Speciale

Speciale
Gymnasieelever,
informationskompetence og
personaliseringsløsninger
Vejleder: Jette Hyldegaard
Speciale udarbejdet af:
Pernille Bolling
Kandidatuddannelsen
Danmarks Biblioteksskole
Årgang 05
Afleveret mandag den 15. marts 2010
Antal ord: 19970

Abstract
Formålet med denne opgave, er at undersøge hvorvidt personaliseringsløsninger kan
bidrage til at styrke informationskompetencen hos gymnasieelever. Der bliver opstillet
en analysemodel på baggrund af litteratur om brugergruppen gymnasieelever,
personalisering, usability og relevans. Denne analysemodel afprøves af to
gymnasiebibliotekarer, som derudover svarer på en række spørgsmål vedrørende
gymnasieelever, og deres vurdering af analysemodel som redskab. Den samlede empiri
analyseres og diskuteres med henblik på at konkludere hvorvidt
personaliseringsløsninger kan understøtte gymnasieelevers udvikling af
informationskompetence og hvorvidt analysemodellen kan anvendes som redskab til at
evaluere disse personaliseringsløsninger.
1

Indholdsfortegnelse
1. Indledning................................................................................................... side 3
2. Problemformulering.................................................................................... side 5
3. Metode ....................................................................................................... side 6
3.1. Litteraturgrundlag................................................................................ side 6
3.2. Empiri.................................................................................................. side 10
3.3. Valg/Fravalg........................................................................................ side 12
4. Brugergruppen gymnasieelever.................................................................. side 13
4.1. Studiekompetence og informationskompetence.................................. side 13
4.2. Gymnasieelevens informationsbehov.................................................. side 18
4.3. Undersøgelser...................................................................................... side 19
4.4. Google-generationen............................................................................ side 20
4.5. Opsamling på brugergruppe................................................................ side 23
5. Personalisering............................................................................................ side 25
5.1. Forskellige definitioner på personalisering......................................... side 25
5.2. Former for personalisering.................................................................. side 27
5.3. Problematikker forbundet med personalisering................................... side 30
6. Usability...................................................................................................... side 33
7. Relevans...................................................................................................... side 37
7.1. Typer af relevans................................................................................. side 38
7.2. Kuhlthaus "Information Seeking Process”.......................................... side 39
7.3. Saracevic’ ”Stratified Model”.............................................................. side 43
8. Analysemodel............................................................................................. side 45
9. MyYahoo.................................................................................................... side 50
10. Gymnasiebibliotekarer................................................................................ side 53
10.1. Spørgeskema til gymnasiebibliotekarer............................................. side 53
11. Analyse....................................................................................................... side 55
11.1. Indledende spørgsmål........................................................................ side 55
11.2. Analysemodellen................................................................................side 59
11.3. Efterfølgende spørgsmål.................................................................... side 65
12. Diskussion................................................................................................... side 69
13. Konklusion.................................................................................................. side 76
14. Litteraturliste............................................................................................... side 78
15. Bilagsliste.................................................................................................... side 83
2

1. Indledning
I forbindelse med gymnasiereformen, der trådte i kraft august 2005, blev der sat øget
fokus på tværfagligt samarbejde og nye arbejdsformer som for eksempel projektarbejde.
Loven siger blandt andet, at ”eleverne skal gennem uddannelsens faglige og
pædagogiske progression udvikle faglig indsigt og studiekompetence. De skal opnå
fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og evne til at fungere i et
studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er
centrale.” 1
Gymnasieeleverne forventes at kunne søge litteratur selvstændigt og undersøgelser
viser, at internettet af flere grunde oftest bliver brugt til dette formål. Blandt andet fordi
det er ”nemt” at søge på internettet, og brugeren ikke behøver at have systemkendskab
og kunne avanceret kommandosprog.
Den voksende mængde af information på internettet har skabt et øget behov for
kvalificeret informationsfiltrering. En måde, hvorpå man kan filtrere information og
dermed optimere brugernes muligheder for at søge og finde relevant information, er ved
personalisering. Personalisering har indenfor de senere år vundet stadig mere indpas, da
det kan give en mulighed for, at brugeren nemmere kan få fat i den ønskede
information. Ideelt set er personalisering en mulighed for at reducere ”information
overload” og skræddersy informationer, som matcher brugernes præferencer og
informationsbehov i en given kontekst.
Formålet med personalisering er som beskrevet af Blom & Monk: ”a process that
changes the functionality, interface, information content, or distinctiveness of a system
to increase its personal relevance to an individual.” (Blom, J.O. & Monk, A.F. (2003))
Relevans bliver her nævnt som det, der skal forbedres ved brug af personalisering. Det
er derfor i forbindelse med personalisering interessant at se på relevansbegrebet. Hvis
personalisering skal være med til at bringe den ”rigtige” information til en specifik
brugergruppe, er det nødvendigt at undersøge, hvad disse brugere anser for værende
1 Undervisningsministeriet (2008b) Kap. 1, §2, stk. 3
3

”rigtig” information. Hvis man kan komme frem til en bedre forståelse af
relevansbegrebet i forhold til personalisering, burde det i sidste ende medføre bedre
personalisering.
Spørgsmålet er derfor, hvordan de forskellige brugere af personaliseringsløsningerne
vurderer, hvad der er relevant for netop dem. Dette afhænger både af hvilken bruger, der
sidder foran skærmen, hvilken situation denne bruger er i og dermed også hvilket
informationsbehov brugeren har. Det er vigtigt i den forbindelse at understrege, at
brugere af en hjemmeside har forskellige informationsbehov alt efter kontekst, og det er
derfor vigtigt at inddrage en karakteristik af de brugere, der benytter den enkelte
personaliseringstjeneste.
Der bliver i den nye gymnasiereform stillet krav til gymnasieelevernes
studiekompetence. Det er et bredt begreb, men der kan argumenteres for, at
informationskompetence er en del af dette brede begreb. Jeg vil derfor i specialet tage
udgangspunkt i tesen om, at personaliseringsløsninger kan bidrage til at styrke denne
brugergruppes informationskompetence.
Indenfor det biblioteksfaglige felt er der flere måder, hvorpå man teste forskellige
systemer. Blandt andet ved hjælp af usability tests og test der undersøger
precision/recall, men jeg vurderer at der ikke er en allerede eksisterende model, som kan
evaluere personaliseringsløsninger i den valgte kontekst, nemlig gymnasieelevers
udvikling af informationskompetence.
Specialets ærinde bliver derfor at opstille en analysemodel, der kan evaluere
personaliseringsløsninger, med det formål at vurdere, om de kan være et redskab til at
styrke og understøtte gymnasieelevernes informationskompetence. Analysemodellen vil
blive opstillet på baggrund af et teoretisk grundlag, der blandt andet indeholder teori om
personalisering, relevans og brugergruppen gymnasieelever.
Disse teorier går på tværs af eksisterende analyseredskaber, som eksempelvis usability
tests, hvorfor jeg finder det relevant at arbejde med at opstille en analysemodel, der
målrettes personaliseringsløsninger, set i den kontekst jeg arbejder med i opgaven, som
er brugergruppen gymnasieelever.
4

