Projektrapport Projektrapport - IVA

D D et et erhvervsrelaterede erhvervsrelaterede projekt projekt 7. 7. sem sem ester ester januar januar 2011 

2011 

Projektrapport 

Projektrapport 

Titel: Titel: E E-ressourcer 

ressourcer - fra fra skjult skjult skat skat til til synlig synlig guldgrube. 

guldgrube. 

A A f: f: Joan Joan MM M M eyer eyer & & M M ette ette Sørensen 

Sørensen 

A A ntal ntal ord ord: ord 9.237 

V V ejleder: ejleder: B Bo o o G G erner erner N N ielsen 

ielsen 

K K ontaktperson: ontaktperson: L L ouise ouise R R ex ex Iversen 

Iversen 

Projektsted: Projektsted: V V iborg iborg B B ibliotekerne 

ibliotekerne

Abstract. 

Formålet med indeværende projektrapport er at diskutere, hvilke relevante refleksioner og praksishandlinger 

Viborg Bibliotekerne kan gøre for at skabe effektive markedsføringstiltag, der vil udbrede 

kendskabet til deres e-ressourcer. Diskussionen tager sit udgangspunkt i vort produkt indeholdende 

markedsføringsforslag til, hvorledes Viborg Bibliotekerne kan synliggøre og markedsføre deres eressourcer. 

Det anbefales, at bibliotekernes markedsføringstiltag tager udgangspunkt i gældende samfundstendenser, 

samt brugernes behov og konkrete forslag til markedsføringstiltagenes udformning. 

Desuden gives eksempler på elementer som en given markedsføringsplan kan indeholde. 

Afslutningsvis indeholder projektrapporten en evaluering af projektforløbet, samt en diskussion af det 

erhvervsrelaterede projekt som den afsluttende del af uddannelsen; Bibliotekar DB. 

Indholdsfortegnelse 

1. Indledning.................................................................................................................................................4 

2. Problemformulering.............................................................................................................................5 

3. Metode. ......................................................................................................................................................6 

3.1. Teori. ....................................................................................................................................................................6 

3.1.1 Litteratur om markedsføring................................................................................................................................6 

3.1.2 BDI relevant litteratur.............................................................................................................................................6 

3.1.3 Metodelitteratur.........................................................................................................................................................6 

3.1.4 Øvrig litteratur............................................................................................................................................................6 

3.2. Empiri. .................................................................................................................................................................7 

3.2.1 Kvalitative interview................................................................................................................................................7 

3.2.2 Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. ...........................................................................................................8 

3.2.3 Uddeling og returnering af spørgeskemaer....................................................................................................8 

3.3. Metodekritik ......................................................................................................................................................9 

3.4 Afgrænsning og definitioner..........................................................................................................................9 

3.4.1 Afgrænsning.................................................................................................................................................................9 

3.4.2 Definitioner..................................................................................................................................................................9 

4. Det postmoderne samfund og biblioteket. (M.S.) .................................................................... 10 

4.1. Det postmoderne samfund; ændringer i bibliotekets formidlingspraksis................................. 12 

5. Formidling & Markedsføring. (M.S.)............................................................................................. 13 

5.1. Formidling....................................................................................................................................................... 13 

5.2. Markedsføring................................................................................................................................................ 14 

5.2.1 Om markedsføringsbegrebet............................................................................................................................. 14 

5.2.2 Hybride formidlings- og markedsføringsveje............................................................................................. 15 

Side 1 af 86

6. Samfunds tendenser og brugerundersøgelser - en løsningsmodel. (M.S.) ..................... 16 

7. Strategisk og taktisk markedsføringsplanlægning. (J.M.) .................................................... 18 

7.1. Strategiske planlægning. ............................................................................................................................ 18 

7.1.1. SWOT-analyse......................................................................................................................................................... 19 

7.2 Taktisk markedsføring. ................................................................................................................................ 20 

7.2.1 Produkt ....................................................................................................................................................................... 20 

7.2.2 Målsætning................................................................................................................................................................ 21 

7.2.3 Målgruppe.................................................................................................................................................................. 21 

7.2.4 Behovssituation....................................................................................................................................................... 21 

7.2.5 Mærke/produktprofil........................................................................................................................................... 22 

7.2.6 Produktfordele ........................................................................................................................................................ 22 

7.2.8 Medie/formidlingsveje- og tiltag ..................................................................................................................... 22 

8. Evaluering af projektforløbet. (J.M.) ............................................................................................ 23 

8.1. Hvad har vi lært? Og har vi gjort det godt nok? .................................................................................. 23 

8.2. Feedback fra projektstedet........................................................................................................................ 25 

8.2.1 Hvad synes de om produktet?........................................................................................................................... 25 

8.2.2 Kan vore ideer bruges?......................................................................................................................................... 25 

8.2.3 Hvad synes de om vores arbejdsindsats?..................................................................................................... 25 

8.2.4 Er der forslag der ikke vil kunne realiseres?............................................................................................... 25 

8.3. Egne forudsætninger og projektforløbet............................................................................................... 26 

8.4. Formidling af produktet. ............................................................................................................................ 27 

8.5. Evaluering af Viborg Bibliotekerne som projektsted........................................................................ 27 

9. Konklusion. ........................................................................................................................................... 28 

10. Litteraturliste..................................................................................................................................... 30 

11. Indholdsfortegnelse over bilag.................................................................................................... 33 

Bilag 1: Interview med Finn Christiansen..................................................................................................... 34 

Bilag 2: E-mail-korrespondance med bibliotekar Lene Madsen............................................................ 43 

Bilag 3: E-mailinterview med bibliotekar Lene Bjørn............................................................................... 45 

Bilag 4: E-mailinterviewspørgsmål til bibliotekar Vibeke Lorentzen.................................................. 51 

Bilag 5: E-mailkorrespondance med bibliotekar Jesper M. Handberg................................................. 54 

Bilag 6: E-mailkorrespondance med bibliotekar Lisbeth Priebe Kjær. ............................................... 56 

Bilag 7: Biblioteksorienteringer på ungdomsuddannelser i Viborg..................................................... 58 

Bilag 8: Om bibliotekaren og studiecenteret/biblioteket på VGHF. ..................................................... 59 

Side 2 af 86

Bilag 9: Biblioteksstatistik og respondentantal. ......................................................................................... 61 

Bilag 10: Spørgeskema til studerende/skoleelever. .................................................................................. 64 

Bilag 11: Spørgeskema til brugerne på Viborg hovedbibliotek. ............................................................ 66 

Bilag 12: 8.d og 8.e på Søndre skole, Viborg – statistisk svarfordeling............................................... 68 

Bilag 13: Kommentarer & input fra elever i 8.d og 8.e på Søndre skole. ............................................ 70 

Bilag 13: Kommentarer & input fra elever i 8.d og 8.e på Søndre skole. ............................................ 71 

Bilag 14: 9.b og 9.c på Nordre skole, Viborg – statistisk svarfordeling. .............................................. 72 

Bilag 15: Kommentarer & input fra elever i 9.b og 9.c på Nordre skole. ............................................ 75 

Bilag 16: Viborg Amtsgymnasium & HF – statistisk svarfordeling. ...................................................... 76 

Bilag 17: Kommentarer & input fra 1. g. på Viborg Amtsgymnasium & HF. ...................................... 79 

Bilag 18: Brugerne på Viborg hovedbibliotek – statistisk svarfordeling............................................ 80 

Bilag 19: Kommentarer & input fra brugerne på Viborg hovedbibliotek. .......................................... 83 

Bilag 20: E-mail-korrespondance med Rudersdal Bibliotekerne.......................................................... 84 

Bilag 21: Fysiske eksemplarer af vores brochurer og bogmærker ....................................................... 85 

Ansvarsfordeling: 

Fælles: afsnit: 1. + 2. + 3. + 9.+ 10. + 11. 

Mette Sørensen (M.S.): afsnit: 4. + 5. + 6. 

Joan Meyer (J.M.): afsnit: 7. + 8. 

Side 3 af 86

1. Indledning. 

I en ny budgetundersøgelse fra Danmarks Biblioteksforening fremgår de barske realiteter om nul- 

vækst og besparelser for landets folkebiblioteker i 2011. Undersøgelsen omfatter 96 af landets 98 

kommuner og af disse oplyser hele 76 %, at biblioteksbudgettet reduceres i 2011. 1 

Folkebibliotekets kamp for samfundsmæssig legitimitet og synlighed synes at være en kontinuerlig 

udfordring i bibliotekets daglige praksis. At markedsføre og synliggøre sig blandt omgivelsernes øvri- 

ge, oplevelsesprægede, tilbud er vanskelig, hvilket de førnævnte ”usynlige” biblioteksservices, som 

f.eks. e-ressourcerne, vidner om. 

Denne problematik er ligeledes evident på Viborg Bibliotekerne, hvor de har købt adgang til en bred 

vifte af kvalitetsvurderede e-ressourcer med stor emnemæssig spændvidde. Problemet er, at disse 

anvendes meget sparsomt af såvel bruger som personale. De nøjagtige årsager til dette, er endnu ikke 

belyst, men formodes at skyldes manglende kendskab til både eksistens og anvendelsesmuligheder. 

Grundlæggende bunder den mangelfulde anvendelse i den ”usynligheds problematik”, der synes at 

være generel for folkebibliotekernes e-ressourcer. 

”E-resursernes store problem er, at de lever en ”skjult” tilværelse i pc’ernes indre og der skal anvendes nogle 

virkeligt opfindsomme formidlingstricks til at få dem synliggjort for lånerne. Det er derfor vigtigt, at man for- 

søger at promovere dem på så mange fronter som muligt” 2 . ( Lene Bjørn, Københavns Biblioteker). 

Som et led i at sikre biblioteket relevans og eksistensberettigelse fremover, gælder det derfor om at 

udnytte ressourcerne bedst muligt, og skabe relevante services der både er; attraktive, markante, gen- 

kendelige, og frem for alt synlige for brugerne. En mulig vej til dette kunne være at lade brugerne selv 

formulere, hvad bibliotekerne kunne gøre for, at de ville få øjnene op for den guldgrube af viden, der 

ligger skjult i pc’erne indre. 

Formålet med vores produkt, idékatalogerne, var, at udvikle ideer og forslag til hvorledes Viborg Bibli- 

otekerne kan udbrede kendskabet til, og øge brugen af, deres e-ressourcer. Selvom disse forslag er 

meget forskellige i udformning, har de dog flere ting til fælles. De bygger alle på den grundlæggende 

idé, at der gennem sanseappellerende tilbud, og oplevelser i det fysiske biblioteksrum, bliver skabt en 

sammenhæng mellem de fysiske og virtuelle bibliotekstilbud. (jf. vedlagte idékataloger). 

Forslagene i vore idékataloger er resultatet af de mange overvejelser og foranstaltninger, som, vi me- 

ner, bibliotekerne bør gøre før søsætningen af nye markedsføringskampagner. Da idékatalogerne pri- 

1 Kilde: Danmarks Biblioteks Forening: http://www.dbf.dk/ 

2 Jf. Bilag X: E-mailinterview med bibliotekar Lene Bjørn. 

Side 4 af 86

mært indeholder resultatet af de bagvedliggende overvejelser, synes vi, at det vil være relevant at lade 

denne rapport indeholde en diskussion af disse forudgående overvejelser. 

Med baggrund i vort produkt, vil indeværende projektrapport derfor diskutere og belyse hvilke prak- 

tiske foranstaltninger og relevante refleksioner, der kan være hensigtsmæssige for biblioteket at gøre 

før den egentlige iværksættelse af en markedsføringskampagne for e-ressourcer. Fokus vil her bl.a. 

være på, hvilke samfundstendenser biblioteket skal tage højde for og medtænke i markedsføringen. 

Desuden diskuteres hvordan biblioteket kan planlægge en markedsføringskampagne for e-ressourcer. 

2. Problemformulering. 

Formålet med indeværende projektrapport er at diskutere de forudgående refleksioner og arbejds- 

processer, som vi mener, er hensigtsmæssige at gøre før en eventuel realisering af de markedsførings- 

forslag, vi fremkommer med i vort produkt, idékatalogerne. Derfor vil denne rapport indeholde en 

diskussion af: gældende samfundstendenser der skal medtænkes i markedsføringstiltagene for e- 

ressourcerne, formidlings- og markedsføringsbegreberne, samt hvilke elementer en konkret markeds- 

føringsplan kan indeholde. Desuden gives en mulig løsningsmodel på, hvorledes Bibliotekerne vha. 

brugerundersøgelser kan tilrettelægge effektfulde markedsføringstiltag. 

Der vil, gennem hele rapporten, blive henvist til produktet; vore idékataloger, som er vedlagt separat. 

Det vil derfor være nyttigt at have disse i nærheden ved læsning af rapporten. 

Vort hovedspørgsmål lyder: 

Hvilke refleksioner og praktiske foranstaltninger kan Viborg Bibliotekerne gøre for at skabe en effektiv 

og kvalificeret markedsføringskampagne for deres e-ressourcer? 

Som en hjælp til, og et led i, at belyse ovenstående problemstilling benyttes følgende underspørgsmål: 

Hvilke refleksioner kan kvalificere en forestående markedsføringskampagne? Hvilke faktorer, samfunds- 

og individkarakteristika skal biblioteket tage højde for og medtænke i denne forbindelse? 

Hvilke metoder kan bibliotekerne anvende for at skabe relevante markedsføringstiltag? 

Hvilke strategiske overvejelser og forudgående praktiske initiativer kan være hensigtsmæssige at gøre i 

forbindelse med den kommende markedsføringskampagne for e-ressourcer? 

Side 5 af 86

3. Metode. 

Dette afsnit har til formål at beskrive, hvorledes opgavens centrale problemstillinger belyses gennem 

en kombination af relevant og udvalgt litteratur samt egne empiriske undersøgelser. I det følgende 

beskrives, hvorledes henholdsvis teori og empiri er udvalgt og indsamlet. 

3.1. Teori. 

3.1.1 Litteratur om markedsføring. 

Som hjælp til at forstå markedsføringens grundlæggende principper anvendes centrale og repræsenta- 

tive fagpersoner og litterære informationskilder indenfor området. Vi har primært anvendt litteratur 

af markedsføringseksperten Philip Kottler, samt bøgerne ”Markedsføring 1: grundbog i markedsføring” 

og ”Reklame og markedsføring: Total i orden og godkendt!!”. Disse er dels anvendt i forbindelse med 

udviklingen af idékatalogernes markedsføringsforslag, og i denne rapport, for at eksemplificere, defi- 

nere og understøtte vore diskussioner og argumenter. 

3.1.2 BDI relevant litteratur. 

Litteratur omhandlende markedsføring af biblioteket, formidling og virtuelle biblioteksservices er 

medtaget og anvendt i forbindelse med udvikling af produktet. Den overordnede idé er, at hente inspi- 

ration i andre bibliotekers markedsføringsprojekter omhandlende synliggørelse af e-ressourcer. Disse 

er herefter videreudviklet og tilpasset Viborg Bibliotekernes behov. At bygge ovenpå eksisterende og 

effektfulde e-ressource-formidlingsprojekter, mener vi, vil medvirke til at kvalificere vore forskellige 

markedsføringsforslag. Desuden medtages litteratur fra diverse BDI-faglige ressourcepersoner med 

erfaring inden for undersøgelsesområdet. 

3.1.3 Metodelitteratur. 

Da vi både benytter os af kvalitative samt kvantitative metoder, medtages litteratur og dermed også 

teorier fra forskellige videnskabsteoretiske standpunkter. For at opnå forståelse for de anvendte me- 

toder, har vi valgt primært at anvende grundbøger af forfatterne Steiner Kvale og Emil Kruuse, da dis- 

ses værker om kvalitative og kvantitative forskningsmetoder vurderes som bedst egnede indenfor 

området. 

3.1.4 Øvrig litteratur. 

Medtaget er ligeledes litteratur omkring det postmoderne samfund og generelle samfundstendenser. 

Her anvendes især litteratur af sociologen Anthony Giddens, samt den tidligere rektor for Biblioteks- 

skolen/Det informationsvidenskabelige Akademi Lars Qvortrup. 

Side 6 af 86

Dette er gjort for at opnå forståelse for det samfund, som biblioteket er en del af, og derfor må agere i 

forhold til. Endvidere er bogen ”Målgruppeanalyse: lær din målgruppe at kende”, bl.a. anvendt i forbin- 

delse med vore målgruppespecifikke markedsføringsforslag. 

3.2. Empiri. 

For at opnå forståelse for de involverede interessenters synspunkter og behov, har vi som nævnt valgt 

at benytte os af både kvalitative og kvantitative dataindsamlingsmetoder. Det empiriske datamateriale 

er indsamlet i forbindelse med udviklingen af vort produkt og består dels af; et kvalitativt interview 

med en bibliotekar på Viborg Hovedbibliotek, e-mailinterviews og korrespondancer med udvalgte 

ressourcepersoner, samt en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, foretaget blandt skoleele- 

ver/studerende på undervisningsinstitutioner i Viborg og blandt brugerne på Viborg Hovedbibliotek. 

I det følgende gives en beskrivelse af, hvornår og hvordan de pågældende metoder er anvendt. Desu- 

den argumenteres for valg af netop disse informanter. 

3.2.1 Kvalitative interview. 

Hvorfor valg af interview: 

Formålet med det kvalitative interview bliver ofte beskrevet som: 

”… indhentning af kvalitative beskrivelser af interviewpersonens livsverden med henblik på fortolkning af 

deres betydning”. 3 

Grunden til at vi har valgt at foretage interviews er, at det er en særlig velegnet metode til at undersø- 

ge de involverede personernes subjektive forståelse og opfattelser, og give dem mulighed for at uddy- 

be deres eget perspektiv. 4 Frem for alt skulle interviewpersonernes udsagn og erfaringer fungere som 

en metode, hvorpå vi kunne opnå den fornødne viden, der kunne sætte os i stand til at udvikle kvalifi- 

cerede bud på, hvorledes Viborg Bibliotekerne kan synliggøre og markedsføre deres e-ressourcer. 

Det er svært at blive fortrolig med, - og virkelig forstå - undersøgelsesområdet gennem teori alene. 

Særligt i vores tilfælde, hvor litteratur omkring målrettet formidlingen/markedsføring af bibliotekets 

e-ressourcer endnu er meget sparsom. Derfor virker kombinationen af relevant teori og praksisople- 

velser som en god metode til at opnå den fornødne viden. 

For at opnå forståelse for Viborg Bibliotekernes søgesystems formåen, har vi valgt at foretage et semi- 

struktureret interview med Viborg Bibliotekernes mediekonsulent Finn Christiansen 5. Ligesom i det 

strukturerede interview, følger samtalen i det semistrukturerede interview en tematisk defineret in- 

3 Kvale. (2003). Kap. 1. s. 19 og Kap. 7. s.129. 

4 Kvale, S. (2003). S.111. 

5 Før interviewet udformede vi en interviewguide, som angav rækkefølge i interviewet og hjalp til at bevare fokus. 

Side 7 af 86

terviewguide 6 . Valg af sidstnævnte interviewform skyldes, at det semistrukturerede interview ikke 

binder os til udelukkende at stille interviewguidens spørgsmål, men i stedet giver os mulighed for at 

stille spontane og uforberedte spørgsmål undervejs. Dette er gjort for at få indsigt i, hvilke markedsfø- 

ringsmuligheder der findes i det virtuelle biblioteksrum. 

Foruden det semistrukturerede interview, har vi foretaget e-mail-interviews med udvalgte og centrale 

bibliotekarer med erfaring indenfor undersøgelsesområdet 7. Udvalgt er bibliotekar på Vesterbro Bib- 

liotek Lene Madsen, samt bibliotekar på Københavns Hovedbibliotek Lene Bjørn, da disse har stor er- 

faring indenfor formidling af e-ressourcer. Endvidere har vi foretaget e-mail-interviews og korrespon- 

dancer med bibliotekarer på Viborg Bibliotekerne, for at opnå de fornødne informationer 8. Valg af e- 

mail-interviews skyldes især restriktioner på tid, samt afstanden mellem Nordjylland og København. 

3.2.2 Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. 

Som et supplement til biblioteksstatistikkernes opgørelse over e-ressourcernes anvendelse, har vi 

valgt at foretage en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt biblioteksbrugerne. Metoden er 

valgt, da den giver mulighed for flere svar på kortere tid end ved brug af f.eks. interview. 

Spørgeskemaet består hovedsageligt af lukkede spørgsmål, hvis formål er at give os en indikation på 

og forståelse for brugernes kendskab til – og brug af – Viborg Bibliotekernes e-ressourcer. Grunden til 

valg af lukkede spørgsmål er, at denne type spørgsmål er lettere analysere og sammenligne på tværs af 

respondenterne, da alle kan vælge mellem samme svarmuligheder. Det afsluttende spørgsmål er dog af 

kvalitativ/åben karakter og sigter på at få brugernes input til, hvordan Viborg Bibliotekerne kan mar- 

kedsføre deres e-ressourcer på en hensigtsmæssig måde. Disse kvalitative tilkendegivelser har endvi- 

dere fungeret som en legitimering af vore markedsføringsforslag. 

Spørgeskemaundersøgelsens resultater er hyppigst anvendt i forbindelse med udformningen af vort 

produkt. I denne rapport anvendes primært respondenternes kvalitative udsagn. Disse anvendes i 

forbindelse med afsnit 6, hvor det foreslås at lade brugerundersøgelser, hvor brugerne selv formulere 

mulige formidlingsformer, danne grundlag for bibliotekernes konkrete markedsføringstiltag. 

3.2.3 Uddeling og returnering af spørgeskemaer. 

Brugere: uddelt til tilfældigt udvalgte brugere på Viborg Hovedbibliotek (projektstedet) over flere 

dage og på forskellige tidspunkter i håbet om at medtage alle brugergrupper, der benytter biblioteket 

på forskellige tidspunkter. Dog har vi bestræbt os på at lade undersøgelsens respondenter omfatte alle 

aldersgrupper og begge køn. Her blev 104 spørgeskemaer besvaret og returneret på projektstedet. 

6 Kruuse. (1999). Kap. 9. s. 117. 

7 Jf. diverse interview-bilag sidst i rapporten. 

8 Jf. i øvrigt diverse interview-bilag, sidst i denne rapport. 

Side 8 af 86

Studerende: uddelt og indsamlet på de undervisningsinstitutioner i Viborg Kommune, der tilkende- 

gav mulighed for deltagelse. Disse var: To 8. klasser på Søndre skole; 50 spørgeskemaer retur. To 9. 

klasser på Nordre Skole; 37 spørgeskemaer retur, samt to 1. g. klasser på Viborg Amtsgymnasium & 

HF; 58 spørgeskemaer retur. Samlet antal returnerede spørgeskemaer: 249 9. 

Grunden til, at vi har valgt at uddele spørgeskemaer til denne målgruppe skyldes bl.a., at ”Daglig praksis 

og undersøgelser bl.a. fra professor, Niels Ole Pors, viser, at studerende udgør en stor del af lånerskaren i de 

storkøbenhavnske biblioteker” 10. Noget lignende formodedes gældende for Viborg Bibliotekerne. 

3.3. Metodekritik 

Ifølge Kruuse skal en stikprøve omfatte en given procentdel af den samlede population for at kunne 

betragtes som værende repræsentativ 11 . I vores foretagne brugerundersøgelse har det desværre ikke 

været muligt at indsamle det antal besvarelser, som var nødvendig for at undersøgelsen kunne beteg- 

nes som repræsentativ. Vi har kun set os i stand til at indsamle 249 af de 383 besvarelser, som det er 

påkrævet for, at undersøgelsen er repræsentativ 12. Dette skyldes især vanskeligheder ved rekruttering 

af respondenter til undersøgelsen. Den manglende repræsentativitet går ud over undersøgelsens vali- 

ditet, og vi kan derfor ikke udlede noget generelt for den samlede population. Dette har dog heller ikke 

har været projektets ambition. I forhold til spørgeskemaundersøgelsens karakter, er vi efterfølgende 

blevet klar over, at det ligeledes ville have været hensigtsmæssigt at tillægge den kvalitative del større 

vægt. Herved kunne vi potentielt have opnået flere brugerudsagn, der efterfølgende kunne anvendes i 

forbindelse med udvikling af kvalificerede markedsføringstiltag, der ville være relevante for brugerne. 

3.4 Afgrænsning og definitioner. 

3.4.1 Afgrænsning. 

Da vedlagte produkt indeholder konkrete forslag til, hvorledes Viborg Bibliotekerne kan markedsfø- 

re/synliggøre deres e-ressourcer, vil indeværende rapport ikke gennemgå, men henvise til disse. Dette 

gøres grundet opgavens restriktioner på omfang og for at give plads til en diskussion af hvilke forud- 

gående refleksioner og foranstaltninger, der kan gøres forud for markedsføringsforslagene. 

