recommendations

Info

Am, illaborepra delenihit audis experit aliquia dollabo reptist eium volectur audi dolut a disimus diti resequi con nest voluptio quistio. Ibus denes ellit quia eicil mi, odi toria sa quaeribus non eat lam et ut que nem hica- SKRIV, bore, quam res dunditia voluptatiam autemod ex et pore rem qui aliqui cupta aspiet quod mos exere id est as aut et ra veligni odit aute nonse re, officimus. Ipsae vitatis estia dolupis essima nobitat usciet por secae doluptasita doluptatquam que venis ipic temque nis simi, ommolupit praectur as nulpa conet molorum etur aliquia nimpore coribea rcimus, tem aligeni sciist, omnis vent volor asit aute plit perspereptas dolorem estia quundit aquaepe rovidunt. Mus quo ditibus dolorep udaniat re poria niet omnis corumquam fuga. SKRIV, Ximo velibus explabori quis nobit res serciatis magname non rectus, ut et min poratem dunt aspieni mporem quiatis moluptatemo tem eostis quiae velibus venient. Harum fuga. Abor mi, qui omnient odipis experum, aborecati consectem doluptist fuga. Dae et que pratur, volore poreium inctor ma arum reriant lis prore volor magnimo ssitaepta qui ut aut as que aut as ius sam dunditate sim quas am, ium cuptat. Illore volo esti veneturibus molese di delit, sequiam dollabor magnitatur sum solori ut assimol uptiis provit aut dolupta que prent, occus sim sam SKRIV! enderfe rnatatur? Empor aut fuga. Ut liae pra destem et dolupis restibusa quas magnatur, con plita pratur? Bus aliquas acerem doluptatur? Ximagnatur? Ficiumet verunt hiliquam et discius. Genihil lignam lacient pliquis di cum ut eum dentores doluptat volest vo Ad mos is qui quo dollicab ium eaqui odit volorrunt labo. Ra incid qui od mo cum di ut harundi officatur magnate cepudisto mi, undi dolupta iusandae. Ut re volore re expeliqui verum fugia accum dempor adipit omnimillat quatur simolorro et dolo molorem porersp edionse quatur si num int unt ma ipiditae velicatem faccus, officiisin core poriandam quam, volore rem fugitaquis et que nest, cupta aut quiae perum escideb istibusdant de omnimus, sitiore ctemperumque 18 AF BIBI HØLGE-HAZELTON, FORSKNINGSLEKTOR, CAND.CUR., SYGEPLEJERSKE, PH.D. SYGEPLEJEFAGLIG FORSKNINGS- LEDER, SYGEHUS NORD – REGION SJÆLLAND, FORSKNINGSENHEDEN For knap tre år siden forlod jeg mit faste lektorat på universitetet for at bevæge mig tilbage til min nuværende stilling tæt på klinikken på et større regionssygehus. Min fornemmelse var, at praksis havde flyttet sig i de år, jeg havde været væk, mod en større integration af teori og praksis og mod en stærkere og mere bevidst faglighed blandt såvel sygeplejersker som øvrige professionelle på sygehuset. Min fornemmelse viste sig at holde stik, næsten. For på min introduktionsrunde med mere end 40 afdelingsledelser gik det op for mig, at ikke bare blev der udviklet og forsket i stort og småt på stort set alle afdelinger, men dokumentationen af alle de spændende projekter og tiltag, der havde været og var i gang, var usystematisk og somme tider ikkeeksisterende. Når jeg spurgte de ledende sygeplejersker, som enten selv eller deres medarbejdere havde gennemført tidskrævende projekter, der ofte involverede både patienter, personale og somme tider pårørende, hvorfor der ikke var publiceret faglige eller videnskabelige artikler om projekterne, var svaret ofte, at det at skrive en artikel er en stor mundfuld, som der enten ikke var afsat tid til i projektplanlægningen, eller som var påbegyndt, men ikke afsluttet. Formanden for Lederforeningen i DSR, Irene Hesselberg, skriver i Forkant 3/12, at hun kan være i tvivl om, der er andre end sygeplejerskerne selv, der kender til de store