2. Problemformulering
Formålet med specialet er at opstille og afprøve en analysemodel, der kan anvendes i
evaluering af personaliseringstjenester, set i forhold til om de kan bidrage til udvikling
af gymnasieelevers informationskompetence.
• Kan personaliseringsløsninger understøtte gymnasieelevers
informationskompetence?
• Kan den opstillede analysemodel anvendes til dette formål?
5

3. Metode
Metoden vil først og fremmest gennemgå det litteraturgrundlag, der ligger til grund for
opgavens teoridel. Dette dokumentariske grundlag er med til at vise, hvilken tilgang der
er taget til de forskellige teorier og hvordan de bliver brugt i opgaven.
Dernæst gennemgås indsamlingen af empiri. Først beskrives hvordan analysemodellen
er opbygget, dernæst en kort beskrivelse af den udvalgte personaliseringsløsning
MyYahoo, de udvalgte gymnasiebibliotekarer, som skal evaluere analysemodellen, og
en beskrivelse af spørgeskemaet, som sendes sammen med analysemodellen til
gymnasiebibliotekarerne.
Til sidst beskrives væsentlige valg og fravalg i opgaven.
3.1. Litteraturgrundlag
Brugergruppen gymnasieelever
For at opstille en begrundelse for at inddrage gymnasieelever i en opgave om
informationskompetence, gennemgås sammenhængen mellem begreberne
studiekompetence, som nævnes i gymnasiereformen som et mål for gymnasieeleverne,
og informationskompetence. Jeg inddrager blandt andet Undervisningsministeriets
Aftale af 28. maj 2003 mellem Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og
Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og
Kristeligt Folkeparti om reform af de gymnasiale uddannelser fra 2003,
Informationskompetencer og informationskompetenceudvikling af Claus Bjerg (2003).
For at give et bredere billede af brugergruppen, inkluderer jeg rapporten Studerende,
Google og biblioteker af Niels Ole Pors (2005), der beskriver en undersøgelse af 1694
studerendes brug af biblioteker. Derudover inddrages artiklen A visit to the information
mall: Web searching behavior of high school students af Raya Fidel et al (1999). Heri
beskrives en undersøgelse, hvis formål er at kortlægge high school elevers søgeadfærd
6

på internettet i en opgavekontekst, med tanke på anbefalinger til udvikling af
webdesign, der understøtter elevernes måde at søge på og deres læring.
Til sidst inddrager jeg Information Behaviour of the Researcher of the Future (også
kaldet 'Google Generation' project) der er udarbejdet af British Library og JISC.
Rapporten undersøger informationsadfærd blandt unge mennesker, også kaldet Google-
generationen, og den skal blandt andet bidrage til at forberede biblioteks- og
informationstjenester til ”fremtidens forskere”. En vigtig pointe i undersøgelsen er at
afdække, hvorvidt der er sket en forandring i unge menneskers tilgang til information,
biblioteker og research.
De tre undersøgelser og rapporter er med deres fokus på gymnasieelever/studerendes
søgeadfærd på internettet relevante i forhold til at indkredse en brugerprofil på
gymnasieeleven.
Personalisering
For at afdække begrebet personalisering, vil jeg belyse forskellige indgangsvinkler til
personalisering og problematisere forskellige former for personalisering. Som
primærkilde vil jeg benytte Det personlige informationssystem af Jette Hyldegård
(2004), da teksten giver et godt overblik over de forskellige personaliseringsformer.
Ydermere vil jeg blandt andet inddrage følgende artikler: Theory of personalization of
appearance: Why users personalize their PCs and mobile phones af Jan O. Blom &
Andrew F. Monk (2003), Personalization of web services and challenges af Monica
Bonett (2001), Information Architecture and personalization – an information
architecture based framework for personalization systems af Keith Instone (2000) og
Experience with personalization on Yahoo af Udi Manber, Ash Patel & John Robinson
(2000). Artiklerne danner grundlag for at beskrive hvilke fordele og ulemper, der kan
opstå ved brug af de forskellige personaliseringsformer.
Usability
Der inddrages i dette afsnit litteratur om usability, da det i forbindelse med
udarbejdelsen af en analysemodel til brug for evaluering af en hjemmeside, og i denne
7

kontekst nærmere bestemt en personaliseringsløsning, er nødvendigt at inddrage. Som
det i øvrigt vil vise i afsnittet om brugergruppen, er deres krav til et informationssystem,
at det er lettilgængeligt, brugervenligt og ikke kræver stor systemviden.
Teorien om usability bruges som et grundlag for at understøtte opgavens formål, hvor
fokus er lagt på en analysemodel, der kan anvendes på personaliseringstjenester. Denne
analysemodel vil også indeholde elementer af usability, da det ikke er muligt at skille
disse to begreber helt ad. Indenfor dette område diskuteres ofte forskellige
evalueringsmetoder. En stor del af de problematikker, der er vigtige at tage højde for i
forbindelse med hjemmesider for at opnå usability, er interessante at se på i forbindelse
med personaliseringstjenester.
Udgangspunktet for afsnittet er Søren Lauesens bog User interface design: a software
engineering perspective (2005). Her forklares kort hvad usability er og hvilke faktorer
der udgør usability. Herefter inddrages artiklen A comparison of usability techniques for
evaluating information retrieval system interfaces af S.M. Zebed Ahmed (2008), som
gennemgår forskellige former for usability tests.
Derudover inddrages Jakob Nielsens Ten usability heuristics fra 2005.
Relevans
Jeg inddrager også begrebet relevans, set i forhold til funktionaliteten af
personaliseringsløsninger. Det skal bidrage til opbygningen af analysemodellen, da det
er et centralt begreb i forhold til personalisering, da formålet her er at opnå mere
relevante informationstilbud til den enkelte bruger.
Jeg inddrager først litteratur om relevans som begreb. A re-examination of relevance:
Toward a dynamic, situational definition af Schamber, Eisenberg & Nilan (1990), fordi
de gennemgår hvordan begrebet igennem årene har ændret sig fra at være
systemorienteret til overvejende at omhandle brugernes bedømmelse af relevans.
Jeg har også valgt at inddrage artikler af Pia Borlund. Hun er professor ved Danmarks
Biblioteksskole i Aalborg. Hendes primære forskningsinteresse er interaktiv
informationsgenfinding, i særdeleshed evaluering af interaktive
8

