Persuasivt design på sundhed.dk - Forskning - IVA

MASTERSPECIALE
PERSUASIVT DESIGN PÅ SUNDHED.DK
Det Informationsvidenskabelige Akademi
Masteruddannelsen I Informationsvidenskab
Udarbejdet af: Pernille Saul
Vejleder: Marianne Lykke
December 2010

Abstract
Dette masterspeciale undersøger, hvordan persuasivt design kan anvendes til at formidle
Region Hovedstadens sundheds- og forebyggelsestilbud på websitet Sundheds- og
forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden for målgruppen alment praktiserende læger.
På baggrund af teorier om informationsadfærd og informationsarkitektur samt anvendt
empiri i form af fokusgruppeinterviews og brugertest identificeres de alment praktiserende
lægers informationsbehov samt problemstillinger i forbindelse med deres interaktion med
websitet Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden. Læger i almen praksis
udtrykker eksplicit et informationsbehov omkring patientrettede sundheds- og
forebyggelsestilbud, men er begrænset af manglende tid til informationssøgning samt af en
række problemstilling i interaktionen med websitet Sundheds- og forebyggelsestilbud –
Region Hovedstaden i form af problemer med navigationssystemet, navngivningen,
søgesystemet og måden indholdet i sundheds- og forebyggelsestilbuddene er præsenteret
på. Med udgangspunkt i teorien Persuasive teknologier foreslår specialet en række
teoretiske funderede løsningsforslag som bl.a. webservices, henvisningsfunktion, task-
baseret navigation, søgefunktionalitet allokeret til sundheds- og forebyggelsestilbud og
mulighed for at vælge egen forside.
2

Indholdsfortegnelse
Abstract ........................................................................................................................ 1
Kapitel 1 - Indledning .................................................................................................. 5
1.1. Problemformulering ............................................................................................................. 6
1.2. Specialets opbygning............................................................................................................. 7
1.3. Afgrænsning ........................................................................................................................... 8
Kapitel 2 - Teoretisk ramme ........................................................................................ 9
2.1. Persuasive teknologier .......................................................................................................... 9
2.1.1. Terminologi – persuasive teknologier ........................................................................ 9
2.1.2. Forskningsfeltet om persuasive teknologier .............................................................. 9
2.1.3. Persuasion ..................................................................................................................... 11
2.1.4. Computerens fordele og den funktionelle triade .................................................... 12
2.1.5. Computeren som persuasivt værktøj ........................................................................ 13
2.1.6. Etik og persuasive teknologier .................................................................................. 14
2.1.7. Teorikritik ..................................................................................................................... 14
2.2. Informationsadfærd ............................................................................................................ 15
2.2.1. Informationssøgemodel ............................................................................................. 16
2.2.2. Informationsbehov ..................................................................................................... 17
2.2.3. Informationstyper ....................................................................................................... 18
2.3. Informationsarkitektur ....................................................................................................... 19
Kapitel 3 - Metode ...................................................................................................... 21
3.1. Baggrund for case ............................................................................................................... 21
3.1.1. Sundheds- og forebyggelsestilbud ............................................................................. 23
3.2. Beskrivelse af informationsarkitekturen på Sundheds- og forebyggelsestilbud –
Region Hovedstaden .................................................................................................................. 24
3.2.1. Organisationssystemet ................................................................................................ 24
3.2.2. Labelsystemet ............................................................................................................... 25
3.2.3. Navigationssystemet ................................................................................................... 26
3.2.4. Søgesystemet ................................................................................................................ 26
3.2.5. Indholdet på Sundheds- og forebyggelsestilbud - Region Hovedstaden ............ 27
3.3. Empiri ................................................................................................................................... 30
3.3.1. Fokusgruppeinterview ................................................................................................ 30
3.3.2. Brugertest...................................................................................................................... 31
3.3.3. Validering ...................................................................................................................... 31
Kapitel 4 - Analyse ..................................................................................................... 33
4.1. Praktiserende lægers informationsadfærd ........................................................................ 33
4.1.1. Praktiserende lægers viden og informationsbehov ................................................. 33
3

4.1.2. Lægernes krav til informationsindholdet ................................................................. 35
4.1.3. Lægernes krav til informationssystemet ................................................................... 36
4.1.4. Supplerende om målgruppens informationsadfærd ............................................... 36
4.2. Målgruppens interaktion med informationssystemet .................................................... 37
4.2.1. Navigationssystemet ................................................................................................... 37
4.2.2. Navngivningen ............................................................................................................. 38
4.2.3. Søgesystemet ................................................................................................................ 38
4.2.4. Indholdet i sundheds- og forebyggelsestilbuddene ................................................ 38
4.2.5. Andet ............................................................................................................................. 38
4.2.6. Sammenfatning af målgruppens informationsadfærd og interaktion med
informationssystemet ............................................................................................................ 38
4.3. Forslag til mulige forbedringer af Sundheds- og forebyggelsestilbud Region
Hovedstaden med brug af persuasivt design .......................................................................... 39
4.3.1. Reduktion - gør det så enkelt som muligt for brugeren ........................................ 40
4.3.2. Tunnel-princippet – guide brugeren frem til handling .......................................... 42
4.3.3. Skræddersyning – individuel tilpasning .................................................................... 42
4.3.4. Forslag - anvis relevante forslag til handling på det rette tidspunkt .................... 43
4.3.5. Overvågning og selvmonitorering ............................................................................ 43
4.3.6. Betinget adfærd – belønning ...................................................................................... 44
4.3.7. Sammenfatning af forslag til mulige forbedringer .................................................. 44
Kapitel 5 - Konklusion og refleksion ......................................................................... 45
5.1. Konklusion ........................................................................................................................... 45
5.2. Refleksion – Persuasivt design endnu et buzzword? ..................................................... 48
Litteratur .................................................................................................................... 50
Bilag ........................................................................................................................... 54
4

Kapitel 1 - Indledning
Persuasive Technology er relativt nyt, tværvidenskabeligt forskningsområde, som
kombinerer elementer fra Human-Computer-Interaction, socialpsykologi og retorik.
Forskningsfeltet er grundlagt af B.J. Fogg i slutningen af 1990’erne og har fokus på,
hvordan interaktive computerteknologier kan påvirke folks holdninger og adfærd (Fogg
2003: 1).
Inspireret af Fogg har informationsvidenskaben i de senere år afprøvet, om
implementeringen af en række persuasive designprincipper anvendt på websiders
informationsarkitektur kan forbedre informationsformidlingen (Lykke 2009).
Gennem de sidste ti år er der sket en opprioritering af forebyggelse- og sundhedsfremme i
Danmark, hvilket bl.a. kan iagttages ved, at skiftende regeringer har iværksat omfattende
handleplaner 1 rettet mod forbedringer af folkesundheden. Med Sundhedsloven i 2005 og
Strukturreformen i 2007 er organiseringen af det sundhedsfremmende område ændret.
Kommunerne har fået ansvaret for den borgerrettede forebyggelse, og kommunerne skal
medvirke til at sikre, at sygdomme og ulykker ikke opstår hos borgerne. Den patientrettede
forebyggelse et delt ansvar mellem region og kommuner (Sundhedsstyrelsen 2009: 5).
Praktiserende læger spiller en stor rolle i den patientrettede forebyggelse, da det oftest er
dem, som skal foretage visitationen til den patientrettede forebyggelse. Det er derfor af stor
betydning for forebyggelsesindsatsen, at de praktiserende læger har kendskab til
forebyggelsestilbuddene i patientens bopælskommune (Sundhedsstyrelsen 2009: 20).
Med henblik på at give primært de praktiserende læger en samlet og let tilgængelig digital
adgang til opdateret information om kommunale sundhedstilbud- og forebyggelsestilbud
lancerede Region Hovedstaden i samarbejde med kommunerne i Region Hovedstaden og
den fælles offentlige sundhedsportal, sundhed.dk, i efteråret 2009, portalen Sundheds- og
forebyggelsestilbud - Region Hovedstaden på sundhed.dk (Region Hovedstaden 2009: 12ff;
sundhed.dk, 21. oktober).
Undersøgelser af praktiserende lægers informationssøgning viser, at praktiserende læger
finder det for vanskeligt og for tidskrævende at finde præcis, relevant information (Covell
1 Regeringens folkesundhedsprogram 1999-2008; Sund hele livet – de nationale mål og strategier for
folkesundheden 2002-10; Sundhedspakke 2009.
5

1985: 598; Ely et al. 2002: 3; Andrew et al. 2005: 209; Lykke 2007: 22). Tilsvarende
udtrykkes i en række fokusgruppeinterviews og brugertest med praktiserende læger
omkring sundhed.dk’s sundheds- og forebyggelsesportal SOFT, foretaget i efteråret 2010 af
Enheden for Brugerundersøgelser i Region Hovedstaden for Region Hovedstadens Enhed
for Kommunesamarbejde (bilag 1 &2).
Dette masterspeciale 2 har til formål at se på mulighederne for at anvende en række
persuasive strategier på Sundheds- og forebyggelsesportalen SOFT på sundhed.dk, således
at lægerne i almen praksis hurtigt og nemt kan finde de relevante sundheds- og
forebyggelsestilbud og hermed gøre det lettere for dem at visitere patienter til relevante
sundheds- og forebyggelsestilbud via Sundheds- og forebyggelsesportalen.
1.1. Problemformulering
Specialets problemformulering lyder:
Hvordan kan persuasivt design anvendes til at formidle Region Hovedstadens sundheds- og
forebyggelsestilbud på websitet Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden under sundhed.dk til
læger i almen praksis?
I specialet arbejdes med:
- Målgruppens (læger i almen praksis) informationsadfærd.
- En karakteristik af den nuværende informationsarkitektur på Sundheds- og
forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden.
- Indholdet på Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden.
- Om informationsarkitekturen på Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region
Hovedstaden svarer til målgruppens informationsbehov og søgeadfærd?
- Mulighederne for anvendelse af persuasive strategier i formidlingen af sundheds- og
forebyggelsestilbuddene på Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region
Hovedstaden på baggrund af ovenstående.
Når der i specialet henvises til websitet eller informationssystemet, henvises til Sundheds-
og forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden.
2 Fremadrettet anvendes betegnelsen ”speciale”.
6

1.2. Specialets opbygning
Specialet indledes med et teorikapitel, hvori jeg beskriver specialets overordnede teoretiske
ramme, de persuasive teknologier. I teorikapitlet gennemgås også teorier om
informationsadfærd og informationsarkitektur. Teorier om informationsadfærd anvendes til
at beskrive målgruppens faktiske informationsadfærd ved informationssøgning på
Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden og medtages i specialet, fordi det
er nødvendigt at kende målgruppens søgeadfærd, for at kunne designe det mest
hensigtsmæssige informationssystem til målgruppen. Teorien om informationsarkitektur
anvender jeg til en forståelse af den eksisterende informationsarkitektur på websitet
Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden i casebeskrivelsen og i analysen.
Efter teorikapitlet følger et metodekapitel. I metodekapitlet beskrives casen, herunder
baggrunden for websitet og dets eksisterende informationsarkitektur. I metodekapitlet
præsenteres også det i specialet anvendte empiri, der består af fokusgruppeinterviews og
brugertest med repræsentanter for målgruppen. Empiriens tilvirkning samt fordele og
ulemper ved fokusgrupper og brugertest gennemgås.
Specialets analyse følger efter teori- og metodekapitlet. Analysen falder i to dele. I analysens
første del anvendes fokusgruppeinterviews til at analysere målgruppens informationsadfærd
og brugertest til at afdække målgruppens interaktion med det eksisterende website. På
baggrund af identifikationen af målgruppens informationsadfærd og interaktionen med
websitet identificeres mulige problemstillinger ved det eksisterende website. I analysens
anden del diskuteres forskellige teoretiske løsninger på de identificerede problemstillinger
med udgangspunkt i teorien om persuasive teknologier.
Specialet afsluttes med en samlet konklusion af målgruppens informationsadfærd, hvordan
det eksisterende website faciliterer målgruppens informationssøgning på websitet, og
hvordan de identificerede problemstillinger kan løses ved anvendelse af persuasive
designprincipper. Konklusionen efterfølges af en kort refleksion af, om persuasivt design er
endnu et buzzword, eller om teorien har en berettigelse blandt øvrige teorier om
informationssystemdesign.
7