3.4.2 Definitioner. 

E-ressourcer: I forbindelse med denne opgave anvendes betegnelsen e-ressourcer om databaser og 

andre services på nettet, f.eks. artikelsamlinger, opslagsværker og lignende, hvor man kan søge infor- 

mation omkring litteratur, musik osv. 

9 Jf. i øvrigt diverse bilag omkring statistikker og spørgeskemaundersøgelser sidst i denne rapport. 

10 Søndergaard, G. (2008). 

11 Kruuse, E. (2005), s. 73-74. 

12 Indbyggertallet i Viborg Bibliotekernes betjeningsområde lå pr. 1.1.2010 på 93.310. Hvis dette regnes for den samlede 

population, skal der ifølge Kruuse (2005) s. 74-75, indsamles 383 besvarelse for at undersøgelsen er repræsentativ. 

Side 9 af 86

4. Det postmoderne samfund og biblioteket. (M.S.) 

I det følgende afsnit gives en karakteristik af det samfund, som biblioteket er en del af, og derfor må 

agere i forhold til. Dette gøres for at opnå forståelse for, hvilke tendenser der præger nutidens sam- 

fund og dets individer. En forståelse der er vigtig, hvis en relevant og bæredygtig udvikling af bibliote- 

kernes forskellige services skal kunne finde sted. 

”Ingen virksomhed eksisterer i et vakuum. Alle virksomheder er i den situation, at de er under stærk ind- 

flydelse fra deres omverden, forholdende på markedet, og konkurrencesituationen”… ”Følgelig kan en 

virksomhed ikke planlægge sin fremtidige udvikling, hvis den ikke har en god forståelse for de markeds- 

og konkurrenceforhold, den vil komme til at arbejde under i løbet af sin planlægningsperiode”. 13 

Overordnet set er folkebiblioteket i dag, blevet en del af det, som den engelske sociolog Anthony Gid- 

dens kalder for ’den refleksive modernitet’. 14 Kort sagt; en del af et samfund, som er retningsløst, svært 

gennemskueligt og komplekst, eller som Lars Qvortrup udtrykker det hyperkomplekst. 15 

Begyndelsen til denne nye samfundsform kan spores tilbage til midten af det 20. århundrede, og tog 

for alvor fart i 1980’erne, hvor samfundet, bl.a. i kraft af informationsteknologiske landvindinger, ænd- 

rede karakter fra at være et moderne industrisamfund til et postmoderne videns- og informationssam- 

fund. 16 Et samfund kendetegnet ved at være under konstant forandring og uden faste holdepunkter. 

En væsentlig årsag til denne samfundsforandring kan ifølge Giddens kædes sammen med den stigende 

globalisering, som har påvirket såvel politiske, kulturelle, økonomiske og ikke mindst teknologiske 

arenaer. Særligt er globaliseringen blevet påvirket af den eksplosive udvikling af kommunikationssy- 

stemer, vi har været vidne til siden slutningen af 1960’erne. 17 

Især Internettets indtog i 1990’er har givet individet en følelse af, at vi lever i en ’global landsby’ 18 , og 

at vi hele tiden er forbundet. Dette har bl.a. medført en lang række markante ændringer i den måde vi 

lever på, og de krav vi stiller til samfundet og tilværelsen. 19 

Som tidligere nævnt er et væsentligt karakteristikum ved det postmoderne samfund, en øget grad af 

refleksivitet og bevidstgørelse på såvel personligt som institutionelt plan 20. Denne øgede refleksivitet 

13 Bregendahl, M. et al. (1996). s. 25. 

14 Jochumsen & Hvenegaard Rasmussen. (2006). s. 9. 

15 Qvortrup. (1998). s. 30. Hyperkompleks: så kompleks, at den ikke længere kun kan fortolkes ud fra ét princip og at man 

som individ derfor må forholde sig til flere fortolkninger samtidigt. Der er ikke længere noget fast holdepunkt i tilværelsen. 

16 Schreiber & Borlund. (2007). s. 4. 

17 Giddens. (1999). s. 16. 

18 Et begreb hentet fra McLuhan: "As electrically contracted, the globe is no more than a village" McLuhan (1999) s.5. 

19 Giddens. (1999) s. 11-12. 

20 Giddens, A. (1994) + Jochumsen & Hvenegaard Rasmussen. (2006). s. 28. 

Side 10 af 86

er nært forbundet med det Giddens kalder aftraditionalisering af samfundet, og har især haft stor be- 

tydning for det postmoderne menneskes måde at agere - og indrette sin tilværelse på. Ifølge Giddens 

bruges fortidens traditioner kun, hvis de er relevante eller formålstjenlige i forhold til ens livssituation 

og individualitet. 21 

Det positive ved dette er, at vi nu er frisat fra tidligere tiders faste traditioner og dermed i stand til at 

forme vores egen tilværelse. Dette har dog også omkostninger for det enkelte menneske ved, at det 

bliver tvunget ud i en evig stillingtagen, da samfundsopfattelsen om at gøre som man traditionelt har 

gjort, er væk. Dette må betragtes, som en helt naturlig konsekvens i et (hyper)komplekst samfund 22 , 

hvor alt er til forhandling, og der ikke længere kan defineres nogle endegyldige sandheder eller faste 

holdepunkter at anskue tilværelsen fra. 

Dette skal dog ikke forstås som, at individet er fortabt under denne nye livs - og samfundsform. For 

selvom verden er blevet hyperkompleks og omskiftelig, er det individ, som Giddens og Qvortrup be- 

skriver, både refleksivt, viljestærkt og har evner til at orientere sig med. 23 

Også på institutionelt niveau, har denne aftraditionalisering sat sine tydelige spor. I forhold til folke- 

biblioteket kan dette bl.a. ses ved, at man tager udgangspunkt i brugernes behov, hvilket stemmer godt 

overens med den generelle samfundstendens, hvor individet er i centrum. 24 Denne aftraditionalisering 

har især sat sine spor i biblioteksformidlingen, hvor udadrettede formidlingsformer og ageren har 

erstattet tidligere tiders mere passive og neutrale formidling. 25 

Overordnet set kan man konstatere, at faktorer som den øgede globalisering, opgør med traditioner 

mv., har medført fundamentale forandringer for såvel institutioner som individer. Individer, som via 

disse forandringsprocesser nu selv skal skabe deres identitet. 

Afslutningsvis er opsummeret karakteristika for det postmoderne samfund og dets individer. 

Kendetegn og karakteristika. 26 

Det postmoderne samfund Det postmoderne individ 

Hyperkompleksitet. Forandring. Refleksivitet. Refleksivitet, omstillingsparat, fleksibilitet. 

Diffust, ingen faste løsninger eller holdepunkter. Behov for medindflydelse på egne livsbetingelser 

Kontinuerlige/dynamiske processer og udviklinger. og på de praksisser man indgår i og selv er en del af. 

Ny samfundsstruktur. Bottom-up-tendenser. Brugeren i Behov for oplevelser. Læring gennem leg. 

centrum. Globalisering, viden, teknologi, netværk. Fokus på: individets behov, oplevelser. 

Traditioner opløses → traditioner vælges til/fra. Mangel på traditioner → skaber selv traditioner 

Relativisering, fragmentering og pluralisering af viden, 

sandheden, og videnskaben. 

Flydende grænser ml. amatør og professionalisme. 

21 Giddens, A ”Modernitetens forandring”, side 39. 

22 Et begreb hentet fra Lars Qvortrup. 

23 Giddens, A. (1996). s.23, samt Qvortrup (1999). s.12. 

24 Udtalelse fra Lars Qvortrup, tidl. rektor ved Danmarks Biblioteksskole (IVA), under foredrag på IVA i 2008. 

25 Jochumsen & Hvenegaard Rasmussen. (2006). s. 30. 

26 Skemaet er lavet på baggrund af centrale pointer og karakteristika fra anvendt litteratur om Det postmoderne samfund. 

Side 11 af 86

4.1. Det postmoderne samfund; ændringer i bibliotekets formidlingspraksis. 

Set i lyset af de samfundsmæssige udviklinger i 1980’erne og overgangen fra det moderne til det 

postmoderne samfund, kan man også på biblioteket konstatere en bevægelse fra det normative 27 mod 

det behovsorienterede. En behovsorientering der lige siden har afspejlet sig i bibliotekernes materia- 

levalg, indretning og formidling. 

Generelt set er biblioteket gået fra at fokusere på materialerne til at fokusere på brugerne. 

Årsagerne til denne behovsorientering er mangfoldige. Dog skal her fremhæves to overordnede årsa- 

ger, som jeg mener, er af afgørende betydning. 

Den første årsag er bibliotekets frisættelse, hvor vi i 1983 går fra statsrefusion og til kommunalt blok- 

tilskud. Dette medførte bl.a. et markant skifte i bibliotekernes formidlingspraksis, hvilket delvist kan 

ses som en reaktion i forhold til bibliotekernes frisættelse, men også en opfattelse af de mangfoldige 

behovs legitimitet. 28 

Den anden årsag, jeg vil fremhæve, skal ligeledes hentes fra 1980’erne, hvor bibliotekets kamp for 

myndiggørelse af befolkningen var forbi 29. Visionen om dannelsen af det socialt og demokratisk reflek- 

terende individ, der hidtil havde været den drivende kraft i folkebibliotekernes grundlag og formid- 

lingspraksis, var nu indfriet. I forhold til folkebibliotekernes formidling har dette nødvendiggjort en 

redefinering og fornyelse af dets formidlingspraksis, hvis det skal bevare sin legitimitet/berettigelse 

og samfundsmæssige relevans fremover. 

Resultaterne af denne redefinering og fornyelse kan bl.a. ses i form af den behovs - og oplevelsesbase- 

rede formidlingspraksis vi er vidne til i dag i mange danske folkebiblioteker. 

Denne tendens til læring gennem leg og oplevelser er ligeledes et gennemgående træk ved vore idéka- 

talogers markedsføringsforslag. Disse forslag har grobund i brugernes behov for appellerende services 

samt oplevelsesøkonomiens credo: ”At bruge oplevelser som et middel til at skabe øget vækst”. 30 

Fokus i dagens biblioteksformidling ligger altså på brugerne og deres behov for oplevelser og hensyn- 

tagen til ”mig” og ”min” individualitet. Derfor må biblioteket til stadighed arbejde på at forbedre de 

individ – og behovsorienterede formidlingsstrategier Dette fordrer især en styrkelse af bibliotekarer- 

nes kompetencer, og den evne til refleksivitet der kendetegner det dannede, postmoderne individ. 31 

27 Normativ formidling: Forvaltet kultur- og vidensopfattelse. 

28 Emerek. (1990). s. 5-27 + Kjær. (2006). I: Emerek et al.(2006). S. 148. + Fihl Jeppesen. (2002). S. 139. 

29 Emerek. (2001). s. 88-117 + Juncker. (2006). I: Emerek et al.(2006). s. 89.+ Hummelshøj og Nielsen. (2007). s.9. 

30 Lauersen, C. (Red.). (2010). side 5. 

31 Qvortrup. (1999). s. 12. 

Side 12 af 86

For at styrke formidlingen må kulturformidlerne derfor blive bedre til at ”… reflektere mere over hvilke 

formidlingsstrategier de vælger, hvorfor de vælger disse strategier, hvordan strategierne udfolder sig i 

praksis, og hvilke konsekvenser de valgte strategier har i forhold til både institutionen, budskaberne og 

brugerne”. 32 

Disse refleksioner, mener jeg, vil hjælpe bibliotekerne til at opnå en bæredygtig kulturformidling og 

styrke deres legitimeringsgrundlag i såvel nu - som fremtidens samfund. 

I et senere afsnit vil vi give eksempler på, hvorledes biblioteket, gennem refleksion og hensigtsmæssig 

(markedsførings)planlægning, kan udvikle formidlingstiltag, der vil være i stand til at opfylde bruge- 

rens såvel som bibliotekets behov. 

5. Formidling & Markedsføring. (M.S.) 

Dette afsnit har til formål, at diskuteres to af projektets nøgle-begreber; formidling og markedsføring. 

5.1. Formidling. 

Formidlingsbegrebet er et af de begreber, der ofte har givet anledning til stor uenighed og usikkerhed, 

når det gælder om en egentlig indholdsudfyldelse 33 . Begrebet formidling er et af de begreber, som fal- 

der ind under kategorien ”Essentially contested concept”. Disse er begreber, som er internt komplekse, 

dvs. har flere dimensioner og er åbne for fortolkning 34 . Vi ser os heller ikke i stand til at kunne redegø- 

re for formidlingsbegrebet på en fyldestgørende måde, hvilket også ligger uden for denne rapports 

formåen. Vi vil derfor benytte os af Nudansk Ordbogs definition, ifølge hvilken det betyder; at forsøge 

at viderebringe noget ved at fungere som forbindelsesled. 35 

I forbindelse med bibliotekets formidling, skal her fremhæves to overordnede formidlingstyper. 

Direkte formidling: Bibliotekspersonalets direkte kommunikation med brugerne. Dette kan bl.a. være 

i form af inspiration til læsning eller booktalks, hvor bibliotekarens engagement og evne til at skabe 

tillid er afgørende. 

Indirekte formidling: Bibliotekets bestræbelser for at tilgængeliggøre dets samlinger. Det vigtige her 

er; Kommunikationen, hvor formålet er at formidle bibliotekets aktiviteter og samlinger, og inspirere 

til brugen af disse. Denne kommunikation kan bl.a. foregå via bibliotekets hjemmeside ved at sætte 

fokus på aktuelle emner og tilgængeliggøre linksamlinger. 

32 Drotner. (2006).s. 14. + Understøttes af Gudiksen. (2005). s. 32-37 + Hummelshøj og Nielsen. (2007). s. 12. 

33 Drotner. (2006). S.8. 

34 Gudiksen. (2005). S.31. 

35 Politikens Nudansk Ordbog. (2005). S. 352. 

Side 13 af 86

Bibliotekernes hjemmesider er derfor et vigtigt redskab til at skabe forbindelse mellem de fysiske 

samlinger og virtuelle net-ressourcer 36 . 

I udformningen af vores projekt har vi ladet os inspirere af de mange muligheder, der ligger i den indi- 

rekte formidling. Vi vælger derfor at fokusere på denne formidlingstype, da dette er mest relevant i 

forhold til opgavens problemstilling. Nedenstående skema viser dels eksempler på, hvad indirekte 

formidling dækker over. Desuden ses et udvalg af vore idékatalogers konkrete, markedsføringsforslag. 

Overordnede eksempler på indirekte formidling Vore konkrete eksempler på indirekte formidling 

Arkitektur og rum, herunder indretning, fysisk opstilling. 

(f.eks. DK5) 

Reklame for e-ressourcer i det fysiske rum. 

Visualisering, udsmykning og udstillinger. Fælles udstilling af e-ressourcer og fysiske materialer 

Brugerrettede tryksager. (f.eks. brochurer) Brochurer, bogmærker og plakater om e-ressourcer 

Bibliotekets hjemmeside Tilbud om bl.a. ”Månedens e-ressource”. 

Netmedieret formidling; eks. ressourceguides. Synliggøre af e-ressourcer på bibliotekets hjemmeside. 

Udadrettede formidlingsaktiviteter (radio, aviser mm.) Formidling af e-ressourcer via aviser, storskærme mv. 

Web 2.0 (sociale teknologier) Oplevelsesbaserede events, arrangementer, og temadage 

med fokus på e-ressourcer 

5.2. Markedsføring. 

Som det fremgår af bl.a. projektplanen, har formålet med vort erhvervsrelaterede projekt været at 

udvikle idékataloger indeholdende forslag til, hvorledes Viborg Bibliotekerne kan udbrede kendskabet 

til – og øge brugen af – deres e-ressourcer. Kort sagt, har Viborg Bibliotekerne bedt os om at foreslå 

mulige formidlingsveje hvorigennem den føromtalte ”usynlighedsproblematik” potentielt kan løses. 

I denne forbindelse blev det hurtigt klart for os, at vi måtte søge inspiration i forskellige markedsfø- 

ringsstrategier og teorier for at kunne give et kvalificeret bud på et løsningsforslag. 

Selvom markedsføring af folkebiblioteket og dets services er et særdeles vigtigt område, er litteratur 

om emnet stadig meget sparsom. Indtil dette ændres, mener vi, at bibliotekerne med fordel kan hente 

inspiration i det omgivende samfunds/markeds salgstricks og virkemidler. 

5.2.1 Om markedsføringsbegrebet. 

Ligesom det føromtalte ”formidlingsbegreb”, er ”markedsføringsbegrebet” heller ikke noget entydigt 

begreb. Det er en bred betegnelse for alle de aktiviteter, en virksomhed (herunder et bibliotek) kan 

foretage for at formidle en idé, et produkt eller, som i vores tilfælde, en serviceydelse videre til kunden 

eller brugeren 37 . Ifølge den amerikanske ”markedsførings guru” Philip Kotler defineres markedsføring 

typisk som; ”… the task of creating, promoting, and delivering goods and services to consumers…” 38 

36 Kjær. (2006). I: Emerek et al. (2006). S. 147. 

37 Kotler, P. (2000), s. 8. 

38 Kotler, P. (2000), s. 28. 

Side 14 af 86

For at sige det præcist dækker betegnelsen/begrebet markedsføring over de forskellige aktiviteter 

virksomheden (biblioteket) foretager i håb om at afsætte deres produkt til de potentielle kunder. 

Aktiviteterne er f.eks.; produktplanlægning, markedsundersøgelse, produktudvikling, reklame osv. Når 

vi i denne forbindelse taler om et ”produkt”, skal det derfor forstås i bredest mulig forstand som; 

“A product is anything that can be offered to a market to satisfy a want or need”. “Products that are 

marketed include: physical goods, services, experiences… events, organizations, information, and ideas”. 39 

Dette konkretiseres under punktet ”Markedsføringsplan”. Ideen med denne plan er, at biblioteket gen- 

nem en veltilrettelagt markedsføringsstrategi forhåbentligt kan nå de mål, de har sat sig. 

”Goals indicate what a business unit wants to achieve; strategy is a game plan for getting there” 40 . 

“The marketing strategy; presents the broad marketing approach that will be used to achieve the plan’s 

objectives” 41 . 

5.2.2 Hybride formidlings- og markedsføringsveje. 

Et gennemgående element i mange af vore markedsføringsforslag er ønsket om, at formidling af e- 

ressourcer skal foregå under hensyntagen til Bibliotekslovens krav om ligestilling af fysiske og digitale 

bibliotekstilbud 42 . I den forbindelse har vi bl.a. hentet inspiration i Århus Bibliotekernes tidligere pro- 

jekt ”Forvandlingsrum”. Grunden til, at vi netop valgte dette projekt som inspiration er, at mange af de 

konkrete tiltag heri, drejede sig om at synliggøre bibliotekets digitale ressourcer i det fysiske bibliotek. 

”… megen information og oplevelse lever deres liv i det digitale rum, men er usynligt i det fysiske bibliotek. 

Eksponer digitale ressourcer på mindre og større skærme og på vægge og gulv, gerne i sammenhæng med 

emne-beslægtede fysiske materialer” 43 . 

Som det fremgår af vore idékatalogers markedsføringsforslag, handler disse især om at hive e- 

ressourcerne ud af det ”usynlige” virtuelle biblioteksrum, og ud i det fysiske biblioteksrum. Desuden 

har vi lagt stor vægt på at præsentere/formidle e-ressourcerne sammen med de fysiske biblioteksma- 

terialer med emnemæssigt tilhørsforhold til den eller de pågældende e-ressourcer. 

Dette er gjort i håb om at skabe en meningsfyldt og naturlig sammenhæng mellem bibliotekets forskel- 

lige medier og gøres bl.a. ved at placere informationsmateriale blandt bibliotekets fysiske materialer. 

Desuden synliggøres e-ressourcerne i det fysiske rum ved brug af forskellige oplevelsesbaserede 

events der forhåbentligt vil tiltrække et bedt publikum. 

39 Kotler, P. (2000), s. 394. 

40 Kotler, P. (2000), s. 80. 

41 Kotler, P. (2000), s. 89. 

42 Jf. Folketinget. Lov nr. 340 af 17. maj 2000. I: Warrer Bertelsen, E. (red.). Lov om biblioteksvirksomhed (s. 9-15). 

43 Århus Kommunes Biblioteker. (2007). Forvandlingsrum: En rapport om formidlingsformer i det fysiske rum, s. 8. 

Side 15 af 86

Alt dette gøres for at imødekomme brugernes behov for lettilgængelig information på en tidssvarende, 

hensigtsmæssig og appellerende måde. 

”Ofte har brugerne travlt eller kommer med et andet formål, hvorfor formidlingen skal være præcis, visu- 

elt tilgængelig og gerne overraskende”. 44 

Med baggrund i bl.a. det postmoderne samfunds tendenser og den såkaldte ’affordance’-teoris grund- 

læggende ideer, har vi forsøgt at kvalificere markedsføringsforslagene, så de både er i stand til at ska- 

be brugspotentiale og imødekomme de forskellige interessenters behov 45 . 

Ifølge Björneborn skaber biblioteket ’affordances’ (brugspotentialer),” …ved at eksponere materialer på 

en indbydende måde” 46 . 

Det er netop dét, vi har forsøgt at efterkomme i vore markedsføringsforslag; at præsentere og ekspo- 

nere e-ressourcerne på en indbydende og oplevelsesbaseret måde, der samtidig viser e-ressourcernes 

relevans og sammenhæng med de fysiske materialer. 

Refleksioner omkring ovenstående tematikker, ser vi som et vigtigt aspekt for en vellykket og bære- 

dygtig synliggørelse af bibliotekets e-ressourcer. I det hele taget er selve refleksions- og planlægnings- 

fasen et afgørende fundament, hvorpå kommende markedsføringskampagner kan bygges. 

I det følgende afsnit diskuteres, hvorledes refleksioner over gældende samfundstendenser, samt bru- 

gernes behovstilkendegivelser kan være en vej ud af e-ressourcernes ”usynlighedsproblematik. 

6. Samfunds tendenser og brugerundersøgelser - en løsningsmodel. 

(M.S.) 

Som tidligere nævnt ligger fokus i dagens folkebibliotek på det postmoderne samfunds (for)bruger, 

deres behov og ønsker. Uanset om dette clasher med folkebibliotekets oprindelige idégrundlag, er det 

et uomtvisteligt faktum, der dog sagtens kan fungere til bibliotekets fordel i forbindelse med udviklin- 

gen af hensigtsmæssige og effektive formidlingsformer. Vort forslag til hvorledes Viborg Bibliotekerne 

kan synliggøre/markedsføre, og dermed øge kendskabet til deres e-ressourcer, er derfor meget enkelt; 

Spørg brugerne selv, hvordan de mener, at biblioteket kan synliggøre deres e-ressourcer. Spørg bru- 

gerne selv, hvad der skulle til for, at de ville lægge mærke til dem og benytte dem. For hvem ved vel 

bedre hvad der vil fange brugernes opmærksomhed end brugerne selv? 

44 Århus Kommunes Biblioteker. (2007). Forvandlingsrum: En rapport om formidlingsformer i det fysiske rum, s. 5. 

45 Ifølge Björneborn svarer ’affordances’ til de brugspotentialer og handlemuligheder, som et fysisk eller digitalt informationsrums 

indretning og design tilbyder brugere i relation til adfærd, brug og oplevelser. Björneborn, L. (2008). 

46 Björneborn, L. (2008). S. 46. 

Side 16 af 86

Det var netop dét, der var formålet med den spørgeskemaundersøgelse, som vi foretog i forbindelse 

med udviklingen af vores idékatalogers markedsføringsforslag. Markedsføringsforslag, der skal inspi- 

rere Viborg Bibliotekerne til, hvorledes de kan løses e-ressourcernes ”usynlighedsproblematik” gen- 

nem oplevelsesbaserede, fysiske, manifestationer af de digitale biblioteksservices. 

Som det fremgår af vore undersøgelsesresultater, bekræftes Viborg Bibliotekernes egne statistikker 47 

og praksiserfaringer mht. e-ressourcernes lave anvendelsestal 48. For at skabe et relevant og kvalifice- 

ret bud på hvorledes e-ressourcerne kan synliggøres, valgte vi derfor at spørge brugerne selv, hvad 

der skal til for, at de vil lægge mærke til e-ressourcerne. 

Brugernes konkrete forslag til hvorledes Viborg Bibliotekerne kan synliggøre og markedsføre deres e- 

ressourcer er nævnt i både produktet og i diverse bilag 49. Af denne årsag, samt restriktioner på rap- 

portens omfang, vil vi ikke gå i detaljer med disse her, men blot fremhæve nogle af de forslag, der gik 

igen i flere af brugernes kommentarer. Hyppige forslag lød som følgende: 

”Ved at fortælle det!, Det er svært at finde noget på nettet hvis man ikke kender det” 

”Jeg vil gerne bruge dem, men ved ikke hvordan”. 