informationssøgesystemer set i et brugerperspektiv. I forbindelse med
brugeres anvendelse af informationssøgesystemer er hun blandt andet optaget
af relevansbegrebet som subjektivt begreb, dvs. hvordan brugeren vurderer funden
information relevant, og hvordan relevans som subjektivt begreb, kan kvantificeres og
gøres sammenligneligt. Det er netop derfor relevant at inddrage Borlund, da hun
koncentrerer sig om den brugerdefinerede relevans, som er den type der også anvendes i
opgavens kontekst.
Pia Borlund er derfor vigtigt at inddrage i en gennemgang og diskussion af relevans. Jeg
inddrager følgende artikler: The Concept of relevance in IR fra 2003, for at sætte fokus
på situationel relevans. Den bliver af mange forskere set som den mest realistiske type
af brugerrelevans, og anbefales derfor som interaktiv IR evaluation.
Den amerikanske forsker ved State University of New Jersey, Carol Kuhlthau, som
oprindeligt er uddannet skolebibliotekar 2 , har været medvirkende til, at bibliotekarer
verden over i dag har sat fokus på informationssøgningsprocessen set fra brugerens
synsvinkel, i stedet for udelukkende at have fokus på informationssystemerne. Kuhlthau
har på baggrund af flere studier udviklet ISP (Information Seeking Process) modellen,
som hun beskriver i bogen Seeking Meaning: A process approach to library and
information services fra 2004. Modellen beskriver hvilke stadier der gennemgås i en
informationssøgningsproces og i forbindelse med relevans, forklarer den hvordan både
informationsbehovet og relevansopfattelsen ændrede sig undervejs.
Samtidig inddrager jeg artikler af Tefko Saracevic, som har en Ph.D. i
informationsvidenskab fra Case Western Reserve University i Cleveland, Ohio.
Igennem årene har han udført research og publiceret på blandt andet følgende områder:
begrebet relevans indenfor informationsvidenskab, menneskelige aspekter i Human-
Computer-Interaction indenfor information retrieval, og brugerstudier indenfor
informations- og biblioteksvidenskab. Frem til februar 2009 har han fået 1193 citationer
i Social Sciences Citation Index, eksklusive selvcitationer. Han må derfor siges at være
en af de vigtigste teoretikere indenfor sit felt.
2 Carol Kulthaus hjemmeside
9

Jeg har valgt forskellige artikler af Tefko Saracevic ud, som jeg vil anvende i mit afsnit
om relevans. Først og fremmest giver han en grundig forståelse af begrebet relevans og
hvordan begrebet har udviklet sig igennem de sidste ca. 35 år, som supplerer Schamber,
Eisenberg og Nilans gennemgang. Derudover inddrager jeg i afsnittet hans Stratified
Model, som vil blive diskuteret med henblik på anvendelse i analysemodellen.
3.2. Empiri
Analysemodel
Ud fra litteraturstudier om disse udvalgte teoriområder, vil jeg opstille en analysemodel,
der skal kunne bruges til at evaluere personaliseringstjenester på internettet henvendt til
brugergruppen gymnasieelever.
Analysemodellen vil blive udformet som en række spørgsmål, som udvalgte evaluatorer
skal gennemgå. Svarene i analysemodellen kan herefter give et billede af, hvorvidt den
pågældende personaliseringsløsning kan anvendes til at understøtte udvikling af
informationskompetence hos gymnasieelever, set i forhold til deres informationsbehov
og søgeadfærd.
MyYahoo
Jeg har valgt kun at inddrage én personaliseringsløsning i opgaven. MyYahoo er først
og fremmest udvalgt, fordi teori om brugergruppen mange gange slår fast at
gymnasieelever næsten udelukkende anvender internettet til informationssøgning.
Derfor vil det være interessant at undersøge, hvorvidt en personaliseringsløsning på en
almindeligt brugt søgemaskine som Yahoo kan være med til at understøtte
gymnasieeleverne i deres informationssøgning.
Derudover er det også et spørgsmål om tid. Jeg har, som vil blive beskrevet nedenfor,
udvalgt gymnasiebibliotekarer som evaluatorer, og for at begrænse den mængde af tid,
de skal afsætte til at gennemgå analysemodellen, har jeg valgt kun at medtage
MyYahoo. Det kunne være en mulighed at lade dem hver især gennemgå forskellige
personaliseringsløsninger, men for at have et sammenligningsgrundlag, giver det
10

mening kun at analysere på MyYahoo. Desuden er det min tese, at de svar, som
evaluatorerne fremkommer med på baggrund af MyYahoo også vil kunne bidrage med
nogle mere generelle indikationer af, hvad der er i spil i forhold til denne brugergruppe
og personaliseringsløsninger.
Opgavens fokus bliver derfor at opstille en analysemodel, som kan evaluere
personaliseringsløsninger, men vil i nærværende opgave udelukkende blive afprøvet på
MyYahoo. Det vil først og fremmest give et billede af, hvorvidt denne
personaliseringsløsning kan understøtte brugergruppen, men vil også give et billede af,
hvorvidt analysemodellen fungerer i praksis.
Analysen vil derfor resultere i to diskussionspunkter:
• Kan en personaliseringsløsning, som for eksempel MyYahoo, understøtte
brugergruppen gymnasieelever i udvikling af informationskompetence?
• Kan analysemodellen anvendes?
Gymnasiebibliotekarer
Jeg har tilfældigt udvalgt to gymnasiebibliotekarer (Naja Slyngborg fra Roskilde
Gymnasium og Lone Foss Brink fra Nærum Amtsgymnasium) som evaluatorer, til at
afprøve analysemodellen på MyYahoo. Jeg har udarbejdet et spørgeskema, som blandt
andet uddyber deres arbejde med gymnasieelever og deres erfaring med
personaliseringsløsninger.
Jeg har valgt at opstille nogle spørgsmål til bibliotekarerne, både inden de går i gang
med analysemodellen, og efterfølgende nogle opfølgende spørgsmål. Det vil give et
billede af deres tilgang til brugergruppen gymnasieelever, hvordan de ser deres styrker
og svagheder i informationssøgning, og hvad de mener om brugen af
personaliseringsløsninger i forbindelse med opgaveløsning i gymnasiet. Formålet med
spørgeskemaet er at skabe et billede af brugergruppen, som den ses af dem, der arbejder
med dem til daglig.
Jeg har derefter givet dem hver et password til MyYahoo, så de derved nemt kan gå i
gang med analysemodellen. Det bliver taget med i analyse og diskussionen i forhold til
brugen af tid med at sætte en profil op og hvorvidt personaliseringsløsningen er synlig
11

for den nye bruger. Det er selvfølgelig nogle overvejelser, der også bliver stillet
spørgsmål til i analysemodellen, men jeg vurderer at det er bedst at spare denne tid og
personlige oplysninger i forhold til bibliotekarerne. Derved skal de heller ikke selv
bruge personlige oplysninger i oprettelsen af en brugerprofil, og jeg kan efterfølgende
bruge siderne til analysen og efterfølgende slette dem helt igen, når de ikke længere skal
anvendes.
Jeg har derudover ikke givet bibliotekarerne nogle oplysninger om selve
personaliseringsløsningen. Jeg har i stedet medtaget spørgsmål i spørgeskemaet, om
hvorvidt den enkelte bibliotekar har erfaring med personaliseringsløsninger, og i
særdeleshed med MyYahoo. Analysemodellen (samt spørgeskema) sendes til de to
gymnasiebibliotekarer, og de bedes gennemgå analysemodellen. Svarene fra både
spørgeskema og analysemodel vil danne grundlag for analysen, som vil følge samme
struktur og indeholde samme punkter som spørgeskema og analysemodel.
3.3. Valg/fravalg
Grundet begrænsninger, der naturligt må tages højde for i forhold til sidetal, tid og
emnefokusering i specialeskrivningen, har jeg valgt at fokusere på de indledende
undersøgelser med inddragelse af gymnasiebibliotekarerne og dermed ikke haft
mulighed for at inddrage selve brugergruppen gennem eksempelvis brugertests.
Teorien om brugergruppen, sammen med de besvarelser der kommer fra
gymnasiebibliotekarerne, er med til at danne et billede af brugergruppen, og for
nærværende speciale er det altså i første omgang interessant at undersøge, hvorvidt der
er grundlag for at udbygge analysemodellen til også at kunne vurdere
gymnasieelevernes vurdering af personaliseringsløsninger. Jeg mener derfor at den
samlede mængde information jeg har fra teori, spørgeskema til gymnasiebibliotekarerne
og gennemgangen af analysemodellen kan give et fundament til at diskutere, hvorvidt
personaliseringsløsninger kan understøtte informationsformidlingen til brugergruppen
gymnasieelever.
12

