Download PDF - WebProof

KVINDE
TAL SOM EN MAND
Hvis der skal mere i lønningsposen, skal kvinder lære mændenes
sprog og ritualer omkring forhandling at kende. Et nej er startskuddet
på de egentlige drøftelser, og chefens problemer er ikke dit
ansvar. Ved forhandlingsbordet taler man et maskulint sprog
– også selvom chefen er en kvinde.
AF METTE RABÆK, JOURNALIST
Der findes chefer, der indleder en lønsamtale med at kigge på uret og
ryste på hovedet. ”Dig nu … det havde jeg glemt. Nå, sæt dig ned, så
tager vi lige den samtale i en fart.”
Og nu skal du ikke lade dig kyse! Du har ret til en årlig lønsamtale,
og chefens indledning er et forsøg på at sætte rammer om forhandlingen,
der er til egen fordel.
”Ritualerne omkring lønforhandling bygger på et maskulint sprog, og
det skal kvinderne kunne navigere i for at få en ordentlig løn,” fortæller
Solveig Schmidt, der er journalist og forfatter til bogen ”Lønforhandling
for kvinder.”
Hun har som journalisternes tillidsmand siddet med ved utallige lønforhandlinger
og kender det maskuline sprog, der dominerer forhandlingerne
på arbejdsmarkedet. Og det uanset om chefen er mand eller kvinde.
Giv ikke op
”Kvinder, der får nej til et lønkrav, går fra chefens bord og kommer ikke
igen de næste par år. Mænd trækker på skuldrene og stikker hovedet ind
til bossen igen med jævne mellemrum. Og det er altså svært at sige nej
til en værdifuld medarbejder, der fremsætter sit krav for tredje gang,” forklarer
Solveig Schmidt om én af de væsentligste årsager til, at mænd har
større succes i lønforhandlinger end kvinder.
Kvinder giver op for let. Et nej er ikke et nej, men derimod tegn på, at nu
TEMA
”Kvinder tager et afslag meget følelsesladet.
Som om det er hele deres personlighed
og værdi som menneske, der bliver afvist.
Men det er jo bare et nej til en lønforhøjelse!
Her skal kvinderne tage ved lære af mændene.
De prøver bare igen og igen.”
Men kommer du så langt som til forhandlingsbordet,
er du alligevel godt på vej.
Det er nemlig de færreste kvinder, der står
ved deres ret og kræver en lønsamtale:
”Det største problem er, at under en tredjedel
af kvinderne benytter sig af muligheden
for at forhandle løn. Jeg kan give mange
gode råd til lønforhandlingen, men hvis
kvinderne aldrig kommer til forhandlingsbordet,
er det jo ligegyldigt,” siger Solveig
Schmidt.
går de rigtige forhandlinger i gang. Og hvor slemt er det egentlig at få et nej?
Kvinder er dygtige forhandlere
I privatlivet er det ikke noget problem; her er
kvinder gode til at forhandle om alt lige fra
farven på væggene i sommerhuset til teenagebørnenes
hjemkomsttid. Og de kvalifi-
FORKANT NR.4 2012 27