Persuasivt design på sundhed.dk - Forskning - IVA

pure.iva.dk

Persuasivt design på sundhed.dk - Forskning - IVA

MASTERSPECIALE

PERSUASIVT DESIGN PÅ SUNDHED.DK

Det Informationsvidenskabelige Akademi

Masteruddannelsen I Informationsvidenskab

Udarbejdet af: Pernille Saul

Vejleder: Marianne Lykke

December 2010


Abstract

Dette masterspeciale undersøger, hvordan persuasivt design kan anvendes til at formidle

Region Hovedstadens sundheds- og forebyggelsestilbud websitet Sundheds- og

forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden for målgruppen alment praktiserende læger.

På baggrund af teorier om informationsadfærd og informationsarkitektur samt anvendt

empiri i form af fokusgruppeinterviews og brugertest identificeres de alment praktiserende

lægers informationsbehov samt problemstillinger i forbindelse med deres interaktion med

websitet Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden. Læger i almen praksis

udtrykker eksplicit et informationsbehov omkring patientrettede sundheds- og

forebyggelsestilbud, men er begrænset af manglende tid til informationssøgning samt af en

række problemstilling i interaktionen med websitet Sundheds- og forebyggelsestilbud –

Region Hovedstaden i form af problemer med navigationssystemet, navngivningen,

søgesystemet og måden indholdet i sundheds- og forebyggelsestilbuddene er præsenteret

. Med udgangspunkt i teorien Persuasive teknologier foreslår specialet en række

teoretiske funderede løsningsforslag som bl.a. webservices, henvisningsfunktion, task-

baseret navigation, søgefunktionalitet allokeret til sundheds- og forebyggelsestilbud og

mulighed for at vælge egen forside.

2


Indholdsfortegnelse

Abstract ........................................................................................................................ 1

Kapitel 1 - Indledning .................................................................................................. 5

1.1. Problemformulering ............................................................................................................. 6

1.2. Specialets opbygning............................................................................................................. 7

1.3. Afgrænsning ........................................................................................................................... 8

Kapitel 2 - Teoretisk ramme ........................................................................................ 9

2.1. Persuasive teknologier .......................................................................................................... 9

2.1.1. Terminologi – persuasive teknologier ........................................................................ 9

2.1.2. Forskningsfeltet om persuasive teknologier .............................................................. 9

2.1.3. Persuasion ..................................................................................................................... 11

2.1.4. Computerens fordele og den funktionelle triade .................................................... 12

2.1.5. Computeren som persuasivt værktøj ........................................................................ 13

2.1.6. Etik og persuasive teknologier .................................................................................. 14

2.1.7. Teorikritik ..................................................................................................................... 14

2.2. Informationsadfærd ............................................................................................................ 15

2.2.1. Informationssøgemodel ............................................................................................. 16

2.2.2. Informationsbehov ..................................................................................................... 17

2.2.3. Informationstyper ....................................................................................................... 18

2.3. Informationsarkitektur ....................................................................................................... 19

Kapitel 3 - Metode ...................................................................................................... 21

3.1. Baggrund for case ............................................................................................................... 21

3.1.1. Sundheds- og forebyggelsestilbud ............................................................................. 23

3.2. Beskrivelse af informationsarkitekturen Sundheds- og forebyggelsestilbud –

Region Hovedstaden .................................................................................................................. 24

3.2.1. Organisationssystemet ................................................................................................ 24

3.2.2. Labelsystemet ............................................................................................................... 25

3.2.3. Navigationssystemet ................................................................................................... 26

3.2.4. Søgesystemet ................................................................................................................ 26

3.2.5. Indholdet Sundheds- og forebyggelsestilbud - Region Hovedstaden ............ 27

3.3. Empiri ................................................................................................................................... 30

3.3.1. Fokusgruppeinterview ................................................................................................ 30

3.3.2. Brugertest...................................................................................................................... 31

3.3.3. Validering ...................................................................................................................... 31

Kapitel 4 - Analyse ..................................................................................................... 33

4.1. Praktiserende lægers informationsadfærd ........................................................................ 33

4.1.1. Praktiserende lægers viden og informationsbehov ................................................. 33

3


4.1.2. Lægernes krav til informationsindholdet ................................................................. 35

4.1.3. Lægernes krav til informationssystemet ................................................................... 36

4.1.4. Supplerende om målgruppens informationsadfærd ............................................... 36

4.2. Målgruppens interaktion med informationssystemet .................................................... 37

4.2.1. Navigationssystemet ................................................................................................... 37

4.2.2. Navngivningen ............................................................................................................. 38

4.2.3. Søgesystemet ................................................................................................................ 38

4.2.4. Indholdet i sundheds- og forebyggelsestilbuddene ................................................ 38

4.2.5. Andet ............................................................................................................................. 38

4.2.6. Sammenfatning af målgruppens informationsadfærd og interaktion med

informationssystemet ............................................................................................................ 38

4.3. Forslag til mulige forbedringer af Sundheds- og forebyggelsestilbud Region

Hovedstaden med brug af persuasivt design .......................................................................... 39

4.3.1. Reduktion - gør det så enkelt som muligt for brugeren ........................................ 40

4.3.2. Tunnel-princippet – guide brugeren frem til handling .......................................... 42

4.3.3. Skræddersyning – individuel tilpasning .................................................................... 42

4.3.4. Forslag - anvis relevante forslag til handling det rette tidspunkt .................... 43

4.3.5. Overvågning og selvmonitorering ............................................................................ 43

4.3.6. Betinget adfærd – belønning ...................................................................................... 44

4.3.7. Sammenfatning af forslag til mulige forbedringer .................................................. 44

Kapitel 5 - Konklusion og refleksion ......................................................................... 45

5.1. Konklusion ........................................................................................................................... 45

5.2. Refleksion – Persuasivt design endnu et buzzword? ..................................................... 48

Litteratur .................................................................................................................... 50

Bilag ........................................................................................................................... 54

4


Kapitel 1 - Indledning

Persuasive Technology er relativt nyt, tværvidenskabeligt forskningsområde, som

kombinerer elementer fra Human-Computer-Interaction, socialpsykologi og retorik.

Forskningsfeltet er grundlagt af B.J. Fogg i slutningen af 1990’erne og har fokus ,

hvordan interaktive computerteknologier kan virke folks holdninger og adfærd (Fogg

2003: 1).

Inspireret af Fogg har informationsvidenskaben i de senere år afprøvet, om

implementeringen af en række persuasive designprincipper anvendt websiders

informationsarkitektur kan forbedre informationsformidlingen (Lykke 2009).

Gennem de sidste ti år er der sket en opprioritering af forebyggelse- og sundhedsfremme i

Danmark, hvilket bl.a. kan iagttages ved, at skiftende regeringer har iværksat omfattende

handleplaner 1 rettet mod forbedringer af folkesundheden. Med Sundhedsloven i 2005 og

Strukturreformen i 2007 er organiseringen af det sundhedsfremmende område ændret.

Kommunerne har fået ansvaret for den borgerrettede forebyggelse, og kommunerne skal

medvirke til at sikre, at sygdomme og ulykker ikke opstår hos borgerne. Den patientrettede

forebyggelse et delt ansvar mellem region og kommuner (Sundhedsstyrelsen 2009: 5).

Praktiserende læger spiller en stor rolle i den patientrettede forebyggelse, da det oftest er

dem, som skal foretage visitationen til den patientrettede forebyggelse. Det er derfor af stor

betydning for forebyggelsesindsatsen, at de praktiserende læger har kendskab til

forebyggelsestilbuddene i patientens bopælskommune (Sundhedsstyrelsen 2009: 20).

Med henblik at give primært de praktiserende læger en samlet og let tilgængelig digital

adgang til opdateret information om kommunale sundhedstilbud- og forebyggelsestilbud

lancerede Region Hovedstaden i samarbejde med kommunerne i Region Hovedstaden og

den fælles offentlige sundhedsportal, sundhed.dk, i efteråret 2009, portalen Sundheds- og

forebyggelsestilbud - Region Hovedstaden sundhed.dk (Region Hovedstaden 2009: 12ff;

sundhed.dk, 21. oktober).

Undersøgelser af praktiserende lægers informationssøgning viser, at praktiserende læger

finder det for vanskeligt og for tidskrævende at finde præcis, relevant information (Covell

1 Regeringens folkesundhedsprogram 1999-2008; Sund hele livet – de nationale mål og strategier for

folkesundheden 2002-10; Sundhedspakke 2009.

5


1985: 598; Ely et al. 2002: 3; Andrew et al. 2005: 209; Lykke 2007: 22). Tilsvarende

udtrykkes i en række fokusgruppeinterviews og brugertest med praktiserende læger

omkring sundhed.dk’s sundheds- og forebyggelsesportal SOFT, foretaget i efteråret 2010 af

Enheden for Brugerundersøgelser i Region Hovedstaden for Region Hovedstadens Enhed

for Kommunesamarbejde (bilag 1 &2).

Dette masterspeciale 2 har til formål at se mulighederne for at anvende en række

persuasive strategier Sundheds- og forebyggelsesportalen SOFT sundhed.dk, således

at lægerne i almen praksis hurtigt og nemt kan finde de relevante sundheds- og

forebyggelsestilbud og hermed gøre det lettere for dem at visitere patienter til relevante

sundheds- og forebyggelsestilbud via Sundheds- og forebyggelsesportalen.

1.1. Problemformulering

Specialets problemformulering lyder:

Hvordan kan persuasivt design anvendes til at formidle Region Hovedstadens sundheds- og

forebyggelsestilbud websitet Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden under sundhed.dk til

læger i almen praksis?

I specialet arbejdes med:

- Målgruppens (læger i almen praksis) informationsadfærd.

- En karakteristik af den nuværende informationsarkitektur Sundheds- og

forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden.

- Indholdet Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden.

- Om informationsarkitekturen Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region

Hovedstaden svarer til målgruppens informationsbehov og søgeadfærd?

- Mulighederne for anvendelse af persuasive strategier i formidlingen af sundheds- og

forebyggelsestilbuddene Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region

Hovedstaden baggrund af ovenstående.

Når der i specialet henvises til websitet eller informationssystemet, henvises til Sundheds-

og forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden.

2 Fremadrettet anvendes betegnelsen ”speciale”.

6


1.2. Specialets opbygning

Specialet indledes med et teorikapitel, hvori jeg beskriver specialets overordnede teoretiske

ramme, de persuasive teknologier. I teorikapitlet gennemgås også teorier om

informationsadfærd og informationsarkitektur. Teorier om informationsadfærd anvendes til

at beskrive målgruppens faktiske informationsadfærd ved informationssøgning

Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden og medtages i specialet, fordi det

er nødvendigt at kende målgruppens søgeadfærd, for at kunne designe det mest

hensigtsmæssige informationssystem til målgruppen. Teorien om informationsarkitektur

anvender jeg til en forståelse af den eksisterende informationsarkitektur websitet

Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden i casebeskrivelsen og i analysen.

Efter teorikapitlet følger et metodekapitel. I metodekapitlet beskrives casen, herunder

baggrunden for websitet og dets eksisterende informationsarkitektur. I metodekapitlet

præsenteres også det i specialet anvendte empiri, der består af fokusgruppeinterviews og

brugertest med repræsentanter for målgruppen. Empiriens tilvirkning samt fordele og

ulemper ved fokusgrupper og brugertest gennemgås.

Specialets analyse følger efter teori- og metodekapitlet. Analysen falder i to dele. I analysens

første del anvendes fokusgruppeinterviews til at analysere målgruppens informationsadfærd

og brugertest til at afdække målgruppens interaktion med det eksisterende website. På

baggrund af identifikationen af målgruppens informationsadfærd og interaktionen med

websitet identificeres mulige problemstillinger ved det eksisterende website. I analysens

anden del diskuteres forskellige teoretiske løsninger de identificerede problemstillinger

med udgangspunkt i teorien om persuasive teknologier.

Specialet afsluttes med en samlet konklusion af målgruppens informationsadfærd, hvordan

det eksisterende website faciliterer målgruppens informationssøgning websitet, og

hvordan de identificerede problemstillinger kan løses ved anvendelse af persuasive

designprincipper. Konklusionen efterfølges af en kort refleksion af, om persuasivt design er

endnu et buzzword, eller om teorien har en berettigelse blandt øvrige teorier om

informationssystemdesign.

7


1.3. Afgrænsning

Målgruppen for Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden er både

praktiserende læger og sundhedsprofessionelle fra almen praksis, det sundhedsfaglige

personale fra hospitalsvæsenet og borgere. Dette speciale vil dog alene fokusere

målgruppen praktiserende læger i almen praksis. SOFT 3 -portalen indeholder en regionsvis

samlet oversigt over kommuner og hospitalers sundheds- og forebyggelsestilbud, specialet

er centreret omkring Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden og med

hovedvægten kommunernes patientrettede sundheds- og forebyggelsestilbud.

Tirsdag den 14. december implementerede sundhed.dk en søgefunktion, som gør det

muligt udelukkende at foretage søgninger i sundheds- og forebyggelsestilbud.

Søgefunktionen er tilgængelig fra forsiden af SOFT og i Avanceret søgning sundhed.dk.

Specialets beskrivelse af søgefunktionaliteten er baseret websitets funktionalitet og

design i perioden 26. oktober til 13. december 2010.