4. Brugergruppen gymnasieelever
Afsnittet om brugergruppen indeholder information om gymnasieelevers
informationsbehov og deres søgeadfærd. Denne teori er med til at stille en brugerprofil
op for gymnasieelever som en samlet brugergruppe. Brugerprofilen vil afspejle deres
informationsbehov og søgeadfærd i en opgavekontekst, da rammen for opgaven er
personaliseringsløsninger til brug i gymnasiet.
Gymnasiereformen, der trådte i kraft 1. august 2005, lægger stor vægt på, at
gymnasieeleverne udvikler studiekompetence.
”Reformens hovedsigte – at styrke fagligheden og elevernes reelle
studiekompetence – realiseres ved bl.a. at inddrage nye arbejdsformer, fx
projektarbejde, hvor eleverne mere selvstændigt fordyber sig i en
problemstilling, eller virtuelle arbejdsformer. Disse nye arbejdsformer
stiller øgede krav til elevernes aktive deltagelse i undervisningen og til
deres ansvarlighed.” (Undervisningsministeriet (2003) s. 5)
Begrebet studiekompetence bliver i reformen dog ikke bliver nærmere defineret, men i
begrebet ligger der implicit en forventning om, at eleverne skal gennemgå en udvikling
fra elev til studerende og dermed blive rustet til en videregående uddannelse. Jeg ser en
sammenhæng mellem begreberne studiekompetence og informationskompetence, da de
dækker over flere af de samme elementer, blandt andet informationssøgning, refleksion
og ansvar for egen læring.
4.1. Studiekompetence og informationskompetence
Studiekompetence
I ”Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen” kap. 1 § 2, stk. 3 står der:
”Eleverne skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle faglig
indsigt og studiekompetence.” 3 Men hvad ligger der i begrebet studiekompetence?
3 Undervisningsministeriet (2008b)
13

Steen Beck og Birgitte Gottlieb giver i ”Elev/student: En teoretisk og empirisk
undersøgelse af begrebet studiekompetence” en definition på begrebet:
”Studiekompetence kan defineres som evne, lyst og indsigt i forhold til at gennemføre
en videregående uddannelse.” 4
Evne defineres som det at besidde de faglige kvalifikationer, der skal til for at studere et
fag på et højt niveau. Derudover evne til at fungere i et studiemiljø, hvor der lægges
vægt på både personlige og sociale kompetencer. Lyst defineres som det at besidde en
lyst og motivation for at dygtiggøre sig indenfor et felt. Til sidst defineres indsigt som
det at have valgkompetence, nærmere bestemt evne og vilje til at vælge den rigtige
videregående uddannelse. 5
I gymnasiereformen bliver der opsat nogle almene studiekompetencer, som lærerne kan
arbejde med på forskellige måder. Det er et forløb sideløbende med de andre fag, og
listen over kompetencer skal ses som en inspirationsliste og ikke som et
afkrydsningsskema. Det er kompetencer, som eleverne arbejder med løbende igennem
gymnasiet og efterfølgende på de videregående uddannelser. Her er nogle udvalgte
kompetencer, som jeg mener er relevante at trække frem i forbindelse med diskussionen
om sammenhængen mellem informationskompetence og studiekompetence. 6
Grundforløb og 1.g.
• kan – med vejledning – søge information på nettet
• kan – med vejledning – søge information på biblioteket
• har en reflekteret erfaring med gruppearbejde og ved noget om, hvad der kræves
2.g. og 3.g.
for at det fungerer, samt noget om årsager til at det evt. ikke fungerer
• kan selvstændigt foretage materiale- og informationssøgning
• kan selvstændigt tilrettelægge en arbejdsproces, både en individuel og et
længerevarende gruppearbejde
• kan afgrænse og præcisere et emne
4 Beck, S. & Gottlieb, B. (2002) s. 11
5 Beck, S. & Gottlieb, B. (2002) s. 11-13
6 Se bilag 1
14

• kan – under vejledning – lave en problemformulering
• kan – under vejledning – besvare en problemformulering
• kan formulere sig personligt og sammenhængende inden for flere genrer og
inden for alle hovedområder
• kan reflektere over egen læringsproces, og indkredse stærke og svage sider,
fagligt og arbejdsmæssigt. 7
Informationskompetence
Informationskompetencetænkningen dukkede op samtidig med udviklingen af IT og
især i forbindelse med de mange informationsressourcer, der gradvis blev tilgængelige
for alle på blandt andet internettet. Begrebet ”information literacy” eller
informationskompetence blev udviklet i USA omkring 1974, og er siden videreudviklet
i utallige sammenhænge og på tværs af faggrænser. Begrebet er blevet brugt på
uddannelsesinstitutioner i blandt andet USA i mere end et årti, og formuleringen af
forskellige standarder på området har haft indflydelse på målsætninger for de
studerendes informationskompetence.
Den mest brugte definition af informationskompetence er fra 1989 og er udarbejdet af
American Library Association:
To be information literate, a person must be able to recognize
when information is needed and have the ability to locate,
evaluate and use effectively the information needed (...)
Ultimately, information literate people are those who have
learned how to learn. They know how to learn because they
know how information is organized, how to find information
and how to use information in such a way that others can learn
from them. 8
Der findes mange forskellige syn og definitioner på begrebet informationskompetence.
Grundlæggende er det at være informationskompetent at have lært at lære, hvilket er
7 Undervisningsministeriet (2008a)
8 American Library Association (1989)
15

grundlaget for livslang læring. Informationskompetente elever skal kort sagt have
udviklet kompetencer til at identificere er informationsbehov, finde, udvælge, vurdere
og anvende informationer fra de mest hensigtsmæssige kilder og faglige tekster i
forbindelse med deres studiearbejde. 9
Claus Bjerg har opstillet en overordnet målsætning og syv operationaliserede mål for
informationskompetence efter Christine Bruce’s ”Seven Faces of Information
Literacy”. 10 Tilsammen danner de en mangefacetteret forståelse af begrebet.
Overordnet målsætning:
• At de studerende kan anvende information effektivt i forskellige kontekster
• At de studerende kan skelne mellem forskellige måder at anvende
information på i nye sammenhænge
• At den studerende vurderer information som subjektivt og
foranderlig/forandrende
• At den studerende vurderer de sociale dimensioner i informationer
Operationaliserede mål:
• At den studerende er i stand til at anvende konventionel teknologi og
informationsteknologi til at indhente informationer
• At den studerende er i stand til at finde information, selvstændigt eller via en
formidler
• At den studerende kan justere sin informationssøgning efter formålet
• At den studerende kan kontrollere information (korrekte citater og
litteraturhenvisninger)
• At den studerende er i stand til at skabe viden på et nyt felt ved at indhente
informationer
• At den studerende kan arbejde med viden og personligt perspektiv for at få
nye indsigter
• At den studerende kan anvende information klogt til andres bedste. 11
9 Bjerg, C. (2003)
10 Bruce, C. (1997)
11 Bjerg, C. (2003)
16