1.3. Afgrænsning
Målgruppen for Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden er både
praktiserende læger og sundhedsprofessionelle fra almen praksis, det sundhedsfaglige
personale fra hospitalsvæsenet og borgere. Dette speciale vil dog alene fokusere på
målgruppen praktiserende læger i almen praksis. SOFT 3 -portalen indeholder en regionsvis
samlet oversigt over kommuner og hospitalers sundheds- og forebyggelsestilbud, specialet
er centreret omkring Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden og med
hovedvægten på kommunernes patientrettede sundheds- og forebyggelsestilbud.
Tirsdag den 14. december implementerede sundhed.dk en søgefunktion, som gør det
muligt udelukkende at foretage søgninger i sundheds- og forebyggelsestilbud.
Søgefunktionen er tilgængelig fra forsiden af SOFT og i Avanceret søgning på sundhed.dk.
Specialets beskrivelse af søgefunktionaliteten er baseret på websitets funktionalitet og
design i perioden 26. oktober til 13. december 2010.
Specialet foretager en evaluering af det eksisterende website på baggrund af
fokusgruppeinterviews og brugertest med repræsentanter for målgruppen læger i almen
praksis.. På baggrund af fokusgruppeinterview og brugertest identificeres målgruppens
informationsadfærd samt problemstillinger ved målgruppens anvendelse af det eksisterende
website. Med dette som udgangspunkt opstilles mulige løsningsforslag på de identificerede
problemstillinger på baggrund af persuasive designprincipper. Identifikationen af mulige
problemer med det eksisterende website og de deraf følgende løsningsforslag funderet i
persuasivt design bør ideelt set følges op med en test af, hvorvidt de foreslåede
forbedringer, løser de oprindelige problematikker, og om de evt. skaber nye problemer for
brugerne. I dette speciale afgrænser jeg mig fra at teste de teoretiske løsningsforslag i
praksis, pga. udfordringer ved at rekrutterede testdeltagere fra målgruppen samt specialets
sidemæssige og tidsmæssige begrænsning. Jeg vil på trods af, at jeg afgrænser mig fra test af
løsningsforslag pointere, at jeg mener testen er særdeles relevant for at undersøge, om de
teoretiske antagelser om, hvad der kan skabe en forbedring, i praksis skaber en forbedring
for brugeren. Testen af løsningsforslag kan afdække, om ændringerne skaber værdi for
målgruppen læger i almen praksis, hvilke ændringer, der skaber den største værdi, og testen
3 SOFT er et akronym for Sundheds- og forebyggelsestilbud
8

kan bruges til at legitimere anvendelsen af offentlige midler til ændring af websitet, da
ændringernes effekt er bevist.
Kapitel 2 - Teoretisk ramme
I dette kapitel gennemgås specialets teoretiske ramme: Persuasive teknologier,
informationsadfærd og informationsarkitektur. Persuasive teknologier indledes med et
afsnit om terminologi.
2.1. Persuasive teknologier
2.1.1. Terminologi – persuasive teknologier
En gennemgang af litteraturen om persuasive teknologier og persuasivt design
demonstrerer, at der findes divergerende opfattelser af, hvordan begreberne persuasive
technology og persuasive design forholder sig til hinanden. Fogg (2003: 5) definerer
persuasive technology som en disciplin, som fokuserer på ”design, research and analysis of
interactive computing products created for the purpose of changing people’s attitudes or behaviours” og
opfatter hermed persuasive design som et af aspekterne i persuasive technology. Pertou og
Dahl Iversen (2009: 127) anvender persuasive design og persuasive technology synonymt,
men vælger i øvrigt at bruge begrebet persuasive design. I mit speciale anvendes persuasivt
design (persuasive design) om de principper og strategier, som kan bringes i anvendelse,
når man vil designe interaktive computersystemer, som har til formål at påvirke folks
holdninger og adfærd.
Direkte oversat betyder det engelske udtryk persuasive design overtalende design. I dette
speciale følger jeg Aalborg Universitet, som anvender den danske form persuasivt design
for det engelske begreb persuasive design (Pertou & Dahl Iversen 2009: 126), da de danske
oversættelser af persuasive (overtalende, overbevisende, påvirkende), hver især er for
snævre, eftersom det engelske ord persuasion dækker hele spektret fra det motiverende til
det manipulerende. Begrebet persuasive technology har jeg valgt at oversætte til det danske
persuasive teknologier.
2.1.2. Forskningsfeltet om persuasive teknologier
Forskningsfeltet persuasive teknologier har fokus på, hvordan menneskelige holdninger og
adfærd kan påvirkes gennem interaktive computerteknologier. Persuasive teknologier er et
9

elativt nyt, tværvidenskabeligt forskningsområde, som blev etableret i slutningen af
1990’erne. Grundlæggelsen krediteres forskeren B.J. Fogg, Stanford University (Fogg 1997:
129) for, og feltet fik for alvor sit gennembrud med udgivelsen af bogen Persuasive Technology
– Using Computers to Change what we Think and Do. Persuasive technology eller captology 4 ,
som Fogg har navngivet forskningsfeltet, kombinerer elementer fra hver af de to de
videnskabelige discipliner datalogi og psykologi, og er spændingsfeltet, hvor disse to
discipliner forenes. Captology har fokus på, hvordan computerteknologier kan anvendes til
at ændre vores adfærd og holdninger i en bestemt retning. Fogg definerer captology
således:
”Captology focuses on the design, research, and analysis of interactive comptuting products
created for the purpose of changing people’s attitudes or behaviours”
(Fogg 2003: 5).
Figur 1: Captology - krydsfeltet mellem datalogi og psykologi (gengivet efter Fogg 2003: 5)
Fra datalogien er det primært fagområdet Human-Computer-Interaktion (HCI), som
bidrager med det ene store teoretiske grundlag til captology. HCI opstod i 1980’erne i takt
med masseanvendelsen af pc’en og beskæftiger sig med den generelle forståelse af
samspillet mellem menneske og maskine med henblik på at opnå den perfekte interaktion
mellem bruger og computer ved hjælp af bl.a. brugergrænseflader og ergonomi, og HCI
relaterer sig derfor også til fagområdet usability.
Fra psykologien leverer socialpsykologien det andet store teoretiske fundament til
captology. Socialpsykologien opstod omkring år 1900 og studerer forholdet mellem
4 Captology er et akronym for computers as persuasive technologies.
10

individet og dets sociale omgivelser. Vigtige begreber i socialpsykologien er rolle, normer,
holdning, gruppe, attribution, organisation og institution.
2.1.3. Persuasion
Det grundlæggende begreb i persuasive teknologier er persuasion, som Fogg definerer som
et forsøg på at ændre folks holdninger og adfærd eller begge dele uden brug af tvang eller
bedrag (Fogg 2003: 15). Begrebet persuasio (græsk Peitho) har rødder tilbage til den græske
mytologi, hvor Peitho var gudinde for overtalelse. Aristoteles (384 -322 f.Kr.) anskuede
persuasio som formålet med retorikken: ”det er retorikkens opgave at finde såvel det overbevisende
(to pithanón) frem som det, der synes overbevisende …” (Aristoteles 1996: 33). Samme funktion har
persuasion i persuasive teknologier, hvorfor den klassiske retorik i de senere år også
bidraget med et teoretisk afsæt til persuasive teknologier (Pertou & Dahl Iversen 2009: 127;
Kjær Kristensen & Hasle 2007: 307ff).
Persuasive teknologier beskæftiger sig med den persuasion, som sker i samspillet mellem
bruger og interaktive computersystemer – og ikke via computeren (Fogg 2003: 16). Et
vigtigt element i persuasive teknologier er, at persuasionen er med fortsæt og designet ind i
det interaktive computersystem. Der er ikke tale om utilsigtede effekter, men om en klar,
bevidst intention om at påvirke eller ændre brugerens adfærd i en bestemt retning (Fogg
2003: 17).
Forudsætningen for, at de interaktive teknologier kan være persuasive, er, at de fremstår
som troværdige. Fogg definerer troværdighed (credibility) som ”a perceived quality that has
two dimensions: trustworthiness and expertise” og opstiller dette regnestykke (Fogg 2003:
122ff):
Figur 2: Foggs formel for troværdighed (Fogg 2003: 123)
Fogg opererer med persuasion på to planer: mikroplanet og makroplanet. Persuasion på
makroplan (macrosuasion) er, når et produkt udelukkende eksisterer med det formål at
11

påvirke til en bestemt holdning eller adfærd – dvs. persuasionen er hovedformålet.
Persuasion på mikroplan (microsuasion) er, når persuasionen kun er en del af et større
formål (Fogg 2003: 17).
2.1.4. Computerens fordele og den funktionelle triade
Persuasion på skrift og i tale har i mange år været anvendt inden for en lang række områder
som marketing, politiske kampagner etc. Computeren er dog både mennesker og de trykte
massemedier langt overlegen, når det gælder om at påvirke folk til at ændre holdninger og
adfærd. Den er vedholdende, den lader dig være anonym, den kan håndtere store mængder
data, den er multimodal, den kan nå mange mennesker, den kan være overalt (Fogg 2003:
7-11). Ifølge Fogg kan computeren være persuasiv på forskellige måder, afhængig af
hvilken rolle computeren indtager i interaktionen med brugeren. Fogg opererer med
computerens tre roller, som han samler i konceptet den funktionelle triade (Fogg 2003: 23
ff).
Computerens tre roller:
1. et medie (media); udøver persuasion gennem simulation, fx babysimulatoren.
2. en social aktør (social actor); udøver persuasion ved at rose, belønne, coache, give
feed-back, fx pulsur med indbygget coach-funktion.
3. et værktøj (tool); udøver persuasion ved at lette, guide, beregne, fx ved at hjælpe
brugeren til at løse opgaver på en mere enkel måde, fx 1-Click Ordering på
Amazon.com.
Figur 3: Fogg’s funktionelle triade (Fogg 2003: 25)
12

I praksis er computeren ofte et miks af de tre roller (Fogg 2003: 24); den funktionelle triade
skal derfor ses som en model rettet mod designere af persuasive teknologier og mod dem,
som ønsker at forstå, hvordan computere kan være persuasive (Fogg 2003: 28).
2.1.5. Computeren som persuasivt værktøj
Computeren som persuasivt værktøj har til formål at ændre brugerens adfærd eller
holdninger ved at gøre det lettere for brugeren at gennemføre bestemte opgaver. Fogg
opererer med syv designprincipper, som kan gøre computeren til et persuasivt værktøj.
(Fogg 2003: 32ff):
1. Reduktion – at designe så enkelt som muligt, så brugeren let kan udføre den
ønskede handling, fx Googles søgeside
2. Tunnel-princippet – at guide brugeren gennem systemet ad en bestemt rute, fx
igennem installationen af softwareprogrammer, hvor brugeren guides via en
række dialogbokse, hvor det er muligt selv at bestemme, men hvor det er mest
hensigtsmæssigt bare at følge default, som er at klikke på knappen Next .
3. Skræddersyning – dvs. individuel tilpasning af den interaktive teknologi, fx Min
Profil i bibliotek.dk, hvor det er muligt at tilpasse bibliotek.dk til egne behov.
4. Forslag – at anvise relevante forslag til handling på det rette tidspunkt, i den
klassiske retorik kendt under begrebet kairos. Timingen er altafgørende i denne
strategi. Anvendes fx på Amazon.com, hvor kunden, efter at have tilføjet et
produkt i indkøbskurven, tilbydes at købe ekstra produkter til en favorabel pris.
5. Selv-monitorering – dvs. computerteknologier som giver brugeren mulighed for
at kontrollere sig selv. Et eksempel på selv-monitorering kan være en
skridttæller, som hjælper brugeren med at kontrollere, at de 10.000 daglige
skridt nås.
6. Overvågning – dvs. teknologier som holder øje med andres adfærd og udnytter
det princip, at vi er meget modtagelige for at handle anderledes, når vi ved, at vi
overvåges. Alka Boksen er et eksempel på dette princip. Bilister som har
installeret boksen betaler langt mindre i bilforsikring mod at lade boksen
overvåge, at fartgrænserne overholdes. I tilfælde af uheld, udleveres boksen til
forsikringsselskabet, som forhøjer selvrisikoen betragteligt, hvis fartgrænsen er
overskredet i ulykkesøjeblikket.
13

7. Betinget adfærd – bygger på adfærdsforskeren B.F. Skinners princip om, at
adfærd og holdninger kan ændres ved brug af belønning. Betinget adfærd er fx
også anvendt i Alka Boksen: bilisten belønnes med billigere bilforsikring, hvis
fartgrænserne ikke overskrides. Princippet om belønning anvendes også i
computerspil til at fastholde brugerens vedvarende engagement og interesse for
spillet, hvilket spillet World of Warcraft kan illustrere.
Alka Boksen er et eksempel på, at den persuasive teknologi kan være designet med en
kombination af flere persuasive principper, hvilket ofte vil være en forudsætning for at
opnå den bedste påvirkning af holdninger og adfærd. Yderligere bør man, med henblik på
at opnå en langtidsvirkende effekt af persuasionen, anvende persuasive principper med
mindst mulig indgriben, så brugeren ikke oplever persuasionen som forstyrrende eller
irriterende under interaktionen med teknologien (Fogg 2003: 53).
2.1.6. Etik og persuasive teknologier
Selv om Fogg anvender følgende definition: ”persuasion is defined as the attempt to change
attitudes or behaviors or both (without coercion or deception)” (Fogg 2003: 15) og hermed distancerer
persuasive teknologier fra manipulation, så forholder Fogg sig i bogen Persuasive
Technology (Fogg 2003) løbende til en række etiske problemstillinger og stiller i slutningen
af bogen spørgsmålet: ”Er persuasion uetisk” og svarer selv: ”Hverken ja eller nej. Det afhænger
af, hvordan persuasion bliver brugt” (Fogg 2003: 212-213).
Fogg er bevidst om, at persuasivt design udover den intenderede påvirkning også kan have
utilsigtede, uetiske virkninger (Fogg 2003: 227), og han understreger, at det er designerens
ansvar på forhånd at få afklaret en evt. ikke-intenderet påvirkning og anbefaler en
interessentanalyse til kortlægning af, om det persuasive design er etisk forsvarligt i forhold
til brugere, designere og distributører (Fogg 2003: 233).
2.1.7. Teorikritik
Det er min vurdering, at teorien persuasive teknologier, næsten udelukkende har fokus på
computerens mulige persuasive egenskaber og designerens intentioner og ikke på den
anden part i interaktionen, slutbrugeren, og dennes intentioner samt konteksten, hvori det
hele indgår. Det bliver derfor heller ikke tydeligt, hvornår persuasionen er vellykket.
14