”Sæt plakater eller noget op på skolen”. 

”Mere synlige links på hjemmesiden”. 

”De burde informere os om det ved alle lejligheder, som har noget med biblioteket at gøre” 

”Kan evt. komme i Viborg Nyt” 

”Gør det lettere synligt på Google, når man søger om et emne” 

Endnu en vigtig pointe, der åbenbarer sig i disse udsagn, er, vigtigheden i, at budskabet bringes ud til 

det sted, brugerne befinder sig ”her og nu” og dermed kan have sin relevans og anvendelighed. Bru- 

gerne vil have budskabet bragt, eller rettere sagt serveret, gennem de ”kanaler” de bruger – når de 

bruger dem. F.eks. mente de studerende, at plakater og information på skolen samt reklamer på 

Google, ville være effektive i forhold til synliggørelse og brug af e-ressourcer. Det lidt ældre segment, 

så lokalaviser som oplagte formidlingssteder, mens de IT-kyndige brugere mente, at Bibliotekets 

hjemmeside og storskærme ville fange deres opmærksomhed. Kort sagt anbefaler vi, at budskabet 

bringes ud til brugeren, uanset hvor denne befinder sig ”lige nu”. 

Med baggrund i de ovenfornævnte faktorer valgte vi derfor at basere idékatalogernes markedsførings- 

forslag på følgende elementer: 

47 Jf. bilag 9: Biblioteksstatistik og respondentantal. 

48 Jf. bilag 12, 14, 16 og 18 – for oversigt over brugernes statistiske svarfordeling. 

49 Jf. det vedlagte produkt (idékatalogerne), samt bilag 13, 15, 17 og 19 

Side 17 af 86

Gældende/aktuelle samfunds tendenser. 

Brugernes egne forslag til hvorledes Viborg Bibliotekerne kan synliggøre deres e-ressourcer. 

Eksisterende, tidligere afprøvede, sammenlignelige og bevist effektfulde formidlingstiltag. 

Generelle og virkningsfulde markedsføringsstrategier, 

Samt egne kreative ideer. 

Vi anbefaler derfor, at der før den kommende e-ressourcekampagne foretages forskellige bruger- og 

markedsanalyser. Gennem dette har Viborg Bibliotekerne mulighed for at opnå forståelse for bruger- 

nes behov, adfærd og ønsker. Resultaterne herfra skal efterfølgende fungere som det fundament, 

hvorpå bæredygtige og kvalificerede markedsføringsstrategier og ideer skal bygges. 

Som en hjælp til at strukturer forløbet foreslår vi, at der lægges en arbejdsplan over hele markedsfø- 

rings perioden. Denne skal sikre realiseringen af det fastsatte mål og kan f.eks. indeholde; 

ønsket effekt af forløbet, 

konkrete tidspunkter og deadlines, 

dataindsamlingsmetoder, 

budget, evalueringsmøder osv. 

Det overordnede mål for Viborg Bibliotekerne kan her være, at belyse brugernes anvendelse af de ud- 

budte e-ressourcer og at undersøge, hvorvidt de finder disse relevante. 

I det følgende afsnit vil disse analyser og strategier udfoldes yderligere. 

7. Strategisk og taktisk markedsføringsplanlægning. (J.M.) 

Virksomheder og institutioner befinder sig i dag i en turbulent tid, som bærer præg af budgetnedskæ- 

ringer, øget konkurrence, og som i Viborg Bibliotekernes tilfælde en manglende brug af deres e- 

ressourcer. Denne manglende brug har foranlediget et ønske om en større synliggørelse gennem en 

markedsføringskampagne. Denne markedsføringskampagne skal bygges på grundlaget af de resultater 

som den foreslåede brugerundersøgelse i forrige afsnit vil klarlægge men også på en basis af strategisk 

og taktisk markedsføring. 

7.1. Strategiske planlægning. 

Denne strategiske planlægning har til formål, at behandle informationer og fakta, der er med til at sik- 

re, at en virksomheds potentialer og styrker identificeres og udnyttes bedst muligt. Dette sker gennem 

anvendelsen af forskellige systematiske analyser af den enkelte virksomhed med henblik på at identi- 

ficere idégrundlag, målsætning samt kernestrategi. I den forbindelse kan bibliotekerne bl.a. lave en 

Side 18 af 86

SWOT-analyse, samt en virksomhedsplan hvorunder divisions- og funktionsstrategier udarbejdes. 50 

Af de mange analyser som den strategiske planlægning indbefatter, har vi valgt at fremhæve SWOT- 

analysen, da denne må betegnes som et grundlæggende element, men også da vi mener at bl.a. denne 

vil kunne bidrage med megen indsigt og viden som vil være brugbar i den kommende kampagne. 

7.1.1. SWOT-analyse 

SWOT-analysen 51 eller situationsanalysen, som denne også betegnes, er et redskab/en metode, som 

anvendes til at skabe struktur i, og overblik over, en given virksomheds/institutions styrke- og kon- 

kurrencesituation 52. Analysen er rimelig enkel, idet man forsøger at anvende sine erfaringer og eks- 

pertise til at fastslå, hvilke indre hhv. stærke og svage sider Viborg Bibliotekernes markedsføring af e- 

ressourcerne har, samt hvilke ydre muligheder og udfordringer, der eksisterer. SWOT-analysen giver 

derfor et overblik over markedsføringens status og et solidt grundlag at bygge fremtidige markedsfø- 

rings strategier og tiltag ud fra. 

Foretagelsen af en SWOT-analyse er relevant i de situationer, hvor en virksomhed/institution ønsker 

at foretage en ændring. Det være sig f.eks. indvinding på et nyt marked eller lancering af nye produkter 

på henholdsvis velkendte- men også nye markeder 53. Vi finder det derfor relevant, at biblioteket fore- 

tager en SWOT-analyse, inden de påbegynder en markedsføringskampagne for deres e-ressourcer. 

Denne SWOT-analyse vil kunne bidrage til at synliggøre, hvilke interne styrker de kan drage fordel af i 

deres kampagne, men også hvilke eksterne områder de kunne have udbytte af at rette deres markeds- 

føringskampagne mod. Vi har nedenfor indsat vores bud på, hvorledes denne kunne se ud. 

Internt 

Eksternt 

Styrker Svagheder 

1. Fordybelse 

2. For alle 

3. Gratis/ikke kommercielt 

4. Tid 

5. Personalet 

6. Rummelighed 

Muligheder Trusler 

14. Internet 

15. Inddragelse af brugeren som medspiller 

16. Differentiering: brugere, medier, tilbud 

17. Unikke tilbud 

18. Det hele samlet et sted 

19. Sortering 

20. Vidensgenerering 

21. Partnerskab 

50 Bregendahl, M. et al. (1996). s 13-15. 

51 SWOT er en forkortelse af Strengths, Weaknesses, Opportunities, Threats. 

52 Bregendahl, M. et al. (1996). S 16 


7. Åbningstider 

8. Stille 

9. Image 

10. Kedeligt/stivnet 

11. Lukkethed/introvert 

12. Indretning 

13. Fagudtryk 

22. Internet/Google 

23. Bogcaféer 

24. Museer 

25. Kulturhuse 

26. Økonomi 

27. Overload 

28. (skoler) 

Side 19 af 86

7.2 Taktisk markedsføring. 

Den taktiske markedsføring eller markedsføringsplanen som denne også benævnes, har til formål at 

hjælpe virksomheden/institutionen til at tænke struktureret på, hvorledes denne vil markedsføre og 

sælge deres ydelser eller produkter, og hvordan virksomheden vil føre sin strategi ud i livet 54. Man kan 

med andre ord sige, at markedsføringsplanen indebærer den endelige fastlæggelse og planlægning 

omkring de enkelte handlingsparametre i den markedsbearbejdende indsats, gennemførelsen med 

inddragelse af tidsplan og budget samt kontrol og overvågning. Ligesom den strategiske planlægning 

medfører markedsføringsplanen brugen af adskillige forskellige analyser så som f.eks. en behovsana- 

lyse. Herudover består markedsføringsplanen af mange forskellige faktorer og områder end de få 

nævnte ovenfor. I alt består denne markedsføringsplan af 14 områder/punkter som virksomhe- 

den/institutionen skal omkring. Disse 14 områder/punkter er oplistet nedenfor 55. 

Vi har ud fra ovenstående udvalgt nogle få punkter, hvortil vi nedenfor har søgt at fremkomme med 

forslag til, hvad der kan inddrages under disse punkter. En udarbejdelse af den endelige markedsfø- 

ringsplan har vi på ingen måde haft mulighed for at foretage, da vi ikke har de nødvendige oplysninger 

eller forudsætninger for at kunne gøre dette. Udarbejdelsen af den endelige markedsføringsplan tilfal- 

der Viborg Bibliotekerne. 

7.2.1 Produkt 

Markedsføringsplan 

29. Produktet 8. Mærke-/produktprofil 

30. Konkurrencesituation 9. Produktfordele 

31. Målsætning 10. Budskab 

32. Budget 11. Media/formidlingsveje 

33. Aktivitets- og tidsplan 12. Promotion 

34. Målgruppe 13. PR 

35. Behovssituation 14. Resultatkontrol 

Som nævnt under punkt 5.2. defineres begrebet ”produkt” meget bredt. Bl.a. dækker det over de ser- 

vices en given virksomhed udbyder. Dette gør sig gældende i forhold til Viborg Bibliotekernes kom- 

mende markedsføringskampagne, hvor det er en service som bibliotekerne tilbyder kommunens bru- 

gere, man søger at markedsføre. Viborg Bibliotekerne ønsker at markedsføre deres e-ressourcer, som 

er en række databaser, portaler og hjemmesider indeholdende fuldtekstartikler, linksamlinger, forfat- 

terbiografier men også film, musik og e-bøger. 


55 Bregendahl, M. et al. (1996). S 230-240 

Side 20 af 86

7.2.2 Målsætning 

Viborg Bibliotekernes formål med deres kommende markedsføringskampagne er, at synliggøre og 

fremme brugen af deres e-ressourcer, men også at opretholde og fastholde denne synlighed og brug 

således, at de ressourcer der bruges på indkøb af licenser ikke er spildte. 

7.2.3 Målgruppe 

Ved udarbejdelsen af en markedsføringsplan, er definitionen af én eller flere målgrupper, en vigtig 

faktor. Markedsføringskampagner er omkostelige processer, hvor det er afgørende at anvende de af- 

satte økonomiske midler optimalt og fornuftigt. Det anses derfor som afgørende, at målgruppen defi- 

neres så præcist som muligt. 

Viborg bibliotekerne er gennem deres virke og status som kulturinstitution forpligtiget til at formidle 

så bredt som muligt, hvilket ikke umiddelbart skaber de bedste forudsætninger for en snæver, mål- 

gruppespecifik, markedsføringskampagne. Denne brede fokusering udelukker dog på ingen måde mu- 

ligheden for en fokusering på mindre målgrupper/segmenter, når blot man formår at strukturere og 

planlægge sin kampagne således, at den bredde generelle brugergruppe ikke forglemmes og udelukkes 

i kampagnen. Ved at tilrettelægge sin kampagne således, at en fokusering på mindre segmenter også 

kan finde sted muliggøres det, at kampagnen kan målrettes samt konkretiseres og specificeres bedre. 

En sådan fokusering har Viborg Bibliotekerne haft for øje, hvilket ses ud fra deres fastsættelse af 2 

segmenter; brugerne og de ansatte. Vi mener dog, at der med fordel kan finde en yderligere segmente- 

ring sted, en segmentering af bruger-segmentet i f.eks. studerende, historieinteresserede osv. Denne 

yderlige og dybere segmentering, har vi søgt at inddrage i vores produkt til Viborg Bibliotekerne i 

form af bl.a. udarbejdelsen af målgruppe-specifikke brochurer mv. 

7.2.4 Behovssituation 

Som én del af markedsføringsplanen er det vigtigt, at der fra Viborg Bibliotekernes side foretages en 

behovsanalyse med henblik på at få klarlagt eventuelle behov fra brugernes samt personalets side. 

Disse behov kan benyttes som en rød tråd i markedsføringskampagnen og danne grundlag for udar- 

bejdelsen af mere konkrete og specifikke markedsføringsforslag, der kan bevidstgøre brugerne og 

personalet om deres behov og fremhæve e-ressourcerne som en kompetent løsning til dækkelse af 

disse behov. 

Det er vigtigt at påpege, at behovssituationen givetvis er forskellige, segmenterne imellem, og man 

derfor skal være indstillet på, at der ikke kan udarbejdes en enkelt og endegyldig skabelon/løsning til 

dækkelsen af alle behovene. Disse forskellige behov mener vi desuden understreger vigtigheden og 

nødvendigheden af segmentering. Det bør sluttelig bemærkes, at behov i høj grad er situationsbetin- 

get, og det derfor ændre sig løbende. 

Side 21 af 86

7.2.5 Mærke/produktprofil 

Viborg bibliotekerne tilbyder adgang til en bred vifte af e-ressourcer, der spreder sig ud over forskelli- 

ge kategorier og som herigennem kan ses som løsning til opfyldelse af brugernes forskellige behov. 

Der er e-ressourcer, der har læring, viden samt information som formål, men der findes også e- 

ressourcer med fokus på underholdningsaspektet. En mulig ”produkt”-profil kunne derfor med fordel 

bygges op omkring e-ressourcernes alsidighed. 

7.2.6 Produktfordele 

Som en del af Viborg Bibliotekernes kommende kampagne for deres e-ressourcer er det af stor vigtig- 

hed, at de gennem denne kampagne formår at gøre opmærksom på hvilke fordele og muligheder, der 

kan forbindes med e-ressourcerne. Det er disse fordele og muligheder, der skal være med til at sælge 

e-ressourcerne og foranledige en forøget brug. I det efterfølgende har vi tilladt os, at fremhæve nogle 

af de fordele og muligheder, som e-ressourcerne rummer, og som, vi mener, bør inddrages i den kom- 

mende kampagne. Disse er oplistet nedenfor. 

• Digital service, der kan benyttes på biblioteket men også hjemmefra. 

• Tilgængelig 24/7 for brugerne. 

• Gratis at benytte for borgerne i Viborg Kommune. 

• Alsidige, kompetencegivende samt kvalitetsvurderede informationskilder. 

• Brugervenlige. 

Der kan unægtelig findes yderligere punkter til denne liste, men disse, syntes vi, fremstår som nogle af 

de største fordele der er forbundet med e-ressourcerne. I et samfund, der bærer præg af den økonomi- 

ske krise, søger brugerne i langt større grad end tidligere mod de billige eller omkostningsfrie tilbud, 

men også mod tilbud der i en travl hverdag ikke er tidskrævende. Derfor kan de ovenfor nævnte forde- 

le, stå stærkt overfor brugerne og derfor bør inddrages og fremhæves i forbindelse med kampagnen 

for e-ressourcerne. 

7.2.8 Medie/formidlingsveje- og tiltag 

Som en del af markedsføringsplanen skal der fra Viborg Bibliotekernes side udarbejdes en oversigt 

over hvilke aktiviteter og formidlingsveje der kunne være fordelagtige at benytte i den kommende 

kampagne. Selve udarbejdelsen af denne oversigt, kan være en relativ hurtig overstået proces da man 

her kan søge inspiration i lignende, eksisterende eller tidligere afprøvede formidlingsveje. Biblioteket 

kan også søge ”konsulentbistand” hos virksomheder der er specialiseret i effektive måder hvorpå bru- 

gerne kan nås. 

Indenfor valg af aktiviteter og formidlingsveje findes der nogle klassiske valg, som man kan benytte sig 

af, hvilket vi også selv har gjort i forbindelse med udarbejdelsen af vores produkt. Disse er f.eks.: bro- 

Side 22 af 86

churer, bogmærker, udstillinger, plakater, samt temadage om e-ressourcer. Herudover kan bibliote- 

kerne benytte sig af mere utraditionelle og specielle formidlingsveje. Her spiller især oplevelsesaspek- 

tet og inddragelse af nye og spektakulære medier en stor rolle. Eksempler på dette kan ses i vore idé- 

kataloger, hvor formidlingstiltag som f.eks. ”Mediejukeboksen” og ”Bibliografen”, er repræsentanter 

for de mere utraditionelle formidlingsveje kan anvendes i en markedsføringskampagne 56. 

Vores produkt indeholder adskillige forslag til, hvilke formidlingsveje Viborg Bibliotekerne kunne be- 

nytte sig af. Her har vi forsøgt at inddrage både klassiske samt mere utraditionelle formidlingsveje, og i 

enkelte søgt tilfælde at kombinere disse. Det fulde omfang af disse forslag skal ikke nævnes her, da vi 

er underlagt omfangsmæssige restriktioner, og vi henviser derfor til vores idékataloger. Derfor frem- 

hæves her blot få udvalgte eksempler på henholdsvis klassiske og utraditionelle formidlingsveje/tiltag. 

Internt. 

Klassisk formidlingsforslag: Temadag for bibliotekernes ansatte med fokus på videreudvikling, 

læring samt vidensdeling omkring e-ressourcerne. 

Utraditionelt formidlingsforslag: E-ressource-konkurrencer for bibliotekernes ansatte. 

Eksternt. 

Klassisk formidlingsforslag: Brochure, bogmærker mv. omhandlende e-ressourcer. 

Utraditionelt formidlingsforslag: ”Fiskedammen” – e-ressource-arrangement for 

børn baseret på læring gennem leg. 

Ovenstående, samt øvrige af vore idékatalogers forslag, er tiltænkt som en slags idébank, som Viborg 

Bibliotekerne kan hente inspiration fra, i deres forestående markedsføringskampagne for e- 

ressourcer. Herudover vil vi give Viborg Bibliotekerne samme råd som de gav os, forud for dette er- 

hvervsrelaterede projekt; tænk kreativt, utraditionelt og udenfor boksen. 

8. Evaluering af projektforløbet. (J.M.) 

8.1. Hvad har vi lært? Og har vi gjort det godt nok? 

I løbet af dette projektforløb har vi måtte sande, at tingene sjældent forløber som forventet. Når man i 

forbindelse med f.eks. et projekt inddrager udenforstående ressource-personer i forbindelse med f.eks. 

et interview er det ikke altid, at disse lever op til de forventninger man bevist eller ubevist har opsat. 

56 Jf. vore to idékataloger for flere eksempler på utraditionelle formidlingsveje/tiltag. 

Side 23 af 86

Vi oplevede adskillige gange at ressourcepersoner, samt skoler, ikke svarede tilbage eller var i stand til 

at imødekomme vore efterspurgte oplysninger inden for den tidsramme vi havde forventet. Vi var 

derfor gentagende gange nødsaget til at afvente svaret. Denne ventetid fandt vi dog ikke kun frustre- 

rende men også grad lærerig. I stedet for blot at afvente besluttede vi os for at udnytte ventetiden til at 

få andre kommende opgaver fra hånden, således at ineffektivitet og spildtid ikke ville komme til at 

præge vores projektforløb. Denne omrokering har betydet visse ændringer i Gannt-diagrammet i for- 

hold til den oprindelige. Disse fremgår af den vedlagte projektplan. 

Vores projektforløb har også været lærerigt for os på andre måder. Vi har gennem dette forløb fået 

mulighed for at bruge noget af den viden, vi har tilegnet os gennem vores uddannelsesforløb, i praksis, 

og herigennem blevet endeligt bekræftet i vores valg af uddannelse. Forløbet har dog også budt på 

forskellige udfordringer, bl.a. i forbindelse med vores spørgeskemaundersøgelse, hvor vi ikke så os i 

stand til at indsamle det ønskede antal besvarelser. Disse manglende besvarelser skyldes en manglen- 

de lyst fra institutionerne samt brugerne til at deltage. I forbindelse med udsendelse af mails til ud- 

dannelsesinstitutioner, erfarede vi, at der var en klar mangel på interesse i at være os behjælpelige, 

hvilket sås igennem den meget lave tilbagemelding på vore mails. Hovedparten af de adspurgte reage- 

rede ikke på vores henvendelse og kun et fåtal reagerede efter en yderligere henvendelse. 

Den manglende lyst til at deltage gjorde sig også gældende hos de generelle brugere på Viborg Biblio- 

tekerne, hvor vi blev mødt med mange afvisninger. Disse afvisninger har vi en formodning om skyldes, 

at man som borger i dag bliver mødt med diverse brugerundersøgelser på nettet samt sælgere på gå- 

gaderne. Denne konstante bombardering med anmassende sælgere og brugerundersøgelser, syntes i 

dag at blive betragtet som et irritationsmoment af borgerne og uddannelsesinstitutionerne. Denne 

manglende lyst samt et tidspres som ikke muliggjorde en forlængelse af dataindsamlingsperioden, 

gjorde at vi så os nødsaget til at acceptere det reducerede antal respondenter. Vi er ikke i tvivl om, at 

havde vi haft mere tid til rådighed ville vi givetvis have kunne indsamle det korrekte antal responden- 

ter, men som man siger; af erfaringer bliver man klogere. 

Når vi kigger tilbage på dette projektforløb, er vi ikke i tvivl om at vi kunne have gjort det bedre. Man 

kan altid gøre det bedre! Man kan læse mere korrektur, anvende flere eller andre teorier end de an- 

vendte, inddrage flere overvejelser eller man kunne have valgt en anden indgangsvinkel. Mulighederne 

for forbedringer er talrige, men hvor mange af disse forbedringer der ville have været realistiske for os 

at foretage kan diskuteres. Vi har i dette projekt været bundet af omfangsmæssige restriktioner, der 

sætter visse begrænsninger for hvor meget man kan inddrage i sin rapport. Skulle vi på nogen måde 

have inddraget flere teorier, ville dette forudsætte en forringelse af rapporten, da en ordentlig uddyb- 

ning og gennemgang af disse ikke ville have været mulig. 

Side 24 af 86

8.2. Feedback fra projektstedet. 

8.2.1 Hvad synes de om produktet? 

Før evalueringsmødet var vi temmelig nervøse for om de nu synes vi havde gjort det godt nok og om 

det var noget de kunne bruge. Efter mødet var al vor nervøsitet og tvivl manet i jorden. Både vores 

projektleder og dennes chef havde kun rosende ord til overs for både produkt og vores indsats. De var 

meget glade for produktet, og sagde at det var særdeles brugbart i deres forestående kampagne for e- 

ressourcer. 

8.2.2 Kan vore ideer bruges? 

Projektstedet har udtrykt at de er blevet meget inspireret af vore forslag. Især er vore forslag om e- 

ressource-konkurrencer og temadage for personalet, blevet positivt modtaget. Desuden synes de godt 

om vort forslag om at synliggøre e-ressourcer, og konkurrencer for disse, i det fysiske biblioteksrum. 

Ligeledes fremhævede de vore forslag om bluesheets, brug af storskærme, samt udstillinger på Skak- 

brættet, som sjove og brugbare ideer. I forhold til vore brochure-forslag, var de meget begejstrede for 

det anderledes og mindre format. Et forslag som de grinede lidt af, men som de ville indføre, var ideen 

om at påsætte e-ressource-plakater på indersiden af toiletdørene. 

8.2.3 Hvad synes de om vores arbejdsindsats? 

Der udtryktes fra projektstedets side stor glæde for vor indsats og samarbejde. Især synes de at det 

har været positivt at vi valgte selve projektstedet som daglig arbejdsplads i hele perioden. Som vores 

projektleder udtrykte det, var hun glad for at de kunne følge med i hele processen. Ligeledes fik vi ros 

for at vi har været gode til at informere dem om alt vi har foretaget. Desuden var de meget interesse- 

rede i at høre hvordan vi havde oplevet forløbet og samarbejdet. Hertil kunne vi kun svare, at vi har 

været ovenud tilfredse, og dybt taknemmelig for al den hjælp og interessere der har været fra hele 

personalets side. 

8.2.4 Er der forslag der ikke vil kunne realiseres? 

I vort produkt foreslår vi bl.a. screensavere og skrivebordsbaggrunde med e-ressource-relateret ind- 

hold. Dette kan ikke lade sig gøre, da bibliotekerne er underlagt Viborg Kommune, og det derfor er 

dem der bestemmer hvordan disse skal og kan se ud. 

Side 25 af 86

8.3. Egne forudsætninger og projektforløbet. 

Dette projekt har budt på mange udfordringer for os. Vi har i langt større grad end tidligere skulle bru- 

ge noget af den viden, som vi har erhvervet os i løbet af vores uddannelse, og netop denne omsættelse 

af viden til praksis har været en øjenåbner for os i mange henseender. 