Et vigtigt aspekt ved informationskompetence er, at uddannelsesinstitutionerne har en
fælles forståelse af begrebet, så det kan fungere som grundlag for arbejdet med de
studerendes informationskompetenceudvikling.
Sammenhængen mellem de to begreber
Formålet med gennemgangen af studiekompetence og informationskompetence er at
sammenligne de to begreber, da det vil lede frem til hvilke ligheder der er mellem de to
begreber. I gymnasiereformen anvendes kun begrebet studiekompetence, så lighederne
er med til at validere, at denne opgave overhovedet beskæftiger sig med begrebet
informationskompetence i forbindelse med gymnasieelever, og tager udgangspunkt i
gymnasiereformen i problemstillingen.
Studiekompetence er et bredt begreb, der dækker over både faglige, personlige og
sociale kompetencer. De almene studiekompetencer, som er beskrevet af
Undervisningsministeriet 12 , lægger meget vægt på informationssøgning. Der lægges op
til, at der sker en udvikling af kompetencerne, så eleverne går fra at kunne søge
information ved hjælp af vejledning til selvstændigt at kunne søge information.
Informationskompetence kan siges at være et underbegreb til studiekompetence, der
hører ind under de faglige kompetencer. Informationskompetence er ikke blot
informationssøgning, men også hvordan man udvælger, vurderer og anvender
information. Informationskompetence er også med til at gøre eleverne mere
selvstændige og ansvarlige for deres egen læring, aspekter der også vurderes højt i
studiekompetence.
Både studiekompetencer og informationskompetencer indeholder elementer, der skal
ses i forhold til en helhed, og i denne helhed er der et progressionselement. Eleverne
skal udvikle studiekompetence i løbet af deres gymnasietid, og også
informationskompetenceudvikling er en proces, der udvikler sig over længere tid. Den
nye gymnasiereform lægger op til, at eleverne skal blive studiekompetente, og dette
sker blandt andet i forbindelse med den projektorienterede læring, som eleverne skal
12 Undervisningsministeriet (2008a)
17

arbejde med. De kompetencer, der bliver beskrevet i forbindelse med projektarbejde og
Almen studieforberedelse, kan opnås ved at udvikle informationskompetence.
4.2. Gymnasieelevens informationsbehov
Gymnasiereformens hovedsigte er at styrke fagligheden og elevernes reelle
studiekompetence. Dette skal opnås ved at implementere nye arbejdsformer i
undervisningen, blandt andet projektarbejde. Projektarbejde lægger op til mere
selvstændighed og ansvar for egen læring fra eleverne, da denne arbejdsform kræver, at
de deltager mere aktivt i undervisningen.
I forbindelse med projektarbejde bliver arbejdsformen desuden mere emneorienteret,
hvilket fordrer informationssøgningskompetencer, som kan understøtte indsamling af
viden. Projektarbejde - en introduktion til projektarbejde i det almene gymnasium
definerer projektarbejde på følgende måde: ”Projektarbejde er en arbejdsform, hvor
eleverne er ansvarlige for at løse et problem, og hvor der er tid til fælles fordybelse.” 13
Publikationen opstiller tre forskellige slags projektarbejde, der viser den progression,
der er ønsket i løbet af de tre år i gymnasiet:
1. Emneorienteret projektarbejde, uden problemorientering
Eleverne arbejder med et afgrænset tema for at opnå en bestemt viden. Der er
ikke en egentlig problemstilling.
2. Problemorienteret projektarbejde, med udstukket problemstilling
Eleverne skal opnå en dybere forståelse af emnet, og de skal vurdere hvilke
områder, der er relevante for problemstillingen. Eleverne skal bevæge sig fra det
beskrivende til det analyserende og vurderende niveau.
3. Problemorienteret projektarbejde, med selvstændigt valg og udvikling af
problemstillingen
Eleverne skal lære at identificere, formulere og begrunde en problemstilling. De
skal selv finde materialer og metoder til løsningen på problemstillingen. 14
13 Lukman Christensen, B. & Munk, A. (2001)
14 Lukman Christensen, B. & Munk, A. (2001)
18

I løbet af gymnasieuddannelsen vil eleverne derfor opleve forskellige
informationsbehov, der afspejler sig i søgeadfærden:
• Det verifikative informationsbehov, hvor der f.eks. skal findes årstal til en
bestemt krig, der skrives opgave om. Selvom undervisningen er blevet meget
projektorienteret, er dele af undervisningen stadig bibeholdt som traditionel
klasseundervisning med bundne opgaver, der skal løses, og som kræver, at man
bl.a. søger fakta.
• Det bevidst emneafgrænsede informationsbehov kan opstå i forbindelse med
problemorienteret projektarbejde, hvor der allerede er udstukket en
problemstilling, der skal arbejdes videre med. Centrale begreber er blevet
afdækket og gymnasieeleven har mulighed for at søge litteratur, der udbreder
emnet og giver det flere nuancer.
• Det mudrede emneafgrænsede informationsbehov opstår i forbindelse med
det problembaserede projekt, hvor eleverne selvstændigt skal vælge og udvikle
problemstillingen, og i den forbindelse søge informationer, der kan afdække og
uddybe emnet. 15
4.3. Undersøgelser
Rapporten Studerende, Google og biblioteker af Niels Ole Pors omhandler studerendes
søgeadfærd, og hovedformålet er at undersøge studerendes anvendelse af
informationsressourcer og biblioteker.
Rapporten ser nærmere på, hvordan de studerende håndterer den stigende mængde
information og adgangen dertil. Information overload bliver ofte fulgt af en usikkerhed
for brugerne, som kan have svært ved at finde den information, der er relevant i forhold
til informationsbehovet. Adgang til information er i høj grad blevet lagt ud til
slutbrugerne, og et af undersøgelsens resultater viser, at næsten samtlige af
undersøgelsens respondenter søger information på internettet i studieøjemed, i
15 Ingwersen, P. & Wormell, I. (1990) s. 29
19