Specialet foretager en evaluering af det eksisterende website baggrund af

fokusgruppeinterviews og brugertest med repræsentanter for målgruppen læger i almen

praksis.. På baggrund af fokusgruppeinterview og brugertest identificeres målgruppens

informationsadfærd samt problemstillinger ved målgruppens anvendelse af det eksisterende

website. Med dette som udgangspunkt opstilles mulige løsningsforslag de identificerede

problemstillinger baggrund af persuasive designprincipper. Identifikationen af mulige

problemer med det eksisterende website og de deraf følgende løsningsforslag funderet i

persuasivt design bør ideelt set følges op med en test af, hvorvidt de foreslåede

forbedringer, løser de oprindelige problematikker, og om de evt. skaber nye problemer for

brugerne. I dette speciale afgrænser jeg mig fra at teste de teoretiske løsningsforslag i

praksis, pga. udfordringer ved at rekrutterede testdeltagere fra målgruppen samt specialets

sidemæssige og tidsmæssige begrænsning. Jeg vil trods af, at jeg afgrænser mig fra test af

løsningsforslag pointere, at jeg mener testen er særdeles relevant for at undersøge, om de

teoretiske antagelser om, hvad der kan skabe en forbedring, i praksis skaber en forbedring

for brugeren. Testen af løsningsforslag kan afdække, om ændringerne skaber værdi for

målgruppen læger i almen praksis, hvilke ændringer, der skaber den største værdi, og testen

3 SOFT er et akronym for Sundheds- og forebyggelsestilbud

8


kan bruges til at legitimere anvendelsen af offentlige midler til ændring af websitet, da

ændringernes effekt er bevist.

Kapitel 2 - Teoretisk ramme

I dette kapitel gennemgås specialets teoretiske ramme: Persuasive teknologier,

informationsadfærd og informationsarkitektur. Persuasive teknologier indledes med et

afsnit om terminologi.

2.1. Persuasive teknologier

2.1.1. Terminologi – persuasive teknologier

En gennemgang af litteraturen om persuasive teknologier og persuasivt design

demonstrerer, at der findes divergerende opfattelser af, hvordan begreberne persuasive

technology og persuasive design forholder sig til hinanden. Fogg (2003: 5) definerer

persuasive technology som en disciplin, som fokuserer design, research and analysis of

interactive computing products created for the purpose of changing people’s attitudes or behaviours” og

opfatter hermed persuasive design som et af aspekterne i persuasive technology. Pertou og

Dahl Iversen (2009: 127) anvender persuasive design og persuasive technology synonymt,

men vælger i øvrigt at bruge begrebet persuasive design. I mit speciale anvendes persuasivt

design (persuasive design) om de principper og strategier, som kan bringes i anvendelse,

når man vil designe interaktive computersystemer, som har til formål at virke folks

holdninger og adfærd.

Direkte oversat betyder det engelske udtryk persuasive design overtalende design. I dette

speciale følger jeg Aalborg Universitet, som anvender den danske form persuasivt design

for det engelske begreb persuasive design (Pertou & Dahl Iversen 2009: 126), da de danske

oversættelser af persuasive (overtalende, overbevisende, virkende), hver især er for

snævre, eftersom det engelske ord persuasion dækker hele spektret fra det motiverende til

det manipulerende. Begrebet persuasive technology har jeg valgt at oversætte til det danske

persuasive teknologier.

2.1.2. Forskningsfeltet om persuasive teknologier

Forskningsfeltet persuasive teknologier har fokus , hvordan menneskelige holdninger og

adfærd kan virkes gennem interaktive computerteknologier. Persuasive teknologier er et

9


elativt nyt, tværvidenskabeligt forskningsområde, som blev etableret i slutningen af

1990’erne. Grundlæggelsen krediteres forskeren B.J. Fogg, Stanford University (Fogg 1997:

129) for, og feltet fik for alvor sit gennembrud med udgivelsen af bogen Persuasive Technology

– Using Computers to Change what we Think and Do. Persuasive technology eller captology 4 ,

som Fogg har navngivet forskningsfeltet, kombinerer elementer fra hver af de to de

videnskabelige discipliner datalogi og psykologi, og er spændingsfeltet, hvor disse to

discipliner forenes. Captology har fokus , hvordan computerteknologier kan anvendes til

at ændre vores adfærd og holdninger i en bestemt retning. Fogg definerer captology

således:

”Captology focuses on the design, research, and analysis of interactive comptuting products

created for the purpose of changing people’s attitudes or behaviours”

(Fogg 2003: 5).

Figur 1: Captology - krydsfeltet mellem datalogi og psykologi (gengivet efter Fogg 2003: 5)

Fra datalogien er det primært fagområdet Human-Computer-Interaktion (HCI), som

bidrager med det ene store teoretiske grundlag til captology. HCI opstod i 1980’erne i takt

med masseanvendelsen af pc’en og beskæftiger sig med den generelle forståelse af

samspillet mellem menneske og maskine med henblik at opnå den perfekte interaktion

mellem bruger og computer ved hjælp af bl.a. brugergrænseflader og ergonomi, og HCI

relaterer sig derfor også til fagområdet usability.

Fra psykologien leverer socialpsykologien det andet store teoretiske fundament til

captology. Socialpsykologien opstod omkring år 1900 og studerer forholdet mellem

4 Captology er et akronym for computers as persuasive technologies.

10


individet og dets sociale omgivelser. Vigtige begreber i socialpsykologien er rolle, normer,

holdning, gruppe, attribution, organisation og institution.

2.1.3. Persuasion

Det grundlæggende begreb i persuasive teknologier er persuasion, som Fogg definerer som

et forsøg at ændre folks holdninger og adfærd eller begge dele uden brug af tvang eller

bedrag (Fogg 2003: 15). Begrebet persuasio (græsk Peitho) har rødder tilbage til den græske

mytologi, hvor Peitho var gudinde for overtalelse. Aristoteles (384 -322 f.Kr.) anskuede

persuasio som formålet med retorikken: ”det er retorikkens opgave at finde såvel det overbevisende

(to pithanón) frem som det, der synes overbevisende …” (Aristoteles 1996: 33). Samme funktion har

persuasion i persuasive teknologier, hvorfor den klassiske retorik i de senere år også

bidraget med et teoretisk afsæt til persuasive teknologier (Pertou & Dahl Iversen 2009: 127;

Kjær Kristensen & Hasle 2007: 307ff).

Persuasive teknologier beskæftiger sig med den persuasion, som sker i samspillet mellem

bruger og interaktive computersystemer – og ikke via computeren (Fogg 2003: 16). Et

vigtigt element i persuasive teknologier er, at persuasionen er med fortsæt og designet ind i

det interaktive computersystem. Der er ikke tale om utilsigtede effekter, men om en klar,

bevidst intention om at virke eller ændre brugerens adfærd i en bestemt retning (Fogg

2003: 17).

Forudsætningen for, at de interaktive teknologier kan være persuasive, er, at de fremstår

som troværdige. Fogg definerer troværdighed (credibility) som ”a perceived quality that has

two dimensions: trustworthiness and expertise” og opstiller dette regnestykke (Fogg 2003:

122ff):

Figur 2: Foggs formel for troværdighed (Fogg 2003: 123)

Fogg opererer med persuasion to planer: mikroplanet og makroplanet. Persuasion

makroplan (macrosuasion) er, når et produkt udelukkende eksisterer med det formål at

11


virke til en bestemt holdning eller adfærd – dvs. persuasionen er hovedformålet.

Persuasion mikroplan (microsuasion) er, når persuasionen kun er en del af et større

formål (Fogg 2003: 17).

2.1.4. Computerens fordele og den funktionelle triade

Persuasion skrift og i tale har i mange år været anvendt inden for en lang række områder

som marketing, politiske kampagner etc. Computeren er dog både mennesker og de trykte

massemedier langt overlegen, når det gælder om at virke folk til at ændre holdninger og

adfærd. Den er vedholdende, den lader dig være anonym, den kan håndtere store mængder

data, den er multimodal, den kan nå mange mennesker, den kan være overalt (Fogg 2003:

7-11). Ifølge Fogg kan computeren være persuasiv forskellige måder, afhængig af

hvilken rolle computeren indtager i interaktionen med brugeren. Fogg opererer med

computerens tre roller, som han samler i konceptet den funktionelle triade (Fogg 2003: 23

ff).

Computerens tre roller:

1. et medie (media); udøver persuasion gennem simulation, fx babysimulatoren.

2. en social aktør (social actor); udøver persuasion ved at rose, belønne, coache, give

feed-back, fx pulsur med indbygget coach-funktion.

3. et værktøj (tool); udøver persuasion ved at lette, guide, beregne, fx ved at hjælpe

brugeren til at løse opgaver en mere enkel måde, fx 1-Click Ordering

Amazon.com.

Figur 3: Fogg’s funktionelle triade (Fogg 2003: 25)

12


I praksis er computeren ofte et miks af de tre roller (Fogg 2003: 24); den funktionelle triade

skal derfor ses som en model rettet mod designere af persuasive teknologier og mod dem,

som ønsker at forstå, hvordan computere kan være persuasive (Fogg 2003: 28).

2.1.5. Computeren som persuasivt værktøj

Computeren som persuasivt værktøj har til formål at ændre brugerens adfærd eller

holdninger ved at gøre det lettere for brugeren at gennemføre bestemte opgaver. Fogg

opererer med syv designprincipper, som kan gøre computeren til et persuasivt værktøj.

(Fogg 2003: 32ff):

1. Reduktion – at designe så enkelt som muligt, så brugeren let kan udføre den

ønskede handling, fx Googles søgeside

2. Tunnel-princippet – at guide brugeren gennem systemet ad en bestemt rute, fx

igennem installationen af softwareprogrammer, hvor brugeren guides via en

række dialogbokse, hvor det er muligt selv at bestemme, men hvor det er mest

hensigtsmæssigt bare at følge default, som er at klikke knappen Next .

3. Skræddersyning – dvs. individuel tilpasning af den interaktive teknologi, fx Min

Profil i bibliotek.dk, hvor det er muligt at tilpasse bibliotek.dk til egne behov.

4. Forslag – at anvise relevante forslag til handling det rette tidspunkt, i den

klassiske retorik kendt under begrebet kairos. Timingen er altafgørende i denne

strategi. Anvendes fx Amazon.com, hvor kunden, efter at have tilføjet et

produkt i indkøbskurven, tilbydes at købe ekstra produkter til en favorabel pris.

5. Selv-monitorering – dvs. computerteknologier som giver brugeren mulighed for

at kontrollere sig selv. Et eksempel selv-monitorering kan være en

skridttæller, som hjælper brugeren med at kontrollere, at de 10.000 daglige

skridt nås.

6. Overvågning – dvs. teknologier som holder øje med andres adfærd og udnytter

det princip, at vi er meget modtagelige for at handle anderledes, når vi ved, at vi

overvåges. Alka Boksen er et eksempel dette princip. Bilister som har

installeret boksen betaler langt mindre i bilforsikring mod at lade boksen

overvåge, at fartgrænserne overholdes. I tilfælde af uheld, udleveres boksen til

forsikringsselskabet, som forhøjer selvrisikoen betragteligt, hvis fartgrænsen er

overskredet i ulykkesøjeblikket.

13


7. Betinget adfærd – bygger adfærdsforskeren B.F. Skinners princip om, at

adfærd og holdninger kan ændres ved brug af belønning. Betinget adfærd er fx

også anvendt i Alka Boksen: bilisten belønnes med billigere bilforsikring, hvis

fartgrænserne ikke overskrides. Princippet om belønning anvendes også i

computerspil til at fastholde brugerens vedvarende engagement og interesse for

spillet, hvilket spillet World of Warcraft kan illustrere.

Alka Boksen er et eksempel , at den persuasive teknologi kan være designet med en

kombination af flere persuasive principper, hvilket ofte vil være en forudsætning for at

opnå den bedste virkning af holdninger og adfærd. Yderligere bør man, med henblik

at opnå en langtidsvirkende effekt af persuasionen, anvende persuasive principper med

mindst mulig indgriben, så brugeren ikke oplever persuasionen som forstyrrende eller

irriterende under interaktionen med teknologien (Fogg 2003: 53).

2.1.6. Etik og persuasive teknologier

Selv om Fogg anvender følgende definition: ”persuasion is defined as the attempt to change

attitudes or behaviors or both (without coercion or deception)” (Fogg 2003: 15) og hermed distancerer

persuasive teknologier fra manipulation, så forholder Fogg sig i bogen Persuasive

Technology (Fogg 2003) løbende til en række etiske problemstillinger og stiller i slutningen

af bogen spørgsmålet: ”Er persuasion uetisk” og svarer selv: ”Hverken ja eller nej. Det afhænger

af, hvordan persuasion bliver brugt” (Fogg 2003: 212-213).

Fogg er bevidst om, at persuasivt design udover den intenderede virkning også kan have

utilsigtede, uetiske virkninger (Fogg 2003: 227), og han understreger, at det er designerens

ansvar forhånd at få afklaret en evt. ikke-intenderet virkning og anbefaler en

interessentanalyse til kortlægning af, om det persuasive design er etisk forsvarligt i forhold

til brugere, designere og distributører (Fogg 2003: 233).

2.1.7. Teorikritik

Det er min vurdering, at teorien persuasive teknologier, næsten udelukkende har fokus

computerens mulige persuasive egenskaber og designerens intentioner og ikke den

anden part i interaktionen, slutbrugeren, og dennes intentioner samt konteksten, hvori det

hele indgår. Det bliver derfor heller ikke tydeligt, hvornår persuasionen er vellykket.