2.2. Informationsadfærd
Den informationsvidenskabelige ramme i dette speciale er informationsadfærd., som den
præsenteres i T.D. Wilson’s A nested model of the information seeking and information searching
research areas (Wilson 1999: 263) eller løgmodellen, som den også kaldes på dansk. Modellen
er udviklet på baggrund af Wilsons gennemgang af en række forskningsbaserede modeller
inden for informationsadfærd, som Wilson opdeler i tre niveauer. Det overordnede niveau,
Information behaviour (informationsadfærd), omfatter det samlede undersøgelsesområde
for brugernes informationsadfærd. Informations-seeking behaviour
(informationssøgeadfærd) er en delmængde af information behaviour med fokus på de
metoder, som brugerne anvender for at finde og opnå adgang til informationsressourcer.
Informations-search behaviour er en delmængde til information-seeking behaviour og
fokuserer på interaktionen mellem brugere og computerbaserede
informationssøgesystemer. Pointen i Wilsons løgmodel er, at niveauerne er
komplementære, og at et niveau ikke kan undersøges uden hensyntagen til de øvrige.
Figur 4: Wilson's nested model of the information seeking and information searching areas
”This nested model may be used by researchers in the various fields to remind themselves that
the study of a particular topic needs to be undertaken in the context of the surrounding field:
thus, information searching should be explored with an understanding of information seeking
and the latter with an understanding of information behaviour in general. We can also argue
that research may concern itself with one of these fields, as a central subject for investigation,
but also that an investigation could, in fact, explore the relationships across the fields. We can
envisage this as taking a slice across the circles to explore the behaviour of a group or an
individual in terms of overall information behaviour, information seeking within that broad
area, and information searching when the person interacts with computer-based systems”.
(Wilson 1999: 264).
15

2.2.1. Informationssøgemodel
Der er udviklet flere modeller som beskriver informationssøgning i relation til arbejdslivet:
General model of information seeking of proffesionals (Leckie, Pettigrew & Sylvain 1996), Hansen &
Järvelin’s Work task information-seeking and retrieval processes (Fisher, Erdelez & McKechnie
2006: 392-396), Vakkari’s Task-based information searching (Vakkari 2005) og Byström &
Järvelins model The Byström-Järvelin model (Ingwersen & Järvelin 2005: 68-69; Case 2008:
129-130).
Den anvendte informationssøgemodel i dette speciale er Katriina Byströms og Kalervo
Järvelins model fra 1995 (Byström & Jävelin 1995), som betragter den opgave-baserede
informationssøgning som en problemløsningsproces, der adskiller sig fra den
rutineprægede opgaveløsning ved, at målet ikke kan nås med en velkendt mental model,
men kræver kognitiv aktivitet.
Modellen beskriver informationssøgningen som en proces bestående af fire trin:
1. Analyse og begrebsliggørelse af informationsbehovet.
2. Valg af handlinger til imødekommelse af informationsbehovet.
3. Udførelse af disse handlinger (søgning).
4. Evaluering af resultaterne (processen gentages, såfremt informationssøgeren
evaluerer, at der er behov for yderligere information).
Alle fire trin er tæt forbundne, processen initieres af individets subjektive opfattelse af
(arbejds)opgavens karakter, og er under påvirkning af en række variable personlige,
situationelle og organisatoriske faktorer, som uddannelsesniveau, motivation, tid til
rådighed etc. Er opgaven kompleks, må processen ofte gentages.
16

2.2.2. Informationsbehov
Figur 5: The information seeking model (Byström og Järvelin 1995: 9
“Information Need. Signifies a consciously identified gap in the knowledge available to an
actor. Information need may lead to information seeking and formulation of requests for
information”
(Ingwersen & Järvelin 2005: 20)
En række forskere, bl.a. Robert Taylor, Nicholas Belkin og Brenda Dervin, har alle
behandlet begrebet informationsbehov (information need). I denne fremstilling er
udgangspunktet ovenstående definition fra The Turn (Ingwersen & Järvelin 1995), da den
præcist udtrykker det grundlæggende i begrebet informationsbehov – et bevidst
identificeret videnshul hos en aktør, som kan føre til informationssøgning og formuleringer
af anmodninger om information. Peter Ingwersen (Ingwersen 1992: 116ff) kobler
informationsbehovet med søgeprocessen og skelner mellem tre typer af behov:
1. Det verifikative behov – hvor brugeren søger efter et kendt dokument (known item).
17

2. Det bevidst emneafgrænsede behov – hvor brugeren kender til emnet i forvejen,
men ønsker opfølgning på aspekter indenfor emneområdet.
3. Det mudrede emneafgrænsede behov – hvor brugeren bevæger sig indenfor et
ukendt emneområde og som følge deraf har svært ved at afgrænse sit behov for
information.
I midten af 1990’erne gennemgik Paul N. Gorman (1995) forskningslitteraturen om lægers
informationsbehov og fandt, at behovene kunne inddeles i disse fire typer:
1. Unrecognized needs (lægen er ikke klar over behov for information eller mangel på
viden).
2. Recognized needs (lægen er klar over informationsbehovet og kan forfølge det eller
lade være).
3. Pursued needs (behovet forfølges med eller uden succes, der optræder
informationssøgningsadfærd).
4. Satisfied needs (behovet er tilfredsstillet, informationssøgningen lykkedes) (Gorman
1995: 731ff)
De to tilgange er ikke dikotomiske, Gorman opererer med et bredere
informationsbehovsbegreb, hvor Ingwersens relaterer sig til Gorman’s Pursued needs.
2.2.3. Informationstyper
Den information, som læger har brug for i det daglige arbejde i almen praksis, kan ifølge
Gorman’s taksonomi (Gorman 1995: 730ff) inddeles i fem typer:
1. Patient data (refererer til patienten; data fås fra patientens journal, patienten eller
dennes familie og venner og er enten på papir eller i elektronisk form).
2. Population statistics (refererer til akkumulerede patient data, fx statistiske data
omkring udviklingen i en igangværende influenza epidemi).
3. Medical Knowledge (refererer til generaliserbar forskning og praksis fra tidskrifter
og lærebøger).
4. Logistic information (refererer til politikker, procedurer og skemaer og andet ”to
get the job done”, fx procedurer i forbindelse med henvisning til kommunale og
regionale sundheds og forebyggelsestilbud).
5. Socal influences (refererer til kollegaernes praksis i forbindelse med politikker,
procedurer, skemaer og andet og erhvervets ved at tale med kolleger).
18

2.3. Informationsarkitektur
Informationsarkitekturen er rygraden i web-baserede informationssystemer og skal sikre
brugerne nem og hurtig adgang til information og indhold. Informationsarkitekturen i web-
baserede informationssystemer er den digitale pendant til måden hvorpå, vi organiserer og
opstiller materialerne i de fysiske biblioteker. I dette speciale analyseres
informationsstrukturen på Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden på
baggrund af Morville og Rosenfeld’s Information architecture for the world wide web (Morville &
Rosenfeld 2007).
Morville og Rosenfeld definerer informationsarkitektur som:
- The structural design of shared information environments.
- The combination of organization, labeling, search, and navigation within web sites
and intranets.
- The art and science of shaping information products and experiences to support
usability and findability.
- An emerging discipline and community of practice focused on bringing principles
of design and architecture to the digital landscape (Morville & Rosenfeld 2007: 4).
Informationsarkitekturen dannes af fire store grundkomponenter:
1. Organisationssystemer (strukturering af den information, som udgør webstedets
domæne).
2. Navigationssystemer (understøtter brugerens bevægelser rundt på webstedet
gennem links og browsing).
3. Søgesystemer (søgemaskine, søgesystem, visningsformater, indhold).
4. Labelsystemer (navngivning).
Morville og Rosenfeld’s rammemodel til udformning af informationsarkitektur er Users,
Content, Context. Informationsarkitekturen skal ses i sammenhæng med brugerne,
domænet og indholdet og designes, så den imødekommer brugernes informationsbehov og
arbejdsopgaver, sprogbrug, søgeadfærd og relevanskriterier; afspejler organisationens mål,
kultur og politik; og med forståelse for og indsigt i indholdet: dokumenter, data, billeder,
applikationer og deres relation til brugernes informationsopgaver (Morville & Rosenfeld
2007: 25-28).
19

Figur 6: Informationsarkitekturens tre cirkler: Users, context, content (Morville & Rosenfeld 2007: 25)
I dette kapitel har jeg beskrevet teorien Persuasive teknologier, som fungerer som speciales
overordnede ramme samt specialets teoretiske forståelse af informationsadfærd og
informationsarkitektur. Efter gennemgangen af specialets teoretiske ramme præsenteres i
det følgende kapitel specialets metode, herunder specialets case og empiri.
20

Kapitel 3 - Metode
I dette kapitel beskrives casen websitet Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region
Hovedstaden. Først gives en kort introduktion til baggrunden for og formålet med portalen
SOFT, herunder Sundheds- og forebyggelsestilbud Region Hovedstaden, samt de
forskellige typer af forebyggelsestilbud. Efterfølgende gives en karakteristik af
informationsarkitekturen på Sundheds- og Forebyggelsestilbud Region Hovedstaden samt
en nærmere beskrivelse af indholdselementerne i sundheds- og forebyggelsestilbuddene.
Efter casebeskrivelsen præsenteres empirien, som anvendes i dette speciale.
3.1. Baggrund for case
Ansvaret for folkesundheden er et fælles anliggende mellem stat, regioner og kommuner.
Kommunen har ansvaret for den borgerettede forebyggelsesindsats og varetager i
samarbejde med regionerne den patientrettede forebyggelsesindsats, som fastlægges i
sundhedsaftalerne (Sundhedsstyrelsen 2009: 12). Læger i almen praksis har en central rolle
på forebyggelsesområdet, da de fleste borgere har kontakt med den alment praktiserende
læge flere gange om året (Sundhedsstyrelsen 2009: 20). Det er derfor vigtigt, at de
praktiserende læger har kendskab til de kommunale og regionale forebyggelsestilbud. Men
kommunesammenlægninger, ændringer i hospitalernes specialer og det voksende udbud af
sundheds- og forebyggelsestilbud har gjort det mere vanskeligt at få skabt dette kendskab,
samtidig med at almen praksis får tillagt flere opgaver og flere patienter. I april 2009
udsendte Forebyggelseskommissionen rapporten Vi kan leve længere og sundere
(Forebyggelseskommissionen 2009). Rapporten påpeger behovet for en let tilgængelig,
overskuelig, opdateret digital oversigt over de kommunale forebyggelsestilbud til
understøttelse af det tværfaglige samarbejde mellem kommuner og almen praksis.
”Der eksisterer i organisationsteorien ikke en specifik optimal organisering af den
kommunale forebyggelsesindsats, som kan anvendes på tværs af organisationer.
Organiseringen skal tilpasses den konkrete kontekst. Det er vigtigt, at den borgerrettede
forebyggelsesindsats koordineres og har ressourcemæssig opbakning såvel internt i kommunen
som eksternt, særligt i forhold til regionerne og de praktiserende læger. Der kan i den
forbindelse peges på, at koordineringen og samarbejdet mellem kommune og almen praksis
kan understøttes gennem etablering af let tilgængelig, overskuelig, opdateret elektronisk
information om kommunale sundhedstilbud” (Forebyggelseskommissionen 2009:
386).
21

Sundhedskoordinationsudvalget i Region Hovedstaden var dog kommet
Forebyggelseskommissionens anbefaling i forkøbet og havde på mødet i den 26. januar
2009 besluttet at indstille til Regionsrådet, at
”- at Region Hovedstaden indgår i et samarbejde med sundhed.dk og andre regioner om
udarbejdelsen af en fælles national skabelon til at systematisere og præsentere
forebyggelsestilbud, og
- at Region Hovedstaden beslutter, at sundhed.dk skal danne rammen om en regional
forebyggelsesportal, hvor sundhedsprofessionelle og borgere let og overskueligt kan hente
relevant information om bl.a. KRAM faktorerne, kroniske sygdomme m.v.” (Region
Hovedstaden 2009:14)
Beslutningen blev vedtaget, og fra efteråret 2009 er kommunale og regionale
forebyggelsestilbud i Region Hovedstaden tilgængelige på sundhed.dk. I løbet af 2010
fulgte øvrige danske kommuner og regioner efter, og i efteråret 2010 åbnede
forebyggelsesportalen SOFT på adressen www.sundhed.dk/soft, som en del af den fælles
offentlige sundhedsportal i sundhed.dk. Region Syddanmark og Region Nordjylland har
dog endnu ikke inddateret deres sundheds- og forebyggelsestilbud, men har stadig egne
sites, som der linkes til fra SOFT.
Formålet med en fælles portal for sundheds- og forebyggelsestilbud på sundhed.dk er:
- at skabe overblik over sundhedstilbud regionalt og interregionalt
- at sikre adgang til information på tværs af hospitaler og kommuner – især til gavn
for de sundhedsprofessionelle, som har patienter/borgere fra flere kommuner (og i
nogle grænsetilfælde flere regioner)
- at skabe klarhed over indholdet af henvisningen, samt hvordan henvisningen
effektueres
- at give lægen de bedste faglige forudsætninger for at handle efter de procedurer, der
gælder for tilmelding og henvisning til tilbud
- at give lægen mulighed for at videregive patientinformation omkring
sundhedstilbuddet (sundhed.dk 2010a: 3).
Parterne bag SOFT er de fem regioner i Danmark i samarbejde med deres respektive
kommuner og sundhed.dk, som ejes af Danske Regioner, Indenrigs- og
Sundhedsministeriet, KL og Danmarks Apotekerforening. SOFT-portalen er underlagt
sundhed.dk’s tekniske platform, som er content management systemet Interwoven
TeamSite og søgemaskinen Autonomy Ultraseek.
22