særdeleshed på Google. Informationssøgningen på internettet kombineres dog med
søgninger i bibliotekets ressourcer, og står dermed ikke alene. 16
Rapporten indikerer, at studerende er mere kritiske end hidtil antaget og faktisk forstår
at benytte internettet til de opgaver, som internettet er bedst til. Til gengæld fastslår
rapporten, at studerende generelt ikke er særlig gode til at kvalitetsvurdere information.
Niels Ole Pors mener, at dette hænger sammen med, at man på
uddannelsesinstitutionerne ofte på forhånd organiserer studiematerialerne, hvilket
resulterer i et minimum af kognitiv anstrengelse fra den studerendes side og manglende
erfaring med at vurdere kilders relevans, validitet, aktualitet etc. Den store tilgængelige
mængde information er af meget forskellig karakter, og det er derfor vigtigt, at de
studerende kan skelne mellem kilder, der er valide og kilder, som kan være direkte
misinformerende. 17 Undersøgelsen er relevant, fordi den bl.a. bekræfter at den kontekst,
som brugere søger information i, har stor betydning for søgeadfærden og
informationsbehovet.
I artiklen ”A visit to the information mall: Web searching behavior of high school
students” af Raya Fidel et al. beskrives en undersøgelse, hvis formål er at kortlægge
high school elevers søgeadfærd på internettet i en opgavekontekst, med tanke på
anbefalinger til udvikling af webdesign, der understøtter elevernes måde at søge på og
deres læring. 18 Undersøgelsen er relevant at inddrage, da den netop fokuserer på
elevernes informationsbehov og søgeadfærd, som er med til at danne en ramme for
denne opgave.
Undersøgelsen blev kun udført på otte deltagere, og Raya Fidel vurderer derfor, at man
ikke kan generalisere ud fra hendes undersøgelse, men dog se nogle tendenser.
Undersøgelsen viser, at eleverne er meget begejstrede for at søge information på
internettet, som giver hurtigere adgang end andre kilder. En elev udtaler, at ”it’s easier
on the Web, especially if you’re lazy.” 19 Eleverne foretager ikke strukturerede søgninger
16 Pors, N.O. (2005)
17 Pors, N.O. (2005)
18 Fidel, R. et al. (1999) s. 25
19 Fidel, R. et al. (1999) s. 27
20

på internettet, men i forhold til emnesøgninger gør de sig nogle tanker, inden de går i
gang. Eleverne brugte deres erfaringer med internetsøgninger til at påbegynde nye
søgninger. De påbegyndte ofte en søgning med at gå ind på websider, de tidligere havde
besøgt, hvilke betyder at de benytter ”landmarks”, som de kan vende tilbage til, hvis en
søgning har bevæget dem for langt væk fra emnet. Eleverne er generelt meget tilfredse
med deres egne evner som internetsøgere, og føler ikke et behov for yderligere
undervisning. 20
Derfor er det vigtigt at skabe brugergrænseflader, der passer til elevernes behov og
kendskab og altså udvikle brugerorienterede systemer, frem for at forvente at brugeren
skal tilpasse sig systemet. Eleverne havde tilsyneladende en opfattelse af, at man kan
finde alt på internettet, og blev frustrerede, når de ikke kunne finde det, de mente de
burde finde. Til gengæld var eleverne meget begejstrede for internettet på grund af de
forskellige formater, de forskellige niveauer af specificitet og den mængde af
information internettet giver adgang til. 21
4.4. Google-generationen
British Library har i samarbejde med JISC Study udarbejdet en rapport, ”Information
behaviour of the researcher of the future”, der undersøger informationsadfærd blandt
unge mennesker, også kaldet Google-generationen. Undersøgelsen skal blandt andet
bidrage til at forberede biblioteks- og informationstjenester til ”fremtidens forskere”. En
vigtig pointe i undersøgelsen er at afdække, hvorvidt der er sket en forandring i unge
menneskers tilgang til information, biblioteker og research. Derved kan den bidrage til,
at bibliotekerne er forberedte på hvilke forandringer der vil ske med brugerne i løbet af
de næste 5-10 år. 22
Google-generationen bliver i rapporten defineret som personer født efter 1993, der alle
har få eller ingen minder om et liv før internettet.
”The untested assumption is that this generation is somehow
qualitatively ’different’ from what went before: that they have
20 Fidel, R. et al. (1999)
21 Fidel, R. et al. (1999)
22 Williams, P. & Rowlands, I. (2007) s. 3
21

different aptitudes, attitudes, expectations and even different
communication and information ’literacies’ and that these will
somehow transfer to their use of libraries and information
services as they enter higher education and research careers.”
(British Library & JISC (2007a) s. 5)
Rapporten undersøger en stor mængde litteratur fra forskellige kilder, for at skabe et
billede af hvordan unge menneskers tilgang til informationssøgning har udviklet sig
igennem de sidste 20 år. Derudover er der gennemført nye forskellige tests af, hvordan
Google-generationen søger information.
En undersøgelse fra OCLC kommer blandt andet frem til følgende, der er med til at
danne et billede af Google-generationen:
• 89 procent af studerende bruger søgemaskiner i starten af en
informationssøgningsproces
• 93 procent er tilfredse eller meget tilfredse med den generelle oplevelse af at
anvende en søgemaskine
• studerende bruger stadig biblioteket, men bruger det mindre siden de begyndte
at bruge internettet til at søge information
• bøger er stadig det, studerende forbinder med biblioteket, selvom der er brugt
massive investeringer i digitale ressourcer. 23
Disse resultater viser en generel tendens til, at denne generation er fuldt ud tilfredse med
at bruge søgemaskiner som Google og Yahoo til at finde den ønskede information. Det
kan være et stort problem i forhold til gymnasieelever, da de ofte har brug for
akademiske artikler og fagbøger, som de ikke kan finde igennem fx Google. Rapporten
konkluderer, at for at bibliotekerne kan konkurrere med de mange tilbud, der findes til
unge mennesker på internettet, er det vigtigt at de udvikler sig, og forholder sig til,
hvilke krav denne brugergruppe stiller. 24
”Instead, research libraries are having to adjust to a new reality: the need
to compete for attention among user groups, especially the young, who
23 British Library & JISC (2007a) s. 7
24 British Library & JISC (2007a)
22

demand involving, dynamic and personalised content experiences that can
compete with the likes of Facebook.” (British Library & JISC (2007a) s.8)
Samlet set giver rapporten et overblik over hvad der karakteriserer Google-
generationen. For det første bruger de lige så meget tid på at finde rundt i systemer, som
de bruger på at undersøge det de faktisk finder. Deres informationskompetence er ikke
forbedret, på trods af den bredere tilgang til teknologi, og deres tilsyneladende lette
omgang med informationsteknologi dækker over nogle alvorlige problemer.
Undersøgelserne viser nemlig, at der bliver brugt meget lidt tid på at evaluere
information, enten for relevans eller kvalitet. Hvis listen af fundne poster er for lang,
printer de tekster efter bare at have skimmet dem. De springer hurtigt fra side til side,
bruger meget lidt tid på at læse og har svært ved at relevansvurdere de sider, de finder.
Derudover har de en dårlig forståelse af deres egne informationsbehov og finder det
derfor svært at udvikle effektive søgestrategier. De finder det nemmere og vælger oftest
at udtrykke deres behov i naturligt sprog i stedet for ved hjælp af emneord.
Brugen af Google blandt unge mennesker er også med til at pege på andre problemer.
Deres mentale kort af internettet er ikke tilstrækkeligt og giver ikke en forståelse af, at
det er en samling af ressourcer fra forskellige kilder. Derfor bliver deres primære
forståelse af internettet Google. Ofte er biblioteksressourcer ikke intuitive for denne
brugergruppe og de bruger derfor Google eller Yahoo, da de tilbyder en velkendt, og
simpel løsning for deres informationsbehov. Dette medfører også at de ikke bruger
avancerede søgemuligheder, men antager at søgemaskinen forstår deres queries.
4.5. Opsamling på brugergruppen
Afsnittet, der beskriver brugergruppen gymnasieelever, danner rammen for specialet.
De efterfølgende teoriafsnit vil alle referere tilbage til brugergruppen. Jeg vil derfor
opsummere, hvad der karakteriserer gymnasieeleven som informationssøger.
Gymnasieeleven søger information i en opgavekontekst og kan derfor have forskellige
informationsbehov, alt efter hvilken type opgave, der skal løses. Undersøgelserne, der
23