14


2.2. Informationsadfærd

Den informationsvidenskabelige ramme i dette speciale er informationsadfærd., som den

præsenteres i T.D. Wilson’s A nested model of the information seeking and information searching

research areas (Wilson 1999: 263) eller løgmodellen, som den også kaldes dansk. Modellen

er udviklet baggrund af Wilsons gennemgang af en række forskningsbaserede modeller

inden for informationsadfærd, som Wilson opdeler i tre niveauer. Det overordnede niveau,

Information behaviour (informationsadfærd), omfatter det samlede undersøgelsesområde

for brugernes informationsadfærd. Informations-seeking behaviour

(informationssøgeadfærd) er en delmængde af information behaviour med fokus de

metoder, som brugerne anvender for at finde og opnå adgang til informationsressourcer.

Informations-search behaviour er en delmængde til information-seeking behaviour og

fokuserer interaktionen mellem brugere og computerbaserede

informationssøgesystemer. Pointen i Wilsons løgmodel er, at niveauerne er

komplementære, og at et niveau ikke kan undersøges uden hensyntagen til de øvrige.

Figur 4: Wilson's nested model of the information seeking and information searching areas

”This nested model may be used by researchers in the various fields to remind themselves that

the study of a particular topic needs to be undertaken in the context of the surrounding field:

thus, information searching should be explored with an understanding of information seeking

and the latter with an understanding of information behaviour in general. We can also argue

that research may concern itself with one of these fields, as a central subject for investigation,

but also that an investigation could, in fact, explore the relationships across the fields. We can

envisage this as taking a slice across the circles to explore the behaviour of a group or an

individual in terms of overall information behaviour, information seeking within that broad

area, and information searching when the person interacts with computer-based systems”.

(Wilson 1999: 264).

15


2.2.1. Informationssøgemodel

Der er udviklet flere modeller som beskriver informationssøgning i relation til arbejdslivet:

General model of information seeking of proffesionals (Leckie, Pettigrew & Sylvain 1996), Hansen &

Järvelin’s Work task information-seeking and retrieval processes (Fisher, Erdelez & McKechnie

2006: 392-396), Vakkari’s Task-based information searching (Vakkari 2005) og Byström &

Järvelins model The Byström-Järvelin model (Ingwersen & Järvelin 2005: 68-69; Case 2008:

129-130).

Den anvendte informationssøgemodel i dette speciale er Katriina Byströms og Kalervo

Järvelins model fra 1995 (Byström & Jävelin 1995), som betragter den opgave-baserede

informationssøgning som en problemløsningsproces, der adskiller sig fra den

rutineprægede opgaveløsning ved, at målet ikke kan nås med en velkendt mental model,

men kræver kognitiv aktivitet.

Modellen beskriver informationssøgningen som en proces bestående af fire trin:

1. Analyse og begrebsliggørelse af informationsbehovet.

2. Valg af handlinger til imødekommelse af informationsbehovet.

3. Udførelse af disse handlinger (søgning).

4. Evaluering af resultaterne (processen gentages, såfremt informationssøgeren

evaluerer, at der er behov for yderligere information).

Alle fire trin er tæt forbundne, processen initieres af individets subjektive opfattelse af

(arbejds)opgavens karakter, og er under virkning af en række variable personlige,

situationelle og organisatoriske faktorer, som uddannelsesniveau, motivation, tid til

rådighed etc. Er opgaven kompleks, må processen ofte gentages.

16


2.2.2. Informationsbehov

Figur 5: The information seeking model (Byström og Järvelin 1995: 9

“Information Need. Signifies a consciously identified gap in the knowledge available to an

actor. Information need may lead to information seeking and formulation of requests for

information”

(Ingwersen & Järvelin 2005: 20)

En række forskere, bl.a. Robert Taylor, Nicholas Belkin og Brenda Dervin, har alle

behandlet begrebet informationsbehov (information need). I denne fremstilling er

udgangspunktet ovenstående definition fra The Turn (Ingwersen & Järvelin 1995), da den

præcist udtrykker det grundlæggende i begrebet informationsbehov – et bevidst

identificeret videnshul hos en aktør, som kan føre til informationssøgning og formuleringer

af anmodninger om information. Peter Ingwersen (Ingwersen 1992: 116ff) kobler

informationsbehovet med søgeprocessen og skelner mellem tre typer af behov:

1. Det verifikative behov – hvor brugeren søger efter et kendt dokument (known item).

17


2. Det bevidst emneafgrænsede behov – hvor brugeren kender til emnet i forvejen,

men ønsker opfølgning aspekter indenfor emneområdet.

3. Det mudrede emneafgrænsede behov – hvor brugeren bevæger sig indenfor et

ukendt emneområde og som følge deraf har svært ved at afgrænse sit behov for

information.

I midten af 1990’erne gennemgik Paul N. Gorman (1995) forskningslitteraturen om lægers

informationsbehov og fandt, at behovene kunne inddeles i disse fire typer:

1. Unrecognized needs (lægen er ikke klar over behov for information eller mangel

viden).

2. Recognized needs (lægen er klar over informationsbehovet og kan forfølge det eller

lade være).

3. Pursued needs (behovet forfølges med eller uden succes, der optræder

informationssøgningsadfærd).

4. Satisfied needs (behovet er tilfredsstillet, informationssøgningen lykkedes) (Gorman

1995: 731ff)

De to tilgange er ikke dikotomiske, Gorman opererer med et bredere

informationsbehovsbegreb, hvor Ingwersens relaterer sig til Gorman’s Pursued needs.

2.2.3. Informationstyper

Den information, som læger har brug for i det daglige arbejde i almen praksis, kan ifølge

Gorman’s taksonomi (Gorman 1995: 730ff) inddeles i fem typer:

1. Patient data (refererer til patienten; data fås fra patientens journal, patienten eller

dennes familie og venner og er enten papir eller i elektronisk form).

2. Population statistics (refererer til akkumulerede patient data, fx statistiske data

omkring udviklingen i en igangværende influenza epidemi).

3. Medical Knowledge (refererer til generaliserbar forskning og praksis fra tidskrifter

og lærebøger).

4. Logistic information (refererer til politikker, procedurer og skemaer og andet ”to

get the job done”, fx procedurer i forbindelse med henvisning til kommunale og

regionale sundheds og forebyggelsestilbud).

5. Socal influences (refererer til kollegaernes praksis i forbindelse med politikker,

procedurer, skemaer og andet og erhvervets ved at tale med kolleger).

18


2.3. Informationsarkitektur

Informationsarkitekturen er rygraden i web-baserede informationssystemer og skal sikre

brugerne nem og hurtig adgang til information og indhold. Informationsarkitekturen i web-

baserede informationssystemer er den digitale pendant til måden hvor, vi organiserer og

opstiller materialerne i de fysiske biblioteker. I dette speciale analyseres

informationsstrukturen Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden

baggrund af Morville og Rosenfeld’s Information architecture for the world wide web (Morville &

Rosenfeld 2007).

Morville og Rosenfeld definerer informationsarkitektur som:

- The structural design of shared information environments.

- The combination of organization, labeling, search, and navigation within web sites

and intranets.

- The art and science of shaping information products and experiences to support

usability and findability.

- An emerging discipline and community of practice focused on bringing principles

of design and architecture to the digital landscape (Morville & Rosenfeld 2007: 4).

Informationsarkitekturen dannes af fire store grundkomponenter:

1. Organisationssystemer (strukturering af den information, som udgør webstedets

domæne).

2. Navigationssystemer (understøtter brugerens bevægelser rundt webstedet

gennem links og browsing).

3. Søgesystemer (søgemaskine, søgesystem, visningsformater, indhold).

4. Labelsystemer (navngivning).

Morville og Rosenfeld’s rammemodel til udformning af informationsarkitektur er Users,

Content, Context. Informationsarkitekturen skal ses i sammenhæng med brugerne,

domænet og indholdet og designes, så den imødekommer brugernes informationsbehov og

arbejdsopgaver, sprogbrug, søgeadfærd og relevanskriterier; afspejler organisationens mål,

kultur og politik; og med forståelse for og indsigt i indholdet: dokumenter, data, billeder,

applikationer og deres relation til brugernes informationsopgaver (Morville & Rosenfeld

2007: 25-28).

19


Figur 6: Informationsarkitekturens tre cirkler: Users, context, content (Morville & Rosenfeld 2007: 25)

I dette kapitel har jeg beskrevet teorien Persuasive teknologier, som fungerer som speciales

overordnede ramme samt specialets teoretiske forståelse af informationsadfærd og

informationsarkitektur. Efter gennemgangen af specialets teoretiske ramme præsenteres i

det følgende kapitel specialets metode, herunder specialets case og empiri.

20


Kapitel 3 - Metode

I dette kapitel beskrives casen websitet Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region

Hovedstaden. Først gives en kort introduktion til baggrunden for og formålet med portalen

SOFT, herunder Sundheds- og forebyggelsestilbud Region Hovedstaden, samt de

forskellige typer af forebyggelsestilbud. Efterfølgende gives en karakteristik af

informationsarkitekturen Sundheds- og Forebyggelsestilbud Region Hovedstaden samt

en nærmere beskrivelse af indholdselementerne i sundheds- og forebyggelsestilbuddene.

Efter casebeskrivelsen præsenteres empirien, som anvendes i dette speciale.

3.1. Baggrund for case

Ansvaret for folkesundheden er et fælles anliggende mellem stat, regioner og kommuner.

Kommunen har ansvaret for den borgerettede forebyggelsesindsats og varetager i

samarbejde med regionerne den patientrettede forebyggelsesindsats, som fastlægges i

sundhedsaftalerne (Sundhedsstyrelsen 2009: 12). Læger i almen praksis har en central rolle

forebyggelsesområdet, da de fleste borgere har kontakt med den alment praktiserende

læge flere gange om året (Sundhedsstyrelsen 2009: 20). Det er derfor vigtigt, at de

praktiserende læger har kendskab til de kommunale og regionale forebyggelsestilbud. Men

kommunesammenlægninger, ændringer i hospitalernes specialer og det voksende udbud af

sundheds- og forebyggelsestilbud har gjort det mere vanskeligt at få skabt dette kendskab,

samtidig med at almen praksis får tillagt flere opgaver og flere patienter. I april 2009

udsendte Forebyggelseskommissionen rapporten Vi kan leve længere og sundere

(Forebyggelseskommissionen 2009). Rapporten peger behovet for en let tilgængelig,

overskuelig, opdateret digital oversigt over de kommunale forebyggelsestilbud til

understøttelse af det tværfaglige samarbejde mellem kommuner og almen praksis.

”Der eksisterer i organisationsteorien ikke en specifik optimal organisering af den

kommunale forebyggelsesindsats, som kan anvendes tværs af organisationer.

Organiseringen skal tilpasses den konkrete kontekst. Det er vigtigt, at den borgerrettede

forebyggelsesindsats koordineres og har ressourcemæssig opbakning såvel internt i kommunen

som eksternt, særligt i forhold til regionerne og de praktiserende læger. Der kan i den

forbindelse peges , at koordineringen og samarbejdet mellem kommune og almen praksis

kan understøttes gennem etablering af let tilgængelig, overskuelig, opdateret elektronisk

information om kommunale sundhedstilbud” (Forebyggelseskommissionen 2009:

386).

21


Sundhedskoordinationsudvalget i Region Hovedstaden var dog kommet

Forebyggelseskommissionens anbefaling i forkøbet og havde mødet i den 26. januar

2009 besluttet at indstille til Regionsrådet, at

”- at Region Hovedstaden indgår i et samarbejde med sundhed.dk og andre regioner om

udarbejdelsen af en fælles national skabelon til at systematisere og præsentere

forebyggelsestilbud, og

- at Region Hovedstaden beslutter, at sundhed.dk skal danne rammen om en regional

forebyggelsesportal, hvor sundhedsprofessionelle og borgere let og overskueligt kan hente

relevant information om bl.a. KRAM faktorerne, kroniske sygdomme m.v.” (Region

Hovedstaden 2009:14)

Beslutningen blev vedtaget, og fra efteråret 2009 er kommunale og regionale

forebyggelsestilbud i Region Hovedstaden tilgængelige sundhed.dk. I løbet af 2010

fulgte øvrige danske kommuner og regioner efter, og i efteråret 2010 åbnede

forebyggelsesportalen SOFT adressen www.sundhed.dk/soft, som en del af den fælles

offentlige sundhedsportal i sundhed.dk. Region Syddanmark og Region Nordjylland har

dog endnu ikke inddateret deres sundheds- og forebyggelsestilbud, men har stadig egne

sites, som der linkes til fra SOFT.

Formålet med en fælles portal for sundheds- og forebyggelsestilbud sundhed.dk er:

- at skabe overblik over sundhedstilbud regionalt og interregionalt

- at sikre adgang til information tværs af hospitaler og kommuner – især til gavn

for de sundhedsprofessionelle, som har patienter/borgere fra flere kommuner (og i

nogle grænsetilfælde flere regioner)

- at skabe klarhed over indholdet af henvisningen, samt hvordan henvisningen

effektueres

- at give lægen de bedste faglige forudsætninger for at handle efter de procedurer, der

gælder for tilmelding og henvisning til tilbud

- at give lægen mulighed for at videregive patientinformation omkring

sundhedstilbuddet (sundhed.dk 2010a: 3).