3.1.1. Sundheds- og forebyggelsestilbud
Sundheds- og forebyggelsestilbud kan opdeles i to hovedtyper: De borgerettede og
patientrettede forebyggelsestilbud. De borgerettede forebyggelsestilbud er rettet mod de
raske borgere. Den borgerrettede forebyggelse bidrager til at fremme sundhed og forebygge
at sygdom og ulykker ikke opstår. Tilbuddene fokuserer i særlig grad på KRAM-faktorerne,
Kost, Rygning Alkohol og Motion. Deltagelse i de borgerrettede tilbud kræver ingen
visitation fra praktiserende læge og er som hovedregel udelukkende forbeholdt kommunens
egne borgere. Kommunen har entydigt ansvaret for den borgerrettede forebyggelse
(Sundhedsstyrelsen 2009a: 9). De patientrettede forebyggelsestilbud er afgrænset til
personer med en lægediagnosticeret sygdom og skal modvirke, at sygdomme ikke forværres
hos den gruppe af borgere, der har en kronisk sygdom eller lignende (Sundhedsstyrelsen
2009: 10). Ansvaret er for den patientrettede forebyggelse er delt mellem regioner og
kommuner og fungerer i praksis således, at kommunerne har ansvaret for at etablere tilbud
til patienter, som ikke er i behandling i sygehusvæsenet, og regionerne har ansvaret, mens
patienten er i behandling. Sidstnævnte omtales som hospitalstilbud. Alle patientrettede
forebyggelsestilbud kræver visitation. Almen praksis kan henvise til de kommunale tilbud
og kan som hovedregel ikke visitere direkte til hospitalstilbuddene, men kan dog henvise til
hospitalernes ambulatorier, som så overtager det videre forløb. Der kan kun visiteres til
kommunale patientrettede forebyggelsestilbud i patientens bopælskommune. Eksisterer der
ikke et relevant tilbud til den pågældende patient i kommunen, men derimod i
nabokommunen er det ikke muligt at visitere patienten til nabokommunen. Med
hospitalstilbud forholder det sig lidt anderledes, da der principielt er frit sygehusvalg.
Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder den patientrettede forebyggelse er et
obligatorisk indsatsområde for regioner og kommuner. Den konkrete arbejdsdeling
vedrørende den patientrettede forebyggelsesindsats fastlægges lokalt af regioner og
kommuner med henblik på at sikre koordinering og sammenhæng for de borgere, der som
patienter bevæger sig på tværs af region og kommune. Aftalen om arbejdsdelingen
indskrives i de Sundhedsaftaler, som regioner og kommuner er forpligtet til at indgå med
hinanden minimum én gang i hver valgperiode. Der kan være mindre variationer i både
udbuddet af tilbud og opgavevaretagelsen regioner og kommuner imellem.
Sundhedsaftalerne skal godkendes af Sundhedsstyrelsen (Sundhedsstyrelsen 2009a: 10;
Sundhedsstyrelsen 2009: 15). I afsnit 3.2.5. vil Sundheds- og forebyggelsestilbuddene blive
beskrevet yderligere.
23

3.2. Beskrivelse af informationsarkitekturen på Sundheds- og
forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden
I dette afsnit gives en karakteristik af informationsarkitekturen på Sundheds- og
forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden. Karakteristikken efterfølges af en uddybende
beskrivelse af indholdet på websitet. Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region
Hovedstaden indgår som et selvstændigt website under forebyggelsesportalen SOFT, som
er en del af den fælles offentlige sundhedsportal sundhed.dk.
Figur 7: Forside Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden. Navigationssystemet er placeret i
menuen i venstre side.
3.2.1. Organisationssystemet
Den overordnede organisering af sundheds- og forebyggelsestilbud Region Hovedstaden
tager udgangspunkt i den administrative opdeling af sundhedsvæsenet i Danmark: regioner
og kommuner. Hovedindgangen er kategorien regioner på forsiden af SOFT, som er
24

organiseret efter, hvornår de enkelte regioner har tilmeldt sig portalen, med Region
Hovedstaden øverst. Sundheds- og forebyggelsestilbud er organiseret efter om de er
kommunale eller regionale, i henholdsvis kategorierne Kommunale tilbud og Hospitalstilbud.
Organiseringen under kategorien Kommunale tilbud er geografisk, alfabetisk ordnet efter
kommunenavn. Kategorien Hospitalstilbud er organiseret efter hospitalsnavne i alfabetisk
orden.
Under den enkelte kommune og det enkelte hospital er tilbuddene organiseret i kategorier
efter SOFT taksonomien:
Figur 8: SOFT taksonomi
SOFT-taksonomien bygger på de borgerrettede forebyggelsestilbud, KRAM-faktorerne
(Kost, Rygning, Alkohol og Motion), de sygdomsspecifikke patientrettede
forebyggelsestilbud rettet mod de otte folkesygdomme (Diabetes, Kræft, Hjerte-kar
sygdomme, Rygerlunger (KOL), Astma-allergi, Psykiske lidelser, Muskel-og skeletlidelser
og osteoporose), alle temaer i Regeringens Sund hele livet,– de nationale mål og strategier for
folkesundheden 2002-10 (Regeringen 2002: 32), suppleret med kategorierne Rådgivning,
Andet og Seksuel sundhed. Taksonomien er orienteret mod det sundhedsfaglige personale
og afspejler forebyggelsesområdet.
3.2.2. Labelsystemet
En del af labelsystemet består af de officielle regions-, kommune- og hospitalsnavne og må
derfor karakteriseres som konsistent. Navngivningen af enkelte kategorier i taksonomien er
derimod tvetydige og giver ingen klare associationer til, hvad disse kategorier indeholder.
Det gælder for kategorier som ”Generelle patientskoler”, ”Rådgivning” og ”Andet”. Der er
også problemer med navngivningen af de enkelte tilbud (overskriften). Overskriften på det
25

på de enkelte sundheds- og forebyggelsestilbud, som fungerer som kontekstuelt link til
tilbuddet er defineret af udbyderen, dvs. kommunen eller hospitalet. Det kan derfor ofte
være svært at afgøre tilbuddets relevans i forhold til patienten på baggrund af dets titel.
3.2.3. Navigationssystemet
Navigationssystemet følger organisationsstrukturen, men er suppleret med en mulighed at
navigere visuelt frem til kommunernes og hospitalernes tilbud via et geografisk kort Find på
kort, som også fungerer som en genvej. Navigationen suppleres med en brødkrummesti,
som viser, hvor i strukturen, brugeren befinder sig.
Samlende er informationsarkitekturen på Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region
Hovedstaden meget enkel; stukturen guider brugeren frem til oversigten med tilbuddene.
Herefter kan dog være vanskeligt, inden for de enkelte kategorier at danne sig et overblik
over de enkelte tilbuds relevans i relation til patienten, uden at klikke videre til selve
tilbuddet.
3.2.4. Søgesystemet
Navigationssystemet på Sundheds- og forebyggelsestilbud Region Hovedstaden suppleres
med sundhed.dk’s søgesystem. Søgefeltet er placeret oven over den globale
navigationsmenu på sundhed.dk. Søgning fra dette felt er en fritekstsøgning i alle
dokumenter på portalen sundhed.dk. Ved fritekstsøgning vil recall-procenten normalt være
høj, men precision lav. Det er muligt at anvende højre og venstretrunkering og stemming.
Der er tilknyttet en stavefunktion i form af Mente du?
Listen med søgeresultaterne er begrænset til 100 hits med 10 hits pr. side.
Resultatvisningens default er Alle (målgrupper), men det er muligt at afgrænse på
brugergrupperne Borgere og Sundhedsfaglige. Vælges denne løsning er det muligt at afgrænse
resultaterne yderligere på informationskategori. Det er muligt at søge videre i
søgeresultaterne fra søgefeltet under resultatlisten. Resultaterne sorteres som default efter
relevans (bestemt af algoritme), men kan også sorteres alfabetisk eller efter dato.
Visningsformatet indeholder dokumentets titel, dokumenttype, indholdsresumé, afsender
og udgivelsesdato.
Adgang til Avanceret søgning fås ved at udføre en søgning fra enkelsøgeboksen. I Avanceret
søgning er det muligt at afgrænse fritekstsøgninger til kategorierne region, kommune,
26

national myndighed, anden sundhedsaktør, ICPC 5 m.fl. samt søge med boolske operatorer
via formular. Det er også muligt kun at foretage søgninger begrænset til nyheder, emne eller
ICPC. Er brugeren logget ind på sundhed.dk vil det være muligt at gemme søgningen. Der
er udarbejdet en søgevejledning, som der linkes til fra siden Avanceret søgning.
3.2.5. Indholdet på Sundheds- og forebyggelsestilbud - Region
Hovedstaden
Figur 9: Eksempel på sundheds- og forebyggelsestilbud
5 ICPC er en forkortelse af International Classification of Primary Care, og er et klassifikationssystem, som
anvendes til at kode årsagerne til patientens henvendelse til praktiserende læge (Bentzen 2003: 4095)
27

Indholdet på Sundheds- og forebyggelsestilbud Region Hovedstaden består i lighed med
flere andre regioners indhold på SOFT-portalen udelukkende af den samme dokumenttype
– offentlige sundheds- og forebyggelsestilbud i tekstformat. Indholdet er såvel kommunale
borgerettede tilbud og kommunale og regionale patientrettede sundheds- og
forebyggelsestilbud inden for områderne Alkohol og misbrug, Diabetes type 1 og 2,
Generelle patientskoler, Hjerte- og karsygdomme, KOL, Kost, Kræft, Motion, Muskel- og
skeletlidelser, Overfølsomhedssygdomme, astma og allergi, Psykiske lidelser og demens,
Rygning, Rådgivning, Seksuel sundhed, Stress og Andet.
Bidragsyderne er de 29 kommuner i Region Hovedstaden og regionens 12 hospitaler.
Informationerne om tilbuddene indsamles og vedligeholdes lokalt og indberettes gennem
en fælles indholdsskabelon (bilag 3) udarbejdet af regionerne og sundhed.dk i fællesskab til
enten Region Hovedstaden eller sundhed.dk, hvor studentermedhjælpere inddaterer de
indberettede data i SOFT-portalen. Ensartetheden i tilbuddenes struktur skal gøre det let
for det sundhedsfaglige personale uanset deres geografiske tilknytning at søge på tværs af
kommuner og regioners tilbud, hvis de har patienter fra flere dele af landet samt danne
grundlaget for udviklingen af en fælles søgefunktion (sundhed.dk 2010: 1).
Skabeloner består både af en række obligatoriske felter og en række valgfrie. De
obligatoriske felter er: Kontakt, Kommune/Sygehus, Titel/overskrift, Formål og indhold,
Målgruppe, Procedure for tilmelding/kliniske oplysninger og visitationsfraser, Tid, sted og
holdstart Afkrydsning af sundheds- og forebyggelsestyper.. De valgfrie felter er: Pris,
Transport, Varighed og forløb/mødegange, Udbyder/underviser, Andet, Faglig
kvalitetssikring/dokumentation, Borgerinformation.
I feltet Afkrydsning af sundheds- og forebyggelsestyper er det muligt at angive, at et tilbud kan
dække flere kategorier. Borgerinformation er påtænkt til link til en evt. pjece om forløbet
udarbejdet af udbyderen. Indholdet i skabelonens felter danner sammen med ICPC koder
påført centralt af sundhed.dk indholdet i Sundheds- og forebyggelsestilbuddene.
På trods af fælles skabelon med tilhørende vejledning, er der forskel på, hvordan de enkelte
udbydere indberetter data. Enkelte kommuner fortolker sundheds- og forebyggelsestilbud
meget bredt og medtager tilbud, som i stedet burde være inddateret tilbudsportalen.dk, hvis
målgruppe er en helt anden end de praktiserende læger og øvrige sundhedsfaglige (eks.
Københavns kommunes botilbud til psykisk syge og demente
(https://www.sundhed.dk/Artikel.aspx?id=73776.921). Under Borgerinformation
indberettes ikke kun, som foreskrevet, links til yderligere information fra udbyderen, men
28

også ofte links til private udbydere og patientforeninger (eks. linker Ballerup Kommunes
tilbud Motion på recept til den private virksomhed Ballerup Fysioterapi og træningscenter).
Der optræder ingen konsensus omkring, hvordan data inddateres af Region Hovedstaden
og /eller sundhed.dk. E-mail-adresser forekomme både i form af tekst eller som aktivt link,
lokationsnummer kan være inddateret med eller uden mellemrum mellem cifrene, eksterne
links kan både være udformet, så de åbner i samme vindue eller i nyt vindue.
Indholdselementerne i sundheds- og forebyggelsestilbuddene er afmærket med metadata,
som dels anvendes til at definere visningsformatet i listen med søgeresultater og dels til at
afgrænse søgningen i Avanceret søgning. Metadataene er vist nedenfor. Det fremgår af
metadataene, at det er muligt at tilføje emneord til dokumentet jf. Keywords. Emneordene er
ukontrollerede, da der endnu ikke er opbygget en sundhed.dk tesaurus.
Figur 10: Metadata
Efter præsentationen af casen Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden og
gennemgangen af websitets informationsarkitektur, præsenteres i det efterfølgende
metodekapitel den empiri, der udover websitet Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region
Hovedstaden, anvendes som empiri til specialets analyse.
29