tidligere blev refereret, viser alle en klar tendens til at informationssøgere på
gymnasieelevens aldersniveau foretrækker at søge i systemer, der er lettilgængelige,
brugervenlige og ikke forudsætter en omfattende systemviden. Det er derfor relevant at
inddrage netop denne brugergruppe i forbindelse med personaliseringsløsninger, da
formålet her blandt andet er at opfylde netop disse tre kriterier.
Internettet er for brugergruppen et oplagt sted at søge information pga. den umiddelbart
lette tilgang til information og den store dækningsgrad. Derudover er gymnasieeleverne
vant til at søge informationer på internettet i deres fritid og føler derfor en fortrolighed
med strukturen.
Den udbredte brug af især Google hos denne brugergruppe medfører nogle
problemstillinger. De er ikke vant til at bruge avancerede søgemuligheder, da de
forudsætter at søgemaskinen forstår naturligt sprog. Det kan være problematisk, hvis de
står overfor informationssøgning i forskellige databaser, hvor det er nødvendigt at
omsætte sit informationsbehov til emneord.
Google-generationen er vant til hurtig information, og bruger derfor ikke meget tid på
deres informationssøgning. De springer hurtigt rundt og bruger ikke tilstrækkelig med
tid på relevansvurdering. Det er et af de krav, der stilles i gymnasiereformen, at de skal
være i stand til at finde relevant information.
Overordnet set er der brug for at brugergruppen gymnasieelever bliver mere
informationskompetente, for at de kan leve op til de krav, der stilles i
gymnasiereformen. Formålet med denne opgave bliver derfor at undersøge hvorvidt
personaliseringsløsninger kan bidrage til at styrke informationskompetencen hos
gymnasieelever.
24

5. Personalisering
Afsnittet vil give en forståelse af begrebet personalisering og hvad
personaliseringsløsninger i bedste fald kan bidrage med til brugernes
informationsbehov.
I løbet af det sidste årti er internettets popularitet vokset eksplosivt, og mængden af
tilgængelige informationer vokser sig større for hver dag. Internettets struktur og de
mange muligheder gør det til tider besværligt for brugerne at søge og finde relevant
information, da den store mængde af informationer medfører information overload. En
mulighed for at minimere denne information overload er ved at implementere
personaliseret adgang til en hjemmesides informationer.
Personalisering er en metode til at filtrere information, så de oplysninger, der dømmes
irrelevant for brugeren, fjernes og brugeren tilbydes eller anbefales i stedet information,
der vurderes som relevant for den enkelte. Den enkelte bruger har forskellige
informationsbehov i forskellige kontekster og de fleste ønsker information, der er
tilpasset netop deres ønsker og behov, hvilket ikke nødvendigvis er identisk med andre
brugeres informationsbehov.
Jeg vil i dette afsnit gennemgå forskellige definitioner på personalisering og forskellige
former for personalisering.
5.1. Forskellige definitioner på personalisering
Personalisering er en metode til at filtrere information, før den når ud til den enkelte
bruger, og dermed reducere information overload. Formålet for ejerne af portalen,
webstedet eller intranettet, der tilbyder den personaliserede brugeroplevelse, er at opnå,
at brugerne er tilfredse, så de vender tilbage til netop deres tjeneste. For nogle er målet
den økonomiske gevinst, for andre, for eksempel i forhold til intranets, er det vigtigt, at
den rigtige information når ud til de rigtige personalegrupper, og at der sker optimal
videndeling og videnstyring indenfor virksomheden.
25

Fra brugernes synsvinkel er det overordnede formål med personalisering at forbedre
brugeroplevelsen og skræddersy informationerne, så de matcher informationsbehov og
præferencer. Derved kan brugeren spare tid på at lede efter netop den information, som
matcher det specifikke informationsbehov. Personalisering er derfor ”ikke et mål i sig
selv, men derimod et middel til bedre informationsformidling og brugerservice.” 25
Jan O. Blom og Andrew F. Monk (2003) definerer personalisering som ”a process that
changes the functionality, interface, information content, or distinctiveness of a system
to increase its personal relevance to an individual.” 26 Denne definition indebærer
ændringer i udseende såvel som ændringer i, hvad systemet kan. Monica Bonett (2001)
definerer personalisering således: ”Personalization involves a process of gathering
user-information during interaction with the user, which is then used to deliver
appropriate content and services, tailor-made to the user’s needs. The aim is to improve
the user’s experience of a service.” 27 Denne definition medtager forudsætningen for
personalisering, nemlig at information om brugerne er baggrunden for at kunne
personalisere og tilbyde skræddersyede informationer til den enkelte bruger af systemet.
De to definitioner berører forskellige aspekter af personalisering, da den første
definition fokuserer på den proces, der sker i systemet i forbindelse med
personalisering. Den anden definition fokuserer på forudsætningen for personalisering,
hvilket er indsamling af brugerdata, enten implicit eller eksplicit, som baggrund for
personalisering. I forbindelse med definitioner på personalisering, vil jeg kort nævne
problematikken omkring personalisering og customisering. I en del af teorien omkring
personalisering skelnes der mellem disse to former, og blandt andet Jakob Nielsens
definition på personalisering i hans artikel Personalization is over-rated er, at den er
systemdrevet, baseret på en profil af brugerens behov. Customisering definerer han ikke
som personalisering, da den udelukkende er styret af brugeren. Jeg skelner ikke mellem
disse to former, men ser customisering som en form for personalisering. 28
25 Hyldegård, J. (2004)
26 Blom, J.O. & Monk, A.F. (2003)
27 Bonett, M. (last modified 2001)
28 Nielsen, J. (1998)
26

5.2. Former for personalisering
Personalisering kan være enten systemorienteret eller brugerorienteret. Brugerorienteret
personalisering betyder, at det er brugeren, der bestemmer, hvorledes personaliseringen
skal præsenteres, hvilke oplysninger om brugeren systemet modtager osv.
Systemorienteret personalisering betyder, at systemet på baggrund af forskellige data
om brugeren opbygger en brugerprofil. Brugeren vil dog i nogle tilfælde have mere eller
mindre indflydelse på denne brugerprofil. 29
Der er tre forskellige former for personalisering. De to første, Customisering og
Regelbaseret personalisering kan tilsammen kaldes Profilbaseret personalisering, da de
dækker over former for personalisering, der bygger på et match mellem brugerprofiler
og indholdsprofiler i systemet. Den tredje form for personalisering er Adfærdsbaseret
personalisering. De tre forskellige former for personalisering har alle fordele og
ulemper i forhold til brugernes roller, kontekst og informationsbehov. Brugerne vil
nemlig have forskellige motivationer for at personalisere, alt efter om de for eksempel
er i en arbejdskontekst, studiekontekst, social kontekst osv. Disse fordele og ulemper
nævnes kort under gennemgangen af de tre forskellige former for personalisering og
uddybes i næste delafsnit Problematikker forbundet med personalisering.
Customisering
Customisering er i høj grad brugerorienteret personalisering. Brugerne udfylder en
profil og vælger derefter hvilket indhold, der ønskes fremvist på brugergrænsefladen.
Denne form for personalisering kaldes også skræddersyet personalisering, da brugerne
netop skræddersyr deres egne informationer. Brugerne kan både skræddersy selve
layoutet på websiden og hvilket indhold, der skal præsenteres og hvordan. 30
Et eksempel på customisering er MyYahoo!, hvor den enkelte bruger kan skræddersy
sin egen startside ved at vælge emner og kategorier til og fra. Brugerne kan derudover
vælge i hvilken rækkefølge, de ønsker informationerne fremvist på siden, og dermed
være med til at designe sidens layout.
29 Blom, J.O. & Monk, A.F. (2003)
30 Hyldegård, J. (2004)
27