Parterne bag SOFT er de fem regioner i Danmark i samarbejde med deres respektive

kommuner og sundhed.dk, som ejes af Danske Regioner, Indenrigs- og

Sundhedsministeriet, KL og Danmarks Apotekerforening. SOFT-portalen er underlagt

sundhed.dk’s tekniske platform, som er content management systemet Interwoven

TeamSite og søgemaskinen Autonomy Ultraseek.

22


3.1.1. Sundheds- og forebyggelsestilbud

Sundheds- og forebyggelsestilbud kan opdeles i to hovedtyper: De borgerettede og

patientrettede forebyggelsestilbud. De borgerettede forebyggelsestilbud er rettet mod de

raske borgere. Den borgerrettede forebyggelse bidrager til at fremme sundhed og forebygge

at sygdom og ulykker ikke opstår. Tilbuddene fokuserer i særlig grad KRAM-faktorerne,

Kost, Rygning Alkohol og Motion. Deltagelse i de borgerrettede tilbud kræver ingen

visitation fra praktiserende læge og er som hovedregel udelukkende forbeholdt kommunens

egne borgere. Kommunen har entydigt ansvaret for den borgerrettede forebyggelse

(Sundhedsstyrelsen 2009a: 9). De patientrettede forebyggelsestilbud er afgrænset til

personer med en lægediagnosticeret sygdom og skal modvirke, at sygdomme ikke forværres

hos den gruppe af borgere, der har en kronisk sygdom eller lignende (Sundhedsstyrelsen

2009: 10). Ansvaret er for den patientrettede forebyggelse er delt mellem regioner og

kommuner og fungerer i praksis således, at kommunerne har ansvaret for at etablere tilbud

til patienter, som ikke er i behandling i sygehusvæsenet, og regionerne har ansvaret, mens

patienten er i behandling. Sidstnævnte omtales som hospitalstilbud. Alle patientrettede

forebyggelsestilbud kræver visitation. Almen praksis kan henvise til de kommunale tilbud

og kan som hovedregel ikke visitere direkte til hospitalstilbuddene, men kan dog henvise til

hospitalernes ambulatorier, som så overtager det videre forløb. Der kan kun visiteres til

kommunale patientrettede forebyggelsestilbud i patientens bopælskommune. Eksisterer der

ikke et relevant tilbud til den gældende patient i kommunen, men derimod i

nabokommunen er det ikke muligt at visitere patienten til nabokommunen. Med

hospitalstilbud forholder det sig lidt anderledes, da der principielt er frit sygehusvalg.

Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder den patientrettede forebyggelse er et

obligatorisk indsatsområde for regioner og kommuner. Den konkrete arbejdsdeling

vedrørende den patientrettede forebyggelsesindsats fastlægges lokalt af regioner og

kommuner med henblik at sikre koordinering og sammenhæng for de borgere, der som

patienter bevæger sig tværs af region og kommune. Aftalen om arbejdsdelingen

indskrives i de Sundhedsaftaler, som regioner og kommuner er forpligtet til at indgå med

hinanden minimum én gang i hver valgperiode. Der kan være mindre variationer i både

udbuddet af tilbud og opgavevaretagelsen regioner og kommuner imellem.

Sundhedsaftalerne skal godkendes af Sundhedsstyrelsen (Sundhedsstyrelsen 2009a: 10;

Sundhedsstyrelsen 2009: 15). I afsnit 3.2.5. vil Sundheds- og forebyggelsestilbuddene blive

beskrevet yderligere.

23


3.2. Beskrivelse af informationsarkitekturen Sundheds- og

forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden

I dette afsnit gives en karakteristik af informationsarkitekturen Sundheds- og

forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden. Karakteristikken efterfølges af en uddybende

beskrivelse af indholdet websitet. Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region

Hovedstaden indgår som et selvstændigt website under forebyggelsesportalen SOFT, som

er en del af den fælles offentlige sundhedsportal sundhed.dk.

Figur 7: Forside Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden. Navigationssystemet er placeret i

menuen i venstre side.

3.2.1. Organisationssystemet

Den overordnede organisering af sundheds- og forebyggelsestilbud Region Hovedstaden

tager udgangspunkt i den administrative opdeling af sundhedsvæsenet i Danmark: regioner

og kommuner. Hovedindgangen er kategorien regioner forsiden af SOFT, som er

24


organiseret efter, hvornår de enkelte regioner har tilmeldt sig portalen, med Region

Hovedstaden øverst. Sundheds- og forebyggelsestilbud er organiseret efter om de er

kommunale eller regionale, i henholdsvis kategorierne Kommunale tilbud og Hospitalstilbud.

Organiseringen under kategorien Kommunale tilbud er geografisk, alfabetisk ordnet efter

kommunenavn. Kategorien Hospitalstilbud er organiseret efter hospitalsnavne i alfabetisk

orden.

Under den enkelte kommune og det enkelte hospital er tilbuddene organiseret i kategorier

efter SOFT taksonomien:

Figur 8: SOFT taksonomi

SOFT-taksonomien bygger de borgerrettede forebyggelsestilbud, KRAM-faktorerne

(Kost, Rygning, Alkohol og Motion), de sygdomsspecifikke patientrettede

forebyggelsestilbud rettet mod de otte folkesygdomme (Diabetes, Kræft, Hjerte-kar

sygdomme, Rygerlunger (KOL), Astma-allergi, Psykiske lidelser, Muskel-og skeletlidelser

og osteoporose), alle temaer i Regeringens Sund hele livet,– de nationale mål og strategier for

folkesundheden 2002-10 (Regeringen 2002: 32), suppleret med kategorierne Rådgivning,

Andet og Seksuel sundhed. Taksonomien er orienteret mod det sundhedsfaglige personale

og afspejler forebyggelsesområdet.

3.2.2. Labelsystemet

En del af labelsystemet består af de officielle regions-, kommune- og hospitalsnavne og må

derfor karakteriseres som konsistent. Navngivningen af enkelte kategorier i taksonomien er

derimod tvetydige og giver ingen klare associationer til, hvad disse kategorier indeholder.

Det gælder for kategorier som ”Generelle patientskoler”, ”Rådgivning” og ”Andet”. Der er

også problemer med navngivningen af de enkelte tilbud (overskriften). Overskriften det

25


de enkelte sundheds- og forebyggelsestilbud, som fungerer som kontekstuelt link til

tilbuddet er defineret af udbyderen, dvs. kommunen eller hospitalet. Det kan derfor ofte

være svært at afgøre tilbuddets relevans i forhold til patienten baggrund af dets titel.

3.2.3. Navigationssystemet

Navigationssystemet følger organisationsstrukturen, men er suppleret med en mulighed at

navigere visuelt frem til kommunernes og hospitalernes tilbud via et geografisk kort Find

kort, som også fungerer som en genvej. Navigationen suppleres med en brødkrummesti,

som viser, hvor i strukturen, brugeren befinder sig.

Samlende er informationsarkitekturen Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region

Hovedstaden meget enkel; stukturen guider brugeren frem til oversigten med tilbuddene.

Herefter kan dog være vanskeligt, inden for de enkelte kategorier at danne sig et overblik

over de enkelte tilbuds relevans i relation til patienten, uden at klikke videre til selve

tilbuddet.

3.2.4. Søgesystemet

Navigationssystemet Sundheds- og forebyggelsestilbud Region Hovedstaden suppleres

med sundhed.dk’s søgesystem. Søgefeltet er placeret oven over den globale

navigationsmenu sundhed.dk. Søgning fra dette felt er en fritekstsøgning i alle

dokumenter portalen sundhed.dk. Ved fritekstsøgning vil recall-procenten normalt være

høj, men precision lav. Det er muligt at anvende højre og venstretrunkering og stemming.

Der er tilknyttet en stavefunktion i form af Mente du?

Listen med søgeresultaterne er begrænset til 100 hits med 10 hits pr. side.

Resultatvisningens default er Alle (målgrupper), men det er muligt at afgrænse

brugergrupperne Borgere og Sundhedsfaglige. Vælges denne løsning er det muligt at afgrænse

resultaterne yderligere informationskategori. Det er muligt at søge videre i

søgeresultaterne fra søgefeltet under resultatlisten. Resultaterne sorteres som default efter

relevans (bestemt af algoritme), men kan også sorteres alfabetisk eller efter dato.

Visningsformatet indeholder dokumentets titel, dokumenttype, indholdsresumé, afsender

og udgivelsesdato.

Adgang til Avanceret søgning fås ved at udføre en søgning fra enkelsøgeboksen. I Avanceret

søgning er det muligt at afgrænse fritekstsøgninger til kategorierne region, kommune,

26


national myndighed, anden sundhedsaktør, ICPC 5 m.fl. samt søge med boolske operatorer

via formular. Det er også muligt kun at foretage søgninger begrænset til nyheder, emne eller

ICPC. Er brugeren logget ind sundhed.dk vil det være muligt at gemme søgningen. Der

er udarbejdet en søgevejledning, som der linkes til fra siden Avanceret søgning.

3.2.5. Indholdet Sundheds- og forebyggelsestilbud - Region

Hovedstaden

Figur 9: Eksempel sundheds- og forebyggelsestilbud

5 ICPC er en forkortelse af International Classification of Primary Care, og er et klassifikationssystem, som

anvendes til at kode årsagerne til patientens henvendelse til praktiserende læge (Bentzen 2003: 4095)

27


Indholdet Sundheds- og forebyggelsestilbud Region Hovedstaden består i lighed med

flere andre regioners indhold SOFT-portalen udelukkende af den samme dokumenttype

– offentlige sundheds- og forebyggelsestilbud i tekstformat. Indholdet er såvel kommunale

borgerettede tilbud og kommunale og regionale patientrettede sundheds- og

forebyggelsestilbud inden for områderne Alkohol og misbrug, Diabetes type 1 og 2,

Generelle patientskoler, Hjerte- og karsygdomme, KOL, Kost, Kræft, Motion, Muskel- og

skeletlidelser, Overfølsomhedssygdomme, astma og allergi, Psykiske lidelser og demens,

Rygning, Rådgivning, Seksuel sundhed, Stress og Andet.

Bidragsyderne er de 29 kommuner i Region Hovedstaden og regionens 12 hospitaler.

Informationerne om tilbuddene indsamles og vedligeholdes lokalt og indberettes gennem

en fælles indholdsskabelon (bilag 3) udarbejdet af regionerne og sundhed.dk i fællesskab til

enten Region Hovedstaden eller sundhed.dk, hvor studentermedhjælpere inddaterer de

indberettede data i SOFT-portalen. Ensartetheden i tilbuddenes struktur skal gøre det let

for det sundhedsfaglige personale uanset deres geografiske tilknytning at søge tværs af

kommuner og regioners tilbud, hvis de har patienter fra flere dele af landet samt danne

grundlaget for udviklingen af en fælles søgefunktion (sundhed.dk 2010: 1).

Skabeloner består både af en række obligatoriske felter og en række valgfrie. De

obligatoriske felter er: Kontakt, Kommune/Sygehus, Titel/overskrift, Formål og indhold,

Målgruppe, Procedure for tilmelding/kliniske oplysninger og visitationsfraser, Tid, sted og

holdstart Afkrydsning af sundheds- og forebyggelsestyper.. De valgfrie felter er: Pris,

Transport, Varighed og forløb/mødegange, Udbyder/underviser, Andet, Faglig

kvalitetssikring/dokumentation, Borgerinformation.

I feltet Afkrydsning af sundheds- og forebyggelsestyper er det muligt at angive, at et tilbud kan

dække flere kategorier. Borgerinformation er tænkt til link til en evt. pjece om forløbet

udarbejdet af udbyderen. Indholdet i skabelonens felter danner sammen med ICPC koder

ført centralt af sundhed.dk indholdet i Sundheds- og forebyggelsestilbuddene.

På trods af fælles skabelon med tilhørende vejledning, er der forskel , hvordan de enkelte

udbydere indberetter data. Enkelte kommuner fortolker sundheds- og forebyggelsestilbud

meget bredt og medtager tilbud, som i stedet burde være inddateret tilbudsportalen.dk, hvis

målgruppe er en helt anden end de praktiserende læger og øvrige sundhedsfaglige (eks.

Københavns kommunes botilbud til psykisk syge og demente

(https://www.sundhed.dk/Artikel.aspx?id=73776.921). Under Borgerinformation

indberettes ikke kun, som foreskrevet, links til yderligere information fra udbyderen, men

28


også ofte links til private udbydere og patientforeninger (eks. linker Ballerup Kommunes

tilbud Motion recept til den private virksomhed Ballerup Fysioterapi og træningscenter).

Der optræder ingen konsensus omkring, hvordan data inddateres af Region Hovedstaden

og /eller sundhed.dk. E-mail-adresser forekomme både i form af tekst eller som aktivt link,

lokationsnummer kan være inddateret med eller uden mellemrum mellem cifrene, eksterne

links kan både være udformet, så de åbner i samme vindue eller i nyt vindue.

Indholdselementerne i sundheds- og forebyggelsestilbuddene er afmærket med metadata,

som dels anvendes til at definere visningsformatet i listen med søgeresultater og dels til at

afgrænse søgningen i Avanceret søgning. Metadataene er vist nedenfor. Det fremgår af

metadataene, at det er muligt at tilføje emneord til dokumentet jf. Keywords. Emneordene er

ukontrollerede, da der endnu ikke er opbygget en sundhed.dk tesaurus.

Figur 10: Metadata

Efter præsentationen af casen Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden og

gennemgangen af websitets informationsarkitektur, præsenteres i det efterfølgende

metodekapitel den empiri, der udover websitet Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region

Hovedstaden, anvendes som empiri til specialets analyse.