3.3. Empiri
Til undersøgelsen af hvordan det eksisterende website til informationsformidling af
sundheds- og forebyggelsestilbud i Region Hovedstaden faciliterer målgruppen alment
praktiserende lægers informationsadfærd, og hvordan persuasivt design kan anvendes til at
formidle Region Hovedstadens sundheds- og forebyggelsestilbud på sundhed.dk til læger i
almen praksis anvendes to fokusgruppeinterviews samt en række brugertest. De anvendte
fokusgrupper og brugertest og deres anvendelse i dette speciale præsenteres i de to
følgende afsnit.
3.3.1. Fokusgruppeinterview
De to fokusgruppeinterviews, der anvendes i min analyse er foretaget af Enheden for
Brugerundersøgelser RegionH i efteråret 2010 for Hovedstadens Enhed for
Kommunesamarbejde med det formål at få afdækket, hvorvidt indholdet på websitet
Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden er relevant og anvendeligt i almen
praksis (Region Hovedstaden 2010).
Det første fokusgruppeinterview blev gennemført den 26. oktober 2010. Der deltog fem
alment praktiserende læger, tre mænd og to kvinder, samt en kvindelig praksissygeplejerske
fra Region Hovedstadsområdet i alderen 49-61 år. Det andet fokusgruppeinterview blev
gennemført den 4. november 2010. I denne fokusgruppe deltog to kvindelige læger og en
praksissygeplejerske, også kvinde, i alderen 51-58 år. Herudover deltog Region
Hovedstadens administrative ansvarshavende for Sundheds- og Forebyggelsestilbud –
Region Hovedstaden. Begge fokusgrupper blev gennemført af to medarbejdere fra
Enheden for Brugerundersøgelser RegionH, og jeg deltog som observatør i den første
fokusgruppe. Enheden for Brugerundersøgelser har udarbejdet en spørgeguide, som var
gennemgående i begge fokusgruppeinterviews (bilag 4).
Jeg har valgt at anvende fokusgruppeinterviewene, fordi de er velegnede til at få
repræsentanter fra målgruppen til at diskutere og uddybe holdninger og synspunkter i
forhold til websitet. Det er ikke formålet med fokusgruppen at deltagerne skal opnå
enighed omkring eller finde løsninger på de spørgsmål, som diskuteres, men udelukkende
at få så frembragt så mange perspektiver som muligt på emnet om anvendeligheden og
relevansen af websitet (Jf. Kvale 2009: 170 om fokusgrupper). Det er min vurdering, at en
svaghed ved fokusgruppeinterview kan være, at en dominerende respondent kan lægge
kursen og få de øvrige deltagere til at følge efter sig som lemminger, eller at enkelte
30

espondenter lurepasser, fordi de føler sig utrygge. Ved fokusgrupper fremsættes også ofte
mange forskelligrettede holdninger og udsagn fra deltagerne, og det kan ved analysen af
fokusgrupper være en udfordring at se mønstre i udsagn og vurdere, om udsagnene er
særegne for fokusgruppedeltageren, eller om de er udtryk for en generel holdning hos
målgruppen. Fokusgruppeinterviewene blev optaget i lydformat og efterfølgende
transskriberet (bilag 1 & 2), dog er fokusgruppeinterview nr. to en blanding af
transskription og referat udarbejdet af den ene af deltagerne fra Enheden for
Brugerundersøgelser RegionH. Transskriberingerne fremstår i talesprog, dvs. uredigerede.
Citaterne fra fokusgruppeinterviewene, som anvendes i specialets analyse er ligeledes
uredigerede.
3.3.2. Brugertest
I umiddelbar forlængelse af fokusgruppeinterviewene gennemførte fokusgruppedeltagerne
enkeltvis en brugertest efter tænke-højt-metoden, hvor de skulle løse en række relevante og
realistiske opgaver (bilag 5). Opgaverne variererede fra testperson til testperson.
Brugertestene indgår som empiri i analysen i mit speciale til at undersøge og forstå, hvor
målgruppen oplever problemer, når de interagerer med websitet Sundheds- og
forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden, og på baggrund af denne forståelse foreslå
mulige forbedringer på websitet med anvendelse af persuasive designstrategier.
Tænke-højt-metoden består i, at testpersonen fortæller alle sine tanker, mens han/hun
gennemfører de realistiske testopgaver. Tænke højt metoden giver et indblik i de tanker og
overvejelser, der ligger bag de valg testpersonen foretager i interaktionen med websitet, og
metoden bidrager hermed til at give mig en forståelse for målgruppens evt. problemer i
interaktionen med websitet Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden.
En svaghed ved tænke-højt metoden kan dog værre, at testpersonerne ofte føler, de er til
eksamen og glemmer at tænke højt i deres iver efter at løse opgaverne. Til brug for
dokumentation blev brugertestene optaget på video. Videooptagelser er vedlagt specialet,
men er efter aftale med Brugerenheden Region Hovedstaden kun til tilgængelige for
bedømmelsen af dette speciale.
3.3.3. Validering
Alment praktiserende læger som giver tilsagn om at bruge mere end tre timer af deres tid til
at diskutere Sundheds- og forebyggelsestilbud på sundhed.dk må antages at være læger som
31

er engagerede i forebyggelse, og som i forvejen ved en del om emnet, og kan derfor næppe
betragtes som repræsentative for gruppen alment praktiserende læger i Region
Hovedstaden. Som de selv udtrykte det i slutningen af fokusgruppeinterviewet:
Fokusgruppedeltager 1: Vi tror jo på, at når I [brugerenheden (red.)] kommer [til]det her,
så er det fordi at I gerne vil høre, hvordan tingene bliver brugt derude i de små praksisser, og
derfor er det jo, altså når jeg ser dem, der kommer her i dag, så er det jo ikke sådan, så er
det nogen der er travle mennesker, og det vil sige at vi satser noget for at komme, og jeg synes
det er fantastisk godt at I[brugerenheden (red.)] spørger brugerne, men ikke tilfældige
brugere, men nogle som virkelig har været inde i det. Det er ikke et tilfældigt udvalg det her,
det tror jeg ikke det er
Fokusgruppedeltager 2: Det har eddermame være svært at få nogen overtalt, skulle jeg hilse
at sige (alle griner)
Fokusgruppedeltager 1: Blandt andet mig
Fokusgruppedeltager 1: Man fisker dem, som har tænkt over det og som har været med inde
i det
Moderator: Men det kan jo også være interessant at få nogen af dem, som aldrig nogensinde
har tænkt over det.
Fokusgruppedeltager 1: Ja så får man bare nogle helt andre. (I 1: 26)
Selvom deltagerne næppe kan betragtes som repræsentative for alle alment praktiserende
læger i Region Hovedstaden, så kan deltagerne bidrage med værdifuld viden om
målgruppens informationsadfærd og interaktion med websitet. Og hvis de læger, der er
engagerede i emnet forebyggelse og digitalisering af information til alment praktiserende
læger oplever problemstillinger ved den eksisterende informationsformidling på websitet,
må det antages, at dette også er problemstillinger for alment praktiserende læger med
mindre fokus på forebyggelsesområdet. jf. Flyvbjerg (1991: 149ff) om det strategiske case-
valg og mest sandsynlig case.
I næste kapitel følger specialets analyse.
32

Kapitel 4 - Analyse
Design af informationssystemer skal altid ske med udgangspunkt i konteksten, indholdet og
brugerne jf. Morville og Rosenfeld’s rammemodel for informationsarkitektur omtalt i
afsnittet om Informationsarkitektur. Websitet Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region
Hovedstadens kontekst og indhold er beskrevet under casebeskrivelsen i metodekapitlet og
i analysen første del undersøges brugerne. I den første del vil jeg identificere målgruppens
informationsadfærd og deres evt. problemer med at interagere med websitet Sundheds- og
forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden. I anden del foreslår jeg teoretiske
løsningsforslag til mulige forbedringer af informationsformidlingen på websitet med
anvendelse af persuasive strategier, baseret på den viden, som er erhvervet gennem
undersøgelserne af brugerne, konteksten og indholdet.
4.1. Praktiserende lægers informationsadfærd
I dette afsnit undersøges ved hjælp af fokusgruppeinterviews og brugertest målgruppens
informationsadfærd. Fokusgruppeinterviewene bidrager til at identificere informations-
adfærden, herunder informationsbehov, hos de alment praktiserende læger i relation til
sundheds- og forebyggelsestilbud på Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region
Hovedstaden.
4.1.1. Praktiserende lægers viden og informationsbehov
Kun få af de praktiserende læger, der deltog i fokusgruppeinterviewene, havde på forhånd
kendskab til SOFT-portalen på sundhed.dk (I 6 1: 1). Lægernes viden om sundheds- og
forebyggelsestilbud er hidtil erhvervet via trykte nyhedsbreve og/eller formidlet via
kollegaer (I 1: 2), men de erkender, at de behov for information om forebyggelsestilbud i
forbindelse med henvisning af patienter, og at de ser en fordel ved at kunne finde
informationen digitalt:
”Jeg synes også det lyder herligt, hvis man havde et sted. Vi sidder mellem forskellige
kommuner, Dragør, Tårnby og København, så det ville være rart, hvis man kunne gå ind og
se hvilke, hvis borgeren bor i den og den kommune, hvilke tilbud der var. Så man ikke
henviste dem og fik henvisningen igen, fordi vedkommende boede i den forkerte. Så jeg synes
det er oplagt” (I 1: 1).
6 I er en forkortelse for Interview. Refrencen (I1: 1) skal læses som Interview 1 side 1)
33

Lægernes informationsbehov kan på baggrund af fokusgruppeinterviewene op deles i to
grupper. Hos nogle læger kan informationsbehovene beskrives som værende af typen
Recognized Needs, lægerne erkender behovet, men magter ikke rigtig at gøre noget ved det, de
får i forvejen meget anden information, som de har svært ved at nå at følge med i:
”Problemet er bare, at vi får en million informationer, og der er blevet meget meget mere med
årene. Især efter vi er blevet en ny region og en større kommune. Jeg tror simpelthen, at den
enkelte personikke kan følge med i det. Og så bliver det sådan noget med ”ej endnu noget
information, det læser jeg lige om lidt”, og så ryger det over i en eller anden
uendelighedsbunke” (I 1: 6).
Hos andre kan behovet identificeres som værende af typen Pursued Needs, de erkender, at de
har et behov for information om sundheds- og forebyggelsestilbud og forfølger behovet
med eller uden succes:
”Men det jeg synes kommunen har gjort det rigtig godt hos os, det er, at det viste sig, at der lå
en masse gode forebyggelsestilbud, og de fik ikke en eneste henvisning, for der var ikke nogle,
der viste, hvor de skulle finde dem. Så derfor ringede de til en læge, som var meget god til IT,
og han har været rundt og besøge alle de andre læger i kommunen og haft sådan en lille pind
med og lagt sådan en lille mappe ind, så nu kan man finde de der ting meget nemt ude på sit
skrivebord. Og det tror jeg helt sikkert har været smart for kommunen, så de ikke sad der
med deres diætister og ikke havde noget at lave. Fordi det var utroligt få, der vidste, hvor de
skulle finde det henne” (I 1: 2-3).
Lægernes informationsbehov affødes på patientens initiativ:
”Det kunne for eksempel være en patient, der har en eller anden let grad af KOL. Og så
kan det være, at patienten nu endelig, efter vi de sidste tyve år har sagt til den ”hold dog op
med at ryge”, pludselig nu er blevet motiveret. Så kommer patienten og siger ”er der ikke en
måde jeg kan få hjælp?” Og så kan man så gå ind og søge, har kommunen et tilbud til en
sådan patient. Det kunne være en situation” (I 1: 6).
Målgruppens informationsbehov er rettet mod de patientrettede forebyggelsestilbud, som
kræver henvisning, dvs. mod informationstypen Logistic information jf. Gorman’s taksonomi.
(I1: 6). Lægerne mener samstemmende, at det er deres opgave at finde de relevante
patientrettede sundheds og forebyggelsestilbud og ikke praksissygeplejerskens eller
sekretærens:
”Det bliver nødt til at være lægen, fordi almen praksis er lavet sådan, så der er så kort tid,
så hvis man ikke ved det selv, kan man ikke sende dem ud i praksis og… Så man skal
helst kunne afslutte det selv inde i konsultationen” (I 1: 5).
34