Vi blev hurtigt klar over, at dette projekt ikke kunne laves og opbygges udelukkende omkring biblio- 

teksrelaterede teorier og BDI-relateret viden, og at vi derfor skulle søge information indenfor andre, 

og for os ubekendte, fagområder. Vores projekt bygger på markedsføring, hvilket er et fagområde vi 

ikke har stiftet bekendtskab med under vores uddannelse. Denne manglende inddragelse af markeds- 

føring i uddannelsen på IVA, anses af os som værende yderst mangelfuld. Indenfor biblioteksverdenen 

hvor nedskæringer, fyringer og reduceringer af bloktilskuddene er blevet en del af hverdagen er det 

vigtigt, at bibliotekerne formår at synliggøre sig selv og deres services. Derfor anser vi det som vigtigt 

og nødvendigt, at netop markedsføring inddrages som en del af uddannelserne på IVA, for hvordan 

skal vi markedsføre bibliotekerne og deres services, hvis vi ikke lære, hvordan man gør? Dette kend- 

skab til markedsføring har vi i særdeleshed manglet i forbindelse med dette projekt. Det har derfor 

krævet meget tid at sætte sig ind i de mest grundlæggende aspekter indenfor markedsføring samt fin- 

de relevant materiale. 

I løbet af denne projektperiode har vi måtte sande, at det undervisningsforløb, der er blevet tilrettelagt 

for os, ikke har været så veltilrettelagt og udbytterigt, som vi havde forventet. Vi syntes, det har været 

svært at danne sig et konkret billede af, hvorledes især projektrapporten skulle udarbejdes, og hvad 

denne skulle indeholde. Vi har derfor benyttet os af vores vejleder til at klarlægge dette. Denne kompe- 

tence og biståelse har til gengæld været yderst tilfredsstillende. Vi har selvfølgelig deltaget i den un- 

dervisning, der er blevet tilbudt fra skolens side, men vi måtte sande, at undervisningen ikke altid var 

lige optimal. Efter undervisningen den 18. november føltes en vis grad af panik samt forvirring over 

projektrapporten og ud fra de spørgsmål, der blev stillet og kommentarer, der blev udvekslet i pauser- 

ne, var der flere, der ikke havde et klart billede af, hvad projektrapporten skulle indeholde. 

Ud over det til tider manglende udbytte af undervisningen, så mener vi, at placeringen af lektionerne 

kunne have været bedre. Generelt har lektionerne lagt sent i henhold til udarbejdelsen af de enkelte 

dele og deadlines. F.eks. fandt vi det uhensigtsmæssigt, at lektionen om kvantitative og kvalitative me- 

toder forelå knapt en uge før projektplanens aflevering. Umiddelbart ville vi have haft mere udbytte af, 

at denne blev afholdt tidligere i forløbet. 

Side 26 af 86

8.4. Formidling af produktet. 

I samarbejde med vores projektsted har vi aftalt, at formidlingen af vores produkt vil fordele sig over 

to omgange. Det første er et evalueringsmøde i december, og det andet er en decideret fremlæggelse, 

som vil finde sted i januar 2011. Andre formidlingsformer har været fremme til diskussion, men vi er 

hver gang endt ved evalueringsmøde og fremlæggelse som værende den bedste løsning for vores ved- 

kommende. 

Vi har i samråd med vores projektsted valgt, at vores fremlæggelse først finder sted i januar, hvilket 

må betragtes som utraditionelt. Vi har truffet dette valg, da vi ønsker at fokusere 100 % på vores pro- 

jektrapport i december. Man kan her argumentere for, at der ikke nødvendigvis behøves at afsættes 

megen tid til forberedelse og fremlæggelse, men vi ønsker ikke, at fremlæggelsen skal fremstå som 

uforberedt og middelmådig. Derfor vil vi gerne ofre den tid vi mener fremlæggelsen fortjener, og den 

tid vil vi ikke kunne afsætte under rapportskrivningen. Dette har vores projektsted haft fuldt forståel- 

se for. Dette valg mener vi ikke påvirker vores rapport i negativ grad, da vi stadig er i stand til at ind- 

samle de oplysninger vi skal bruge i form af evaluering/feedback fra projektstedet, til at kunne færdig- 

gøre vores rapport. Disse blev indsamlet på evalueringsmødet den 13. december. Sluttelig mener vi det 

er værd at påpege, at den sene fremlæggelse vil give projektstedet mulighed for at læse vores produkt 

grundigt igennem, men også give dem mulighed for at koordinere det således, at de ansatte der kunne 

have interesse i at deltage til fremlæggelsen får mulighed for at læse vores produkt igennem inden. 

8.5. Evaluering af Viborg Bibliotekerne som projektsted. 

Vi har i dette projektforløb kun haft positive oplevelser i forhold til vores samarbejde med vores pro- 

jektsted, Viborg Bibliotekerne. Vi har fra første dag følt, at vi blev modtaget med åbne arme, og at vi 

var velkomne og ønsket på projektstedet. Dette har vi bl.a. følt igennem den imødekommenhed, vi blev 

mødt med og den interesse, hjælpsomhed og omsorg, der blev udvist for os fra bibliotekarernes side af. 

Vi har med andre ord haft en stærk tilknytning til vores projektsted, som er blevet yderligere forstær- 

ket af vores bevidste valg om at benytte Viborg Hovedbibliotek som fast og dagligt arbejdssted. Dette 

valgt blev truffet ud fra forudsætninger om, at dette var det ideelle sted set ud fra, at vi derved havde 

hurtig og nem tilgang til både oplysninger og vores kontaktperson. Desuden ville dette give vores pro- 

jektsted mulighed for at følge med i, hvorledes projektet skred frem. Denne faste gang på projektstedet 

har vi nu ved projektets afslutning erkendt var den optimale, da vi som det afspejles af det ovenståen- 

de har haft megen glæde af at komme på biblioteket. Projektstedet har ligeledes udtrykt stor tilfreds- 

hed med vores samarbejde og har sagt at vi blot kan henvise til dem hvis IVA eller vejleder har tvivls- 

spørgsmål. 

Side 27 af 86

9. Konklusion. 

Formålet med indeværende rapport har været at diskutere, hvilke refleksioner og praktiske foran- 

staltninger, vi mener, Viborg Bibliotekerne bør gøre i forbindelse med en forestående markedsfø- 

ring/synliggørelse af deres e-ressourcer. 

Dette er gjort med den hensigt at skabe et kvalificeret fundament, hvorpå relevante markedsførings- 

og formidlingstiltag kan udvikles. Tiltag, der tager højde for gældende samfundstendenser samt bru- 

gernes behov og ønsker. 

Med baggrund i relevant litteratur samt egne kvalitative og kvantitative studier, anbefaler vi følgende: 

Refleksion og studier i gældende tendenser i det postmoderne samfunds – og dets individers - karak- 

teristika. Her er fokuseringen på individet og dets behov for oplevelsesbaseret læring en vigtig faktor, 

der bør medtænkes i udviklingen af nye formidlingstiltag og former. I det hele taget anbefaler vi, at 

bibliotekarerne retter fokus på at styrke kvaliteten af formidlingen/markedsføringen. Dette gøres 

gennem refleksioner over, hvilke formidlingsstrategier de vælger, hvorfor de vælger disse strategier, 

hvordan strategierne udfolder sig i praksis, og hvilke konsekvenser de valgte strategier har i forhold 

til både biblioteket, budskaberne og brugerne. 

For at udvikle gennemslagskraftige formidlings – og markedsføringstiltag, der synliggør e- 

ressourcerne, gælder det om at afdække, hvorledes dette gøres mest effektivt. I udviklingen af vort 

produkts konkrete markedsføringsforslag, gennemførte vi en spørgeskemaundersøgelse blandt bru- 

gerne. Denne havde dels til formål at indikere brugernes kendskab til Viborg Bibliotekernes e- 

ressourcer, men lige så vigtigt at få brugernes input til, hvordan e-ressourcernes kunne synliggøres på 

en måde, som de ville lægge mærke til. Vore resultater viste, at det især er vigtigt, at budskabet bringes 

ud til brugerne hvor de befinder sig når, og i situationer, hvor e-ressourcerne kan have sin relevans og 

anvendelighed. Brugerne vil have budskabet bragt gennem de ”kanaler” de bruger, – når de bruger 

dem. F.eks. mente studerende, at plakater, flyers og information i skolen samt reklamer på Google ville 

være effektive i forhold til synliggørelse af e-ressourcer. Det lidt ældre segment så lokalaviser, som 

oplagte formidlingssteder, mens de IT-kyndige brugere mente, at Bibliotekets hjemmeside og stor- 

skærme ville fange deres opmærksomhed. Kort sagt anbefaler vi, at budskabet bringes ud til brugeren 

gennem dennes foretrukne medie, uanset hvor denne befinder sig ”lige nu”. 

I planlægningen af konkrete markedsføringsforslag og hensigtsmæssige formidlingskanaler hvorigen- 

nem Viborg Bibliotekerne kan synliggøre deres e-ressourcer, er vores anbefaling klar; spørg brugerne, 

hvad der skal til for, at de vil lægge mærke til e-ressourcerne. Det er trods alt dem e-ressourcerne er 

indkøbt til, og de bør derfor inddrages i processen. 

Side 28 af 86

I tider præget af ressourcemæssige besparelser og øget konkurrence fra det omgivende samfund om 

”kundernes” gunst, må biblioteket agere proaktivt, innovativt og nytænkende. Fokus bør især ligge på 

en effektivisering og kvalificering af bibliotekets services på en måde, der anvender de til rådighed 

stående midler bedst muligt. Derfor ser vi det som vigtigt, at biblioteket søger at formidle, synliggøre, 

og progressivt markedsføre de investeringer, de har gjort overfor så mange som muligt. Hvis dette skal 

lykkes, må et velovervejet og nøje tilrettelagt forarbejde, betragtes som et vigtigt fundament. Med bag- 

grund i denne overbevisning har vi i denne rapport søgt at give et konkret eksempel på, hvorledes en 

given markedsføringskampagne kan planlægges. Her foreslår vi, at der laves en markedsføringsplan, 

der skal fungere som et struktureringsredskab i markedsføringsprocessen. 

I ønsket om et hensigtsmæssig, relevant og bæredygtigt resultat, bør denne plan dels indeholde kon- 

krete mål/resultatbeskrivelser, men også målgruppe – samt behovsanalyser. Denne del kan bibliote- 

ket, såfremt de mener ikke at have ekspertise til selv at gennemføre denne, tilkøbe sig kvalificeret eks- 

perthjælp til. 

Endelig opfordrer vi til en øget grad af erfarings- og videndeling folkebibliotekerne imellem. Vores 

erfaring er, at de eksisterende e-ressource-vidensbanke kun anvendes meget sparsomt, hvilket er en 

skam da en hyppig opdatering i dette forum, kunne være særdeles gavnligt og ressourcebesparende 

for de enkelte biblioteker. 

Med baggrund i den studerede litteratur samt de praksiserfaringer vi har gjort os gennem vore empi- 

riske studier, er særligt én ting blevet klar for os. Skal en effektiv og succesfuld formid- 

ling/markedsføring af de mere ”usynlige” bibliotekstilbud finde sted, tyder det på, at refleksion, plan- 

lægning, forudgående analyser samt andre bibliotekers erfaringer med lignende kampagner kan være 

nøgleordene, der viser vejen til succes og synlige e-ressourcer. 

Side 29 af 86

10. Litteraturliste. 

Ashcroft, L. (2010). Marketing strategies for visibility. Journal of Librarianship and Information 

Science 42(2), s. 89–96. 

Bitch Olsen, P. & Pedersen, K. (2006). Problemorienteret projektarbejde: en værktøjsbog (3. 

udg.). Frederiksberg C: Roskilde Universitetsforlag. 

Björneborn, Lennart (2008): Serendipitetsfaktorer og brugeradfærd på det fysiske bibliotek. 

Dansk Biblioteksforskning årg. 4, nr. 2, 43-56. 

Bregendahl, M. et al. (1996). Markedsføring 1: grundbog i markedsføring. Kbh.: Det Schønbergske 

Forlag. 

Dalbøge, M. (1998). Kvik Hjælp i Grundlæggende Markedsføring. Horsens: Forlaget GRAFIU. 

Drotner, K. (2006). Formidlingens kunst: formidlingsformer og børnekultur. I: Larsen, H. et. al. 

Når børn møder kultur: En antologi om formidling i børnehøjde. Kbh.: Børnekulturens Netværk. 

Emerek, L. et al.(2006) Folkebiblioteket som forvandlingsrum: perspektiver på folkebiblioteket i 

kultur- og medielandskabet [Kbh.]: Danmarks Biblioteksforening og Danmarks Biblioteksskole. 

Feder, M. ,Vedel Kruse, T. & Nielsen, C. (1999). Spørgeskemaundersøgelser: gør det selv på pc (2. 

udg.). Kbh.: Kommunernes landsforenings forlag. 

Feyling F. & Rannveig K. (2008, 14. august). Merkevarebygging av det moderne bibliotek. Oslo: 

Bok og Bibliotek. Lokaliseret d. 10. september 2010 på 

http://www.bokogbibliotek.no/index.php?option=com_content&task=view&id=839&Itemid=1 

Fjord Nielsen, E. (2005). Kan weblogs bruges til at understøtte bibliotekernes netressourcer? 

DF−revy, 28(7), 20−21. 

Folketinget. Lov nr. 340 af 17. maj 2000. Lov om biblioteksvirksomhed (Biblioteksloven) (Gældende). 

I: Warrer Bertelsen, E. (red.). Lov om biblioteksvirksomhed (s. 9-15). København K: Biblioteksstyrelsen. 

Giddens, A. (1996). Modernitet og selvidentitet: selvet og samfundet under senmoderniteten / 

Anthony Giddens; oversat af Søren Schultz Jørgensen. København: Hans Reitzels Forlag. 

Giddens, A. (1999). En løbsk verden: Hvordan globaliseringen forandrer vores tilværelse. København: 

Hans Reitzels Forlag. 

Gudiksen, J. (2005). Formidling: en karakteristik af forskellige formidlingsforståelser og deres 

kommunikationsteoretiske og forskningstypologiske grundlag. I: Dansk Biblioteksforskning, 

1(2), 31-40. Lokaliseret d. 03. september 2010 på 

http://www2.db.dk/dbf/1aarg_2005/2005_2_JensGudiksen.pdf 

Hofman Hansen, J. (2003). Bibliotekerne kan blive bedre til at formidle relevant information på 

nettet. Danmarks Biblioteker, 7(10). Lokaliseret d. 10. september 2010 på 

http://www.danmarksbiblioteker.dk/Default.aspx?ID=1526&Printerfriendly=1 

Side 30 af 86

Hummelshøj, M & Nielsen, H. J. (2007). Hvad bibliotekarer Need2Know. Rapport med afsæt i 

projektet Den digitale bibliotekar. I: Dansk Biblioteksforskning, Elektronisk skriftserie, 2007 (2), 

28 sider. Lokaliseret d.12. november på http://www2.db.dk/dbf/E-serie/hummelshoj.pdf 

Kotler, P. (2000). Marketing management: The Millennium Edition. New Jersey: Prentice-Hall. 

Kruuse, E. (2003). Kvalitative forskningsmetoder i psykologi og beslægtede fag. (5.udg.). Kbh.: 

Dansk psykologisk Forlag. 

Kruuse, E. (2003). Kvantitative forskningsmetoder i psykologi og beslægtede fag. (5.udg.). Kbh.: 

Dansk psykologisk Forlag. 

Kvale, S. (1997). Interview: en introduktion til det kvalitative forskningsinterview (2.opl.) Kbh.: 

Hans Reitzels Forlag. 

Lauersen, C. (Red.). (2010). Kick off - spark liv i dit bibliotek: indspark og ideer til ny biblioteksformidling: 

et formidlingsprojekt af Københavns Hovedbibliotek, Brønshøj Bibliotek, Herning Bibliotekerne 

og Aalborg Bibliotekerne. Kbh.: Københavns Hovedbibliotek. 

Lauridsen, H. (2006). Samsøgning: et varmt emne. DF-Revy, 29(1), 12-13. Lokaliseret d. 03. september 

2010 på http://www.dfrevy.dk 

Lodberg, K. (2009). Elektroniske ressourcer på uddannelsesbibliotekerne og dannelsen af LUB 

Licensgruppen for UddannelsesBiblioteker. DF−Revy, 32(3), 4-7. Lokaliseret d. 27. august 2010 

på http://cjas.dk/index.php/revy/article/viewFile/2503/2495 

Madsen, L. (2009). e-Vitaminer: Læringsprojekt i e-resurser. Referencen, 39(2), 5-8. Lokaliseret 

d. 03. september 2010 på 

http://referencefaggruppen.dk/referencen_web/vol/39/Referencen_39_2_2009_Part4.pdf 

Nalholm Nielsen, A. & Larsen, D. (2008). Bibliotekernes litteraturformidling – et idékatalog: med 

udgangspunkt i Projekt Læseheste og hundehoveder. 20 sider. Aarhus: Borgerservice og biblioteker 

i Aarhus. Lokaliseret d. 27. august 2010 på 

http://gl.aakb.dk/graphics/portal/bibliotekerne/LHIdekatalog.pdf 

Nymark Karlsen, K. & Karstrøm Vagning, P. (2004). Reklame og markedsføring: Total i orden og 

godkendt!!. Brønderslev: Forlaget Marko. 

Qvortrup, L. (1998). Det hyperkomplekse samfund: 14 fortællinger om informationssamfundet. 

[Kbh.]: Gyldendal. 

Qvortrup, L. (1999). Informationssamfundet: Det hyperkomplekse samfund. Søndag Aften, juli 

1999. 13 sider. Lokaliseret d. 12. november på www.cultur.com/1999/0798.html 

Rasmussen, C. V. & Harder Fischer, L. (2008). Målgruppeanalyse: lær din målgruppe at kende. 

Kbh.: Nyt Teknisk Forlag. 

Schreiber, T. & Borlund, P. (2007). Fra industri- til videnssamfund. I: BiblioteksskoleNYT (2), s. 

4-7. 

Sparvath, K. (2008). Kolding bibliotekerne: sammenhæng og fornyelse: Velkommen til Kolding. 

Danmarks biblioteker 12(2), 40-42. Lokaliseret d. 03. september 2010 på 

http://www.danmarksbiblioteker.dk/Default.aspx?ID=5238 

Side 31 af 86

Søndergaard, G. (2008). Biblioteksnetværk Storkøbenhavn: Samarbejde om markedsføring, videndeling 

og aktiv formidling af e-ressourcer på tværs. Danmarks Biblioteker, 12(3), 34-35. Lokaliseret 

d. 10. september 2010 på http://www.danmarksbiblioteker.dk/Default.aspx?ID=5278 

Vandborg, L. (2001). Nye offensive formidlingsstrategier. Bibliotekspressen (22), 650-652. 

Vilstrup, K. (2001). Ja, nej, ved ikke: om design, gennemførelser, rapportering og brug af repræsentative 

interviewundersøgelser. Frederiksberg C.: Samfundslitteratur. 

Århus Kommunes Biblioteker. (2007). Forvandlingsrum: En rapport om formidlingsformer i det 

fysiske rum. Lokaliseret d. 02. september 2010 på 

http://www.aakb.dk/graphics/user/HB/projekter/Forvandlingsrum/Evaluering/forvandlingsrum.pdf 

Anvendte hjemmesider: 

Aalborg Bibliotekerne: www.aalborgbibliotekerne.dk 

Aarhus Kommunes Biblioteker: www.aakb.dk 

Ballerup Bibliotek: www.bib.ballerup.dk 

Bibliotek.dk: www.bibliotek.dk 

Bibliotekernes Licensguide; http://www.licensguide.dk/ 

Bibliotekspressen: www.bibliotekspressen.dk 

Bok og Bibliotek: www.bokogbibliotek.no 

Danmarks Biblioteker: www.danmarksbiblioteker.dk 

DEFF: www.deff.dk 

DEFF: Formidling af e-ressourcer: http://lubwiki.wikispaces.com/Formidling+af+e-ressourcer 

DF−Revy: www.dfrevy.dk 

Esbjerg Kommunes Biblioteker: www.esbbib.dk 

Fjernadgang: www.fjernadgang.dk 

Google: www.google.dk 

Infomedia: www.infomedia.dk 

IVA biblioteket: www.iva.dk/bibliotek 

Københavns Biblioteker: www.bibliotek.kk.dk 

LUB Wiki; formidling af e-ressourcer: http://lubwiki.wikispaces.com/Formidling+af+e-ressourcer 

Opening the book: www.openingthebook.com 

Randers Bibliotek: www.randersbib.dk 

Skive Bibliotek: www.skivebibliotek.dk 

Statsbiblioteket: www.statsbiblioteket.dk 

Viborg Bibliotekerne: www.viborgbase.dk 

Viborg Kommunes hjemmeside: www.viborg.dk 

Side 32 af 86

11. Indholdsfortegnelse over bilag. 

Bilag 1: Interview med Finn Christiansen. 

Bilag 2: E-mail-korrespondance med bibliotekar Lene Madsen. 

Bilag 3: E-mailinterview med bibliotekar Lene Bjørn. 

Bilag 4: E-mailinterviewspørgsmål til bibliotekar Vibeke Lorentzen. 

Bilag 5: E-mailkorrespondance med bibliotekar Jesper M. Handberg. 

Bilag 6: E-mailkorrespondance med bibliotekar Lisbeth Priebe Kjær. 

Bilag 7: Biblioteksorienteringer på ungdomsuddannelser i Viborg. 

Bilag 8: Om bibliotekaren og studiecenteret/biblioteket på VGHF. 

Bilag 9: Biblioteksstatistik og respondentantal. 

Bilag 10: Spørgeskema til studerende/skoleelever. 

Bilag 11: Spørgeskema til brugerne på Viborg hovedbibliotek. 

Bilag 12: 8.d og 8.e på Søndre skole, Viborg – statistisk svarfordeling. 

Bilag 13: Kommentarer & input fra elever i 8.d og 8.e på Søndre skole. 

Bilag 14: 9.b og 9.c på Nordre skole, Viborg – statistisk svarfordeling. 

Bilag 15: Kommentarer & input fra elever i 9.b og 9.c på Nordre skole, Viborg. 

Bilag 16: Viborg Amtsgymnasium & HF – statistisk svarfordeling. 

Bilag 17: Kommentarer & input fra 1. g. på Viborg Amtsgymnasium & HF. 

Bilag 18: Brugerne på Viborg hovedbibliotek – statistisk svarfordeling. 

Bilag 19: Kommentarer & input fra brugerne på Viborg hovedbibliotek. 

Bilag 20: E-mail-korrespondance med Rudersdal Bibliotekerne. 

Bilag 21: Fysiske eksemplarer af vores brochurer og bogmærker. 

Side 33 af 86

Bilag 1: Interview med Finn Christiansen. 

(Interviewet indledes med en kort snak. Vi har valgt at starte transskriberingen her): 

Finn: I ved godt hvad jeg laver, eller det har Louise sagt? 

Joan: Hun har fortalt at du er bibliotekets mediekonsulent. 

Finn: Ja 

Joan: Mere har hun ikke uddybet det. 

Mette: Men vi vil gerne høre lidt om det. 

Finn: Hehe ja, men nu er det meget nyt endnu, jeg blev det fra 1. september, men jeg har også det 

overordnede ansvar for alt indkøb af både digitale og fysiske medier. Det hele faktisk, og det går hele 

vejen ned. Det er oppe på sådan et strategisk niveau, men det er også hele vejen ned til det kontor, der 

sidder og sætter labels på og sådan noget. Det er sådan hele aksen er, og det er jo mig kan man sige. 

Derudover så har jeg jo også den der hjemmeside-vinkel, en slags webmaster-funktion kan man sige, 

men det er voldsomt nedprioriteret lige i øjeblikket, og det handler jo så om formidling af de netressourcer. 

Mette: Hvad er du uddannet som? 

Finn: Jeg er bibliotekar, DB. 

Mette: Ja men det er også det vi selv går efter. 

Joan: Hvor meget på hjemmesiden er du så med i der? 

Finn: Altså der er jo små tekniske krumspring og det er mig der laver dem, og så har jeg igen den lidt 

mere overordnede… Vi har jo lavet en større organisationsændring så i virkeligheden så er der en leder 

for kommunikation og udvikling nu, og i den stilling, og det var så også først den 1/9 så igen meget 

nyt, men i den stilling ligger der nok noget strategi på hele kommunikationsområdet, hvor hjemmesiden 

jo er en del af. Men man kan i hvert fald sige indtil videre, der har det været mig der har lavet de 

der strategier og indtil videre har jeg også siddet i den gruppe, i selve Viborg kommune, i viborg.dkportalen. 