29


3.3. Empiri

Til undersøgelsen af hvordan det eksisterende website til informationsformidling af

sundheds- og forebyggelsestilbud i Region Hovedstaden faciliterer målgruppen alment

praktiserende lægers informationsadfærd, og hvordan persuasivt design kan anvendes til at

formidle Region Hovedstadens sundheds- og forebyggelsestilbud sundhed.dk til læger i

almen praksis anvendes to fokusgruppeinterviews samt en række brugertest. De anvendte

fokusgrupper og brugertest og deres anvendelse i dette speciale præsenteres i de to

følgende afsnit.

3.3.1. Fokusgruppeinterview

De to fokusgruppeinterviews, der anvendes i min analyse er foretaget af Enheden for

Brugerundersøgelser RegionH i efteråret 2010 for Hovedstadens Enhed for

Kommunesamarbejde med det formål at få afdækket, hvorvidt indholdet websitet

Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden er relevant og anvendeligt i almen

praksis (Region Hovedstaden 2010).

Det første fokusgruppeinterview blev gennemført den 26. oktober 2010. Der deltog fem

alment praktiserende læger, tre mænd og to kvinder, samt en kvindelig praksissygeplejerske

fra Region Hovedstadsområdet i alderen 49-61 år. Det andet fokusgruppeinterview blev

gennemført den 4. november 2010. I denne fokusgruppe deltog to kvindelige læger og en

praksissygeplejerske, også kvinde, i alderen 51-58 år. Herudover deltog Region

Hovedstadens administrative ansvarshavende for Sundheds- og Forebyggelsestilbud –

Region Hovedstaden. Begge fokusgrupper blev gennemført af to medarbejdere fra

Enheden for Brugerundersøgelser RegionH, og jeg deltog som observatør i den første

fokusgruppe. Enheden for Brugerundersøgelser har udarbejdet en spørgeguide, som var

gennemgående i begge fokusgruppeinterviews (bilag 4).

Jeg har valgt at anvende fokusgruppeinterviewene, fordi de er velegnede til at få

repræsentanter fra målgruppen til at diskutere og uddybe holdninger og synspunkter i

forhold til websitet. Det er ikke formålet med fokusgruppen at deltagerne skal opnå

enighed omkring eller finde løsninger de spørgsmål, som diskuteres, men udelukkende

at få så frembragt så mange perspektiver som muligt emnet om anvendeligheden og

relevansen af websitet (Jf. Kvale 2009: 170 om fokusgrupper). Det er min vurdering, at en

svaghed ved fokusgruppeinterview kan være, at en dominerende respondent kan lægge

kursen og få de øvrige deltagere til at følge efter sig som lemminger, eller at enkelte

30


espondenter lurepasser, fordi de føler sig utrygge. Ved fokusgrupper fremsættes også ofte

mange forskelligrettede holdninger og udsagn fra deltagerne, og det kan ved analysen af

fokusgrupper være en udfordring at se mønstre i udsagn og vurdere, om udsagnene er

særegne for fokusgruppedeltageren, eller om de er udtryk for en generel holdning hos

målgruppen. Fokusgruppeinterviewene blev optaget i lydformat og efterfølgende

transskriberet (bilag 1 & 2), dog er fokusgruppeinterview nr. to en blanding af

transskription og referat udarbejdet af den ene af deltagerne fra Enheden for

Brugerundersøgelser RegionH. Transskriberingerne fremstår i talesprog, dvs. uredigerede.

Citaterne fra fokusgruppeinterviewene, som anvendes i specialets analyse er ligeledes

uredigerede.

3.3.2. Brugertest

I umiddelbar forlængelse af fokusgruppeinterviewene gennemførte fokusgruppedeltagerne

enkeltvis en brugertest efter tænke-højt-metoden, hvor de skulle løse en række relevante og

realistiske opgaver (bilag 5). Opgaverne variererede fra testperson til testperson.

Brugertestene indgår som empiri i analysen i mit speciale til at undersøge og forstå, hvor

målgruppen oplever problemer, når de interagerer med websitet Sundheds- og

forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden, og baggrund af denne forståelse foreslå

mulige forbedringer websitet med anvendelse af persuasive designstrategier.

Tænke-højt-metoden består i, at testpersonen fortæller alle sine tanker, mens han/hun

gennemfører de realistiske testopgaver. Tænke højt metoden giver et indblik i de tanker og

overvejelser, der ligger bag de valg testpersonen foretager i interaktionen med websitet, og

metoden bidrager hermed til at give mig en forståelse for målgruppens evt. problemer i

interaktionen med websitet Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden.

En svaghed ved tænke-højt metoden kan dog værre, at testpersonerne ofte føler, de er til

eksamen og glemmer at tænke højt i deres iver efter at løse opgaverne. Til brug for

dokumentation blev brugertestene optaget video. Videooptagelser er vedlagt specialet,

men er efter aftale med Brugerenheden Region Hovedstaden kun til tilgængelige for

bedømmelsen af dette speciale.

3.3.3. Validering

Alment praktiserende læger som giver tilsagn om at bruge mere end tre timer af deres tid til

at diskutere Sundheds- og forebyggelsestilbud sundhed.dk må antages at være læger som

31


er engagerede i forebyggelse, og som i forvejen ved en del om emnet, og kan derfor næppe

betragtes som repræsentative for gruppen alment praktiserende læger i Region

Hovedstaden. Som de selv udtrykte det i slutningen af fokusgruppeinterviewet:

Fokusgruppedeltager 1: Vi tror jo , at når I [brugerenheden (red.)] kommer [til]det her,

så er det fordi at I gerne vil høre, hvordan tingene bliver brugt derude i de små praksisser, og

derfor er det jo, altså når jeg ser dem, der kommer her i dag, så er det jo ikke sådan, så er

det nogen der er travle mennesker, og det vil sige at vi satser noget for at komme, og jeg synes

det er fantastisk godt at I[brugerenheden (red.)] spørger brugerne, men ikke tilfældige

brugere, men nogle som virkelig har været inde i det. Det er ikke et tilfældigt udvalg det her,

det tror jeg ikke det er

Fokusgruppedeltager 2: Det har eddermame være svært at få nogen overtalt, skulle jeg hilse

at sige (alle griner)

Fokusgruppedeltager 1: Blandt andet mig

Fokusgruppedeltager 1: Man fisker dem, som har tænkt over det og som har været med inde

i det

Moderator: Men det kan jo også være interessant at få nogen af dem, som aldrig nogensinde

har tænkt over det.

Fokusgruppedeltager 1: Ja så får man bare nogle helt andre. (I 1: 26)

Selvom deltagerne næppe kan betragtes som repræsentative for alle alment praktiserende

læger i Region Hovedstaden, så kan deltagerne bidrage med værdifuld viden om

målgruppens informationsadfærd og interaktion med websitet. Og hvis de læger, der er

engagerede i emnet forebyggelse og digitalisering af information til alment praktiserende

læger oplever problemstillinger ved den eksisterende informationsformidling websitet,

må det antages, at dette også er problemstillinger for alment praktiserende læger med

mindre fokus forebyggelsesområdet. jf. Flyvbjerg (1991: 149ff) om det strategiske case-

valg og mest sandsynlig case.

I næste kapitel følger specialets analyse.

32


Kapitel 4 - Analyse

Design af informationssystemer skal altid ske med udgangspunkt i konteksten, indholdet og

brugerne jf. Morville og Rosenfeld’s rammemodel for informationsarkitektur omtalt i

afsnittet om Informationsarkitektur. Websitet Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region

Hovedstadens kontekst og indhold er beskrevet under casebeskrivelsen i metodekapitlet og

i analysen første del undersøges brugerne. I den første del vil jeg identificere målgruppens

informationsadfærd og deres evt. problemer med at interagere med websitet Sundheds- og

forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden. I anden del foreslår jeg teoretiske

løsningsforslag til mulige forbedringer af informationsformidlingen websitet med

anvendelse af persuasive strategier, baseret den viden, som er erhvervet gennem

undersøgelserne af brugerne, konteksten og indholdet.

4.1. Praktiserende lægers informationsadfærd

I dette afsnit undersøges ved hjælp af fokusgruppeinterviews og brugertest målgruppens

informationsadfærd. Fokusgruppeinterviewene bidrager til at identificere informations-

adfærden, herunder informationsbehov, hos de alment praktiserende læger i relation til

sundheds- og forebyggelsestilbud Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region

Hovedstaden.

4.1.1. Praktiserende lægers viden og informationsbehov

Kun få af de praktiserende læger, der deltog i fokusgruppeinterviewene, havde forhånd

kendskab til SOFT-portalen sundhed.dk (I 6 1: 1). Lægernes viden om sundheds- og

forebyggelsestilbud er hidtil erhvervet via trykte nyhedsbreve og/eller formidlet via

kollegaer (I 1: 2), men de erkender, at de behov for information om forebyggelsestilbud i

forbindelse med henvisning af patienter, og at de ser en fordel ved at kunne finde

informationen digitalt:

”Jeg synes også det lyder herligt, hvis man havde et sted. Vi sidder mellem forskellige

kommuner, Dragør, Tårnby og København, så det ville være rart, hvis man kunne gå ind og

se hvilke, hvis borgeren bor i den og den kommune, hvilke tilbud der var. Så man ikke

henviste dem og fik henvisningen igen, fordi vedkommende boede i den forkerte. Så jeg synes

det er oplagt” (I 1: 1).

6 I er en forkortelse for Interview. Refrencen (I1: 1) skal læses som Interview 1 side 1)

33


Lægernes informationsbehov kan baggrund af fokusgruppeinterviewene op deles i to

grupper. Hos nogle læger kan informationsbehovene beskrives som værende af typen

Recognized Needs, lægerne erkender behovet, men magter ikke rigtig at gøre noget ved det, de

får i forvejen meget anden information, som de har svært ved at nå at følge med i:

”Problemet er bare, at vi får en million informationer, og der er blevet meget meget mere med

årene. Især efter vi er blevet en ny region og en større kommune. Jeg tror simpelthen, at den

enkelte personikke kan følge med i det. Og så bliver det sådan noget med ”ej endnu noget

information, det læser jeg lige om lidt”, og så ryger det over i en eller anden

uendelighedsbunke” (I 1: 6).

Hos andre kan behovet identificeres som værende af typen Pursued Needs, de erkender, at de

har et behov for information om sundheds- og forebyggelsestilbud og forfølger behovet

med eller uden succes:

”Men det jeg synes kommunen har gjort det rigtig godt hos os, det er, at det viste sig, at der lå

en masse gode forebyggelsestilbud, og de fik ikke en eneste henvisning, for der var ikke nogle,

der viste, hvor de skulle finde dem. Så derfor ringede de til en læge, som var meget god til IT,

og han har været rundt og besøge alle de andre læger i kommunen og haft sådan en lille pind

med og lagt sådan en lille mappe ind, så nu kan man finde de der ting meget nemt ude sit

skrivebord. Og det tror jeg helt sikkert har været smart for kommunen, så de ikke sad der

med deres diætister og ikke havde noget at lave. Fordi det var utroligt få, der vidste, hvor de

skulle finde det henne” (I 1: 2-3).

Lægernes informationsbehov affødes patientens initiativ:

”Det kunne for eksempel være en patient, der har en eller anden let grad af KOL. Og så

kan det være, at patienten nu endelig, efter vi de sidste tyve år har sagt til den ”hold dog op

med at ryge”, pludselig nu er blevet motiveret. Så kommer patienten og siger ”er der ikke en

måde jeg kan få hjælp?” Og så kan man så gå ind og søge, har kommunen et tilbud til en

sådan patient. Det kunne være en situation” (I 1: 6).

Målgruppens informationsbehov er rettet mod de patientrettede forebyggelsestilbud, som

kræver henvisning, dvs. mod informationstypen Logistic information jf. Gorman’s taksonomi.

(I1: 6). Lægerne mener samstemmende, at det er deres opgave at finde de relevante

patientrettede sundheds og forebyggelsestilbud og ikke praksissygeplejerskens eller

sekretærens:

”Det bliver nødt til at være lægen, fordi almen praksis er lavet sådan, så der er så kort tid,

så hvis man ikke ved det selv, kan man ikke sende dem ud i praksis og… Så man skal

helst kunne afslutte det selv inde i konsultationen” (I 1: 5).

34


Ovenstående citat siger også noget om tidsfaktoren ved informationssøgningen.

Informationsbehovet skal opfyldes inden for den tid, som er afsat til en konsultation og

sker under overværelse af patienten:

”Moderator: Gør I nogensinde det? Altså søger imens patienten er der?

Alle fokusgruppedeltagere samstemmende: Ja, det bliver vi nødt til”.

Et vigtigt parameter ved målgruppens informationssøgning synes at være tiden.

4.1.2. Lægernes krav til informationsindholdet

Der er bred enighed om deltagerne imellem, at det kun er offentlige sundheds- og

forebyggelsestilbud, som skal formidles, men der må gerne være links til private

organisationers tilbud (I 2: 5). Der er en forforståelse af, at de offentlige tilbud er

kvalitetssikrede. Det er desuden vigtigt for målgruppen, at indholdet skal være ajourført (I

1:9).

Sundheds- og forebyggelsestilbuddene må gerne indeholde ICPC 7 -koder. Selv om kun få af

interviewpersonerne anvender disse koder, har de alligevel en forståelse for kodernes

fremtidige anvendelighed:

”Men der er ingen tvivl om at det[ICPC] er fremtiden. Det vil nok også formentlig også

komme med ind i vores overenskomst et tidspunkt, så det er noget man skal tage med og

tænke med, når man udvikler det her værktøj, for at det er fremtidssikret” (I 1: 15).

