Persuasivt design på sundhed.dk - Forskning - IVA

2. Det bevidst emneafgrænsede behov – hvor brugeren kender til emnet i forvejen,
men ønsker opfølgning på aspekter indenfor emneområdet.
3. Det mudrede emneafgrænsede behov – hvor brugeren bevæger sig indenfor et
ukendt emneområde og som følge deraf har svært ved at afgrænse sit behov for
information.
I midten af 1990’erne gennemgik Paul N. Gorman (1995) forskningslitteraturen om lægers
informationsbehov og fandt, at behovene kunne inddeles i disse fire typer:
1. Unrecognized needs (lægen er ikke klar over behov for information eller mangel på
viden).
2. Recognized needs (lægen er klar over informationsbehovet og kan forfølge det eller
lade være).
3. Pursued needs (behovet forfølges med eller uden succes, der optræder
informationssøgningsadfærd).
4. Satisfied needs (behovet er tilfredsstillet, informationssøgningen lykkedes) (Gorman
1995: 731ff)
De to tilgange er ikke dikotomiske, Gorman opererer med et bredere
informationsbehovsbegreb, hvor Ingwersens relaterer sig til Gorman’s Pursued needs.
2.2.3. Informationstyper
Den information, som læger har brug for i det daglige arbejde i almen praksis, kan ifølge
Gorman’s taksonomi (Gorman 1995: 730ff) inddeles i fem typer:
1. Patient data (refererer til patienten; data fås fra patientens journal, patienten eller
dennes familie og venner og er enten på papir eller i elektronisk form).
2. Population statistics (refererer til akkumulerede patient data, fx statistiske data
omkring udviklingen i en igangværende influenza epidemi).
3. Medical Knowledge (refererer til generaliserbar forskning og praksis fra tidskrifter
og lærebøger).
4. Logistic information (refererer til politikker, procedurer og skemaer og andet ”to
get the job done”, fx procedurer i forbindelse med henvisning til kommunale og
regionale sundheds og forebyggelsestilbud).
5. Socal influences (refererer til kollegaernes praksis i forbindelse med politikker,
procedurer, skemaer og andet og erhvervets ved at tale med kolleger).
18