Der har jeg så siddet i den gruppe der så har stået for strategien i den, i den samlede viborg.dk-politik 

kan man sige. Så jo jeg har rigtig meget med det at gøre, men hvis der er sådan nede i 

selve hjemmesiden, altså hvor meget der bliver formidlet på skønlitteratur eller børnebøger eller et 

eller andet, så er det nogle andre. Det foregår ude i teams’ene, så hvis dette er e-ressourcerne, så er det 

jo egentlig mere Louise som man kan sige har, ikke fingeren på tasterne, men det er nok ligesom hende 

der skal sætte tingene i gang, og en som hedder Jesper. Han lægger i hvert fald faglitteraturen på og 

har de der e-ressourcer mere formidlingsmæssigt end jeg har. 

Joan: Louise snakkede om, at inde på jeres hjemmeside, der har I bare listet e-ressourcerne i en liste, 

og hun sagde at det havde noget at gøre med hvor meget I kunne tillade jer at lave inde på hjemmesiden, 

fordi det var en del af Viborg kommune, så der var visse retningslinjer I skulle følge. 

Side 34 af 86

Finn: Ja, det er til dels rigtig. Der hvor e-ressourcerne ligger, det er ikke... Vi har i virkeligheden 2 

hjemmesider. 

Joan: Ja der er viborgbibliotekerne.dk og så viborgbase.dk. 

Finn: Præcis! Viborgbase.dk er søgebasen, hele søgehalløjet, hele bibliotekssystemet og det er den vej 

igennem man går ind på e-ressourcerne. 

Joan: Ja 

Finn: Det er jo igennem, hvad er det nu det hedder, låneregistret og sådan noget at man får adgang til 

de der e-ressourcer. Så det ligger egentlig derovre, og et har det der design, kommunedesign ikke så 

meget med at gøre, men der er så nogle andre. ALEPH er et meget simpelt html, man kan stort set kun 

lave ting i lister, og det ser sådan lidt ubehjælpeligt ud, hvor man kan sige at nogle af de andre, AXCEL, 

det andet store bibliotekssystem. De har større muligheder for at lave en lidt mere inspirerende liste. 

Det Louise mener, er sådan set rigtig nok, at der på biblioteks-hjemmesiden er en fast top som vi skal 

bruge ligesom alle offentlige ting i Viborg så som erhverv, turisme og uddannelse. Alt under, altså både 

kommunen men også hele erhvervssiden f.eks. det ligger i samme skabelon kan man sige, og det vil 

sådan set sige, at det er smart nok, at vi er flere om at betale det, men det giver også nogle begrænsninger. 

Der er sådan en top og så er der en menu-skabelon, man skal bruge. Så det er kun brødtekstfeltet 

vi har helt kontrol over. 

Joan: Ja fordi vi snakkede om at der ikke var gjort så meget brug af farver, og e-ressourcerne var bare 

indsat i en liste, hvor der ikke var gjort særlig meget ud af dem. 

Finn: Ja men er der en liste? Nåå, jo det er der faktisk også, jo det er der ja. 

Joan: Netservice hedder den. 

Finn: Det er rigtigt. 

Joan: Hvor man så bare får en liste, hvor vi sad og tænkte ”Nå ja, så har man virkelig lyst til at gå videre, 

når man bare får sådan en liste der på sådan en grå hjemmeside”. 

Finn: Ja Jo altså, vi havde faktisk besluttet at skrotte den der helt, sådan at når man trykkede på, når 

man fra den hjemmeside ønskede at gå ind på nogle af de net-ressourcer, så kom man i virkeligheden 

direkte over i viborgbase.dk, hvor man skal den vej igennem for at komme in. Sådan at man kunne 

spare folk for et klik. På den anden side syntes vi jo heller ikke den side var særlig spændende så jeg 

tror den ligesom er gået lidt i stå i at inden vi ville slette den der side, så kunne vi godt tænke os at der 

skete lidt mere med den anden. Problemet med den og med hele viborgbase er, at hvis man ændre ting 

og der kommer en ny version, så bliver hele skidtet overskrevet. Så den er lidt hård, så man skal tage 

noget backup, og det er ikke noget vi kan lave derinde. En IT-medarbejder vi har, Jonas, ville så skulle 

sidde og lave hele IT’en, og han har nok at se til i forvejen, så den hænger lidt den der, det gør den. Men 

jeg ved at i teamet, altså Jesper f.eks. i Louises team, og jeg tror faktisk at det var i forbindelse med det 

der… altså de fremhæver ny faglitteratur hver uge, og jeg tror faktisk at der kunne de e-ressourcer 

også godt komme frem, og det syntes jeg ville være rigtigt hvis de gjorde. 

Joan: Vi lagde bare mærke til, at der ikke blev gjort særlig meget ud af det hvis man sammenlignede 

det med f.eks. Aarhus bibliotekerne eller Aalborg Bibliotekerne. De gjorde meget mere ud af det på 

Side 35 af 86

deres hjemmeside, også ved brug af farver og sådan noget, hvor det virkede mere indbydende. Man 

havde simpelthen lyst til at gå ind der og kigge lidt mere på dem. Det var også derfor vi tænkte, at der 

måtte kunne gøres noget med jeres hjemmeside, men igen, hvis der er visse begrænsninger som man 

skal holde sig indenfor, så er det jo også svært. 

Finn: Ja, altså nu kan jeg ikke lige huske hvordan det ser ud på Aarhus’s side, men ... 

Joan: De har sat det op med forskellige faneblade og farver, sådan at de simpelthen deler dem op i kategorier 

så som historie, IT og læring og videnskab, og som sådan har hver sin farve og logoer, og derinde 

under kan du så finde de e-ressourcer som så har relevans for IT-området og sådan noget. 

Finn: Ja altså jeg ved at sådan noget med faner f.eks. det er ikke fordi vi ikke må, men det er svært at 

lave, altså svært at lave i vores system. Det er lavet i noget der heder ”lotus notes”, og det er der ikke så 

mange der bruger, og det er fordi det er ret vanskeligt at lave, altså man kan ikke bare lave html f.eks. 

Så det er lavet i noget der hedder ”nsf notes script format”, eller sådan noget, og det er ikke noget jeg 

kan finde ud af at lave sådan noget. Så mange af de der ting, hvis vi gerne vil lave dem helt (???) også 

tænkt på at lave en lille boks, hvor man kan se, hvor der er åbent i dag. Vi har masser af filialer. Jeg 

ved, at Horsens har det og Aalborg har det, der er mange der har det, den der lille fidus ikke. Hvis det 

var sådan, at vi selv kunne lave det, så var det ikke noget problem, vi kan bare ikke lave det i ”notes”, 

det er fuldstændig umuligt. Så skal vi have nogle udviklere til at sidde, og det til 1700 i timen, og lave 

sådan noget. Så jeg ved godt at faner, der er noget vi godt kunne få til at se bedre ud, men jeg tror den 

venter på at se om ikke vi kan få, altså den egentlige kilde, viborgbase til at blive mere indbydende. Vi 

skal have folk guidet den vej over ad alligevel, så det er der, hvor vi gerne vil bruge kræfterne. 

Joan: Jamen hvad for nogle ideer har I så gjort jer med viborgbase. Altså til hvordan den eventuelt 

skulle se ud, fordi lige nu kan man jo sige at det er en meget skrabet model og meget grå model. Igen 

altså grå, det er jo ikke så munter en farve kan man sige, ikke så opsigtsvækkende en farve. 

Finn: Nej, men sådan som det er nu, så vidt jeg husker så er der en alfabetisk liste øverst, kan det ikke 

passe? Og så er der en emnemæssig liste nedenunder. 

Mette: Jo og så er der også den der hvor der er ikoner under den. 

Finn: Ja, men jeg tror faktisk alle er der 2 gange, altså første kommer de alfabetisk, altså stadigvæk 

med ikoner, og så i sådan noget emne-noget. Ja. Hm, det har jeg faktisk ikke tænkt så meget over, altså 

vi har i hvert fald tænkt på at lave sådan en karrusel. Det er der en del hjemmesider, der har nu, det 

der med… altså alle hjemmesider har egentlig det, at man gerne vil præsentere nogle nyheder, men 

hvis der er for mange, så ser man ikke nogle af dem. Så er det at man har den der ide om, på nettet, at 

der ligesom bliver vist nogen og så skifter den. Enten så kan man selv få den til at skifte og så gør den 

det selv i nogen tid, altså en slags karrusel kan man sige. Så der kan man godt på den måde styre det 

på. Det kunne være meget fint at lave sådan en, så er det forskelligt når man kigger. Det er en ny der 

bliver præsenteret hver gang, fordi der jo er mange. Det er vanskeligt at præsentere, nu ved jeg ikke 

hvor mange vi har, men der er jo en del, der er da noget liste. Så man skal jo heller ikke bryde det op i 

mindre enheder, og jeg tror, at det der helt sikkert sælger allerbedst, det er, hvis man stiller en frem, 

fuldstændig ligesom bøgerne dernede. Hvis de alle sammen står med ryggen til så det sælger ikke ret 

godt. Altså pil nogen ud, så skal de nok blive lånt, og det er det samme med det her. Så det er sådan den 

generelle tanke vi har, og vi har også nogen, altså et par stykker, der er rigtig dygtig til design, altså på 

Side 36 af 86

trykte ting, og det er noget med at bruge dem, fordi de kan jo få de utroligste ting til at se godt ud, det 

er helt sikkert en del af noget, der skal laves om. 

Joan: Altså vi havde, vi tænkte sådan lidt, at når vi var inde og kigge på viborgbase.dk, at det virkede 

sådan lidt som en nødløsning den måde man havde lavet e-ressourcerne på, ved at man lige havde 

smækket nogen ind for neden på startsiden. Det virkede ikke så hensigtsmæssigt, fordi det er jo ikke 

der man.. 

Finn: Nå, der nede i bunden ja. 

Joan: Ja. Det er jo ikke umiddelbart der man kigger. Hvis det var, fordi man gerne ville have folk til 

ligesom at være opmærksom på det, så havde det nok været bedre måske at sætte dem ind midt på 

siden. Fordi at folk de kigger sjældent forneden, fordi der plejer der jo at stå kontakt og hjælp og sådan 

noget, så det er jo ikke der ens blik søger hen. 

Finn: jeg kan ikke huske hvornår, altså viborgbase er i virkeligheden slet ikke mig, altså det er jo vores, 

hvad er det nu hun hedder… vores it-udviklingskonsulent, altså det system har vi (..sparet væk?) i virkeligheden. 

Viborgbase, der er egentlig hendes område og så er der en lille brugergruppe, kan man 

sige det, på det og så er der ham Jonas, ham IT-fyren, der ligesom tager sig af det. Nogle gange snakker 

vi selvfølgelig om at det kunne være rart at (dele det der??), men altså det er sådan en dum fælde at 

falde i, jo det gør vi i hvert fald, altså tænker frem til næste version ”Ah men næste version, der kan vi 

gøre et eller andet” Så sker der jo altså det, at for det første, så er de altid forsinket sådan nogle, og så 

var dét ikke lige med, og så var der sådan.. Vi har længe snakket om eller håbet på noget der hedder 

”ARENA”. Vi har som det eneste bibliotek, det hedder ”ALEPH” bibliotekssystem og søgebase, og det er 

jo så den webversion af ALEPH der, I ser den ikke rigtig andre steder. I Hillerød måske, jeg ved ikke om 

de har den endnu.. 

Mette: PsykInfo i Aarhus bruger den i hvert fald. 

Finn: Okay, ja der er nogle forskningsbiblioteker, der har den, men Hillerød har den endnu. De har så 

sagt ALEPH op, men deres ser jo så ud på samme måde, og den er, den er gjort en lille smule mere fancy, 

ikke ret meget, men en lille smule. Og det, altså man skal bruge enorme.. jeg ved at, jeg har studeret 

sammen med en af dem, der er i Hillerød, de har brugt utrolige ressourcer på at lave… gøre den bedre. 

Jeg vil sige den er, altså den er marginalt bedre, det er jo ikke sådan voldsomt meget bedre, så der har 

vi tænkt, at det der ARENA, det er jo sådan en, ja sådan en skal man lægger ud på, lidt ligesom ”Summa”. 

Den er lidt stillet op imod ”Summa” men den kan nogle af de samme ting, den er sådan.. der er 

nogle sociale aspekter i, altså man kan rade bøger, man kan kommentere bøger alle sådan nogle ting. 

De skulle så komme i det der Arena, og det vil de jo så nok også gøre, men hvordan er det nu?? Var den 

for dyr eller var den slet ikke kommet? Der er i hvert fald nogle problemer med den, så jeg tror ikke 

lige, de hopper på den. Jeg tror, de håber på at det hopper et helt andet sted på et tidspunkt. Så det står 

sådan lidt i stampe ved at, altså det kunne være rart, hvis vi kunne få et andet system, men det koster 

jo rigtig mange penge. Men på den anden side, hvor meget skal man udvikle på et system, som man 

allerhelst gerne vil væk fra, så det er lidt svært, altså det er sådan lidt vadested. Det har det været i et 

stykke tid, men det er det helt sikkert også lige nu, vi er stadig i vadestedet. 

Mette: Jamen, så havde vi egentlig lidt, det er så måske lige lidt et skifte her, men vi tænkte sådan på 

jeres, I har vel intranet? 

Side 37 af 86

Finn: Ja Viborg kommune har et intranet ja. 

Mette: Ja, det er jo så der i den forbindelse, hvor at øh om... 

Joan: Altså, vi tænkte om I havde noget med jeres e-ressourcer der, fordi vi har set, at det var, hvad var 

det for et bibliotek? Kan ikke huske, hvad det var for et, men de havde nemlig inde på deres intranet, 

inde på deres startside. Der havde de gjort opmærksomme på e-ressourcerne for at gøre deres ansatte 

mere opmærksomme på dem 

Mette: Det var sådan en hel liste, hvor man kan klikke sig videre på. 

Joan: Om det var noget I havde eller.. 

Finn: Øhm… ja, eller nej det har vi ikke, men vi har sådan en, altså… øh.. altså på den måde der, så er 

det jo noget med, at man får de ansatte til at gå ind som almindelige borgere vel? 

Joan: Jamen også bare som ansat det sted. At man ligesom hele tiden får gjort dem opmærksom på det, 

når de skal ind på det her intranet. 

Finn: Ja, så kan man... 

Joan: At så ser de, at det ligger derude, enten på startsiden, eller at der ligger en fane eller en lille boks, 

hvor man bliver gjort opmærksom på det, så man kan sige at, ja at øh... indirekte manipulation kan 

man sige det sådan lidt. At man hele tiden bliver bombarderet med det, så man bliver opmærksom på 

det og ikke bare tænker ”Jamen hov, har vi egentlig e-ressourcer?” 

Finn: Ja altså, der er et problem ved de ressourcer, hvor vi har adgang via domæne. Nogle eressourcer, 

der skal man logge ind via sit cpr-nummer og pinkode og det der, og det er ikke dem! Der 

er nogle andre ressourcer, hvor man, altså man kan sige, hvis bare man går, altså hvis man tilgår en 

eller anden side via, altså Faktalink f.eks.; hvis man går ind på Faktalink via en computer i Viborg 

Kommune, nej på biblioteket, så er det gratis. Altså så betaler vi på den måde, og der er en del ressourcer, 

nogle ressourcer der fungere på den måde, jeg ved ikke helt hvor mange, men der er nogle i hvert 

fald, og så var der nemlig et problem i, at hvis vi, øh… altså det er noget med, at det gælder kun på biblioteket, 

så vi må ikke, altså i virkeligheden må, i princippet må andre ansatte, altså andre i kommunen 

må ikke gå den vej ind, hvis det er rigtig. Fordi så skulle vi egentlig betale meget mere, så der var et 

eller andet med.. jeg tror, det var Infomedia, hvor, kan det passe det også er et domæne, ved I det? Jeg 

mener, at det er sådan, der måtte vi nemlig ikke, vi måtte ikke altså… hvad kan man sige… give det link. 

Det skulle i virkeligheden være sådan hemmeligt overfor resten af kommunen, fordi de ikke måtte 

bruge, øh gå den vej ind, fordi så skulle vi betale mere. Hvordan det er andre steder, det ved jeg ikke, 

altså men.. 

Mette: Sådan har det også været oppe på skolen i hvert fald, at vi kun kunne gå på infomedia deroppe 

fra. 

Finn: Ja og så kan man sige, at hvis det nu var hele Aalborg kommune, alle ansatte i Aalborg kommune, 

hvis bare de gik ligesom, hvis de på deres maskine kunne gå ind på Infomedia, og så bruge det der, så 

kunne det godt være infomedia blev lidt småsure, fordi det så er rigtig mange mennesker, og det er i 

hvert fald det, der har været gældende her. Så det har i hvert fald været en grund, så man ikke bare har 

givet, altså sendt/sat det ud til alle. Fordi det må vi ikke rigtig, men det er jo på den anden side rigtig 

Side 38 af 86

nok, at alle de andre ressourcer dem kunne man godt reklamere med på intranet og få brugen i vejret 

på den måde, altså det er jo, hvad er der, 4000 ansatte i Viborg kommune ikke, som så principielt set 

bruger intranettet alle sammen, så på den måde er det jo… kunne man jo godt reklamere der og det… 

ja... det havde vi ikke tænk på. Altså der er jo, det er jo en ide vi skal sælge til dem der nu, det er vores 

kommunikationsafdeling på kommunen, det er jo en ide vi skal sælge til dem, og det kunne godt være, 

at de syntes, at det var en god ide. At det var måske også noget lidt interessant at have på et intranet i 

stedet for nye referater for dit og dat og referater fra øh….eller, så jo det er en fin ide. 

Joan: Ja, fordi man kan jo sige, at man behøves jo måske ikke, som det andet bibliotek vi så, at lægge 

hele listen over e-ressourcer ud, men i stedet for lave en eller anden reklame i et hjørne eller i forbindelse 

med en eller anden side, hvor man ved, at mange kommer ind på via intranettet, hvor at man så 

simpelthen gør opmærksom på ”Jamen der findes jo de her e-ressourcer på biblioteket”, nævner nogle 

der, men så uden at det bliver med link. Simpelthen via en kort beskrivelse til, hvad man kan i de forskellige 

og sådan noget, og simpelthen på den måde gør folk opmærksomme på det, også fordi, at nu 

har man jo brugt så mange penge på at købe adgang til dem, jamen altså så skal de jo også bruges. 

Finn: Ja helt sikkert. Var det et intranet også for en hel kommune, eller var det kun et biblioteksintranet? 

Joan: Jamen det var sådan set, altså det bibliotek vi så, det tror jeg kun var for biblioteket. 

Finn: Ja okay. 

Mette: Jeg tror også, det var også meget sådan, at altså at bibliotekarernes startside, eller hvad man 

skal kalde det, altså den som de ligesom kan søge i. 

Joan: Ja, at når de ligesom også startede deres computere op, at så var det noget af det første de blev 

præsenteret for. 

Finn: Ja. Det er på en lidt anden måde her, men altså her er det hele kommunen. Der er ligesom én 

intranetstartside, altså der er Viborg lidt speciel på den måde. Vi har… øh… hvad skal det være… vi har 

meget der er… der er en meget stærk centralorganisation, så vi, der er en helt masse ting, hvor vi skal 

det samme, altså vi er helt klart en institution, som har sin plads inde under en kulturdirektør og så 

videre i kommunesammenhæng, hvor Silkeborg f.eks. er på en helt anden måde. Hvor biblioteket er en 

helt anden institution meget langt væk fra den kommunale institution. Jeg tror, Viborg er nok en af de 

bedste eller værste i forhold til, hvor tæt knyttet/bundet man er. Jeg syntes måske det ikke lige den 

værste, men altså sådan er det, det er forskelligt, hvad man syntes. 

Joan: Det er jo også noget, vi kom til at tænke på med jeres hjemmeside, at jamen altså, om det simpelthen 

var et valg fra jeres side af, at I gerne ville have hjemmesiden i forbindelse med Viborg kommune 

eller om det simpelthen var noget, som bare blev dikteret. Fordi vi kan da se en masse muligheder, 

hvis I havde jeres egen hjemmeside, som I kunne køre uden Viborg kommune, hvor man så kan 

sige, at der på Viborg kommunes hjemmeside, så var et link over til jeres egen, hvor I så ville have frie 

hænder til at gøre hvad I vil og opstille det, som I havde lyst til altså med alle mulige tossede ideer og 

sådan noget. 

Finn: Jo jamen… historien i det… altså dengang jeg kom her, det er jo mange år siden efterhånden. der 

var, jeg tror muligvis, det var Silkeborg, jo Silkeborg var vist før os, men ellers var vi en af de første, 

Side 39 af 86

som havde, altså biblioteket havde en hjemmeside, og som der var nogle løst ansatte unge fyre, der 

lavede for biblioteket udmærket. Den kørte jo så noget tid og da der så begyndte at komme kommuner 

til, som også begyndte at få en hjemmeside, vi er langt tilbage her. Der var Viborg Kommune selvfølgelig 

også en af dem, som syntes, at de skulle have en hjemmeside. Og de fik så en meget primitiv en, 

mens vi jo havde sådan en, som var lavet af de unge fyre der og på et eller andet tidspunkt, så blev den 

der overordnede markedsføringspolitik for Viborg Kommune vedtaget, netop det med at alt hvad der 

hedder kommune, erhverv, turisme bla bla… blev samlet i sådan en paraply, og så blev alle ligesom 

kørt derind under. Og den er ikke blevet fraviget en millimeter siden dengang. Så det er en klar direktionsbeslutning, 

at man har én hjemmeside i Viborg Kommune og sådan er det. 

Joan: Og så må I sådan set bare indordne jer det. 

Finn: Fuldstændig. Altså vi har lavet… jeg har været med til utallige krumspring altså virkelige. Hver 

gang vi har været med i et projekt, altså ligeså snart der ligesom har været andre med så er det klart. 

”Uh vi laver lige en ny hjemmeside”, fordi så er det ligesom noget andet end Viborg Kommune. Hvis vi 

præsterer et eller andet projekt sammen med Randers f.eks. så hjælper det jo ikke noget, at der står 

Viborg Kommune i toppen, altså så… hvorimod der kan Silkeborg, hvis det var dem, de kan bedre lave 

en hjemmeside sammen med nogle andre, fordi der ikke behøver at stå Silkeborg ud over det hele. Her, 

hvis vi laver en hjemmeside, altså jeg ved ikke, hvor i skabelonen, men så er det pisket til at der står 

Viborg ud over det hele. Altså så derfor, så laver vi de der tit mange gange, altså laver andre hjemmesider 

for ligesom at komme ud af den der ramme. Vi har ikke så mange af dem længere, der er nogle enkelte, 

vi har sådan et børne-noget børnekultursammenråd og alt sådan nogen børne-ting. De har meget 

deres egne hjemmesider, fordi der er noget statsligt med i nogle af dem og noget projekt hist og projekt 

der, og er der sådan den mindste mulighed, så tager man den tit, til at lave sin egen, men der er 

ingen… alene det, at vi har viborgbase er faktisk, er jo egentlig noget vi har fået lidt dispensation til kan 

man sige. I virkeligheden skulle den proppes ind i den der kommunale skabelon. Så sådan er det, og 

det har været oppe masser af gange om ikke man kunne slække lidt på det, men altså det er heller ikke 

elendighed det hele, altså der er jo… vi betaler jo ingenting til den. Hvor Silkeborg, Horsens f.eks. hvis 

vi tager dem, som jo har en fin hjemmeside, men de betaler alle udvikling selv af deres egne midler, nu 

køber de jo så meget (???) så de har ikke de store software-udgifter, men de skal selv drive deres server 

f.eks., og det giver vi ikke ret meget til, altså vi giver sådan et symbolsk beløb på et eller andet. Plus, 

de har Morten, som er Katrines, som arbejder her, mand. Han er så web-specialist hedder det vist dernede, 

det er jo en fuldtidsstilling plus jeg vil tro 2 fuldtidsstillinger mere. Det er det de bruger, altså det 

er noget i retning af 3 fuldtidsstillinger, som kun går til hjemmesiden. Her der bruger vi sammenlagt 

lidt under en halv stilling måske ikke engang, ikke endnu i hvert fald, altså før, vil sige inden 1. september, 

der brugte vi mere tid, og det kan vi ikke nu, så vi bruger ikke ret meget tid. Altså hvis vi siger 

resultaterne er måske også lidt ekstra, men det er i hvert fald meget meget meget meget meget meget 

billigt i forhold til hvad andre bruger. Og så er der jo en fordel ved at være… altså man kan lave, vi har 

et søgemodul, altså ikke biblioteksmæssigt men øh… altså ikke materialemæssigt, men hvis du går ind 

på viborg.dk og søger, så søger man både i kommunen og i alle kultur og det sker og biblioteket og det 

hele, så på den måde, der er nogle brugerfordele i det også, og det skal man selvfølgelig også tage med. 