Ovenstående citat siger også noget om tidsfaktoren ved informationssøgningen.
Informationsbehovet skal opfyldes inden for den tid, som er afsat til en konsultation og
sker under overværelse af patienten:
”Moderator: Gør I nogensinde det? Altså søger imens patienten er der?
Alle fokusgruppedeltagere samstemmende: Ja, det bliver vi nødt til”.
Et vigtigt parameter ved målgruppens informationssøgning synes at være tiden.
4.1.2. Lægernes krav til informationsindholdet
Der er bred enighed om deltagerne imellem, at det kun er offentlige sundheds- og
forebyggelsestilbud, som skal formidles, men der må gerne være links til private
organisationers tilbud (I 2: 5). Der er en forforståelse af, at de offentlige tilbud er
kvalitetssikrede. Det er desuden vigtigt for målgruppen, at indholdet skal være ajourført (I
1:9).
Sundheds- og forebyggelsestilbuddene må gerne indeholde ICPC 7 -koder. Selv om kun få af
interviewpersonerne anvender disse koder, har de alligevel en forståelse for kodernes
fremtidige anvendelighed:
”Men der er ingen tvivl om at det[ICPC] er fremtiden. Det vil nok også formentlig også
komme med ind i vores overenskomst på et tidspunkt, så det er noget man skal tage med og
tænke med, når man udvikler det her værktøj, for at det er fremtidssikret” (I 1: 15).
Af fokusgrupperne ses, at sprogbruget i tilbuddene gerne må være tilpasset patienterne, da
tilbuddene ofte printes ud og videregives til patienten, som støtte til hukommelsen.
Lægerne vil gerne gå på kompromis med det faglige sprogbrug, for at undgå at lede efter
information flere steder:
”Altså det kan godt være, der er så mange, der siger, at så skal vi have noget, der er
borgerrettet og noget, der er terapeutrettet/lægerettet. Det tror jeg ikke så meget på. Altså jeg
tror… det er selvfølgelig en smuk tanke… men det bliver rigtigt svært at holde opdateret. Så
jeg tror meget mere på, at man har et sted, og så kan det godt være, at der er nogle
terapeuter/læger, der siger ”årh, det er nu for banalt det der”. Det tror jeg så ikke på, men
det er der nogle, der sikkert vil sige. Og der sikkert også nogle, der vil sige ”ej, det der det
forstår den almindelige patient ikke”. Nej, men langt de fleste vil forstå det i meget høj grad,
og så er det altså meget meget lettere, når det kun et sted, man skal finde det. Dels for dem
der skal finde det, og dels for dem der skal lave det. Jeg går meget ind for, at det kun er et
sted” (I 1: 7)
7 ICPC er en forkortelse af International Classification of Primary Care, og er et klassifikationssystem, som
anvendes til at kode årsagerne til patientens henvendelse til praktiserende læge (Bentzen 2003: 4095)
35

4.1.3. Lægernes krav til informationssystemet
Målgruppen definerer undervejs i interviewene en række krav til informationssystemet, som
dels tager udgangspunkt i den kontekst, hvori de skal anvende informationssystemet og
dels i deres hidtidige erfaringer med sundhed.dk. Informationssystemet skal være nemt og
hurtigt at navigere rundt i, med så få klik som muligt til de relevante sundheds-og
forebyggelsestilbud, da lægerne kun har meget begrænset tid til rådighed til
informationssøgning (en konsultation er fastsat til 10 min.). Søgefunktionen skal ligne
Google og være afgrænset til kun at søge i sundheds- og forebyggelsestilbud 8 .
Hjemmesiden må gerne ligne noget de i forvejen kender:
”Men det skal være rigtig enkelt, for jeg har ikke særlig meget tid mellem hver patient, så det
skal være sådan noget med at have det liggende som baggrund” (I 2: 1).
4.1.4. Supplerende om målgruppens informationsadfærd
Supplerende om målgruppens informationsadfærd kan der ved fokusgruppeinterviewene
ses en tendens til, at målgruppen foretrækker informationer på papir, men er godt klar over,
at digitaliseringen er en realitet:
”PLO nyt fik jeg i går på papir så kan man tage det med derhen hvor man vil! Vi får så
meget på skærmen. Selvfølgelig koster det mange penge med posten men det ender med at de
flyder ud. Når vi har siddet 7 timer i klinikken og 4 timer og aftenen og svaret på mails
m.m. så begynde at læse mails med de informationer. Jeg bliver firkantet i hovedet! Jeg synes
det er for meget. Jeg dropper ud af det glemmer det og får det ikke med.. de gamle nyhedsbreve
med en side på begge sider det gav lige det vigtigste info og så røg den ud. Nu skal vi enten
læse det på skærmen eller printet det ud”(I 2: 6).
Forandringer opleves som et kognitivt tab, som medfører brud med den rutineprægede
opgaveløsning, men lægerne er dog indstillet på at erhverve sig ny viden gennem
sidemandsoplæring og med kompensation for tabt arbejdsfortjeneste:
”En af de ting der er meget vanskelige i sundhedsvæsenet, det er, at man må ikke lave
tingene for meget om for tit, for det giver et kæmpe kæmpe kaos.
og der går så meget viden tabt, og alt er blevet lavet om (alle griner) de sidste 10 år
simpelthen, men altså”(I 1: 15).
I det følgende afsnit analyseres målgruppens interaktion med informationssystemet.
8 Det er dog en mulighed den 14. december 2010 jf. afgrænsningen.
36

4.2. Målgruppens interaktion med informationssystemet
Begge fokusgruppeinterviews blev efterfulgt af brugertest i form af tænke-højt-test, som
afspejler, hvordan websitet Sundheds- og forebyggelsestilbud Region Hovedstaden
fungerer i praksis, når det anvendes af de praktiserende læger. I denne analyse anvender jeg
brugertestene til at identificere og forstå, hvor de praktiserende læger oplever problemer,
når de interagerer med websitet Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden.
Brugertestene bidrager også med yderligere træk til målgruppens informationsadfærd, som
blev behandlet i ovenstående afsnit. Af brugertestene ses, at de alment praktiserende
power-browser – de læser ikke, men skimmer teksten eller kikker bare.
Brugertestene demonstrerer, at der ved målgruppens interaktion med websitet kan
identificeres problemer omkring navigationen, navngivningen, søgesystemet og indholdet
på websitet. Brugertestene er dokumenteret på video og vedlagt specialet på dvd. I de
følgende afsnit præcises de fire nævnte problemstillinger.
4.2.1. Navigationssystemet
Alle deltagerne i brugertesten begyndte interaktionen på forsiden af sundhed.dk, hvor de
forgæves forsøgte at finde en indgang til sundheds- og forebyggelsesportalen SOFT. De
undersøgte den globale menu og ledte efter bannere i højre side af forsiden. En enkelt læge
tastede adressen www.soft.dk, men den tilhører et andet domæne. Ingen anvendte url’en
sundhed.dk/soft, som er den direkte indgang til SOFT-portalen.
På forsiden af Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden prøvede flere af
testpersonerne at navigere videre ved at klikke på patientdiagnoserne i SOFT-taksonomien,
men patientdiagnoserne i taksonomien er ikke kontekstuelle links. Efterfølgende var det
svært for deltagerne at finde lokalmenuen 9 i venstre side. Ingen af deltagerne anvendte
funktionen ”Find på kort” i lokalmenuen, men blev efterfølgende meget begejstrede for
funktionen, da testlederen præsenterede denne mulighed for dem. Alle deltagere fandt det
irriterende, at sundhed.dk’s globale menu og emnemenu er en del af Sundheds- og
forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden, de mente, at det gjorde det mere vanskeligt for
dem at overskue websitet.
9 Lokalmenuen i.e. den globale menu til Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden, men da
Sundhed.dk’s globale menu optræder på alle sider på websitet, har jeg valgt at anvende betegnelsen
lokalmenu.
37

4.2.2. Navngivningen
Deltagerne fandt overskriften på sundheds- og forebyggelsestilbuddene for upræcise, det er
ikke muligt at vurdere tilbuddets relevans udelukkende på baggrund af overskriften.
Testpersonerne var ikke bekendt med termen Generelle patientskoler i SOFT-taksonomien,
men foreslog i stedet at kategorien blev omdøbt til Kroniske Sygdomme eller blot Patientskoler
4.2.3. Søgesystemet
Testpersonerne havde en forventning om, at de søgte i SOFT-portalen, når de anvendte
enkelsøgefeltet placeret over sundhed.dk’s globale menu. De fandt listen med
søgeresultater uoverskuelig, da de på resultatlistens første side ikke fandt den relevante
information. De anvendte ikke Avanceret søgning, selv om den blev præsenteret for den ved
nul-hit søgninger, men opgav i stedet søgningen og vendte tilbage til navigationen.
4.2.4. Indholdet i sundheds- og forebyggelsestilbuddene
Deltagerne fandt sundheds- og forebyggelsestilbuddene meget tekst-tunge, det er svært
hurtigt at finde frem til oplysningerne omkring henvisningsprocedurer. Det blev
fremhævet, at det er et irritationsmoment, at lokationsnumrene ofte er inddaterede med
mellemrum, da lægerne bruger copy/paste af disse til eget administrativt system, som ikke
kan validere lokationsnummer indeholdende mellemrum.
4.2.5. Andet
Undervejs i testforløbet gav deltagerne ofte udtryk for, at det tog for lang tid at finde frem
til den relevante information i forhold til den tid, de har til rådighed til informationssøgning
under en patientkonsultation.
4.2.6. Sammenfatning af målgruppens informationsadfærd og
interaktion med informationssystemet
Analysen af målgruppens informationsadfærd viser, at målgruppen erkender et behov for at
kunne finde patientrettede sundheds- og forebyggelsestilbud med henblik på at kunne
henvise patienter til disse tilbud. Tidsfaktoren spiller en stor rolle i forbindelse med
opfyldelsen af behovet, da behovet skal opfyldes i den begrænsede tid, som er afsat til en
patientkonsultation. Det er derfor et krav fra målgruppen, at informationssystemet
understøtter, at de hurtigt og enkelt kan finde den ønskede information.
38

Analysen af målgruppens interaktion med websitet Sundheds- og forebyggelsestilbud –
Region Hovedstaden viser, at informationssystemet ikke til fulde understøtter målgruppens
informationsadfærd. Integrationen af websitet i sundhed.dk, gør det vanskeligt for brugeren
at navigere rundt, da det gør det svært at overskue, hvilke elementer på websitet, som
tilhører Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden og hvilke elementer, som
hører til hovedsitet sundhed.dk. Målgruppen har også vanskeligheder ved at finde fra
forsiden af sundhed.dk til websitet Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region
Hovedstaden. Udgangspunktet for interaktionen med websitet er geografisk, men flere i
målgruppen foretrækker at begynde navigationen med udgangspunkt i patientdiagnoser,
altså en task-baseret navigation. Søgesystemet understøtter ikke målgruppens behov for
hurtigt at kunne finde den relevante information, da det er baseret på fritekstsøgning i hele
sundhed.dk, hvorfor målgruppen hurtigt opgav at anvende det, da de fik for mange ikke-
relevante hits på første side med listen over hits. Navngivningen af tilbuddene er også en
barriere for hurtigt at kunne finde relevant information, idet overskrifterne er for upræcise
til at kunne vurdere tilbuddenes relevans i forhold til informationsbehovet. Den megen
tekst i de enkelte sundheds- og forebyggelsestilbud gør det vanskeligt for målgruppen
hurtigt at udpege oplysningerne om henvisningsprocedurer, hvilket målgruppen anser som
deres egentlige informationsbehov, det konflikter med deres adfærd som power-browsere.
I det efterfølgende afsnit præsenteres mulige løsninger på de identificerede
problemstillinger med anvendelse af persuasivt design.
4.3. Forslag til mulige forbedringer af Sundheds- og
forebyggelsestilbud Region Hovedstaden med brug af
persuasivt design
I denne del opstiller jeg på baggrund af såvel analysen af målgruppens informationsadfærd
samt konteksten, indholdet og Region Hovedstadens intension 10 med websitet en række
forslag til mulige forbedringer af websitet med brug af persuasivt design. Formålet med
forslagene til forbedringer er, at målgruppen nemmere og hurtigere skal kunne finde de
10 Region Hovedstadens intention udtrykkes i formålet med en fælles portal i specialets afsnit Baggrund for
case.
39

elevante sundheds- og forebyggelsestilbud, og hermed kunne henvise patienterne til de
rette forebyggelsestilbud.
Analysens andel del struktureres af de syv designprincipper, som omtales i afsnittet
Computeren som persuasivt værktøj.
4.3.1. Reduktion - gør det så enkelt som muligt for brugeren
Manglende tid er en væsentlig barriere, når praktiserende læger skal finde relevante
forebyggelsestilbud til en patient. Implementering af webservices mellem lægens
administrative system og Sundheds- og forebyggelsestilbud Region Hovedstaden vil kunne
minimere tidsforbruget til fremsøgning af relevante tilbud. En webservice udstiller
funktionalitet fra et it-system overfor en række klienter via et netværk. Udtrykt mindre
teknisk kan det foregå på denne måde: Lægen åbner patientens journal i sit administrative
system, indtaster diagnosen i form af en ICPC kode. Systemet sender en forespørgsel som
indeholder ICPC-koden og patientens kommunenummer (som i forvejen er stamdata) til
sundhed.dk, som returnerer et svar tilbage til det administrative system indeholdende de
sundheds- og forebyggelses tilbud, som findes i kommunen til patienter med den
pågældende diagnose. Hvis dette forslag implementeres, skal lægen ikke forlade sit
administrative system, men blot indtaste ICPC for at få præsenteret kommunens sundheds-
og forebyggelsestilbud til den pågældende patientdiagnose – selvfølgelig under
forudsætning af, at der eksisterer forebyggelsestilbud til den pågældende diagnose.
Webservices er en meget i anvendt bibliotekssystemer, hvor de bl.a. anvendes til
prisforespørgsler i leverandørernes systemer, men også i OPAC’s til at berige
søgeresultaterne fra egen database med tilsvarende resultater fra fx BibZoom.
Kommunikationen foregår via http, som er en simpel kommunikationsprotokol og
forespørgslen er i XML-format. Brug af denne mulighed forudsætter et samspil mellem
sundhed.dk og de 13 systemleverandører af administrationssystemer til almen praksis.
En anden mulighed for at gøre det lettere for målgruppen at anvende informationssytemet
er at fjerne den globale navigationsmenu og emnemenuen til sundhed.dk fra websitet
Sundheds- og forebyggelsestilbud - Regionhovedstaden, således at siderne udelukkende
fremstår med funktioner, elementer og indhold, som relaterer sig til SOFT-portalen og
40