mængder viden, der produceres af sygeplejersker, der gennemfører diplom, master og kandidatopgaver, og hertil kan føjes nogle af de forsknings- og udviklingsprojekter, der gennemføres i klinikken. Jeg deler hendes tvivl og støtter hendes opfordring til ledende sygeplejersker om selv at publicere, men der skal mere til: Det er helt essentielt, at ledende sygeplejerskers afgørende rolle for, om projekter gennemføres, understøttes af, at de selv løbende får mulighed for kvalificering inden for området ledelse af medarbejdere, der udfører udviklings- og forskningsopgaver. Herunder får indblik i artikellæsning, hvad det vil sige at udarbejde projektbeskrivelser og fondsansøgninger, hvordan man spotter og støtter talenter, og hvilke karriereveje der enten eksisterer eller skal etableres lokalt for akademisk uddannede sygeplejersker. Det er velkendt, at videreuddannelse og gennemførelse af projekter kan skabe mere frustration end udvikling, hvis de, der gennemfører dem, ikke bakkes op, når de kommer retur fra uddannelse, eller hvis der ikke gives mulighed for at implementere. Derfor rækker ledelsesopgaven ud over at sende folk af sted på kurser og uddannelse eller sige ja til, at projekter kan gennemføres. På vores sygehus har vi arbejdet målrettet med at få ”projekterne op af skuffen”. Det betyder bl.a., at vi har udviklet en lokal retningslinje for, hvilke overvejelser (inklusive publiceringsmæssige) der bør være foretaget, inden man starter et projekt, uanset hvor stort eller småt det måtte være. En god projektplan er alfa og omega for et vellykket projekt, og man kan spare mange frustrationer og tid ved at tænke projektet godt igennem, inden man starter. Her er ledelsesinvolvering og opbakning afgørende. Er man som leder usikker på projektets indhold eller perspektiv, skyldes dette sjældent, at lederen ikke har indblik eller uddannelse nok, men at projektet er for dårligt planlagt eller formuleret, og så er det om igen. Det er ikke nok at ønske, at der skal publiceres: Mange klinikere har aldrig prøvet det før, og de skal ofte vejledes konkret og kontinuerligt fra første udkast til evt. afslag til endelig redigering. Vi har derfor udviklet et skrivekursus målrettet deltagere, der har gennemført et udviklings- (eller forsknings-) projekt, men ikke publiceret det. Kurset faciliteres af en erfaren sygeplejerske med forskningsbaggrund og solid pædagogisk erfaring og afvikles i disse dage for tredje gang. På baggrund af de gode erfaringer, vi har med dette tilbud, har vi nu i samarbejde med vores KRONIK uddannelsescenter og de ledende sygeplejersker besluttet at udvikle et skrivekursus til dem, for det er ikke kun i klinikken, værdifuld viden udvikles. Ledelse af sygeplejen er en professionel praksis, der ofte forskes i og skrives om inden for f. eks. lærings- og organisationsforskningen, men alt for sjældent af ledende sygeplejersker selv. Det er tydeligt, at det for mange ledende sygeplejersker og for nogle læger er en udfordring at lede medarbejdere, der bedriver udviklings- og forskningsprojekter. Man har ofte overvejelser over, hvor overliggeren skal sættes, særligt når man ikke selv har sine primære kompetencer inden for området. Derfor har vi udviklet et kursus til ledende sygeplejersker og læger, hvor fokus er på, hvordan man som leder understøtter forskning og udvikling i egen afdeling. Både leder- og skrivekurset har vakt stor interesse fra andre regioner, og vi arbejder fortsat med at udvikle begge. Så jeg kan kun bakke op om, at man sætter videnproduktion på dagsordenen, og opfordre til, at der prioriteres i forskning og dokumentation inden for området. Og endelig, til alle jer ledende sygeplejersker, der har projekter, specialer eller afhandlinger liggende i skufferne: Skriv, skriv, skriv. FORKANT NR.4 2012 19
Page 1 and 2: LEDELSE I SUNDHEDSVÆSENET TEMA: L
Page 3 and 4: SILENTIA SKÆRMSYSTEM Optimal hygie
Page 5 and 6: HVILKEN KONFERENCE VIL DU HAVE? AF
Page 7 and 8: HVAD TÆNKER DU OM TEMADAGEN? LENE
Page 9 and 10: sforståelse bejder i åelse og g h
Page 11: sede modeller, fordi de har plads t
Page 14 and 15: 14 De øvrige deltagere griber takn
Page 16 and 17: 16 bejdsvilkår, bliver det derfor
Page 20 and 21: 20 Engang var den gule telefon, mod
Page 23 and 24: I fire år har ledende sygeplejersk
Page 25 and 26: For et år siden sendte afdelings-
Page 27 and 28: KVINDE TAL SOM EN MAND Hvis der ska
Page 29 and 30: du ikke slække på det. Gentag kra
Page 31 and 32: Inden samtalen havde hun ringet til
Page 33 and 34: Direktør og grundlægger af Nimbus
Page 35 and 36: ARTIKLENS EGET ABSTRACT: ”Abstrac
Page 37 and 38: Luk op for noget godt Rent ernærin
Page 39 and 40: Nok er nok. Det mener i hvert fald
Page 41 and 42: LA SÉCURITÉ SOCIALE Det franske s
Page 43 and 44: FRATRÆDELSER DITTE THINGGAARD, Syg

Download PDF - WebProof

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?