Det er jo et økonomisk regnestykke, som ser vældig fint ud for dem, der bestemmer sådan noget. Der 

er nogle store drift fordele ved sådan noget her. Man kan i hvert fald sige, at hvis I skulle bryde ud, 

altså hvis I fik lov ”Se nu behøver vi ikke det her længere” med en fælles indgang, nu må I gerne lave 

jeres egen hjemmeside. Fint nok men så kan det godt være, at det vil koste en helt masse i etablering, 

Side 40 af 86

og det vil koste en helt masse i design, hvis ikke vi gør det selv. Og det vil koste en helt masse i webmaster/webredaktør-timer, 

som vi gir dem, så det vil være rigtig dyrt. 

Joan: Men så kan man så også sige, at så har man mulighed for at gøre, hvad man vil. Så kan man jo 

sige sådan lidt, at man må tage det sure med det søde. 

Finn: Jamen det er… vores chef siger jo tit og mange gange, at vi har rigtig mange penge, altså sådan et 

biblioteksbudget er jo kæmpe stort, og det er det jo også nu med det vi sidder nu, med materialebudgettet. 

Vi har jo masser af penge at beta… at købe materialer for, rigtig mange penge. Mange millioner, 

og det er bare med at bruge dem rigtigt. Så i den, i det store billede er det jo en udgift, der er til at overse, 

men det er bare det, hvor er det lige vi skal finde 3 stillinger henne, hvis det bliver til noget, og altså 

når man laver sådan nogle designskift, det koster jo det blege. Jeg har været med til at kigge på det 

design vi har nu altså og få tilbud hjem og sådan noget, det koster rigtig mange penge. Så hvor er det 

lige vi ikke skal…, hvor skal vi så spare herude, og det kan være svært. 

Joan: Ja, og så man kan jo sige, at et alternativ var måske studerende, som er i gang med en uddannelse 

indenfor webdesign, i forbindelse med deres eksamen, hvor man kunne stille op ligesom biblioteksskolen 

har gjort med et erhvervs relateret projekt, hvor man kunne sige, ”jamen altså vi vil gerne have 

udviklet den og den del, kan I komme med et forslag” og sådan noget, at der kunne man gøre det, at det 

var sådan lidt et alternativ, hvis det var. 

Finn: Ja altså det… jo det er jo en løsning til at få løst design-problemet eller designopgaven, og det 

kunne godt være, at man kunne bruge det koncept til nogle af de andre ting også men nok ikke det 

hele. Altså der skal alligevel findes, altså der skal flyttes nogle ressourcer til nogle… jeg ved ikke om 

man kan bruge det her, men der er nogle, der siger sådan, at kolde hænder varme hænder, og de varme 

hænder, det er dem, der har med brugerne at gøre og sådan noget, og de kolde hænder, det er f.eks. de 

mennesker, der skal sidde og vedligeholde ting i systemet og sådan noget, og på den måde har vi i øjeblikket 

relativt mange på de varme hænder derovre i den fysiske afdeling. Ja vi kan selvfølgelig også 

snakke om virtuelle varme hænder, det kunne vi godt, vi kunne godt bruge en lidt varmere hånd, det 

virker lidt filosofisk, men jo altså det jo… det kan… altså det er et økonomisk spørgsmål, det (???) sig 

over og så er der det der med, at vi ikke må endnu i hvert fald. Så, den ligger der. 

Joan: Ja, men det tror jeg det var sådan mere eller mindre det. Vi har da i hvert fald en masse vi kan 

arbejde videre med nu. Det var også mere for at få sådan en ide om, hvordan det hele hang sammen, 

fordi vi kan jo sagtens sidde og se, at man kan jo gøre sådan og sådan og sådan, men altså når man ligesom 

ikke rigtig ved ”Jamen der er visse ting man skal forholde sig til, og I er mere eller mindre kan man 

sige i en spændetrøje, hvor der står en og siger ”I må ikke det der!”. Altså så er det jo nemt nok for os at 

sidde og sige sådan og sådan og sådan burde I gøre 

Finn: Jamen det er jo fint nok. Nogle gange kan man jo godt lave de der mellemløsninger, hvis man ser 

på hvordan kommunens grundskabelon egentlig ser ud, og så hvordan vores side egentlig ser ud nu, 

nej det man nok ikke helt se, men jeg… at hvis vi kigger på den oprindelige del fra reklamebureauet, 

nogen der hedder Bysted, der er deres ide med hvordan alle de her sider skulle se ud, det er også lidt 

af en gakkede tankegang, at en kommunal hjemmeside og en bibliotekshjemmeside skal være ens. Men 

der var altså en grundskabelon, og hvordan siderne så ser ud i dag i forhold til, hvordan de så ud oprindelig, 

så er der sket rigtig meget. Og det er typisk sådan at, at der er en grundskabelon, og så laver vi 

et eller andet og prøver at gøre det lidt mere interessant og så følger resten ligesom med. Der er mange 

Side 41 af 86

af de ting, det er måske nok småting mange af tingene, men det er nogle vi har fået med sidenhen, fordi 

vi gerne ville have dem. Vi er sådan set ligeglad med om de, om kommunen laver de samme ting, hvis 

bare vi får lov men altså fint nok at de så har, altså kan se at det er nogle fine ting, der er kommet. Altså, 

det er noget, hvordan det kan se ud og vokse og alle mulige sjove ting. 

Joan: Det er jo det. 

Finn: Ja. Men der er lang vej endnu, men altså der kommer også et designskift, når… jeg kan ikke huske, 

hvornår det er men det vare ikke så lang tid. Men det kan godt være, det bliver en mere moderne 

side, den er ved at være lidt gammel, den er fra 2007, så det er ved at være den tid, hvor man skal til at 

forny, så den næste version vil garanteret være meget moderne, altså med hvordan man nu stiller sider 

op med større skrift og alt det der, men det… det… jeg nægter at, jeg tør ikke at tro på, at der bliver 

løsnet meget op for, hvor ens det skal være, jeg tror stadig, det bliver den der, man skal se, hvor man 

er, og det er i Viborg! 

Joan: Jamen det er jo Viborg Kommune lidt i en nøddeskal. 

Finn: Fuldstændig, 

Joan: Men altså igen, man må jo håbe med tiden at de løsner lidt op eller, at man måske kan komme 

med nogle forslag, ligesom sige ”Jamen vi kunne godt tænke os at prøve sådan og sådan må vi ha lov til 

det?” og håbe, at det måske er noget, der falder i deres smag og siger ”Jo det må I egentlig godt” og håbe, 

at man lidt ad den vej kan skubbe lidt til dem og også ligesom sige til dem, at vi er jo nødt til at gøre 

noget. Vi smider en masse penge ud til nogle forskellige ting, som folk ikke rigtig bruger, og hvis de 

penge ikke skal være spildte, så må vi jo gøre noget og en af de ting, som gør, at vi taber penge på det 

her, det er jo, at vi ikke har mulighed for at kunne markedsføre det på f.eks. vores hjemmeside, så vi er 

nødt til ligesom at have lov til at markedsføre dem bedre der for, at de penge ikke er spildte. 

Finn: Jo altså nu skal det jo heller ikke gå op i at… altså vi kunne jo sagtens gøre mere for de der eressourcer, 

vi skal ikke bare sige ”Det kan vi ikke, det må vi ikke pga. viborg.dk”. Altså man kunne godt 

gøre noget, man kunne godt gøre nogle flere ting altså, det var det, jeg snakkede om med vadestedet 

ikke. ”Hva… skal vi kaste en masse i det nu, når vi formentlig står på vippen til et eller andet eller måske 

til noget andet bibliotekssystem-agtigt”. Det er jo det ikke. Plus, det er lidt besværligt at lave nogle 

af tingene, hvor vi skal ud og ønske det ved nogle andre, for at vi kan få det lavet. Men altså jo, man 

kunne gøre meget også uden, at det har noget med viborg.dk at gøre, og det er nogle gange, så tager vi 

det op og får lavet noget, men der prioritere vi jo også tiden, som vi kan, der er masse gode intentioner, 

men det er jo med at finde tid til det. Og der er masser af gode argumenter, men det er der jo også på 

de områder, hvor vi så ligesom skal skære tid fra. Vi vil ikke sidde i vores fritid og lave det. 

Joan: Nej 

Mette: Nej 

Joan: Det er jo det. Når man er på arbejde, er man på arbejde, når man har fri, så har man fri… 

(vi har valgt at afslutte transskriberingen her, da resten af samtalen er irrelevant for emnet). 

Side 42 af 86

Bilag 2: E-mail-korrespondance med bibliotekar Lene Madsen. 

E-mail afsendt af de studerende, til bibliotekar på Vesterbro Bibliotek, Lene Madsen: 

Hej Lene. 

Vi håber ikke det er for frembrusende at henvende sig direkte til dig, men da det netop er dig vi 

gerne vil have fat i har vi alligevel valgt at gøre dette. 

Vi er to bibliotekarstuderende fra Aalborg afdelingen som skal i gang med en opgave omkring 

formidling af bibliotekets e-ressourcer. Formålet er, at vi skal komme med forskellige forslag og 

ideer til hvorledes man kan udbrede kendskabet til - og brugen af - bibliotekets e-ressourcer. Det 

være sig både i forhold til bibliotekets personale og dets brugere/lånere. 

I den forbindelse søgte vi efter forskelligt litteratur mv. omkring emnet, og dit navn blinkede så 

smuk igennem overalt hvor det sker og sner. Derfor ville vi spørge dig om vi måtte sende dig nog- 

le spørgsmål omkring dine erfaringer med formidlingen af e-ressourcer. Altså hvilke konkrete 

projekter og tiltag har I gjort, eller har du kendskab til, som netop har til hensigt at få både per- 

sonale og brugere til at anvende bibliotekets forskellige e-ressourcer. 

I øvrigt vil vi være dybt taknemmelige for al den erfaring, markedsføringsstrategier, inspirati- 

on og guldkorn der måtte komme i vores retning. Alt modtages med glæde. 

Vi er stadig i projektets opstartsfase, så du har lige lidt tid til at tænke over om det er noget du vil 

være med til. 

På forhånd tak. 

Mange venlige hilsner Mette og Joan. 

Svar tilsendt de studerende, fra Lene Madsen, bibliotekar på Vesterbro Bibliotek: 

Hej Mette og Joan. 

Tak for jeres fine mail og undskyld mit sene svar, men jeg er næsten lige kommet tilbage fra ferie 

og er endnu ikke færdig med at få tjekket alle mine mails. 

En vigtig problemstilling I tager op - bibliotekerne får tilbudt mange dyre resurser, men er efter 

min mening ikke gode nok til hverken at formidle eller bruge dem selv. 

Mht. min egen rolle i formidlingen, må jeg nok sige at det kører på allerlaveste blus, desværre! - 

Omstruktureringer i biblioteket, nye arbejdsopgaver, travlhed mv... 

Da jeg var gymnasiebibliotekar brugte jeg e-resurserne meget aktivt i mit daglige arbejde, og det 

var på den baggrund at jeg underviste kollegaer i e-resurser og startede projektet e-Vitaminer. 

Side 43 af 86

Googlegruppen ligger stadig på nettet – jeg burde jo nok snart lukke den! 

http://groups.google.dk/group/e-vitaminer?lnk=srg&hl=da 

Vi afsluttede i øvrigt e-Vitamin projektet med en workshop, som vi tilbød til de kollegaer som ikke 

havde haft tid men lyst til at gennemfører e-Vitaminforøbet. 

I Københavns Biblioteker er det nok inde på hovedbiblioteket at p.t. sker mest formidlingsmæs- 

sigt. Jeg har kollegaer derinde der bruger resurserne meget aktivt. De har fx en stor andel af 

gymnasieelever som gør brug af biblioteket. Lige netop den gruppe synes jeg ikke vi har så mange 

af på Vesterbro Bibliotek. 

På hovedbiblioteket udarbejder de bl.a. vejledninger til vores e-resurser se fx online-vejledningen 

til AccessScience som ligger på vores hjemmeside http://bibliotek.kk.dk/node/172 . 

De har også lavet quizzer til personalet. Måske kunne I kontakte Lene Bjørn, som i øvrigt også var 

med på e-Vitaminprojektet. Hun kan sikkert fortælle jer om hovedbibliotekets tiltag. Lenes mail: 

lebjoe@kff.kk.dk. 

Flagskibet inden for formidlingen er selvfølgelig Ting-projektet gnit.dk. Altså vores nye hjemme- 

side bibliotek.kk.dk som udvikles i samarbejde med Århus og DBC. Det er et open source projekt 

som man håber mange andre biblioteker vil tage til sig. Desværre er man ikke for alvor gået 

igang endnu med integreringen af e-resurserne, men på sigt skal man ved en søgning også få re- 

sultater fra udvalgte e-resurser. Når det bliver en realitet vil vores brugere for alvor få glæde af 

alle de informationer som ligger gemt i vores e-resurser. Den allerbedste måde at formidle resur- 

serne på - at brugeren får det hele serveret på et sølvfad! Det er jo ingen hemmelighed, at som det 

er nu er det besværligt og tidskrævende at bruge resurserne. 

Før e-resurserne kan lægges ned i databrønden skal der udarbejdes kildeanalyser, jeg ved at Gitte 

Barlach fra Århus har lavet nogle prøver på dette. 

Hvis I vil vide mere om Ting-projektet kunne i evt. kontakte nogle af folkene i Digitaliseringsafde- 

lingen som har fingrene i dejen. Prøv evt. Joan Larsen joalar@kff.kk.dk. Hun kan måske hjælpe jer 

eller henvise jer til en anden. 

Til sidst - I kender jo nok http://www.licensguide.dk/sw3353.asp og rapporten fra 2007 der hen- 

vises til ;-) 

Måske har I også hørt om det formidlingsmøbel (eller hvad det var?) der var rundt i biblioteker i 

Københavns amt for et par år siden. Lød som en sjov ting, men jeg så det desværre ikke selv, men 

jeg ved i hvert fald af Ballerup Bibliotek havde det ude. De kan måske fortælle mere om det. 

Mange hilsner Lene. 

Side 44 af 86

Bilag 3: E-mailinterview med bibliotekar Lene Bjørn. 

Nedenstående e-mail interview, er foretaget ved udarbejdelse af en interviewguide. Denne er 

sendt til Lene Bjørn pr. mail, og returneret ad samme vej, i udfyldt form. 

De studerende: Vil du starte med at fortælle lidt om hvorfor du mener det er vigtigt at skabe syn- 

lighed omkring bibliotekernes e-ressourcer? 

Lene Bjørn: Bibliotekets e-resurser udgør nogle af vore vigtigste materialer. Her taler jeg måske især 

for afdeling Viden, som jeg arbejder i. I samspil med de trykte materialer sætter de os i 

stand til at yde troværdig og aktuel information og besvare endog særdeles vanskelige, 

sammensatte spørgsmål bl.a. om hyperaktuelle emner. 

E-resursernes store problem er, at de lever en ”skjult” tilværelse i pc’ernes indre (på vores 

hjemmeside) og der skal anvendes nogle virkeligt opfindsomme formidlingstricks til at få 

dem synliggjort for lånerne. 

Det er derfor vigtigt, at man forsøger at promovere dem på så mange fronter som muligt. 

Bl.a. på bibliotekets hjemmeside. 

Et helt afgørende moment i fremtiden er hvordan vi løser problemet med ”samsøgning” 

– federated search -. D.v.s. at resultatet af en søgning på vores hjemmeside også indehol- 

der resultater fra vores e-resurser/databaser. Et eksempel er, at hvis man søger bøger om 

et bestemt emne, også får bøgerne fra EBrary. 

Samsøgning er der meget fokus på rundt omkring (i biblioteksverdenen). 

De studerende: Hvem kommer med ideerne til hvordan I kan synliggøre jeres e-ressourcer? 

Lene Bjørn: Vi er en gruppe på HB, Formidlingsgruppen for e-resurser, som hele tiden er på jagt efter 

nye ideer, som vi så arbejder på at virkeliggøre. 

Et samarbejde med FKB (Fjernadgang.dk) er ligeledes et velfungerende ideforum. 

Hele KKB: Licensgruppen for KKB er en overordnet gruppe, som overvejer, om nye licenser 

skal købes og om andre skal udskiftes. 

Side 45 af 86

Også ”enkeltindivider” får gode ideer, og de overvejes naturligvis lige så seriøst. Et resultat 

af en god ide hos en bibliotekar, Lene Madsen Vesterbro, er fx E-vitaminer. 

En ganske lille gruppe af bibliotekarer fra HB og Vesterbro bibliotek udarbejdede et langt 

kursusforløb for personalet, hvor størstedelen af vores licenser blev behandlet i form af 

spørgsmål, søgetips og opgaver, som blev sendt ca. hver 14. dag til alle deltagere. Et stort 

arbejde, men også et godt tilbud, hvis man ville være klogere. 

De studerende: Hvad er din rolle/funktion i forbindelse med formidlingen af e-ressourcer? 

Lene Bjørn: Jeg indgår i mange af de grupper, som er nedsat omkring formidlingen. 

Formidlingsgruppen for e-resurser, E-vitaminer, online-vejledninger (i samarbejde med 

FKB) og quizzer er de vigtigste fora. 

Derudover er selve ekspeditionerne af brugerne det optimale formidlingsforum, hvor man 

høster erfaringer via deres respons og spørgsmål. Og altid selv bliver klogere på licenserne. 

De studerende: Hvad mener du er vigtigt at medtænke før man søsætter nye markedsføringstiltag? 

Lene Bjørn: Definition af målgruppe er en fantastisk vigtig faktor. Man bør definere sin målgruppe så 

godt og præcist som muligt, men indrømmet: folkebibliotekernes publikum udviser stor di- 

versitet og derfor er det ofte godt med små kampagner, der retter sig, snævert, mod et be- 

stemt segment. Fx Gymnasieelever, slægtsforskningsinteresserede, miljø- 

/naturinteresserede eller måske til folk der har litteratur og litteraturhistorie som særlig 

interesse. 

Den form for markedsføring tror jeg vil blive mere dominerende i fremtiden. 

Økonomien er naturligvis en vigtig forudsætning – men den er ikke altafgørende, det er 

derimod en meget stor portion entusiasme for sagen! 

De studerende: Kan du fortælle lidt om hvordan I formidler og markedsføre jeres e-ressourcer? 

Side 46 af 86

Lene Bjørn: I forhold til Ansatte: 

Kurser i enkelte emner. 

Sidemandskurser – korte, ca. 2 timer. 

E-vitaminer (kursusforløb). 

Quizzer – typisk i en bestemt base fx Ebrary, hvis fortrin præsenteres gennem en række 

spørgsmål, som så skal besvares ved at søge svaret i basen. Julequizzer er også ret populæ- 

re – med små præmier. 

Online-vejledninger til at understøtte brugen af e-resurserne. 

Samarbejde mellem bibliotekerne på Frederiksberg og i København i hvis regi der udarbej- 

des danske vejledninger med introduktion og søgetips til e-resurserne. Derudover udarbej- 

des lynguides til e-resurserne. Vejledninger og lynguides findes på www.Fjernadgang.dk på 

bibliotekernes websites og på bibliotek.dk 

E-stafetten: beskrivelse af en favoritdatabase. Stafetten gives videre fra den ene kollega til 

den næste. 

Blog med præsentation af brugen af diverse baser i brugerbetjeningen. 

Projekt: Google-generationen (bl.a. udarbejdelse af best practice for ekspeditioner i gym- 

nasieopgaverne SRP og AT) Dette retter sig mod såvel ansatte som brugere. 

En medarbejder er ved at synliggøre store dele af de håndbøger og referenceværker, som 

skjuler sig i Oxford Reference Online. En guldgrube der bør komme frem i lyset. 

I forhold til Brugerne: 

Præsentationen på vores hjemmeside er vigtig. Den arbejder vi meget med i Formidlings- 

gruppen for e-resurser. 

Tilbud om vejledning i vore e-resurser om et bestemt emne (annonceret ved referencebor- 

det) - ingen succes! 

Book en bibliotekar-tjenesten, som især henvender sig til folkeskolens ældste klasser og 

gymnasieelever, som skal skrive opgave. Også i nogen grad til mellemlange uddannelser. 

Side 47 af 86

Introduktion til søgeteknikker i bibliotekets egen database, til bibliotek.dk og andet. Men 

især til de af vore licenser, som er relevante i forhold til elevens/den studerendes opgave. 

Dette er hyppigt en veritabel øjenåbner for vore brugere som oplever, at relevant og pålide- 

lig information pludselig bliver tilgængelig for dem – hjemmefra (hvis de altså bor i kom- 

munen)! Hvis ikke, undersøger vi sammen med dem, om det kan lade sig gøre i deres egen 

hjemkommune. 

Spots/reklamekampagner på hjemmesiden – med reklamer for en enkeltbase. 

Emne-sider på hjemmesiden med lidt tekst og links til e-resurser og bøger (lige nu om cho- 

kolade!!). 

De studerende: Hvilke positive erfaringer har I gjort jer i forbindelse med synliggørelsen af jeres 

e-ressourcer? 

a. Hvilke, konkrete, markedsføringstiltag virkede/førte til øget kendskab og brug? 

Lene Bjørn: For ca. 5-6 år siden satte vi markedsføringen i system, fik fremstillet dyre og (synes vi selv) 

De studerende: 

eminent flotte brochurer som blev sendt ud til skoler, gymnasier, VUC-centre og til de mel- 

lemlange uddannelser i Københavns kommune. Og så blev brochurerne naturligvis brugt i 

bibliotekerne til at give til brugerne. I den forbindelse købte vi også et logo 

og kaldte det Fjernadgang. 

Her steg brugen ca. 250-300 %. Pt. er der jævn stigning, hvis man trækker netmusik-tallene 

ud af billedet. 

E-vitaminprojektet har givetvis også øget brugen blandt personalet. 

b. Hvilke konkrete, markedsføringstiltag virkede ikke/havde ikke den ønskede effekt? 

Lene Bjørn: Som nævnt under punkt 5: tilbuddet slået op ved referencebordet og på hjemmesiden om 

vejledning i søgning om emnet miljø i e-resurser og på miljøportaler var et flop. Det skal 

tydeligvis ikke gøres sådan. 

Side 48 af 86

De studerende: Har I, efter et konkret forløbet, oplevet en vedvarende positiv effekt af jeres mar- 

kedsføringstiltag? Eller er brugen af dem faldet igen? 

Lene Bjørn: Det er jo svært at måle sådan som statistikken ser ud p.t. Der er dog ikke tvivl om, at bruge- 

re som fx har været i gang med Global Issues in Context eller Student Resource Center Gold 

ikke glemmer at bruge dem ved næste givne lejlighed. Også E-vitaminforløbet internt har 

øget brugen. 

De studerende: Hvordan mener du, at brugernes interesse for – og brug af – bibliotekets e- 

ressourcer, kan opretholdes efter en markedsføringskampagne er slut? 

Lene Bjørn: Der skal hyppige kampagner til og man må netop finde nye veje hele tiden. I selve ekspedi- 

tionerne er mange af os på dupperne for at promovere dem, men ellers er det nok de mange 

forskellige angrebsvinkler, der får det til at rykke. Men vigtigst af alt, tror jeg, er den per- 

sonlige betjening, hvor bibliotekarens entusiasme slår igennem. 

En yderligere eksponering i bibliotekerne med skærme med adgang til licenserne placeret 

på strategisk rigtige steder, fx litteraturlicenser midt i litteraturgrupperne ville givetvis 

forøge brugen. Forsøg med en E-Book Browser ville også kunne løfte brugen. 

De studerende: Har I, i forløbet med formidlingen af e-ressourcerne, haft eksterne samarbejds- 

partnere? 

– hvis ja; hvad har disse så kunnet bidrage med? 

Lene Bjørn: HB har indledt et samarbejde med Studieskolen. De er blandt andet interesserede i at få 

”linkpakker” =oversigt over relevante e-resurser/netsteder for de 5 hovedsprog, som hos 

dem er: Engelsk, fransk, italiensk, tysk, spansk 

Det er nok ikke så meget det bidrager med – andet end at bibliotekarens horisont forøges 

ved nye udfordringer. 

De studerende: Planlægger I løbende nye reklamefremstød jeres for e-ressourcerne? 

Side 49 af 86

Lene Bjørn: Ja! På møder i e-resursegruppen er der ofte nye forslag, der bliver vendt. 

De studerende: Har du kendskab til om der er nye projekter og markedsføringstiltag under opsej- 

ling på andre biblioteker? 

Lene Bjørn: Mulighed for adgang via mobil. 

E-Book Browseren (omtalt i 

http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/publikationer/nyt_fra_bibliotek_og_medier/2010/2/h 

tml/chapter13.htm ). 

