Download PDF - WebProof

Nok er nok. Det mener i hvert fald Denise
Andrey, der står for den daglige drift af
et plejehjem i den lille by Montmirail, lidt
nordvest for Paris. Hun sendte derfor i
oktober i år et åbent brev til både den
franske præsident Francois Hollande og
hans sundhedsminister Marisol Touriane,
hvori hun gjorde opmærksom på de
alarmerende forhold i det franske sundhedsvæsen.
”Vi har masser af redskaber til at evaluere
vores indsats. Men de afspejler ikke,
hvad vores daglige arbejde går ud på. Derfor
får vi ikke tilført de midler, vi har brug
for,” fortæller hun i et interview med lokalavisen
l’Ardennais:
“Vi bliver udelukkende kontrolleret på
det terapeutiske arbejde og på medicinsk
pleje. Men når jeg kommer på arbejde
om morgenen, har jeg et andet
mål: At alle beboerne får en god dag.
Men den slags passer ikke ind i evalueringsskemaerne,”
siger plejehjemslederen,
der stadig venter på en reaktion fra
de høje myndigheder.
NONNER OG SØDE PIGER
At sygeplejeledere råber politikerne op, er
noget nyt i Frankrig, trods det at landet
tæller 515.000 sygeplejersker i alt.
”Sundhedssystemet har altid haft en
meget paternalistisk opfattelse af sygeplejen.
Enten har det været godgørende
nonner på private, katolske klinikker, eller
også var det en beskæftigelse for borgerskabets
døtre, mens de ventede på at blive
gift. Og det smitter stadig af i dag – det
er ikke en profession, man behøver kere
sig særligt om eller tilføre særligt mange
midler,” fortæller Thierry Amouroux, generalsekretær
i SNPI, der er en af de i alt
43 franske fagforeninger, sygeplejerskerne
kan vælge imellem, alt efter arbejdstype,
arbejdssted eller religiøs overbevisning.
En opsplitning, der ikke styrker
sygeplejerskernes selvopfattelse, eller
for den sags skyld offentlighedens syn på
professionen:
”Vi opfattes nok som en gruppe mennesker,
der er vant til at bøje hovedet og
bare arbejde løs. Så ikke alle synes, vores
problemer er til at få øje på,” siger Marilyne
Pecnard.
Hun er vicegeneralsekretær i interesseorganisationen
L’Ordre National des Infirmiers,
også kaldet ONI, der kun er fire år
gammel. ONI er netop blevet oprettet for
at skabe en fælles etisk platform for hele
den franske sygepleje og dermed give professionen
det stærke talerør, der hidtil har
manglet.
LEDERNE OGSÅ BEKYMREDE
Og ONI gør en indsats for at få italesat de
reelle forhold. For eksempel foretog de en
rundspørge i foråret 2012 blandt 21.000
sygeplejersker på alle niveauer:
”Vi vidste jo godt, der var noget galt.
Derfor timede vi undersøgelsen, så den
kunne blive et indspark i præsidentvalgkampen,”
forklarer Marilyne Pecnard om
baggrunden for analysen.
Af den fremgår det blandt andet, at hver
anden franske sygeplejerske mener ikke
længere at kunne garantere den bedst
mulige pleje af patienterne på de franske
hospitaler. Især medarbejderne på de offentlige
hospitaler er bekymrede, og det
gælder også de ledende sygeplejersker:
Henholdsvis 43 pct. af de såkaldte Cadres
de santé (afdelingssygeplejersker) og 40
UDSYN
pct. af de lidt højere placerede Directeurs
de soins (chefsygeplejersker) tilslutter sig
den skeptiske udmelding. Årsagerne til
bekymringen er der enighed om på tværs
af alle ansættelsestyper: For mange arbejdsopgaver,
for meget stress og for dårligt
udstyr på de offentlige hospitaler er på
top 3 over besvarelserne.
PERMANENT UNDERSKUD
Der er stadig gode ting tilbage i det franske
Sécurité Sociale: Ultrakorte ventelister,
massive investeringer i ny teknologi
og et system, der i princippet er tilgængeligt
for alle uanset økonomisk situation.
Men det lægger pres på arbejdsforholdene,
at pengene er fosset ud af sundhedskasserne,
siden WHO tildelte systemet en
hædrende førsteplads på verdensplan for
12 år siden. En stadigt aldrende befolkning,
der koster på pleje- og pensionskontoen,
samt en betydelig arbejdsløshed og
dermed færre lønninger til at finansiere
sygesikringen er to af hovedårsagerne.
Værst så det ud efter 2010, hvor underskuddet
for den samlede franske sygesikring
lå på 23,9 milliarder euro, eller godt
179 milliarder danske kroner. Underskuddet
er siden reduceret let, og de foreløbige
forudsigelser for 2012 taler om et minus
på 13,1 milliarder euro.
Selv om det dermed langsomt går den
rigtige vej, er der langt til en løsning af de
strukturelle problemer, der gør tilværelsen
tung for de franske sygeplejersker.
HVEM VIL VÆRE INFIRMIER?
Manglen på franske sygeplejersker er eksempelvis
en af de ting, ONI forsøger at
sætte på dagsordenen. Der kommer i princippet
nok nyuddannede igennem systemet
til at fylde de ledige poster, men de
forsvinder igen. Især i regionen omkring
Paris er problemet reelt med op til 600
ubesatte stillinger for tiden ifølge avisen
La Croix.
Fænomenet har flere forklaringer. Dels
lønnen, der, trods justeringer, langtfra er
attraktiv. Med en startløn på 1.484 euro,
eller godt 11.000 kr., er det i princippet ikke
realistisk for en sygeplejerske at bosætte
FORKANT NR.4 2012 39