Af fokusgrupperne ses, at sprogbruget i tilbuddene gerne må være tilpasset patienterne, da

tilbuddene ofte printes ud og videregives til patienten, som støtte til hukommelsen.

Lægerne vil gerne gå kompromis med det faglige sprogbrug, for at undgå at lede efter

information flere steder:

”Altså det kan godt være, der er så mange, der siger, at så skal vi have noget, der er

borgerrettet og noget, der er terapeutrettet/lægerettet. Det tror jeg ikke så meget . Altså jeg

tror… det er selvfølgelig en smuk tanke… men det bliver rigtigt svært at holde opdateret. Så

jeg tror meget mere , at man har et sted, og så kan det godt være, at der er nogle

terapeuter/læger, der siger ”årh, det er nu for banalt det der”. Det tror jeg så ikke , men

det er der nogle, der sikkert vil sige. Og der sikkert også nogle, der vil sige ”ej, det der det

forstår den almindelige patient ikke”. Nej, men langt de fleste vil forstå det i meget høj grad,

og så er det altså meget meget lettere, når det kun et sted, man skal finde det. Dels for dem

der skal finde det, og dels for dem der skal lave det. Jeg går meget ind for, at det kun er et

sted” (I 1: 7)

7 ICPC er en forkortelse af International Classification of Primary Care, og er et klassifikationssystem, som

anvendes til at kode årsagerne til patientens henvendelse til praktiserende læge (Bentzen 2003: 4095)

35


4.1.3. Lægernes krav til informationssystemet

Målgruppen definerer undervejs i interviewene en række krav til informationssystemet, som

dels tager udgangspunkt i den kontekst, hvori de skal anvende informationssystemet og

dels i deres hidtidige erfaringer med sundhed.dk. Informationssystemet skal være nemt og

hurtigt at navigere rundt i, med så få klik som muligt til de relevante sundheds-og

forebyggelsestilbud, da lægerne kun har meget begrænset tid til rådighed til

informationssøgning (en konsultation er fastsat til 10 min.). Søgefunktionen skal ligne

Google og være afgrænset til kun at søge i sundheds- og forebyggelsestilbud 8 .

Hjemmesiden må gerne ligne noget de i forvejen kender:

”Men det skal være rigtig enkelt, for jeg har ikke særlig meget tid mellem hver patient, så det

skal være sådan noget med at have det liggende som baggrund” (I 2: 1).

4.1.4. Supplerende om målgruppens informationsadfærd

Supplerende om målgruppens informationsadfærd kan der ved fokusgruppeinterviewene

ses en tendens til, at målgruppen foretrækker informationer papir, men er godt klar over,

at digitaliseringen er en realitet:

”PLO nyt fik jeg i går papir så kan man tage det med derhen hvor man vil! Vi får så

meget skærmen. Selvfølgelig koster det mange penge med posten men det ender med at de

flyder ud. Når vi har siddet 7 timer i klinikken og 4 timer og aftenen og svaret mails

m.m. så begynde at læse mails med de informationer. Jeg bliver firkantet i hovedet! Jeg synes

det er for meget. Jeg dropper ud af det glemmer det og får det ikke med.. de gamle nyhedsbreve

med en side begge sider det gav lige det vigtigste info og så røg den ud. Nu skal vi enten

læse det skærmen eller printet det ud”(I 2: 6).

Forandringer opleves som et kognitivt tab, som medfører brud med den rutineprægede

opgaveløsning, men lægerne er dog indstillet at erhverve sig ny viden gennem

sidemandsoplæring og med kompensation for tabt arbejdsfortjeneste:

”En af de ting der er meget vanskelige i sundhedsvæsenet, det er, at man må ikke lave

tingene for meget om for tit, for det giver et kæmpe kæmpe kaos.

og der går så meget viden tabt, og alt er blevet lavet om (alle griner) de sidste 10 år

simpelthen, men altså”(I 1: 15).

I det følgende afsnit analyseres målgruppens interaktion med informationssystemet.

8 Det er dog en mulighed den 14. december 2010 jf. afgrænsningen.

36


4.2. Målgruppens interaktion med informationssystemet

Begge fokusgruppeinterviews blev efterfulgt af brugertest i form af tænke-højt-test, som

afspejler, hvordan websitet Sundheds- og forebyggelsestilbud Region Hovedstaden

fungerer i praksis, når det anvendes af de praktiserende læger. I denne analyse anvender jeg

brugertestene til at identificere og forstå, hvor de praktiserende læger oplever problemer,

når de interagerer med websitet Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden.

Brugertestene bidrager også med yderligere træk til målgruppens informationsadfærd, som

blev behandlet i ovenstående afsnit. Af brugertestene ses, at de alment praktiserende

power-browser – de læser ikke, men skimmer teksten eller kikker bare.

Brugertestene demonstrerer, at der ved målgruppens interaktion med websitet kan

identificeres problemer omkring navigationen, navngivningen, søgesystemet og indholdet

websitet. Brugertestene er dokumenteret video og vedlagt specialet dvd. I de

følgende afsnit præcises de fire nævnte problemstillinger.

4.2.1. Navigationssystemet

Alle deltagerne i brugertesten begyndte interaktionen forsiden af sundhed.dk, hvor de

forgæves forsøgte at finde en indgang til sundheds- og forebyggelsesportalen SOFT. De

undersøgte den globale menu og ledte efter bannere i højre side af forsiden. En enkelt læge

tastede adressen www.soft.dk, men den tilhører et andet domæne. Ingen anvendte url’en

sundhed.dk/soft, som er den direkte indgang til SOFT-portalen.

På forsiden af Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden prøvede flere af

testpersonerne at navigere videre ved at klikke patientdiagnoserne i SOFT-taksonomien,

men patientdiagnoserne i taksonomien er ikke kontekstuelle links. Efterfølgende var det

svært for deltagerne at finde lokalmenuen 9 i venstre side. Ingen af deltagerne anvendte

funktionen ”Find kort” i lokalmenuen, men blev efterfølgende meget begejstrede for

funktionen, da testlederen præsenterede denne mulighed for dem. Alle deltagere fandt det

irriterende, at sundhed.dk’s globale menu og emnemenu er en del af Sundheds- og

forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden, de mente, at det gjorde det mere vanskeligt for

dem at overskue websitet.

9 Lokalmenuen i.e. den globale menu til Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden, men da

Sundhed.dk’s globale menu optræder alle sider websitet, har jeg valgt at anvende betegnelsen

lokalmenu.

37


4.2.2. Navngivningen

Deltagerne fandt overskriften sundheds- og forebyggelsestilbuddene for upræcise, det er

ikke muligt at vurdere tilbuddets relevans udelukkende baggrund af overskriften.

Testpersonerne var ikke bekendt med termen Generelle patientskoler i SOFT-taksonomien,

men foreslog i stedet at kategorien blev omdøbt til Kroniske Sygdomme eller blot Patientskoler

4.2.3. Søgesystemet

Testpersonerne havde en forventning om, at de søgte i SOFT-portalen, når de anvendte

enkelsøgefeltet placeret over sundhed.dk’s globale menu. De fandt listen med

søgeresultater uoverskuelig, da de resultatlistens første side ikke fandt den relevante

information. De anvendte ikke Avanceret søgning, selv om den blev præsenteret for den ved

nul-hit søgninger, men opgav i stedet søgningen og vendte tilbage til navigationen.

4.2.4. Indholdet i sundheds- og forebyggelsestilbuddene

Deltagerne fandt sundheds- og forebyggelsestilbuddene meget tekst-tunge, det er svært

hurtigt at finde frem til oplysningerne omkring henvisningsprocedurer. Det blev

fremhævet, at det er et irritationsmoment, at lokationsnumrene ofte er inddaterede med

mellemrum, da lægerne bruger copy/paste af disse til eget administrativt system, som ikke

kan validere lokationsnummer indeholdende mellemrum.

4.2.5. Andet

Undervejs i testforløbet gav deltagerne ofte udtryk for, at det tog for lang tid at finde frem

til den relevante information i forhold til den tid, de har til rådighed til informationssøgning

under en patientkonsultation.

4.2.6. Sammenfatning af målgruppens informationsadfærd og

interaktion med informationssystemet

Analysen af målgruppens informationsadfærd viser, at målgruppen erkender et behov for at

kunne finde patientrettede sundheds- og forebyggelsestilbud med henblik at kunne

henvise patienter til disse tilbud. Tidsfaktoren spiller en stor rolle i forbindelse med

opfyldelsen af behovet, da behovet skal opfyldes i den begrænsede tid, som er afsat til en

patientkonsultation. Det er derfor et krav fra målgruppen, at informationssystemet

understøtter, at de hurtigt og enkelt kan finde den ønskede information.

38


Analysen af målgruppens interaktion med websitet Sundheds- og forebyggelsestilbud –

Region Hovedstaden viser, at informationssystemet ikke til fulde understøtter målgruppens

informationsadfærd. Integrationen af websitet i sundhed.dk, gør det vanskeligt for brugeren

at navigere rundt, da det gør det svært at overskue, hvilke elementer websitet, som

tilhører Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden og hvilke elementer, som

hører til hovedsitet sundhed.dk. Målgruppen har også vanskeligheder ved at finde fra

forsiden af sundhed.dk til websitet Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region

Hovedstaden. Udgangspunktet for interaktionen med websitet er geografisk, men flere i

målgruppen foretrækker at begynde navigationen med udgangspunkt i patientdiagnoser,

altså en task-baseret navigation. Søgesystemet understøtter ikke målgruppens behov for

hurtigt at kunne finde den relevante information, da det er baseret fritekstsøgning i hele

sundhed.dk, hvorfor målgruppen hurtigt opgav at anvende det, da de fik for mange ikke-

relevante hits første side med listen over hits. Navngivningen af tilbuddene er også en

barriere for hurtigt at kunne finde relevant information, idet overskrifterne er for upræcise

til at kunne vurdere tilbuddenes relevans i forhold til informationsbehovet. Den megen

tekst i de enkelte sundheds- og forebyggelsestilbud gør det vanskeligt for målgruppen

hurtigt at udpege oplysningerne om henvisningsprocedurer, hvilket målgruppen anser som

deres egentlige informationsbehov, det konflikter med deres adfærd som power-browsere.

I det efterfølgende afsnit præsenteres mulige løsninger de identificerede

problemstillinger med anvendelse af persuasivt design.

4.3. Forslag til mulige forbedringer af Sundheds- og

forebyggelsestilbud Region Hovedstaden med brug af

persuasivt design

I denne del opstiller jeg baggrund af såvel analysen af målgruppens informationsadfærd

samt konteksten, indholdet og Region Hovedstadens intension 10 med websitet en række

forslag til mulige forbedringer af websitet med brug af persuasivt design. Formålet med

forslagene til forbedringer er, at målgruppen nemmere og hurtigere skal kunne finde de

10 Region Hovedstadens intention udtrykkes i formålet med en fælles portal i specialets afsnit Baggrund for

case.

39


elevante sundheds- og forebyggelsestilbud, og hermed kunne henvise patienterne til de

rette forebyggelsestilbud.

Analysens andel del struktureres af de syv designprincipper, som omtales i afsnittet

Computeren som persuasivt værktøj.

4.3.1. Reduktion - gør det så enkelt som muligt for brugeren

Manglende tid er en væsentlig barriere, når praktiserende læger skal finde relevante

forebyggelsestilbud til en patient. Implementering af webservices mellem lægens

administrative system og Sundheds- og forebyggelsestilbud Region Hovedstaden vil kunne

minimere tidsforbruget til fremsøgning af relevante tilbud. En webservice udstiller

funktionalitet fra et it-system overfor en række klienter via et netværk. Udtrykt mindre

teknisk kan det foregå denne måde: Lægen åbner patientens journal i sit administrative

system, indtaster diagnosen i form af en ICPC kode. Systemet sender en forespørgsel som

indeholder ICPC-koden og patientens kommunenummer (som i forvejen er stamdata) til

sundhed.dk, som returnerer et svar tilbage til det administrative system indeholdende de

sundheds- og forebyggelses tilbud, som findes i kommunen til patienter med den

gældende diagnose. Hvis dette forslag implementeres, skal lægen ikke forlade sit

administrative system, men blot indtaste ICPC for at få præsenteret kommunens sundheds-

og forebyggelsestilbud til den gældende patientdiagnose – selvfølgelig under

forudsætning af, at der eksisterer forebyggelsestilbud til den gældende diagnose.

Webservices er en meget i anvendt bibliotekssystemer, hvor de bl.a. anvendes til

prisforespørgsler i leverandørernes systemer, men også i OPAC’s til at berige

søgeresultaterne fra egen database med tilsvarende resultater fra fx BibZoom.

Kommunikationen foregår via http, som er en simpel kommunikationsprotokol og

forespørgslen er i XML-format. Brug af denne mulighed forudsætter et samspil mellem

sundhed.dk og de 13 systemleverandører af administrationssystemer til almen praksis.

En anden mulighed for at gøre det lettere for målgruppen at anvende informationssytemet

er at fjerne den globale navigationsmenu og emnemenuen til sundhed.dk fra websitet

Sundheds- og forebyggelsestilbud - Regionhovedstaden, således at siderne udelukkende

fremstår med funktioner, elementer og indhold, som relaterer sig til SOFT-portalen og

40


hermed tydeliggør den hierarkiske navigering. Et eksempel, hvor dette er anvendt i praksis,

er laegehaandbogen.dk, som også er en del af sundhed.dk.