hermed tydeliggør den hierarkiske navigering. Et eksempel, hvor dette er anvendt i praksis,
er laegehaandbogen.dk, som også er en del af sundhed.dk.
Genvejen Find på kort er placeret i den lokale menu til Sundheds- og forebyggelsestilbud i
venstre side, men overses ofte jf. analysen. En placering af kortet på forsiden af Sundheds-
og forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden vil gøre det hurtigere for målgruppen at
finde frem til den pågældende kommunes eller regions sundheds- og forebyggelsestilbud,
da der spares et klik. Region Sjælland har valgt denne fremgangsmåde i deres del af SOFT-
portalen se https://www.sundhed.dk/Artikel.aspx?id=72857.1012.
Endelig vil det også give lægen et bedre overblik, hvis de borgerrettede sundheds- og
forebyggelsestilbud blev fjernet fra Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region
Hovedstaden, de er ikke relevante i forhold visitering, og lægernes holdning til de
borgerrettede tilbud, udtrykt gennem Praktiserende lægers organisation, er at
”Åbne tilbud - kaldet sundhedscentre eller lign. - hvor man måler kolesteroltal og
blodsukker og giver kostvejledning uden, at det sker i en sammenhæng, hvor læger kommer
med en risikovurdering, vil være uden reel effekt på folkesundheden. Erfaring med åbne
tilbud viser, at de, der ikke har det store behov, vil komme på centret, mens de der vitterligt
har behovet vil blive væk ”
(Praktiserende Lægers Organisation 2004: 17).
Url’erne til Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden samt de
underliggende sider er umulige at memorere; adressen til oversigtssiden med Gentofte
kommunes forebyggelsestilbud er fx https://www.sundhed.dk/Profil.aspx?id=63744.921.
En måde at lette lægens hukommelse på, er enten at lave brugervenlige url’er, en funktion
som findes i de fleste CMS systemer; eller at implementere funktionerne Føj til foretrukne
eller Anvend som startside på websitet Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region
Hovedstaden. Funktioner som i form af underliggende scripts udfører den ønskede
handling, uden at lægen først skal undersøge, hvordan det gøres i den browserversion, han
anvender.
En enkel-søgefunktion, allokeret udelukkende til sundheds-og forebyggelsestilbuddene og
som alene søger i sundheds- og forebyggelsestilbuddenes metadata vil kunne give
målgruppen bedre søgeresultater, da precision vil blive høj og recall lav. En avanceret
41

søgefunktion, hvor lægen selv skal udvælge afgrænsninger inden søgningen sendes af sted,
vil optage for meget af den tid, som lægen til rådighed til hver konsultation.
4.3.2. Tunnel-princippet – guide brugeren frem til handling
Navigationssystemet på Sundheds og forebyggelses – Region Hovedstaden guider allerede i
sin nuværende form lægen frem til oversigten over enten de kommunale eller regionale
sundheds- og forebyggelsestilbud, hvor han kan vælge mellem en række diagnosekategorier,
men herefter er det videre forløb overladt til lægen. Implementering af en
henvisningsfunktion, vil tydeliggøre, hvad det er systemet ønsker at få lægen til at udføre.
Når lægen har udpeget en diagnosekategori i oversigten over den pågældende kommune
eller hospitals tilbud, får han i form af overskrift og resumé vist, hvilke mulige tilbud
kommunen eller hospitalet tilbyder inden for den pågældende diagnose. Lægen bør her
præsenteres for muligheden for at henvise ved at kunne navigere videre til en
henvisningsformular. Muligheden illustreres grafisk i form af en knap ud for det enkelte
tilbud. Knappen linker til en henvisningsformular, som læger udfylder med de obligatoriske
data og afsender elektronisk til modtageren. Samtidig opdateres patientens journal
elektronisk med oplysninger om, at der er foretaget visitation. En forudsætning for at
kunne henvise på dette trin, er dog, at overskrifterne på de enkelte tilbud er prægnante,
hvilket stiller krav til, at overskriften tydeligt fortæller, hvad tilbuddets indhold er
(diætvejledning, motion etc.), og om tilbuddet er målrettet alle med diagnosen eller kun
udvalgte grupper. Ønsker lægen yderligere oplysninger inden henvisningen udføres, kan
han navigere videre til tilbuddet, hvor henvisningsfunktionen også er repræsenteret. Denne
mulighed kræver i lighed med webservices, som er omtalt under reduktion, et samspil
mellem leverandører af administrative IT systemer til almen praksis og sundhed.dk, men vil
også tydeliggøre regionens intention med websitet, dvs. at få læger i almen praksis til at
henvise til relevante patientrettede sundheds- og forebyggelsestilbud.
4.3.3. Skræddersyning – individuel tilpasning
En tilpasning af Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden til den enkelte
læges behov kan også forbedre formidlingen. Men tilpasningen skal ikke være betinget af
log in, som fx i bibliotek.dk, da tidsfaktoren igen er en væsentlig parameter i almen praksis.
En løsning baseret på anvendelsen af cookies kan være en mulighed. Som eksempel kan
fremhæves dmi.dk, som på forsiden spørger: Hvilken forside ønsker du at se, når du besøger
42

dmi.dk? Brugeren vælger sin forside, som computeren så fremover husker. I Sundheds- og
forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden ville det svare til, at computeren husker, at den
praktiserende læge fx har valgt Region Hovedstaden – Ballerup Kommune, hver gang
lægen åbner Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden. Løsningen er dog
mest velegnet til læger, som primært betjener patienter i en kommune.
Den nuværende navigation er opbygget i en hierarkisk struktur med geografien, som
udgangspunkt for navigeringen. Men brugertesten viser, at ikke alle læger foretrækker en
navigation med geografisk udgangspunkt. Flere testpersoner ville gerne begynde
navigationen med udgangspunkt i patientrettede diagnoser jf. deres forsøg på at klikke på
kategorierne i SOFT taksonomien på forsiden af Sundheds- og forebyggelsestilbud Region
Hovedstaden. Navigation med udgangspunkt i den opgave som skal løses, bør derfor
tilgængeliggøres, således at det er den enkelte læges præferencer, som afgør hvorfra
navigationen tager sit udgangspunkt. Lægen vil dog stadig skulle bruge tre klik for at nå
frem til Sundheds- og forebyggelsestilbuddene i den pågældende kommune eller på det
pågældende hospital.
4.3.4. Forslag - anvis relevante forslag til handling på det rette tidspunkt
Undersøgelsen viser, at den praktiserende læge ofte overser muligheden for at søge efter
relevante tilbud under de regionale forebyggelsestilbud, hospitalstilbuddene, hvis der ikke
findes et kommunalt tilbud til den pågældende patient. For at være sikker på, at denne
mulighed ikke overses, kan teksten Fandt du ingen forebyggelsestilbud så tjek hospitalstilbuddene
sammen med et link til hospitalstilbuddene vises på oversigten over den enkelte kommunes
tilbud, da det netop er i denne situation og på dette tidspunkt, at lægen har behov for at
blive mindet om denne mulighed.
4.3.5. Overvågning og selvmonitorering
Overvågning handler om at holde øje med andre og selvmonitorering om at holde øje med
sig selv. Omkring Sundheds- og forebyggelsestilbud kan det dette princip anvendes ved at
lade systemet opsamler statistik omkring, hvor mange henvisninger til sundheds- og
forebyggelsestilbud, de enkelte læger i kommunen foretager og gøre statistikken tilgængelig
for lægerne, således at lægerne kan se, hvor mange henvisninger kollegaerne udfører og
sammenligne med antallet af egne henvisninger.
43

4.3.6. Betinget adfærd – belønning
Et beløb fx 50 kr. for hver gang lægen visiterer til et patientrettes forebyggelsestilbud kan
også være en måde at motivere lægen til at henvise flere patienter til
forebyggelsestilbuddene. Det kan dog diskuteres om denne form for belønning hører ind
under computeren som værktøj, men jeg mener, at det kan forsvares med, at computeren i
denne forbindelse medvirker til at opsamle statistik til brug for afregning af belønningen.
4.3.7. Sammenfatning af forslag til mulige forbedringer
I analysens anden del har jeg præsenteret en række løsningsforslag, struktureret efter de syv
designprincipper i Computeren som persuasivt værktøj. Kategoriseringen af de enkelte
løsningsforslag vil kunne diskuteres, fx kan det hævdes, at forslaget omkring
henvisningsfunktionen under Tunnel-princippet også kunne være anbragt under princippet
om Forslag – anvis relevante forslag til handling på det rette tidspunkt. Det demonstrerer,
at de syv designprincipper ikke gensidigt udelukker hinanden.
I dette afsnit har jeg præsenteret en række muligheder til, hvordan persuasivt design kan
anvendes til at formidle sundheds- og forebyggelsestilbuddene på websitet Sundheds- og
forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden til praktiserende læger i almen praksis. Jeg har
dog ikke anvist mulige løsningsforslag til, hvordan lægerne kan bibringes viden om
websitets eksistens. I såvel fokusgruppeinterview som i brugertest afslørede lægerne deres
manglende kendskab til såvel SOFT-portalen, som Sundheds-og forebyggelsestilbud
Region Hovedstaden. Dette problem kan ikke løses på websitet, men en
fokusgruppedeltager foreslog, at regionen kunne informere om websitet sammen med
afregningen til lægen, for afregningen gennemgik alle alment praktiserende læger minutiøst.
Som beskrevet i afsnittet Afgrænsning er test af de enkelte forslag uden for dette speciale,
jeg skal dog endnu engang understrege, at testen er en forudsætning for at kunne vurdere
om de teoretiske antagelser om, hvad der kan skabe forbedringer, også i praksis skaber
forbedringer. Specialets samlede konklusioner opsummeres i den følgende konklusion.
44

Kapitel 5 - Konklusion og refleksion
5.1. Konklusion
På baggrund af min analyse af informationsadfærden hos praktiserende læger i almen
praksis konkluderer jeg, at alment praktiserende læger har et informationsbehov omkring
patientrettede sundheds- og forebyggelsestilbud, og at repræsentanter for målgruppen i
fokusgruppeinterview eksplicit udtrykker dette informationsbehov. Dette peger på, at
websitet Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden er relevant for
målgruppen, men dette til trods har kun få repræsentanter fra målgruppen kendskab til
websitet, og de anvender derfor ikke Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region
Hovedstaden. Målgruppen udtrykker i fokusgruppeinterviewene, at den nuværende
informationsadfærd omkring patientrettede sundheds- og forebyggelsestilbud er præget af
anvendelsen af trykte pjecer og nyhedsbreve samt viden formidlet af kollegaer, og at
målgruppens informationsadfærd er påvirket af, at den praktiserende læge selv skal stå for
informationssøgningen, som skal finde sted under selve konsultationen med patienten, der
som standard er fastsat til ti min. alt inklusiv. Tidsfaktoren er derfor er et væsentligt vilkår,
der kan virke begrænsende på målgruppens informationsadfærd.
I analysen af målgruppens faktiske interaktion med informationssystemet Sundheds- og
forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden på baggrund af syv gennemførte brugertest med
repræsentanter for målgruppen konkluderes, at der er en række problemstillinger i
forbindelse målgruppens med interaktionen med det eksisterende website Sundheds- og
forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden. Analysen viser, at målgruppen oplever
vanskeligheder med at finde fra det overordnede website sundhed.dk til websitet Sundheds-
og forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden. Websitets hierarkiske opbyggede navigation
med geografisk udgangspunkt er ikke et logisk udgangspunkt for målgruppen, som
foretrækker at begynde navigationen med udgangspunkt i patientdiagnoser. Upræcis
navngivning af sundheds- og forebyggelsestilbuddene gør det vanskeligt for målgruppen at
vurdere tilbuddenes relevans, alene på baggrund af tilbuddenes overskrifter, og målgruppen
må derfor undersøge selve tilbuddet for at kunne vurdere, om det er relevant i forhold til
patientens behov. De enkelte tilbud er som oftest meget tekstfyldte, hvilket bevirker, at den
alment praktiserende læge har vanskeligt ved umiddelbart at overskue, hvor i tilbuddet de
for ham relevante oplysninger omkring henvisningsprocedurer er placeret. Dette konflikter
45

med målgruppens adfærd som power-browsere. Websitets søgesystem udfører
fritekstsøgninger i hele sundhed.dk, recall-procenten er derfor høj, og tilsvarende er
precision lav, hvorfor målgruppen ofte oplever, at de ikke finder relevant information ved
anvendelse af søgesystemet, da deres power-browser adfærd gør, at det kun er den første
side i resultatlisten, som skimmes.
Med brug af persuasivt design angiver analysen en række løsningsforslag på de
identificerede problemstillinger på det eksisterende informationssystem Sundheds- og
forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden. Løsningsforslagene er udviklet på baggrund af
identifikationen af målgruppens informationsadfærd, Region Hovedstadens intention med
websitet samt websitets kontekst og indhold. Websitet skal derfor understøtte såvel
målgruppens behov for hurtigt at kunne finde de i forhold til patienten relevante sundheds-
og forebyggelsestilbud, men også være et redskab til at styrke sundhedsfremme og
forebyggelse ved at give målgruppen de bedste faglige forudsætninger for at handle efter de
procedurer, der gælder for tilmelding og henvisning til sundheds- og forebyggelsestilbud.
Mine løsningsforslag er baseret på alle syv persuasive designprincipper. For at gøre det så
enkelt for brugeren som muligt (reduktion) foreslås muligheden for at anvende webservices
mellem sundhed.dk og målgruppens administrative system, således at de relevante tilbud
for den pågældende patient vises i lægens administrative system. Det vil også gøre det
lettere for målgruppen at interagere med informationssystemet, hvis websitet udelukkende
indeholdt navigationselementer tilhørende Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region
Hovedstaden. En mere fremtrædende placering af genvejen Find på kort, anvendelse af
brugervenlige url’er og implementering af Føj til foretrukne og Anvend som startside vil gøre det
lettere for målgruppen hurtigere at finde frem til de relevante tilbud. Fjernelse af de
borgerrettede sundheds- og forebyggelsestilbud som pr. definition ikke kræver henvisning,
vil kunne give målgruppen et bedre overblik over de patientrettede sundheds- og
forebyggelsestilbud på websitet. Og endelig vil en søgefunktion som udelukkende søger i
sundheds- og forebyggelsestilbuddenes metadata resultere i søgeresultater med højere
precision og lavere recall, og hermed vise flere relevante søgeresultater på resultatlistens
første side og lette målgruppens informationssøgning. Med anvendelse af tunnelprincippet,
som handler om at guide brugeren frem til handling, foreslås implementering af en
henvisningsfunktion, så det bliver muligt at henvise enten udelukkende fra overskriften på
46