Samarbejde/brobygning til undervisningssektoren – en meget meget relevant problematik! 

Et af de helt store problemer inden for formidling af e-resurser. 

De studerende: Hvilke(t) råd kan du give andre biblioteker der påtænker reklamefremstød af e- 

ressourcerne blandt deres ansatte og brugere? 

Lene Bjørn: Som sagt – Målgruppefokusering. 

TID er faktisk noget man ligeledes skal regne med. 

Man skal gøre sig klart, at ekspeditioner i e-resurser ofte tager lidt længere tid end ekspedi- 

tioner, som kun resulterer i trykte materialer. Til gengæld er resultatet af en ekspedition 

som tager alle materialer ind også langt mere tilfredsstillende. 

Søgeteknikkker, muligheder og tips - selv på et overordnet plan, skal formidles, så brugeren 

får et positivt indtryk og et resultat der kan anspore til yderligere søgninger. 

Man kan måske overveje en måde, der tilgodeser det – en slags mini-book-en bibliotekar på 

ca.15 minutter, som tilbydes brugeren på stedet. 

Opbakning fra ledelsen, så der er givet grønt lys for brug af tid og arbejdsresurser er natur- 

ligvis en forudsætning. 

Dette var mailens sidste spørgsmål til Lene Bjørn. Vi har aftalt at holde kontakten, i tilfælde af yderli- 

gere spørgsmål til hinanden. Desuden vil Lene Bjørn gerne have lov at se idékatalogerne. Om dette er 

muligt skal afklares med projektstedet. 

Side 50 af 86

Bilag 4: E-mailinterviewspørgsmål til bibliotekar Vibeke Lorentzen. 

Vibeke Lorentzen er bibliotekar på Viborg Bibliotekerne. Et af hendes varetagelsesområder er, biblio- 

teksorientering for folkeskolens ældste klasser. Vi rettede henvendelse til hende for at undersøge om- 

fanget af undervisning i brug af Viborg Bibliotekernes e-ressourcer. Foruden nedenstående e-mail- 

interview, har vi talt med hende flere gange. Hun har været utrolig hjælpsom og sød mod os. 

De studerende: Vil du starte med at fortælle lidt om hvorfor du og dine kolleger, afholder biblio- 

teksorientering for undervisningsinstitutioner i Viborg Kommune? 

V. Lorentzen: For at gøre dem mere selvhjulpne. For at vise hvad Viborg Bibliotekerne kan gøre for dem, 

når de skal skrive opgave og til selvlæsning. For at vise resursefordelingen mellem folke- og 

skolebibliotekerne. Hvad er vi gode til og hvornår skal de bruge deres skolebibliotek. 

De studerende: Hvem afholdes biblioteksorienteringsmøderne for? (målgrupper)? 

V. Lorentzen: 8. klasserne på områdets folkeskoler, 8. klasserne på efterskolerne og 8. kl. på de private 

skoler. 8. kl. på friskolerne i området. Folkeskolernes klasser er vant til at få bibliotekspræ- 

sentationer, men de øvrige er et nyt tiltag. Hvilket gør at de er lidt svære at få fat i. 

De studerende: Tager I ud på skolerne, eller inviterer I dem ind på biblioteket? 

V. Lorentzen: Vi inviterer dem herind. De kan dog også ønske at få præsentationen på et af de lokale bib- 

lioteker. Der er 1 skole, som spurgte om de måtte komme på deres lokale bibliotek, men de 

fravalgte alligevel, da det kom til stykket. 

De studerende: Hvordan foregår et typisk biblioteksorienterings arrangement? 

Side 51 af 86

V. Lorentzen: Eleverne bliver inviteret gennem skoleforvaltningen, som sender breve ud til alle skolerne. 

De private skoler, efterskolerne, og de frie skoler er blevet kontaktet først pr. brev, dernæst 

pr. telefon og dernæst rykket pr. telefon. De har alle lovet at ringe tilbage, men det er et få- 

tal, som har fået lavet aftaler. 

Eleverne møder så herinde på det aftalte tidspunkt, får en introduktion, får at vide at de 

kan få lavet lånekort osv. Dernæst deles de i 2 grupper og får en rundvisning i huset. Her er 

det en fordel at høre godt efter for efterfølgende skal de lave nogle opgaver, så det er nød- 

vendigt at vide hvor de enkelte materialekategorier befinder sig. Til sidst samles alle på Vi- 

denskilde hvor vi viser hvordan de finder de E-resurser som de har adgang til via Viborg 

Bibliotekerne. 

De studerende: Hvad fortæller I brugerne/eleverne på disse orienteringsmøder? 

V. Lorentzen: Vi snakker som regel med læreren enten før de kommer eller når de kommer om der er 

noget specielt de arbejder med eller lige skal til at arbejde med. Derefter målretter vi (så 

meget vi kan, hvis vi først får opgaven når de kommer) så vidt muligt de oplysninger vi gi- 

ver, til den opgave de har. Der er dog altid nogle resurcer vi fortæller om f. eks. Faktalink. 

skrivopgave. De får vist listen med e-resurser og vi snakker lidt om nogle enkelte. 

For eleverne fra de frie skoler og de private skoler er der den krølle, at de ikke kender 

Aleph, så det er vi også nødt til at prioritere så de fremtidig kan bruge Viborgbase. 

De studerende: Hvor længe varer et sådant forløb typisk? 

V. Lorentzen: 8.10 til 9.45. 

De studerende: Hvor meget kommer I ind på bibliotekets e-ressourcer? 

a. Underviser I i brugen af e-ressourcer. 

V. Lorentzen: Vi fortæller om e-resurserne, og viser hvordan man bruger dem, men vi underviser ikke 

direkte. De har altid mulighed for at komme til de undervisningsseancer biblioteket holder. 

Side 52 af 86


b. Har de mulighed for at afprøve e-ressourcerne på selve dagen? 

V. Lorentzen: Nej som regel har de brugt alt deres tid når vi er færdige med programmet. 


c. Har eleverne kendskab til bibliotekets e-ressourcer i forvejen? 

V. Lorentzen: Jeg tror at skolerne har givet dem et indblik i e-ressurserne. Men de frie skoler og privat- 

skolerne har ikke deres eget bibliotek, så der ligger der en større opgave for os. (Som sagt 

er det et nyt tiltag, så vi ved ikke helt hvor de står). 

De studerende: Har I overvejet, eller planerlagt, at bruge mere tid på undervisning i brug af e- 

ressourcer fremover? 

V. Lorentzen: I øjeblikket står vi et vadested. De bibliotekspræsentationer vi har kørt i efteråret er kørt 

efter den gamle model, som jeg skitserede ovenfor. Både Dorrit og jeg har været syge, så 

den nye model kommer nok først i drift efter jul. I den nye model bliver der lagt lidt mere 

vægt på e-resurserne. F. eks. bliver der fjernet nogle spørgsmål fra opgavearket, og i stedet 

for et leksikon spørgsmål bliver det et spørgsmål hvor de skal kunne slå op i ”Den Store 

Danske”. Hvilket så igen medfører at seancen på Videnskilde bliver opprioriteret så den lig- 

ger før opgaverne. Den er nemlig nødvendig for at kunne løse opgaverne. 

De studerende: Ja, det var de spørgsmål vi havde til dig. Hvis du kommer i tanke om noget du ger- 

ne vil tilføje er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os. 

Mange tak for din tid. 

Venlig hilsen Mette og Joan ☺☺☺☺ 

I det vi har valgt Viborg Bibliotekerne, projektstedet, som primær arbejdsplads i forbindelse med ud- 

vikling af vores idékataloger, har vi løbende kontakt med personalet – herunder Vibeke. Dette har væ- 

ret en stor fordel. Forhåbentlig for begge parter, da vi derved har lært dem at kende, og omvendt. 

Side 53 af 86

Bilag 5: E-mailkorrespondance med bibliotekar Jesper M. Handberg. 

Jesper Mørup Handberg er bibliotekar på Viborg Bibliotekerne og ansvarlig for 

biblioteksorienteringerne på Mercantec (tidl. Handelsskole) i Viborg. 

E-mail-henvendelse fra de studerende: 

Hej Jesper. 

Vi er to bibliotekarstuderende der er i gang med Det erhvervsrelaterede projekt på Viborg Bibliote- 

kerne. 

Vores opgave er, at lave et idékatalog med markedsføringsideer til hvordan kendskabet til og brugen 

af e-ressourcer kan udbredes. 

I den forbindelse er vi interesseret i at høre lidt om hvordan jeres biblioteksorientering til gymnasie- 

elever foregår. Det som vi gerne vil vide er, hvordan et sådant arrangement typisk forløber, hvor det 

foregår? Hvor lang tid det strækker sig over og hvad de undervises i? Undervises der f.eks. i Viborg 

Bibliotekernes e-ressourcer eller er det mest de e-ressourcer der er adgang til på skolerne? 

Håber meget du vil hjælpe os ved at besvare disse spørgsmål. 

Venlig hilsen Mette og Joan. 

Svar fra Jesper Mørup Handberg: 


Jeg er på Mercantec på Vinkelvej i Viborg 3 dage om ugen. Det er den institution der tidligere hed Vi- 

borg Handelsskole men som efter fusionen med EUC midt nu hedder Mercantec. På Vinkelvej har man 

de to skoler Handelsskolen Viborg og Viborg handelsgymnasium. På Handelsskolen Viborg læser man 

på HG (Handelsskolernes grunduddannelse), som er toårig, og på Viborg handelsgymnasium læser 

man på HHX (Højere handelseksamen) som er treårig. 

Side 54 af 86

I dette skoleår er der 7 nye HHX klasser og 5 nye HG klasser. De får typisk en biblioteksorientering 

løbet af de første to måneder efter de er startet. Her kommer de ned i biblioteket på skolen, hvor jeg 

viser dem opstillingen af biblioteket, forklarer dem om, hvordan de låner bøgerne med hjem, og ende- 

ligt laver de nogle opgaver, hvor de bruger bibliotekets søgesystem. Vi bruger viborgbase.dk og har 

mulighed for at afgrænse til søgning i Mercantec - Vinkelvejs materialer. En biblioteksorientering va- 

rer ca. 45 minutter. 

I november måned kommer jeg rundt i de 7 første års HHX klasser og demonstrerer www.dst.dk (Sta- 

tistikbanken) og Euromonitor, som er en betalingsdatabase vi har adgang til fra skolen. Euromonitor 

indeholder markedsanalyser, landebeskrivelser og statistik. Derudover viser jeg dem også SkoDa (Sko- 

lerne databaser) som de også har adgang til fra skolen. I SkoDa er det især Infomedia, Faktalink og 

forfatterweb jeg viser dem. Jeg regner med, at det kommer til at tage ca. 45 minutter for hver klasse. 

3. års eleverne på HHX skriver deres SRP (Studieretningsprojekt) i december måned. I november må- 

ned skal jeg demonstrere/genopfriske Viborgbase.dk, Bibliotek.dk, Infomedia og Euromonitor for dem. 

Jeg regner også med, at det kommer til at vare ca. 45 minutter. 

Jeg vælger bevidst, at undervise i netressourcer der er adgang til fra skolen, både pga. begrænset tid og 

pga. at det ikke er alle elever der bor i Viborg kommune. Derfor er det ikke sikkert at de har adgang til 

de samme databaser. Men flere af databaserne fra SkoDa overlapper med Viborg bibliotekerne netres- 

sourcer. 

Med venlig hilsen 

Jesper Mørup Handberg 

Bibliotekar 

Viborg Kommune 

Kultur & Service 

Viborg Bibliotekerne 

Vesterbrogade 15 

8800 Viborg 

Direkte tlf.: 87 87 34 57 

Side 55 af 86

Bilag 6: E-mailkorrespondance med bibliotekar Lisbeth Priebe Kjær. 

Lisbeth Pribe Kjær, står for biblioteksorienteringen på Bjerringbro Gymnasium. 

E-mail-henvendelse fra de studerende: 

Hej Lisbeth. 

Vi er to bibliotekarstuderende der er i gang med Det erhvervsrelaterede projekt på Viborg Bibliote- 

kerne. 

Vores opgave er, at lave et idékatalog med markedsføringsideer til hvordan kendskabet til og brugen 

af e-ressourcer kan udbredes. 

I den forbindelse er vi interesseret i at høre lidt om hvordan jeres biblioteksorienteringer til gymna- 

sieelever foregår. 

Det som vi gerne vil vide er, hvordan et sådant arrangement typisk forløber, hvor det foregår? Hvor 

lang tid det strækker sig over og hvad de undervises i? Undervises der f.eks. i Viborg Bibliotekernes e- 

ressourcer eller er det mest de e-ressourcer der er adgang til på skolerne? 

Håber meget du vil hjælpe os ved at besvare disse spørgsmål. 

Venlig hilsen Mette og Joan. 

Svar fra Lisbeth Pribe Kjær: 

Hej i 2 

Lyder spændende med jeres projekt. 

Jeg har kun været bibliotekar på et gymnasiet i lidt over 2 måneder, så ved ikke hvor meget jeg egent- 

lig kan fortælle jer om endnu. 

Har kun undervist én gang og det var alle 1.G'erne, som skulle have et informationsforløb nr. 1, hvor de 

lærte om de meget grundlæggende ting om at finde og søge information via nettet. 

Forløbet varede 45 min (en skoletime), hvor jeg startede med at introducere Viborgbase.dk (nævnte 

her bl.a. at der var forskellige netressourcer, som de kunne benytte og have adgang til). Derefter fik de 

opgaver, som du skulle løse 2 og 2 på computeren. Alle opgaver i Viborgbase.dk, startede med nemme 

spørgsmål i kviksøgningen og derefter blev de sværere og sværere. Det fik de ca. 10-15 min til, mens 

Side 56 af 86

jeg gik rundt og hjalp. Derefter kort opsamling på svarene og problemer. Derefter introducerede jeg 

Bibliotek.dk, SKODA (udvalgte Forfatterweb, Infomedia og Faktalink, som blev vist). Afrundede med at 

give dem et A4-ark, hvor der stod de vigtigste ting, som vi havde været igennem den time, så de havde 

noget at kunne huske det på, når de nåede frem til opgaveskrivning senere. 

Det blev afholdt på gymnasiet i studierummet (projektor til underviser samt computere til alle elever). 

Ved at der skal afholdes noget for 2.g og 3.g også, men ved endnu ikke præcis hvad. Men det bliver 

henholdsvis inforamtionsforløb 2 og 3 til dem. 2.g skal have lidt længere og dybere undervisning (me- 

re omkring kildekritik og lære at være kritisk på nettet og de informationer, de finder. Samt fokus på 

de emner, de har fået som opgave). 3.g tror jeg bliver mere at repetere nogle af de vigtigste ting. 

Håber I an bruge lidt af svaret. Som sagt er jeg nybegynder på gymnasie, så endnu ikke inde i, hvordan 

al undervisningen kommer til at foregå. 

Pøj pøj med opgaven 


Lisbeth Priebe Kjær 

Bibliotekar 

Viborg Kommune 

Kultur & Service 

Viborg Bibliotekerne 

Vesterbrogade 15 

8800 Viborg 

Direkte tlf : 87 87 34 13 

Side 57 af 86

Bilag 7: Biblioteksorienteringer på ungdomsuddannelser i Viborg. 

Biblioteksorienterings forløb 

Grundforløb aug/sep. ca. 30 min. 1. del. Introduktion: præsentation af biblioteket 

og dets tilbud. Forklaring af udlån og 

aflevering. Kort præsentation af 

biblioteksbasen 

2. sem. jan/feb. ca. 40 min. 2. del. Basale og generelle 

2. sem. april/maj ca. 40 min 3. del. Databaser. 

informationskompetencer. Trykt materiale: 

leksika, faglige håndbøger. Søgestrategier i 

viborgbase.dk. Præsentation af netressourcer. 

Opgaver 

Kort repetition af 

3. sem. Tilbud til klasser (typisk i sept/okt.) ca. 30min. 

viborgbase.dk. Herefter udbygning af 

informationskompetence. Gennemgang af 

SkoDa databaser: infomedia, forfatterweb, 

Student Ressource Center. Opgaver. 

4. del. Emne- og fagspecifik litteratur og 

informationssøgning. Gennemgang af 

avanceret litteratursøgning. Gennemgang af 

kilder på fagspecifikt område. Typisk relateret 

til AT, studieretningsopgave eller enkeltfaglige 

forløb. 

4. sem. Tilbud til lærere og elever (typisk i jan/feb.) ca. 30min. 

3.5-6. sem. Tilbuddene i 2.g gælder også i 3.g. 

5. del. ”Book en bibliotekar”. Kan benyttes af 

såvel lærere (med deres klasser) og elever 

(individuelt eller gruppevis efter emne) i 

forbindelse med udarbejdelsen af da/hiopgaven. 

Aftales med bibliotekaren. 

Bibliotekaren kan desuden hjælpe med korte 

orienteringer om emner som ”Kildekritik på 

nettet” og ”Udarbejdelse af litteraturliste” m.v. 

Side 58 af 86

Bilag 8: Om bibliotekaren og studiecenteret/biblioteket på VGHF. 

Nedenstående har vi fået tilsendt af bibliotekar Betina Møller Mortensen, som er bibliotekar på Viborg 

hovedbibliotek, og ansvarlig for biblioteksorienteringerne på Viborg Amtsgymnasium og HF (VGHF). 

Om bibliotekaren og studiecenteret/biblioteket på VGHF 

Formålet med studiecenteret/biblioteket på Viborg Gymnasium og Hf er at øge skolens elevers informationskompetence. 

Informationskompetence er et sæt af kompetencer, der sætter eleven i stand til 

• at erkende og formulere sit informationsbehov 

• at kunne finde og evaluere den nødvendige information effektivt 

• at kunne bruge informationen effektivt og korrekt. 

En velfungerende informationskompetence er forudsætningen for at kunne navigere og fungere i et samfund 

hvor den samlede informationsmængde er konstant stigende. I denne forbindelse spiller skolens studiecenter og 

bibliotekar en vigtig rolle i elevernes tilegnelse af øget informationskompetence. 

Bibliotekaren er uddannet til at varetage følgende arbejdsopgaver: 

I forhold til studiecenteret/biblioteket 

• Indrette, vedligeholde og redigere studiecentret og den fysiske/virtuelle samling 

• Udvælge, anskaffe og klargøre virtuelt og fysisk materiale til centret – samt at synliggøre nyindkøbte materialer 

• Redigere hjemmeside om skolens studiecenter og om informationssøgning. 

I forhold til eleverne 

• Øge elevernes sans for at opsøge viden via individuel vejledning i kombination med skemalagt undervisning 

i: 

- at øge bevidstheden om søgeprocessens forskellige faser 

- at søge information i forskellige dokumenttyper 

- at sortere, vurdere og analysere information i alle former for dokumenttyper 

- at informationssøgning er en løbende proces integreret i den faglige proces 

- at give præcise henvisninger og udarbejdelse af litteraturhenvisninger/citater 

- at evaluere informationssøgeprocessen 

I forhold til lærerne 

• Støtte lærernes arbejde via: 

- Jævnlige opdateringer på informationssøgningsområdet 

- Vejledning i forbindelse med informationssøgning 

- Søgning, valg og fremskaffelse af materiale til projektundervisningen 

Studiecenteret/biblioteket og bibliotekaren kan indgå i alle forløb, men der kan umiddelbart ses nogle muligheder 

i forbindelse med almen studieforberedelse. 

I overensstemmelse med skolens plan for almen studieforberedelse gennemgår alle klasser Informationsforløb 

1: I begyndelsen af skoleåret i 1.g og 1.hf 

Informationsforløb 2: I slutningen af skoleåret i 1.g og 1.hf 

Informationsforløb 3: I begyndelsen af skoleåret i 2.g og 2.hf 

Administrationen sørger for planlægningen og koordineringen. 

Betina Møller Mortensen og Lis Jespersen 

Side 59 af 86

Biblioteket & Almen studieforberedelse 

Et informationsforløb med progression i forbindelse med forløbene i Almen Studieforberedelse. Kathrine 

er meget villig til at tilpasse forløbene i samarbejde med lærerne. 

Informationsforløb 1: 

Kompetencemål: ”At tilegne sig viden” 

Introduktion & præsentation af Biblioteket: 

- låneregler og betingelser, bibliotekarens træffetid, kontaktmuligheder 

- opstillingssystem – dk5, skønlitteratur, faglitteratur 

- de fysiske materialer - håndbøger, udlånsbøger, tidsskrifter 

- introduktion til bibliotekssystemet (Aleph), sammenhænge og forskelle mellem gymnasiebiblioteket, 

folkebiblioteket samt bibliotek.dk 

- udlån, aflevering samt bestilling af materialer. 


Kompetencemål: ”At bearbejde viden” 

Den systematiske informationssøgning og sammenhængen med opgaveprocessen: 

- forklaring af følgende begreber: biblioteksdatabasens opbygning, poster, felter, emneord, recall, 

precision, booelske operatorer m.m. 

- tilrettelæggelse og planlægning af en søgestrategi 

- gennemgang af elektroniske og fysiske håndbøger 

- søgning på kendt titel 

- søgning via emneord 

- SKODA – de relevante baser for emnet – fx infomedia og faktalink 

- Google – og andre relevante søgeværktøjer 

- kildetyper – vurdering af styrker og svagheder, samt kildekritik 

- citation 

- udarbejdelse af litteraturliste 


Kompetencemål: ”At problematisere og perspektivere” 

En repetition af de tidligere forløb, med særlig fokus på ressourcer/databaser på nettet. 

Der kan vises søgninger i en eller flere af følgende ressourcer. 

Contemporary Authors, Cantemporary Literary Criticism, Current Biography, Europa World +, Forfatterweb, 

Infomedia, MasterFile, PressDisplay, Science Resource Center. 

(Hvis holdets lærere har særlige ønsker, kan de tages i betragtning). 

Mulighed for at booke bibliotekaren. 

Større opgaver 

Placering: efter lærerens eget valg 

Varighed: efter lærerens eget valg 

Repetition og uddybelse af den systematiske informationssøgning 

Fysiske og elektroniske håndbøger og oversigtsværker relevante for dansk/historie 

Emnesøgning i biblioteksbaser og Internettet målrettet mod dansk/historie 

Kildekritik 

Kommenteret litteraturliste. Betina Møller Mortensen. 

Side 60 af 86

Bilag 9: Biblioteksstatistik og respondentantal. 

I forbindelse med denne opgave, har vi valgt at foretage en stikprøveundersøgelse, med henblik på, at 

få en fornemmelse for brugernes kendskab til Viborg Bibliotekernes e-ressourcer. Dette skal fungere 

som et supplement til nedenstående statistik over brugen af Viborg Bibliotekernes e-ressourcer 

Bibliografiske databaser 

Antal databaser 

2006 2007 2008 2009 

Søgninger Søgninger Søgninger Søgninger 

Gør det selv 1 427 153 226 330 

Eventyrindeks 1 230 31 37 24 

Forbrugerindeks 1 124 66 86 92 

Novelleregister 1 164 65 80 45 

Dansk sangindeks 1 158 388 302 186 

Dansk digtregister 1 329 123 101 77 

I alt: 6 1432 826 832 754 

Fuldtekstdatabaser 2006 2007 2008 2009 

Databaser Søgninger Download Søgninger Søgninger Downloads 

Animals - Ebsco 7 3 

Britannica opsagt 73 39 

CA og CLC 2 445 200 490 235 228 126 

Current Biography 1 11 8 8 15 40 

Dansk historie 1 3096 3096 77 848 0 

Danske dyr 1 927 527 1869 0 

Europa world plus ab 

fra 2007 10 12 349 9 142 

Science Ressource Center 

1 115 411 940 636 76 

Verdens dyr 1 957 211 238 1188 0 

I alt 17 2420 3673 5122 1260 4793 384 

Side 61 af 86

Elektronikse seriepublikationer 

Øvrige databaser 2006 2007 2008 2009 

Greens opsagt 6 6 

Gyldendals Online leksikon opsagt 264 

Download Søgninger Søgninger 

Kompass 13 0 0 5 

Web Direct ingen stat 1474 


2006 2007 2008 2009 

Dowbload Download Download Titler Download Titler 

Faktalink 1 1566 1331 2000 1 744 1 

Forfatterweb børn og unge nedlagt 

eller lagt sammen m voksne 1 93 155 78 1 

Forfatterweb voksne 1 258 342 180 1 354 1 

Global Issues in context (fra 2010) 

Infomedia 1 4322 4246 4427 120 2704 450 

Library Press Display 1 100 168 250 123 1000 

Masterfile premier (Ebsco) 1 92 231 409 1950 * 2200 

UK/Eire Ref. Cen (Ebsco) 1 3 5 * 530 

I alt 7 6331 6408 7267 2323 3925 4182 

Digitale monografier - tekst 

Digitale årbøger 1 


2008 2009 

Noder 1 295 

Ialt 2 295 

Digitale monografier - AV Download Download 

Filmstriben (fra 2010) 

Netlydbog.dk 1 691 3670 

Netmusik.dk 1 31533 95738 

I alt 2 32224 99408 

Ialt 5 

Side 62 af 86

Af statistikkerne fremgår e-ressourcernes sparsomme besøgstal tydeligt. Respondenternes tilkendegi- 

velser, i vores stikprøveundersøgelse, indikere selvsamme. 