Genvejen Find kort er placeret i den lokale menu til Sundheds- og forebyggelsestilbud i

venstre side, men overses ofte jf. analysen. En placering af kortet forsiden af Sundheds-

og forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden vil gøre det hurtigere for målgruppen at

finde frem til den gældende kommunes eller regions sundheds- og forebyggelsestilbud,

da der spares et klik. Region Sjælland har valgt denne fremgangsmåde i deres del af SOFT-

portalen se https://www.sundhed.dk/Artikel.aspx?id=72857.1012.

Endelig vil det også give lægen et bedre overblik, hvis de borgerrettede sundheds- og

forebyggelsestilbud blev fjernet fra Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region

Hovedstaden, de er ikke relevante i forhold visitering, og lægernes holdning til de

borgerrettede tilbud, udtrykt gennem Praktiserende lægers organisation, er at

”Åbne tilbud - kaldet sundhedscentre eller lign. - hvor man måler kolesteroltal og

blodsukker og giver kostvejledning uden, at det sker i en sammenhæng, hvor læger kommer

med en risikovurdering, vil være uden reel effekt folkesundheden. Erfaring med åbne

tilbud viser, at de, der ikke har det store behov, vil komme centret, mens de der vitterligt

har behovet vil blive væk ”

(Praktiserende Lægers Organisation 2004: 17).

Url’erne til Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden samt de

underliggende sider er umulige at memorere; adressen til oversigtssiden med Gentofte

kommunes forebyggelsestilbud er fx https://www.sundhed.dk/Profil.aspx?id=63744.921.

En måde at lette lægens hukommelse , er enten at lave brugervenlige url’er, en funktion

som findes i de fleste CMS systemer; eller at implementere funktionerne Føj til foretrukne

eller Anvend som startside websitet Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region

Hovedstaden. Funktioner som i form af underliggende scripts udfører den ønskede

handling, uden at lægen først skal undersøge, hvordan det gøres i den browserversion, han

anvender.

En enkel-søgefunktion, allokeret udelukkende til sundheds-og forebyggelsestilbuddene og

som alene søger i sundheds- og forebyggelsestilbuddenes metadata vil kunne give

målgruppen bedre søgeresultater, da precision vil blive høj og recall lav. En avanceret

41


søgefunktion, hvor lægen selv skal udvælge afgrænsninger inden søgningen sendes af sted,

vil optage for meget af den tid, som lægen til rådighed til hver konsultation.

4.3.2. Tunnel-princippet – guide brugeren frem til handling

Navigationssystemet Sundheds og forebyggelses – Region Hovedstaden guider allerede i

sin nuværende form lægen frem til oversigten over enten de kommunale eller regionale

sundheds- og forebyggelsestilbud, hvor han kan vælge mellem en række diagnosekategorier,

men herefter er det videre forløb overladt til lægen. Implementering af en

henvisningsfunktion, vil tydeliggøre, hvad det er systemet ønsker at få lægen til at udføre.

Når lægen har udpeget en diagnosekategori i oversigten over den gældende kommune

eller hospitals tilbud, får han i form af overskrift og resumé vist, hvilke mulige tilbud

kommunen eller hospitalet tilbyder inden for den gældende diagnose. Lægen bør her

præsenteres for muligheden for at henvise ved at kunne navigere videre til en

henvisningsformular. Muligheden illustreres grafisk i form af en knap ud for det enkelte

tilbud. Knappen linker til en henvisningsformular, som læger udfylder med de obligatoriske

data og afsender elektronisk til modtageren. Samtidig opdateres patientens journal

elektronisk med oplysninger om, at der er foretaget visitation. En forudsætning for at

kunne henvise dette trin, er dog, at overskrifterne de enkelte tilbud er prægnante,

hvilket stiller krav til, at overskriften tydeligt fortæller, hvad tilbuddets indhold er

(diætvejledning, motion etc.), og om tilbuddet er målrettet alle med diagnosen eller kun

udvalgte grupper. Ønsker lægen yderligere oplysninger inden henvisningen udføres, kan

han navigere videre til tilbuddet, hvor henvisningsfunktionen også er repræsenteret. Denne

mulighed kræver i lighed med webservices, som er omtalt under reduktion, et samspil

mellem leverandører af administrative IT systemer til almen praksis og sundhed.dk, men vil

også tydeliggøre regionens intention med websitet, dvs. at få læger i almen praksis til at

henvise til relevante patientrettede sundheds- og forebyggelsestilbud.

4.3.3. Skræddersyning – individuel tilpasning

En tilpasning af Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden til den enkelte

læges behov kan også forbedre formidlingen. Men tilpasningen skal ikke være betinget af

log in, som fx i bibliotek.dk, da tidsfaktoren igen er en væsentlig parameter i almen praksis.

En løsning baseret anvendelsen af cookies kan være en mulighed. Som eksempel kan

fremhæves dmi.dk, som forsiden spørger: Hvilken forside ønsker du at se, når du besøger

42


dmi.dk? Brugeren vælger sin forside, som computeren så fremover husker. I Sundheds- og

forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden ville det svare til, at computeren husker, at den

praktiserende læge fx har valgt Region Hovedstaden – Ballerup Kommune, hver gang

lægen åbner Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden. Løsningen er dog

mest velegnet til læger, som primært betjener patienter i en kommune.

Den nuværende navigation er opbygget i en hierarkisk struktur med geografien, som

udgangspunkt for navigeringen. Men brugertesten viser, at ikke alle læger foretrækker en

navigation med geografisk udgangspunkt. Flere testpersoner ville gerne begynde

navigationen med udgangspunkt i patientrettede diagnoser jf. deres forsøg at klikke

kategorierne i SOFT taksonomien forsiden af Sundheds- og forebyggelsestilbud Region

Hovedstaden. Navigation med udgangspunkt i den opgave som skal løses, bør derfor

tilgængeliggøres, således at det er den enkelte læges præferencer, som afgør hvorfra

navigationen tager sit udgangspunkt. Lægen vil dog stadig skulle bruge tre klik for at nå

frem til Sundheds- og forebyggelsestilbuddene i den gældende kommune eller det

gældende hospital.

4.3.4. Forslag - anvis relevante forslag til handling det rette tidspunkt

Undersøgelsen viser, at den praktiserende læge ofte overser muligheden for at søge efter

relevante tilbud under de regionale forebyggelsestilbud, hospitalstilbuddene, hvis der ikke

findes et kommunalt tilbud til den gældende patient. For at være sikker , at denne

mulighed ikke overses, kan teksten Fandt du ingen forebyggelsestilbud så tjek hospitalstilbuddene

sammen med et link til hospitalstilbuddene vises oversigten over den enkelte kommunes

tilbud, da det netop er i denne situation og dette tidspunkt, at lægen har behov for at

blive mindet om denne mulighed.

4.3.5. Overvågning og selvmonitorering

Overvågning handler om at holde øje med andre og selvmonitorering om at holde øje med

sig selv. Omkring Sundheds- og forebyggelsestilbud kan det dette princip anvendes ved at

lade systemet opsamler statistik omkring, hvor mange henvisninger til sundheds- og

forebyggelsestilbud, de enkelte læger i kommunen foretager og gøre statistikken tilgængelig

for lægerne, således at lægerne kan se, hvor mange henvisninger kollegaerne udfører og

sammenligne med antallet af egne henvisninger.

43


4.3.6. Betinget adfærd – belønning

Et beløb fx 50 kr. for hver gang lægen visiterer til et patientrettes forebyggelsestilbud kan

også være en måde at motivere lægen til at henvise flere patienter til

forebyggelsestilbuddene. Det kan dog diskuteres om denne form for belønning hører ind

under computeren som værktøj, men jeg mener, at det kan forsvares med, at computeren i

denne forbindelse medvirker til at opsamle statistik til brug for afregning af belønningen.

4.3.7. Sammenfatning af forslag til mulige forbedringer

I analysens anden del har jeg præsenteret en række løsningsforslag, struktureret efter de syv

designprincipper i Computeren som persuasivt værktøj. Kategoriseringen af de enkelte

løsningsforslag vil kunne diskuteres, fx kan det hævdes, at forslaget omkring

henvisningsfunktionen under Tunnel-princippet også kunne være anbragt under princippet

om Forslag – anvis relevante forslag til handling det rette tidspunkt. Det demonstrerer,

at de syv designprincipper ikke gensidigt udelukker hinanden.

I dette afsnit har jeg præsenteret en række muligheder til, hvordan persuasivt design kan

anvendes til at formidle sundheds- og forebyggelsestilbuddene websitet Sundheds- og

forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden til praktiserende læger i almen praksis. Jeg har

dog ikke anvist mulige løsningsforslag til, hvordan lægerne kan bibringes viden om

websitets eksistens. I såvel fokusgruppeinterview som i brugertest afslørede lægerne deres

manglende kendskab til såvel SOFT-portalen, som Sundheds-og forebyggelsestilbud

Region Hovedstaden. Dette problem kan ikke løses websitet, men en

fokusgruppedeltager foreslog, at regionen kunne informere om websitet sammen med

afregningen til lægen, for afregningen gennemgik alle alment praktiserende læger minutiøst.

Som beskrevet i afsnittet Afgrænsning er test af de enkelte forslag uden for dette speciale,

jeg skal dog endnu engang understrege, at testen er en forudsætning for at kunne vurdere

om de teoretiske antagelser om, hvad der kan skabe forbedringer, også i praksis skaber

forbedringer. Specialets samlede konklusioner opsummeres i den følgende konklusion.

44


Kapitel 5 - Konklusion og refleksion

5.1. Konklusion

På baggrund af min analyse af informationsadfærden hos praktiserende læger i almen

praksis konkluderer jeg, at alment praktiserende læger har et informationsbehov omkring

patientrettede sundheds- og forebyggelsestilbud, og at repræsentanter for målgruppen i

fokusgruppeinterview eksplicit udtrykker dette informationsbehov. Dette peger , at

websitet Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden er relevant for

målgruppen, men dette til trods har kun få repræsentanter fra målgruppen kendskab til

websitet, og de anvender derfor ikke Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region

Hovedstaden. Målgruppen udtrykker i fokusgruppeinterviewene, at den nuværende

informationsadfærd omkring patientrettede sundheds- og forebyggelsestilbud er præget af

anvendelsen af trykte pjecer og nyhedsbreve samt viden formidlet af kollegaer, og at

målgruppens informationsadfærd er virket af, at den praktiserende læge selv skal stå for

informationssøgningen, som skal finde sted under selve konsultationen med patienten, der

som standard er fastsat til ti min. alt inklusiv. Tidsfaktoren er derfor er et væsentligt vilkår,

der kan virke begrænsende målgruppens informationsadfærd.

I analysen af målgruppens faktiske interaktion med informationssystemet Sundheds- og

forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden baggrund af syv gennemførte brugertest med

repræsentanter for målgruppen konkluderes, at der er en række problemstillinger i

forbindelse målgruppens med interaktionen med det eksisterende website Sundheds- og

forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden. Analysen viser, at målgruppen oplever

vanskeligheder med at finde fra det overordnede website sundhed.dk til websitet Sundheds-

og forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden. Websitets hierarkiske opbyggede navigation

med geografisk udgangspunkt er ikke et logisk udgangspunkt for målgruppen, som

foretrækker at begynde navigationen med udgangspunkt i patientdiagnoser. Upræcis

navngivning af sundheds- og forebyggelsestilbuddene gør det vanskeligt for målgruppen at

vurdere tilbuddenes relevans, alene baggrund af tilbuddenes overskrifter, og målgruppen

må derfor undersøge selve tilbuddet for at kunne vurdere, om det er relevant i forhold til

patientens behov. De enkelte tilbud er som oftest meget tekstfyldte, hvilket bevirker, at den

alment praktiserende læge har vanskeligt ved umiddelbart at overskue, hvor i tilbuddet de

for ham relevante oplysninger omkring henvisningsprocedurer er placeret. Dette konflikter

45


med målgruppens adfærd som power-browsere. Websitets søgesystem udfører

fritekstsøgninger i hele sundhed.dk, recall-procenten er derfor høj, og tilsvarende er

precision lav, hvorfor målgruppen ofte oplever, at de ikke finder relevant information ved

anvendelse af søgesystemet, da deres power-browser adfærd gør, at det kun er den første

side i resultatlisten, som skimmes.

Med brug af persuasivt design angiver analysen en række løsningsforslag de

identificerede problemstillinger det eksisterende informationssystem Sundheds- og

forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden. Løsningsforslagene er udviklet baggrund af

identifikationen af målgruppens informationsadfærd, Region Hovedstadens intention med

websitet samt websitets kontekst og indhold. Websitet skal derfor understøtte såvel

målgruppens behov for hurtigt at kunne finde de i forhold til patienten relevante sundheds-

og forebyggelsestilbud, men også være et redskab til at styrke sundhedsfremme og

forebyggelse ved at give målgruppen de bedste faglige forudsætninger for at handle efter de

procedurer, der gælder for tilmelding og henvisning til sundheds- og forebyggelsestilbud.