det enkelte tilbud men også fra siden med selve tilbuddet. Denne funktion vil tydeliggøre
Region Hovedstadens intention med websitet, nemlig at påvirke til henvisning til sundheds-
og forebyggelsestilbud.
Brugertesten viste, at målgruppen ofte overså muligeden for at finde relevante
forebyggelsestilbud blandt hospitalsbuddene, hvis kommunen ikke havde et relevant tilbud
til den pågældende patientgruppe. Med brug af princippet forslag – anvis relevante forslag
til handling, foreslås at teksten Fandt du ingen relevante forebyggelsestilbud, så tjek
hospitalstilbuddene, vises på oversigtssiderne indeholdende de kommunale tilbud.
Tilpasning - skræddersyning af websitet Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region
Hovedstaden til den enkelte lægens behov kan muliggøres ved anvendelse af cookies, så
lægens internetbrowser husker, hvilken kommunes tilbud websitet Sundheds- og
forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden skal åbne med.
Overvågning og selvmonitorering kan ske ved at lade systemet indsamle statistik for
antallet af foretagne henvisninger. Dette vil give mulighed for lægen både at overvåge sin
egen adfærd, men også sine kollegaers, under forudsætning af, at statistikken er tilgængelig.
Dette ville også tydeliggøre Region Hovedstadens hensigt med websitet overfor
målgruppen.
Endelig kan princippet betinget adfærd bringes i anvendelse ved at belønne lægen med et
ekstra honorar for hver henvisning, han foretager digitalt. Det kan dog diskuteres om
denne anvendelse hører under computeren som persuasivt redskab, da det ikke er
computeren, som belønner, men den alene anvendes til opsamling af statistik med henblik
på afregningen.
Jeg har i dette speciale afgrænset mig fra at teste de opstillede løsningsforslag med henblik
på at klarlægge om forslagene løser de oprindelige problemstillinger, og i så fald i
tilfredsstillende grad og uden at skabe nye problemer. Jeg vil dog afslutningsvis endnu
engang pointere vigtigheden af at teste, om løsningsforslagene har den ønskede effekt både
med henvisning til den teoretiske rammes trial and error tilgang til persuasivt design, og til
at fokus skal være på det der virker (henvisning) samt af hensyn til hensigtsmæssig
anvendelse af offentlige midler.
Afslutningsvis vil jeg præcisere, at websitet Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region
Hovedstaden i sin nuværende form har to yderligere målgrupper udover de alment
47

praktiserende læger: Borgere og andre sundhedsprofessionelle. Dette speciale har alene haft
fokus på målgruppen alment praktiserende læger, og løsningerne er foreslået udelukkende
med henblik på denne målgruppe. Hvis fokus havde været på en af de to øvrige
målgrupper, ville løsningsforslagene muligvis have været andre. Det vil være nødvendigt at
undersøge, hvordan de i specialet præsenterede løsningsforslag rettet mod målgruppen
alment praktiserende læger påvirker, de to øvrige målgruppers anvendelse af websitet.
Dette leder frem til en diskussion af, hvilke udfordringer der er, ved at have et
informationssystem med flere forskellige målgrupper. Er det muligt, at et
informationssystem kan understøtte tre forskellige målgrupper? Og hvilke implikationer har
dette for design af informationssystemet?
5.2. Refleksion – Persuasivt design endnu et buzzword?
Persuasivt design lægger sig til rækken af teorier om systemdesign, men er persuasivt design
bare et nyt buzzword inden for systemdesignteorier, eller har persuasivt design en
berettigelse sammen med fx user-centered design og usability. Med andre ord, bidrager
teorien om persuasive teknologier med nye perspektiver inden for systemdesign?
Det er min vurdering, at teorien om persuasive teknologier bidrager med et nyt aspekt til
design af informationssystemer, herunder websites. Siden 1990’erne har design af
informationssystemer haft fokus på brugeren og dennes kontekst. Men med etableringen af
forskningsfeltet Persuasive teknologier er der tilføjet et nyt perspektiv til
informationssystemdesign, nemlig virksomhedens/organisationens intention med
informationssystemet: Hvad er det virksomheden vil have brugeren til? Det er med
anvendelsen af persuasive teknologier derfor ikke kun centralt, hvordan bruger interagerer
med websitet, men også om brugeren formår at gennemføre de handlinger, som er
formålet med websitet og baggrunden for, at en virksomhed/organisation har oprettet
websitet. Dermed er formålet med websitet kommet i fokus sammen med brugeren.
Analysen i dette speciale viser, at formålet med Sundheds- og forebyggelsestilbud – Region
Hovedstaden ikke opnås af målgruppen alment praktiserende læger, der burde anvende
websitet, hvorfor der i specialet lægges op til mulige løsninger, der kan få læger i almen
praksis til at opnå det, som organisationen har som intention med Sundheds- og
forebyggelsestilbud – Region Hovedstaden. Hermed spiller formålet med websitet og fokus
på brugeren (alment praktiserende læger) sammen i løsningen af problemstillinger ved det
48

eksisterende design. Det er min vurdering, at de mest effektive informationssystemer ikke
opnås med et ensidigt fokus på hverken brugeren eller organisationens intension, men ved
at fokusere både på brugerens behov, systemets usability og organisationens hensigt med
websitet. Derfor mener jeg, at teorien om persuasive teknologier bidrager med et nyt
perspektiv på udvikling af informationssystemer, herunder websites, i forhold til de
eksisterende teorier på området, og at man med fordel kan anvende persuasivt design i
informationssystemdesign, da det komplimenterer de eksisterende user-centered teorier.
49

Litteratur
Andrews, J.E., Pearce, K.A., Ireson, C., Love, M.M. (2005). Information-seeking behaviors
of practitioners in a primary care practice-based research network (PBRN). Journal of
Medical Library Association; 93(2), 206–212.
Aristoteles (1996). Retorik. København: Museum Tusculanum.
Bentzen, N. (2003). Diagnosekoder i almen praksis. Ugeskrift for læger, Ugeskrift for Læger
265(43), 4095
Bystrøm, K. & Järvelin, K. (1995). Task complexity affects information seeking and use.
Information Processing & Management 31, 191-213. Lokaliseret den 27. november 2010 på
http://kastanja.uta.fi/tutkimus/fire/archive/KB20.pdf
Case. D.O. (2008). Looking for information. A survey of research on information seeking, needs, and
behaviour. (2nd ed.). Bingley: Emerald.
Fisher, K.E., Erdelez, S. & McKechnie, L.E.F. (Eds.) (2005). Theories of information behaviour.
Medford, N.J.: Published for the American Society for Information Science and
Technology by Information Today.
Flyvbjerg, B. (1996). Rationalitet og magt. København: Akademisk Forlag
Fogg, B.J. (1997). Captology: The study of computers as persuasive technologies. I:
Extended abstracts on Human factors in computing systems: looking to the future. Proceedings of the CHI
97 Conference on Human Factors in Computing Systems, Atlanta, Georgia, March 22-27. (129).
Lokaliseret den 23. oktober 2010 på http://old.sigchi.org/chi97/proceedings/sig/bjf.htm.
Fogg, B.J. (2003). Persuasive technology: using computers to change what we think and do. San
Francisco: Morgan Kaufmann.
50

Fogg, B.J. (2009b). A behavior model for persuasive Design. I: Persuasive '09: Proceedings of
the 4th International Conference on Persuasive Technology, Claremont, California, April 26-29 (1-6).
Lokaliseret den 15. september 2010 på http://www.bjfogg.com/design_files/page8_1.pdf.
Forebyggelseskommissionen (2009). Vi kan leve længere og sundere: Forebyggelseskommissionens
anbefalinger til en styrket forebyggende indsats. København: Forebyggelseskommissionen
Gorman, P.N. (1995): Information needs of Physicians. Journal of the American Society for
Information Science, 46(10), 729-736
Ingwersen, P. & Järvelin, K. (2005). The turn: integration of information seeking and retrial in
context. Dordrect: Springer.
Kvale, K. & Brinkmann, S. (2009). Interview. Introduktion til et håndværk. (2. udg.).
København: Hans Reitzel.
Leckie, G., Pettigrew, K. & Sylvain, C. (1996). Modeling the information seeking of
professionals: a general model derived from research on engineers, health care
professionals and lawyers. Library Quarterly, 66(2), 161-193.
Lykke, M. (2007). Effektiv informationssøgning i digitale forvaltningssystemer. I: L.
Emerek & B. Christensen (red), Forskning i biblioteker = Library Research (s. 21-23).
København: Danmarks Biblioteksskole.
Lykke, M. (2009). Persuasive design principles: means to improve the use of information organization and
search features in Web site information architecture. Lokaliseret den 18. november 2010 på
http://forskning.iva.dk/files/30769221/MLN_SIGCR2009.pdf.
Morville, P. & Rosenfeld, L. (2007). Information Architecture for the World Wide Web. (3rd ed.).
Sebastopol, CA: O’Reilly.
Pertou, M.E. & Dahl Iversen, S. (2009). Persuasivt Design i retorisk perspektiv.
RhetoricaScandinavica, 49/50, 126-141.
51

Praktiserende Lægers Organisation (2004). Familielægen – dit lokale sundhedstilbud.
København: Praktiserende Lægers Organisation.
Regeringen (2002). Sund hele livet – de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10.
København: Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Lokaliseret den 8.12. 2010 på
http://www.folkesundhed.dk/media/sundhelelivet.pdf.
Region Hovedstaden (2009). Dagsorden Sundhedskoordinationsudvalget, mandag den 26. januar.
Lokaliseret den 18. november 2010 på
http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/F5EA6DE8-281D-4984-9406-
A0E23DFB8688/0/Dagsorden_ENDELIGII26012009.pdf.
Region Hovedstaden (2010, 14. september). Region Hovedstadens kronikerprogram. Projekt nr. :
7 videreudvikling af den fælles kommunale/regionale hjemmeside med sundheds- og forebyggelsestilbud på
sundhed.dk – SOFT. Lokaliseret den 4.12.2010 på
http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/1A438F15-3A72-46B9-A415-
36C51C5B98CF/0/Faktaark07.pdf.
sundhed.dk (2009, 21. oktober). Premiere på nyt overblik over offentlige sundheds- og
forebyggelsestilbud. Lokaliseret den 18. november 2010 på
https://www.sundhed.dk/Artikel.aspx?id=66636.1012.
sundhed.dk (2010, februar). Skabelon for beskrivelse af regionale og kommunale sundheds- og
forebyggelsestilbud. Lokaliseret den 8. december 2010 på
http://www.regionh.dk/menu/sundhedOghospitaler/Kommunesamarbejde/Sundhedsaft
aler/Forebyggelsesportal/Skabelon/
sundhed.dk (2010a, februar). Vejledning til inddatering – sundheds- og forebyggelsestilbud på
sundhed.dk. Lokaliseret den 8. december 2010 på
http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/44A95180-9396-44C2-8E08-
C4D02E7642B9/0/Vejledning_til_inddatering_i_TeamSite_1_2.pdf
52

Sundhedsstyrelsen (2009). Regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til Sundhedslovens § 119,
stk. 3. København: Sundhedsstyrelsen. Lokaliseret på internettet den 12. november 2010 på
http://www.sst.dk/publ/Publ2009/CFF/Regional_forebyggelse/Regionernes_forebyggels
esopgaver.pdf.
Sundhedsstyrelsen (2009a). Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen – en vejledning til
Sundhedslovens § 119 stk. 1 og 2. København: Sundhedsstyrelsen. Lokaliseret på internettet
den 12. november 2010 på
http://www.sst.dk/publ/Publ2007/CFF/Kommune/Sufremikom_pf119.pdf.
Vakkari, P. (2005). Task-based information searching. Annual Review of Information Science and
Technology. 36 (1), 413-464.
Verhoeven, A.A.H. (1999). Information-seeking by general practitioners. Groningen: University of
Groningen. Lokaliseret den 10. november 2010 på
http://dissertations.ub.rug.nl/FILES/faculties/medicine/1999/a.a.h.verhoeven/thesis.pdf.
Wilson, T.D. (1999). Models in information behaviour research. Journal of Documentation, 55
(2), 249-270.
53

Bilag
Oversigt over bilag
Bilag 1: Fokusgruppe interview 1
Bilag 2: Fokusgruppeinterview2
Bilag 3: Skabelon til beskrivelse af kommunale og regionale sundheds- og
forebyggelsestilbud
Bilag 4: Interviewguide til fokusgrupper - SOFT
Bilag 5: Opgaver til test af SOFT på hjemmesiden
54