Ifølge Kruuse, skal en stikprøve omfatte en given procentdel af den samlede population for at kunne 

betragtes som værende repræsentativ 57. I vores undersøgelse har vi indsamlet besvarelser fra 249 

respondenter, hvilket derfor ikke kan betragtes som værende repræsentativt for den samlede popula- 

tion/brugere. Det har ikke været muligt at opnå et større antal besvarelser og vi er derved bevidste om 

at dette går ud over undersøgelsens validitet. Kort sagt, er vi klar over, at vi ikke kan udlede noget ge- 

nerelt og endegyldigt for den samlede population. Dette har dog heller ikke har været vores ambition, 

da et sådant ikke er indeværende opgaves formål. Resultaterne skal blot bruges til at give en indikati- 

on på brugernes kendskab til, og anvendelse af, Viborg Bibliotekernes e-ressourcer. 

Herunder ses antallet af besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen. 

Spørgeskemabesvarelser: 

Viborg Bibliotekernes hovedbibliotek: 104. 

Viborg Amtsgymnasium og HF: 58. 

Nordre Skole, Viborg: 37. 

Søndre Skole, Viborg: 50. 

Samlet antal besvarelser: 249. 

57 Kruuse, E. (2005), s. 73-74. 

Side 63 af 86

Bilag 10: Spørgeskema til studerende/skoleelever. 

Studerendes brug af Viborg Bibliotekernes e-ressourcer. 

Vi er to bibliotekarstuderende ved Det Informationsvidenskabelige Akademi i Aalborg. I samarbejde 

med Viborg Bibliotekerne undersøger vi brugen af e-ressourcer. 

Betegnelsen e-ressourcer dækker over databaser eller andre services på nettet. Dvs. artikelsamlinger, 

opslagsværker eller sider hvor man kan søge information omkring litteratur mv. Eksempler kan være 

www.danskhistorie.dk , www.forfatterweb.dk eller www.faktalink.dk . 

For at finde ud af hvordan bibliotekernes e-ressourcer bliver brugt af Viborgs skoleelever vil vi sætte 

stor pris på, at I svarer på nedenstående spørgsmål. 

1. Køn 

□ Mand 

□ Kvinde 

2. Har du før end i dag hørt hvad betegnelsen e-ressourcer dækker over? 

□ Ja 

□ Nej 

3. Har du kendskab til en eller flere af de e-ressourcer Viborg Bibliotekerne tilbyder? (f.eks. bibliotek.dk, 

Litteratursiden.dk eller Skrivopgave.dk). 

□ Ja 

□ Nej (Hvis dit svar til dette spørgsmål er nej, gå til spørgsmål 6). 

4. Hvis du kan svare ja til ovenstående spørgsmål, hvilke af Viborg Bibliotekernes e-ressourcer har 

du så kendskab til af de nedenstående valgmuligheder (du må gerne sætte flere kryds). 

□ Danskedyr.dk 

□ Digtregister.dk 

□ Eventyrindeks.dk 

□ Ebogsbibliotek.dk 

□ Infomedia.dk 

□ Faktalink.dk 

Andre: ________________________________________________________________________ 

Side 64 af 86

5. Hvilke af nedenstående e-ressourcer har du selv prøvet/benyttet på/via Viborg Bibliotekerne? 

(du må gerne sætte flere kryds). 







Andre: ________________________________________________________________________ 

6. Hvis du ikke har benyttet Viborg Bibliotekernes e-ressourcer, hvilken årsag ligger til grund for 

dette? (du må gerne sætte flere kryds). 

□ Har ikke haft behov for at bruge dem 

□ Har ikke fundet de udbudte e-ressourcer relevante 

□ Har ikke haft kendskab til hvordan disse benyttes 

7. Hvis du tidligere har gjort brug af Viborg Bibliotekernes e-ressourcer, i hvilken forbindelse har 

du så gjort brug af disse?(du må gerne sætte flere kryds). 

□ Studierelateret 

□ Fritid 

8. Hvordan er du blevet gjort opmærksom på Viborg Bibliotekernes e-ressourcer? (Du må gerne 

sætte flere kryds) 

□ Viborg Bibliotekernes hjemmeside 

□ Via skolen 

□ Gennem venner/familie 

□ På Viborg Bibliotekerne 

□ Har ikke hørt om dem før i dag 

Andet: ________________________________________________________________________ 

9. Mener du, at Viborg Bibliotekerne har været gode nok til at synliggøre deres e-ressourcer? 

□ Ja 

□ Nej 

10. Hvis du har forslag til hvordan Viborg bibliotekerne kan gøre deres e-ressourcer mere synlige 

og interessante må du meget gerne skrive det herunder. 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 

Tak for din hjælp 

Side 65 af 86

Bilag 11: Spørgeskema til brugerne på Viborg hovedbibliotek. 

Vi er to bibliotekarstuderende ved Det Informationsvidenskabelige Akademi i Aalborg. I samarbejde med 

Viborg Bibliotekerne undersøger vi brugen af e-ressourcer. 

Betegnelsen e-ressourcer dækker over databaser eller andre services på nettet. Dvs. artikelsamlinger, op- 

slagsværker eller sider hvor man kan søge information omkring litteratur mv. Eksempler kan være 

www.danskhistorie.dk , www.forfatterweb.dk eller www.faktalink.dk . 

For at finde ud af, hvordan bibliotekernes e-ressourcer bliver brugt af Viborg Bibliotekernes brugere, vil vi 

sætte pris på, hvis du svarer på nedenstående spørgsmål. 

1. Dit køn 

□ Mand 

□ Kvinde 

2. Din alder 

□ 20-30 □ 30-40 □ 40-50 

□ 50-60 □ 60-70 □ 70-80 

3. Har du, før end i dag, hørt hvad betegnelsen e-ressourcer dækker over? 

□ Ja 

□ Nej 

4. Har du kendskab til en eller flere af de e-ressourcer Viborg Bibliotekerne tilbyder? (f.eks. bibliotek.dk, 

Litteratursiden.dk eller Skrivopgave.dk). 

□ Ja 

□ Nej 

Hvis dit svar til dette spørgsmål er nej, gå til spørgsmål 7. 

5. Hvis du kan svare ja til ovenstående spørgsmål, hvilke e-ressourcer har du så kendskab til af de 

nedenstående valgmuligheder (du må gerne sætte flere kryds). 







Andre: ________________________________________________________________________ 

Side 66 af 86

6. Hvilke af nedenstående e-ressourcer har du selv prøvet/benyttet? (du må gerne sætte flere kryds). 







Andre: ________________________________________________________________________ 

7. Hvis du ikke har benyttet bibliotekernes e-ressourcer, hvilken årsag ligger til grund for dette? 

(du må gerne sætte flere kryds). 

□ Har ikke haft behov for at bruge dem 

□ Har ikke fundet de udbudte e-ressourcer relevante 

□ Har ikke haft kendskab til hvordan disse benyttes 

8. Hvordan er du blevet gjort opmærksom på bibliotekernes e-ressourcer? (du må gerne sætte flere 

kryds) 

□ Bibliotekets hjemmeside 

□ Via skolen 

□ Gennem venner/familie 

□ På biblioteket 

□ Har ikke hørt om dem før i dag 

Andet: ________________________________________________________________________ 

9. Mener du, at Viborg Bibliotekerne har været gode nok til at synliggøre deres e-ressourcer? 

□ Ja 

□ Nej 

10. Hvis du har forslag til, hvordan bibliotekerne kan gøre deres e-ressourcer mere synlige og interessante 

må du meget gerne skrive det herunder. 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ 

Tak for din hjælp 

Side 67 af 86

Bilag 12: 8.d og 8.e på Søndre skole, Viborg – statistisk svarfordeling. 

Antal. 

Antal. 

Antal 

27 

26 

25 

24 

23 

22 

21 

26 

25,5 

25 

24,5 

24 

23,5 

23 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Mand; 24 

1 

Svar 

1. Køn 

Kvinde; 26 

Ja; 21 

Ja Nej 

Svar 

Mand 

Kvinde 


Ja; 23 

Nej; 29 

3. Har du kendskab til en eller flere af de e-ressourcer Viborg Bibliotekerne tilbyder? 

(f.eks. bibliotek.dk, litteratursiden.dk eller skrivopgave.dk) 

Ja Nej 

Svar 

Nej; 27 

Ja 

Nej 

Ja 

Nej 

Side 68 af 86

Svar 

4. Hvis du kan svare ja til ovenstående spørgsmål, hvilke af Viborg Bibliotekernes eressourcer 

har du så kendskab til af nedenstående valgmuligheder? 

Andre 

Faktalink.dk 

Infomedia.dk 

Svar 

Ebogsbibliotek.dk 

Eventyrindeks.dk 

Digtregister.dk 

Danskedyr.dk 

0 

2 

3 

3 

4 

7 

20 

0 5 10 15 20 25 

Antal 

Andre 

Faktalink.dk 

Infomedia.dk 




Danskedyr.dk 

5. Hvilke af nedenstående e-ressourcer har du selv benyttet på/via Viborg Bibliotekerne? 

Andre 

Faktalink.dk 

Infomedia.dk 

Ebogsbibliotek.dk 0 



Danskedyr.dk 

1 

1 

2 

2 

4 

19 

0 5 10 

Antal 

15 20 

6. Hvis du ikke har benyttet Viborg Bibliotekernes e-ressourcer, hvilken årsag 

ligger så til grund for dette? 

Har ikke haft kendskab til 

hvordan disse benyttes; 

16; 39% 

Har ikke funder de 

udbudte e-ressourcer 

relevante; 9; 23% 

Har ikke haft behov for 

det; 15; 38% 

Andre 

Faktalink.dk 

Infomedia.dk 




Danskedyr.dk 


det 



relevante 


hvordan disse benyttes 

Side 69 af 86

Antal. 

Antal. 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

7.Hvis du tidligere har gjort brug af Viborg Bibliotekernes e-ressourcer, i hvilken 

forbindelse har du så gjort brug af disse? 

2 

23 

Studie Fritid 

26 

4 

Svar 

8. Hvordan er du blevet opmærksom på Viborg Bibliotekernes e-ressourcer? 

31 

9 

4 

0 

Studie Fritid 

Viborg Bibliotekernes hjemmeside 

Via skolen 

Gennem venner/familie 

På Viborg Bibliotekerne 

Har ikke hørt om dem før i dag 

Andet 

9. Mener du at Viborg Bibliotekerne har været gode nok til 

at synliggøre deres e-ressourcer 

31 

20 

Ja 

Nej 

Side 70 af 86

Bilag 13: Kommentarer & input fra elever i 8.d og 8.e på Søndre skole. 

I det følgende ses de kommentarer og forslag som de studerende skrev under spørgsmål 10 i vores 

spørgeskemaundersøgelse: ”Hvis du har forslag til hvordan Viborg bibliotekerne kan gøre deres e-ressourcer 

mere synlige og interessante må du meget gerne skrive det herunder”. (jf. spørgsmål 10 i spørgeskemaet). 

Kommentarer og forslag: 

• ”Synliggør det på Google, og sæt plakater på biblioteket og på skolen” 

• ”Gør det lettere synligt på Google, når man søger om et emne” 

• ”Få det på Googles hjemmeside” 

• ”Links på nettet ved hjemmesiden der tilbyder information. Give flyer på skolerne” 

• ”Det tror jeg ikke de kan, kun med eventuelle flyers” 

• ”Plakater, flyer etc.” 

• ”Jeg har hørt om det da klassen var på biblioteket hvor en bibliotekarfortalte om det. Så de kunne 

godt gøre lidt mere reklame for det, f.eks. flyers” 

• ”Vi har kun hørt om de der hjemmesider fordi vi var inde på biblioteket. Det ville være smart hvis 

de gav skolen nogle sedler, hvor de stod (hjemmesiderne) så eleverne kunne tage sedlerne eller få 

dem eller noget i den retning” 

• ”Giv mere information i klasserne, med flyers eller lignende” 

Kommentar fra deres klasselærer da vi fortalte at vi var i gang med at markedsføre Viborg Bibliote- 

kernes e-ressourcer: 

”Det er et supergodt initiativ da det virkelig er noget eleverne kunne have gavn af at bruge når de laver 

skoleopgaver og lignende. Her på skolen har vi købt adgang til danskedyr.dk, men vi oplever kun at de 

kender dem fordi vi, som lærere har brugt det i undervisningen. De fleste kender dem ikke fra biblioteket, 

hvilket ellers kunne have været en fordel i undervisningen”. 

Side 71 af 86

Bilag 14: 9.b og 9.c på Nordre skole, Viborg – statistisk svarfordeling. 

Antal. 

25 

20 

15 

10 

Antal. 

Antal 

5 

0 

20 

19 

18 

17 

16 

15 

14 

13 

12 

11 

10 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Mand; 19 

1 

Svar 

Kvinde; 18 

Ja; 7 

1. Køn 

Ja Nej 

Svar 

Nej; 30 

Mand 

Kvinde 




Ja; 15 

Ja Nej 

Svar 

Nej; 22 

Ja 

Nej 

Ja 

Nej 

Side 72 af 86

Svar 

Svar 



Andre 

Faktalink.dk 

Infomedia.dk 




Danskedyr.dk 

1 

1 

2 

3 

5 

5 

7 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 

Antal 

Andre 

Faktalink.dk 

Infomedia.dk 


Andre 

Faktalink.dk 

Infomedia.dk 




Danskedyr.dk 

1 

1 

2 

3 

3 

5 

6 

0 1 2 3 4 5 6 7 

Antal 





21; 62% 


det; 11; 32% 







Danskedyr.dk 

Andre 

Faktalink.dk 

Infomedia.dk 




Danskedyr.dk 


det 



relevante 



Side 73 af 86

Antal. 

18 

16 

14 

12 

10 

Antal. 

8 

6 

4 

2 

0 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 



4 

12 

13 

Studie Fritid 

3 

Svar 


6 

17 

4 

1 

Studie Fritid 


Via skolen 




Andet 



31 

6 

Ja 

Nej 

Side 74 af 86

Bilag 15: Kommentarer & input fra elever i 9.b og 9.c på Nordre skole. 





• ”Fortælle eleverne om dem” 

• ”Uddele flyers på skolerne” 

• ”Evt. hænge plakater op på diverse skoler” 

• ”Gøre mennesker i Viborg opmærksom på biblioteket” 

• ”De må gerne lave flere reklamer og vise at de synes at de unge skal bruge dem mere” 

• ”De burde informere os om det ved alle lejligheder, som har noget med biblioteket at 

gøre” 

• ”I kunne lave nogle reklamer” 

• ”Sende noget information ud til skolerne” 

• ”Nævn det lidt mere” 

• ”Hænge plakater eller lignende op på skolen” 

• ”Reklamer for dem i skolen” 

• ”Lav en plakat eller brug mere tid på at fortælle om det i skolen, for det er jo nogle gode links der 

er” 

• ”Kampagner til skolerne rundt omkring, brochure, sedler etc.” 

Side 75 af 86

Bilag 16: Viborg Amtsgymnasium & HF – statistisk svarfordeling. 

Antal 

Antal. 

Antal. 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Mand; 15 

1 

Svar 

Ja; 7 

Kvinde; 43 

1. Køn 

Ja Nej 

Svar 

Mand 

Kvinde 


40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Ja; 22 

Nej; 51 



Ja Nej 

Svar 

Nej; 36 

Ja 

Nej 

Ja 

Nej 

Side 76 af 86

Svar 

Svar 



Andre 

Faktalink.dk 

Infomedia.dk 




Danskedyr.dk 

1 

1 

1 

1 

6 

11 

20 

0 5 10 15 20 25 

Antal 

Andre 

Faktalink.dk 

Infomedia.dk 




Danskedyr.dk 


Andre 

Faktalink.dk 

Infomedia.dk 

Ebogsbibliotek.dk 0 



Danskedyr.dk 

1 

2 

4 

7 

12 

14 

0 2 4 6 8 

Antal 

10 12 14 16 





36; 76% 


det; 7; 15% 




Andre 

Faktalink.dk 

Infomedia.dk 




Danskedyr.dk 


det 



relevante 



Side 77 af 86

Antal. 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Antal. 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

4 



24 

31 

Studie Fritid 

1 

Svar 

5 

32 

5 

0 

Studie Fritid 



Via skolen 




Andet 



56 

2 

Ja 

Nej 

Side 78 af 86

Bilag 17: Kommentarer & input fra 1. g. på Viborg Amtsgymnasium & HF. 

I det følgende ses de kommentarer som de studerende skrev under spørgsmål 10 i vores spørgeskema- 

undersøgelse: ”Hvis du har forslag til hvordan Viborg bibliotekerne kan gøre deres e-ressourcer mere 

synlige og interessante må du meget gerne skrive det herunder”. (jf. spørgsmål 10 i spørgeskemaet). 


• ”Hvad er e-ressourcer” 

• ”Når vi får biblioteks info her på skolen kan e-ressourcerne jo også blive nævnt”. 

• ”Ved at fortælle det!, Det er svært at finde noget på nettet hvis man ikke kender det” 

• ”Posters + Facebook-gruppe” 

• ”Skrive det på forsiden af hjemmesiden + lave reklame for det?” 

• ”Hvad er det?”, ”Udbred budskabet”. 

• De kan komme på skoler og andre institutioner og fortælle om dem” 

• ”Sende en rundt på skoler og fortælle om det”. 

• ”Samle hele skolen og informere os om det”. 

• ”Opslag om e-ressourcer på uddannelsessteder, f.eks. en plakat, + at vi får det præsenteret som et led i 

biblioteksundervisningen”. 

• ”Jeg interesserer mig ikke for det”. 

• ”De kunne sende foldere ud eller reklamere med det via lærer på skoler”. 

• ”Bare gør folk opmærksomme på de e-ressourcer de tilbyder, det er ikke så svært!”. 

• ”Måske bare fortæl noget mere om det, jeg vidste kun hvad det var pga. min folkeskole”. 

• ”Skolen kunne informere os om det” 

• ”Mere undervisning i skolen om hvordan man bruger dem”. 

• ”Gør folk opmærksomme på siderne f.eks. ved at sætte en plakat op på skolen med ”Brug for viden til 

stilen? eller noget”. 

• ”Ved at komme rundt og fortælle om det i klasserne eller bede lærerne om belyse det. Det gavner ele- 

ver når de skal skrive opgaver”. 

• ”Fortælle om det på skolerne og vise hvordan det bruges”. 

• ”Sende foldere eller lignende ud til de forskellige skoler, eller informere lærerne om det, som kan for- 

tælle det videre til eleverne”. 

• ”Informere lærerne om det, så de kan introducere eleverne for det. På den måde vil eleverne nok bruge 

det i skolen og lære det at kende”. 

• ”Bannere eller foldere som informerer om disse hjemmesider. Informere om hvorfor og hvornår det er 

godt at gøre brug af hjemmesiden”. 

• ”De kunne prøve at reklamere mere”. 

Side 79 af 86

Bilag 18: Brugerne på Viborg hovedbibliotek – statistisk svarfordeling. 

Antal. 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

Antal 

Antal. 

14 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

16 

38 

Mand Kvinde 

14 

Svar 

15 

1. Køn 

20-30 30-40 40-50 50-60 60-70 70-80 

Svar 

2. Alder 


60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

28 

19 

Ja Nej 

Svar 

47 

56 

7 

Mand 

Kvinde 

20-30 

30-40 

40-50 

50-60 

60-70 

70-80 

Ja 

Nej 

Side 80 af 86

Antal. 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

Svar 


Svar 

5 

0 



Ja; 34 

Ja Nej 

Svar 

Nej; 50 



Faktalink.dk 

Infomedia.dk 



Danskedyr.dk 

Andre 

Faktalink.dk 

Infomedia.dk 




Danskedyr.dk 

Andre 

2 

3 

4 

5 

11 

14 

19 

0 5 10 15 20 

Antal 

6. Hvilke af nedenstående e-ressourcer har du selv benyttet på/via Viborg 

Bibliotekerne? 

2 

2 

4 

6 

9 

11 

16 

0 5 10 15 20 

Antal 

Andre 

Andre 

Faktalink.dk 

Infomedia.dk 

Faktalink.dk 

Infomedia.dk 

Ja 

Nej 




Danskedyr.dk 




Danskedyr.dk 

Side 81 af 86

Antal. 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 



14 



37; 59% 

12 

11 

15 

36 


det; 24; 38% 





0 

Har ikke haft behov for det 

Har ikke funder de udbudte eressourcer 

relevante 




Via skolen 




Andet 

9. Mener du, at Viborg Bibliotekerne har været gode nok til 

at synliggøre deres e-ressourcer? 

57 

23 

Ja 

Nej 

Side 82 af 86

Bilag 19: Kommentarer & input fra brugerne på Viborg hovedbibliotek. 




”Jeg vil gerne bruge dem, men ved ikke hvordan”. 

”Sæt plakater eller noget op”. 

”Jeg ved ikke hvad det er, men er da nysgerrig. Har I en folder jeg kan få?”. 

”Mere synlige links på hjemmesiden”. 

”Manglende kendskab skuldes manglende behov”. 

”Vis hvordan man gør og hvordan man finder dem” 

”Jeg ser gerne en folder”. 

”Efterspørger en folder der fortæller hvad man kan finde på disse e-ressourcer – indhold”. 

”Hvis der bliver reklameret mere på skolerne end på biblioteket tror jeg det ville være godt. Man- 

ge af os kommer ikke på biblioteket”. 

”Mere om det på skolen, evt. foldere”. 

”Skærm og plakat”. 

”Kan evt. stå på opslagstavlen. Kan evt. komme i Viborg Nyt” 

”Måske kunne de gøre reklame i byen, ved bussen eller lignende” 

”Lære hvordan de virker” 

”Personalet præsenterer det allerede godt” 

Folder + i lokalavis” 

Evt. folder. 

Side 83 af 86

Bilag 20: E-mail-korrespondance med Rudersdal Bibliotekerne. 

I løbet af projektperioden, erfarede vi at Rudersdal Bibliotekerne, tidligere har udfærdiget brochurer 

og bogmærker om deres e-ressourcer. Derfor tog vi kontakt til dem, hvor vi præsenterede os selv og 

vort forehavende. Desuden spurgte vi om det var muligt at få et eksemplar tilsendt. Formålet med det- 

te var, at hente inspiration til hvorledes bibliotekerne kan udforme en brochure om e-ressourcer. 

E-mail fra de studerende: 

Hej Rudersdal Bibliotekerne. 

Vi er to bibliotekarstuderende der er i gang med en opgave om bibliotekernes markedsføring og synliggø- 

relse af deres e-ressourcer. I den forbindelse blev vi opmærksomme på at I har lavet en pjece om e- 

ressourcer. Derfor ville vi spørge om det var muligt at få en sådan tilsendt, eller evt. andet materiale i har 

fremstillet i forbindelse med jeres markedsføring af e-ressourcer, f.eks. bogmærker eller lignende. 

Vi ved at det er meget at bede om, men det ville være en kæmpe hjælp for os hvis vi kunne se hvordan så- 

dan noget kan gribes an og udformes. 

På forhånd mange tak. 

Venlig hilsen 

Mette og Joan. 

Svar fra Rudersdal Bibliotekerne: 


Vores folder er gået på pension, da vi har fået ny hjemmeside, og folderen henviste til den tidligere. Vi er p.t. 

i fuld gang med at designe en ny, som er mere tidssvarende. Vi lavede i regionalt regi et tiltag med nogle (se 

medsendte foto) "hylde" bogmærker + plakat + klistermærker. Jeg sender et udvalg til jer + den gamle fol- 

der. Jeg vil til gengæld meget gerne se jeres opgave hvis muligt? Jeg har arbejdet en del med markedsføring 

af e-resurserne på regionalt plan, så det kunne være interessant at se hvad I finder ud af? 


Janette Flatman 

Faglig konsulent 

Rudersdal Bibliotekerne 

Tlf: 46 11 57 54 

E-mail: jfl@rudersdal.dk 

www.rudersdalbibliotekerne.dk 

Side 84 af 86

Bilag 21: Fysiske eksemplarer af vores brochurer og bogmærker 

Side 85 af 86

Projektrapport Projektrapport - IVA

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?