Mine løsningsforslag er baseret alle syv persuasive designprincipper. For at gøre det så

enkelt for brugeren som muligt (reduktion) foreslås muligheden for at anvende webservices

mellem sundhed.dk og målgruppens administrative system, således at de relevante tilbud

for den gældende patient vises i lægens administrative system. Det vil også gøre det

lettere for målgruppen at interagere med informationssystemet, hvis websitet udelukkende

indeholdt navigationselementer tilhørende Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region

Hovedstaden. En mere fremtrædende placering af genvejen Find kort, anvendelse af

brugervenlige url’er og implementering af Føj til foretrukne og Anvend som startside vil gøre det

lettere for målgruppen hurtigere at finde frem til de relevante tilbud. Fjernelse af de

borgerrettede sundheds- og forebyggelsestilbud som pr. definition ikke kræver henvisning,

vil kunne give målgruppen et bedre overblik over de patientrettede sundheds- og

forebyggelsestilbud websitet. Og endelig vil en søgefunktion som udelukkende søger i

sundheds- og forebyggelsestilbuddenes metadata resultere i søgeresultater med højere

precision og lavere recall, og hermed vise flere relevante søgeresultater resultatlistens

første side og lette målgruppens informationssøgning. Med anvendelse af tunnelprincippet,

som handler om at guide brugeren frem til handling, foreslås implementering af en

henvisningsfunktion, så det bliver muligt at henvise enten udelukkende fra overskriften

46


det enkelte tilbud men også fra siden med selve tilbuddet. Denne funktion vil tydeliggøre

Region Hovedstadens intention med websitet, nemlig at virke til henvisning til sundheds-

og forebyggelsestilbud.

Brugertesten viste, at målgruppen ofte overså muligeden for at finde relevante

forebyggelsestilbud blandt hospitalsbuddene, hvis kommunen ikke havde et relevant tilbud

til den gældende patientgruppe. Med brug af princippet forslag – anvis relevante forslag

til handling, foreslås at teksten Fandt du ingen relevante forebyggelsestilbud, så tjek

hospitalstilbuddene, vises oversigtssiderne indeholdende de kommunale tilbud.

Tilpasning - skræddersyning af websitet Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region

Hovedstaden til den enkelte lægens behov kan muliggøres ved anvendelse af cookies, så

lægens internetbrowser husker, hvilken kommunes tilbud websitet Sundheds- og

forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden skal åbne med.

Overvågning og selvmonitorering kan ske ved at lade systemet indsamle statistik for

antallet af foretagne henvisninger. Dette vil give mulighed for lægen både at overvåge sin

egen adfærd, men også sine kollegaers, under forudsætning af, at statistikken er tilgængelig.

Dette ville også tydeliggøre Region Hovedstadens hensigt med websitet overfor

målgruppen.

Endelig kan princippet betinget adfærd bringes i anvendelse ved at belønne lægen med et

ekstra honorar for hver henvisning, han foretager digitalt. Det kan dog diskuteres om

denne anvendelse hører under computeren som persuasivt redskab, da det ikke er

computeren, som belønner, men den alene anvendes til opsamling af statistik med henblik

afregningen.

Jeg har i dette speciale afgrænset mig fra at teste de opstillede løsningsforslag med henblik

at klarlægge om forslagene løser de oprindelige problemstillinger, og i så fald i

tilfredsstillende grad og uden at skabe nye problemer. Jeg vil dog afslutningsvis endnu

engang pointere vigtigheden af at teste, om løsningsforslagene har den ønskede effekt både

med henvisning til den teoretiske rammes trial and error tilgang til persuasivt design, og til

at fokus skal være det der virker (henvisning) samt af hensyn til hensigtsmæssig

anvendelse af offentlige midler.

Afslutningsvis vil jeg præcisere, at websitet Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region

Hovedstaden i sin nuværende form har to yderligere målgrupper udover de alment

47


praktiserende læger: Borgere og andre sundhedsprofessionelle. Dette speciale har alene haft

fokus målgruppen alment praktiserende læger, og løsningerne er foreslået udelukkende

med henblik denne målgruppe. Hvis fokus havde været en af de to øvrige

målgrupper, ville løsningsforslagene muligvis have været andre. Det vil være nødvendigt at

undersøge, hvordan de i specialet præsenterede løsningsforslag rettet mod målgruppen

alment praktiserende læger virker, de to øvrige målgruppers anvendelse af websitet.

Dette leder frem til en diskussion af, hvilke udfordringer der er, ved at have et

informationssystem med flere forskellige målgrupper. Er det muligt, at et

informationssystem kan understøtte tre forskellige målgrupper? Og hvilke implikationer har

dette for design af informationssystemet?

5.2. Refleksion – Persuasivt design endnu et buzzword?

Persuasivt design lægger sig til rækken af teorier om systemdesign, men er persuasivt design

bare et nyt buzzword inden for systemdesignteorier, eller har persuasivt design en

berettigelse sammen med fx user-centered design og usability. Med andre ord, bidrager

teorien om persuasive teknologier med nye perspektiver inden for systemdesign?

Det er min vurdering, at teorien om persuasive teknologier bidrager med et nyt aspekt til

design af informationssystemer, herunder websites. Siden 1990’erne har design af

informationssystemer haft fokus brugeren og dennes kontekst. Men med etableringen af

forskningsfeltet Persuasive teknologier er der tilføjet et nyt perspektiv til

informationssystemdesign, nemlig virksomhedens/organisationens intention med

informationssystemet: Hvad er det virksomheden vil have brugeren til? Det er med

anvendelsen af persuasive teknologier derfor ikke kun centralt, hvordan bruger interagerer

med websitet, men også om brugeren formår at gennemføre de handlinger, som er

formålet med websitet og baggrunden for, at en virksomhed/organisation har oprettet

websitet. Dermed er formålet med websitet kommet i fokus sammen med brugeren.

Analysen i dette speciale viser, at formålet med Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region

Hovedstaden ikke opnås af målgruppen alment praktiserende læger, der burde anvende

websitet, hvorfor der i specialet lægges op til mulige løsninger, der kan få læger i almen

praksis til at opnå det, som organisationen har som intention med Sundheds- og

forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden. Hermed spiller formålet med websitet og fokus

brugeren (alment praktiserende læger) sammen i løsningen af problemstillinger ved det

48


eksisterende design. Det er min vurdering, at de mest effektive informationssystemer ikke

opnås med et ensidigt fokus hverken brugeren eller organisationens intension, men ved

at fokusere både brugerens behov, systemets usability og organisationens hensigt med

websitet. Derfor mener jeg, at teorien om persuasive teknologier bidrager med et nyt

perspektiv udvikling af informationssystemer, herunder websites, i forhold til de

eksisterende teorier området, og at man med fordel kan anvende persuasivt design i

informationssystemdesign, da det komplimenterer de eksisterende user-centered teorier.

49


Litteratur

Andrews, J.E., Pearce, K.A., Ireson, C., Love, M.M. (2005). Information-seeking behaviors

of practitioners in a primary care practice-based research network (PBRN). Journal of

Medical Library Association; 93(2), 206–212.

Aristoteles (1996). Retorik. København: Museum Tusculanum.

Bentzen, N. (2003). Diagnosekoder i almen praksis. Ugeskrift for læger, Ugeskrift for Læger

265(43), 4095

Bystrøm, K. & Järvelin, K. (1995). Task complexity affects information seeking and use.

Information Processing & Management 31, 191-213. Lokaliseret den 27. november 2010

http://kastanja.uta.fi/tutkimus/fire/archive/KB20.pdf

Case. D.O. (2008). Looking for information. A survey of research on information seeking, needs, and

behaviour. (2nd ed.). Bingley: Emerald.

Fisher, K.E., Erdelez, S. & McKechnie, L.E.F. (Eds.) (2005). Theories of information behaviour.

Medford, N.J.: Published for the American Society for Information Science and

Technology by Information Today.

Flyvbjerg, B. (1996). Rationalitet og magt. København: Akademisk Forlag

Fogg, B.J. (1997). Captology: The study of computers as persuasive technologies. I:

Extended abstracts on Human factors in computing systems: looking to the future. Proceedings of the CHI

97 Conference on Human Factors in Computing Systems, Atlanta, Georgia, March 22-27. (129).

Lokaliseret den 23. oktober 2010 http://old.sigchi.org/chi97/proceedings/sig/bjf.htm.

Fogg, B.J. (2003). Persuasive technology: using computers to change what we think and do. San

Francisco: Morgan Kaufmann.

50


Fogg, B.J. (2009b). A behavior model for persuasive Design. I: Persuasive '09: Proceedings of

the 4th International Conference on Persuasive Technology, Claremont, California, April 26-29 (1-6).

Lokaliseret den 15. september 2010 http://www.bjfogg.com/design_files/page8_1.pdf.

Forebyggelseskommissionen (2009). Vi kan leve længere og sundere: Forebyggelseskommissionens

anbefalinger til en styrket forebyggende indsats. København: Forebyggelseskommissionen

Gorman, P.N. (1995): Information needs of Physicians. Journal of the American Society for

Information Science, 46(10), 729-736

Ingwersen, P. & Järvelin, K. (2005). The turn: integration of information seeking and retrial in

context. Dordrect: Springer.

Kvale, K. & Brinkmann, S. (2009). Interview. Introduktion til et håndværk. (2. udg.).

København: Hans Reitzel.

Leckie, G., Pettigrew, K. & Sylvain, C. (1996). Modeling the information seeking of

professionals: a general model derived from research on engineers, health care

professionals and lawyers. Library Quarterly, 66(2), 161-193.

Lykke, M. (2007). Effektiv informationssøgning i digitale forvaltningssystemer. I: L.

Emerek & B. Christensen (red), Forskning i biblioteker = Library Research (s. 21-23).

København: Danmarks Biblioteksskole.

Lykke, M. (2009). Persuasive design principles: means to improve the use of information organization and

search features in Web site information architecture. Lokaliseret den 18. november 2010

http://forskning.iva.dk/files/30769221/MLN_SIGCR2009.pdf.

Morville, P. & Rosenfeld, L. (2007). Information Architecture for the World Wide Web. (3rd ed.).

Sebastopol, CA: O’Reilly.

Pertou, M.E. & Dahl Iversen, S. (2009). Persuasivt Design i retorisk perspektiv.

RhetoricaScandinavica, 49/50, 126-141.

51


Praktiserende Lægers Organisation (2004). Familielægen – dit lokale sundhedstilbud.

København: Praktiserende Lægers Organisation.

Regeringen (2002). Sund hele livet – de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10.

København: Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Lokaliseret den 8.12. 2010

http://www.folkesundhed.dk/media/sundhelelivet.pdf.

Region Hovedstaden (2009). Dagsorden Sundhedskoordinationsudvalget, mandag den 26. januar.

Lokaliseret den 18. november 2010

http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/F5EA6DE8-281D-4984-9406-

A0E23DFB8688/0/Dagsorden_ENDELIGII26012009.pdf.

Region Hovedstaden (2010, 14. september). Region Hovedstadens kronikerprogram. Projekt nr. :

7 videreudvikling af den fælles kommunale/regionale hjemmeside med sundheds- og forebyggelsestilbud

sundhed.dk – SOFT. Lokaliseret den 4.12.2010

http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/1A438F15-3A72-46B9-A415-

36C51C5B98CF/0/Faktaark07.pdf.

sundhed.dk (2009, 21. oktober). Premiere nyt overblik over offentlige sundheds- og

forebyggelsestilbud. Lokaliseret den 18. november 2010

https://www.sundhed.dk/Artikel.aspx?id=66636.1012.

sundhed.dk (2010, februar). Skabelon for beskrivelse af regionale og kommunale sundheds- og

forebyggelsestilbud. Lokaliseret den 8. december 2010

http://www.regionh.dk/menu/sundhedOghospitaler/Kommunesamarbejde/Sundhedsaft

aler/Forebyggelsesportal/Skabelon/

sundhed.dk (2010a, februar). Vejledning til inddatering – sundheds- og forebyggelsestilbud

sundhed.dk. Lokaliseret den 8. december 2010

http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/44A95180-9396-44C2-8E08-

C4D02E7642B9/0/Vejledning_til_inddatering_i_TeamSite_1_2.pdf

52


Sundhedsstyrelsen (2009). Regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til Sundhedslovens § 119,

stk. 3. København: Sundhedsstyrelsen. Lokaliseret internettet den 12. november 2010

http://www.sst.dk/publ/Publ2009/CFF/Regional_forebyggelse/Regionernes_forebyggels

esopgaver.pdf.

Sundhedsstyrelsen (2009a). Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen – en vejledning til

Sundhedslovens § 119 stk. 1 og 2. København: Sundhedsstyrelsen. Lokaliseret internettet

den 12. november 2010

http://www.sst.dk/publ/Publ2007/CFF/Kommune/Sufremikom_pf119.pdf.

Vakkari, P. (2005). Task-based information searching. Annual Review of Information Science and

Technology. 36 (1), 413-464.

Verhoeven, A.A.H. (1999). Information-seeking by general practitioners. Groningen: University of

Groningen. Lokaliseret den 10. november 2010

http://dissertations.ub.rug.nl/FILES/faculties/medicine/1999/a.a.h.verhoeven/thesis.pdf.

Wilson, T.D. (1999). Models in information behaviour research. Journal of Documentation, 55

(2), 249-270.

53


Bilag

Oversigt over bilag

Bilag 1: Fokusgruppe interview 1

Bilag 2: Fokusgruppeinterview2

Bilag 3: Skabelon til beskrivelse af kommunale og regionale sundheds- og

forebyggelsestilbud

Bilag 4: Interviewguide til fokusgrupper - SOFT

Bilag 5: Opgaver til test af SOFT hjemmesiden

54

More magazines by this user
Similar magazines