Eksempel på costumisering på MyYahoo.
Denne form for personalisering kræver stort engagement fra brugerne. De skal ønske at
bruge tid i systemet på at oprette, tilpasse og løbende tilrette deres brugerprofil. Hvis
brugerne ikke har motivationen til at bruge den nødvendige mængde tid, risikeres det at
systemet afspejler forældede og statiske brugerbehov, og brugerne vil ikke opleve den
ønskede tilfredshed med systemet. Fordelen ved denne form for personalisering kan på
den anden side være, at brugerne med det samme kan se forskellen i
brugergrænsefladen, da der ikke først skal bygges en brugerprofil op over længere tid.
Brugeren vil derfor umiddelbart føle, at informationen er blevet personaliseret. 31
Regelbaseret personalisering
Regelbaseret personalisering dækker over et systemkontrolleret match mellem en
brugerprofil på den ene side og en indholdsprofil i systemet på den anden side. Denne
form for personalisering drejer sig grundlæggende om at opstille regler for hvilke typer
af information og funktioner, der er relevante for hvilke brugere, og derefter sørge for,
at websiden matcher de rigtige funktioner og informationer med de rigtige brugere.
31 Bonett, M. (last modified 2001)
28

Både brugere og systemets indhold besidder nogle attributter, der tillægges forskellige
værdier. Brugerattributter kan for eksempel beskrive brugerens job, interesser og
lokalitet. Indholdsattributter kan være produkter, producenter, forfattere og lokalitet.
Attributter og de dertil hørende værdier binder systemet og brugeren sammen og er med
til at forme den personaliserede brugergrænseflade. Det sker ved at specifikke regler
parrer brugerattributter med indholdsattributter, hvilket er bestemmende for hvilket
indhold, der skal præsenteres i brugergrænsefladen og hvordan. 32
Denne form for personalisering kan både være bruger- og systemorienteret, men kræver
dog et væsentligt mindre engagement fra brugernes side end Customisering. Et simpelt
eksempel på Regelbaseret personalisering er for eksempel en webside for boligkøb,
hvor man kan vælge mellem enten erhvervs- eller privatejendomme. Websiden sørger
for, ved hjælp af en simpel cookie, at brugeren, der sidste gang kiggede på
privatejendomme kommer direkte ind på dette område, hver gang vedkommende
besøger siden. Regelbaseret personalisering kan på den anden side også være avanceret,
hvor den indebærer at indsamle data om brugerne og ved hjælp af data-mining
redskaber finde sammenhænge mellem brugere og de funktionaliteter, de anvender på
siden, eller de varer, de køber. ”Avanceret regelbaseret personalisering forudsætter
altså en 100 procent dynamisk web-side, som er i stand til at registrere brugerne,
indsamle data om brugerne, og endelig forme sig efter brugerne.” 33
Adfærdsbaseret personalisering
Adfærdsbaseret personalisering dækker over, som navnet antyder, personalisering
baseret på en eller flere brugeres adfærd i et givent system. Adfærdsbaseret
personalisering kaldes også for Collaborative filtering eller Recommender systems.
Det mest kendte eksempel på adfærdsbaseret personalisering er Amazon, hvor
funktionen ”Customers who bought, also bought…” fungerer som en anbefaler, der er
baseret på, hvad andre brugere, der har købt den aktuelle vare, derudover også tidligere
har købt.
32 Instone, K. (2000)
33 Svarre, P. (2003)
29

Eksempel på adfærdsbaseret personalisering på Amazon.co.uk
Forudsætningen for denne form for personalisering er, at websiden har mange brugere,
mange produkter eller meget informationsindhold. Kvaliteten af personaliseringen
højnes jo større brugergruppen og brugeraktiviteten i systemet er. Det skyldes, at jo
flere søgninger, der bliver foretaget, des større bliver grundlaget for personaliseringen,
hvilket vil resultere i mere præcise anbefalinger. Det er en effektiv form for
personalisering, hvis brugergruppen ikke er kendt, eller hvis den er meget stor og
differentieret, som den for eksempel er på Amazon. Hvis man derimod allerede har en
viden om, hvilke brugergrupper, der anvender systemet, og hvilke præferencer disse
brugere har, vil denne form for personalisering ikke være relevant.
5.3. Problematikker forbundet med personalisering
Der er forskellige problematikker forbundet med personalisering, nogle er allerede
nævnt kort i det foregående delafsnit. I det følgende gennemgås fordele og ulemper ved
de forskellige former for personalisering og hvorfor personalisering ikke altid medfører
den ønskede personaliserede brugeroplevelse. Delafsnittet lægger især vægt på aspekter,
der er relevante i forhold til analysemodellen.
30

Før man vælger hvilken personaliseringsform, der skal implementeres i et givent
system, er det vigtigt at foretage en brugerundersøgelse og opsætte en brugerprofil.
Brugerprofilen skal sikre, at personaliseringsmulighederne reflekterer de behov og
ønsker, brugerne af et system måtte have. Det er altså vigtigt at kende sin målgruppe og
dennes informationsbehov, præferencer, opgaver, mål og søgeadfærd. ”En
hensigtsmæssig implementering af personalisering er således ikke kun et spørgsmål om
valg af tilgang, men nok så afgørende også betinget af en forståelse for hvem brugeren
er samt med hvilket formål personalisering skal implementeres i det givne system.” 34 En
manglende bruger- og behovsanalyse kan medføre, at personaliseringsmulighederne
ikke matcher brugernes behov, og at brugerne derfor ikke anvender - eller bliver
utilfredse med personaliseringen.
Graden af brugerinvolvering har stor betydning for, hvorvidt brugerne vil anvende
personaliseringsmuligheden. Hvis der skal bruges for meget tid på at sætte en
brugerprofil op, der løbende skal tilpasses, kan det resultere i, at brugerne enten
fravælger muligheden for personalisering eller ikke anvender den nødvendige mængde
tid i systemet, hvilket kan medføre at personaliseringen afspejler forældede og statiske
brugerbehov. Der kan også være andre grunde til, at brugerne ikke anvender
personaliseringsmuligheden. Blandt andet brugernes eventuelt manglende viden om
muligheden for at personalisere. Det er derfor vigtigt at synliggøre, hvilke muligheder
for personalisering, der foreligger. Mange brugere vil tage standard brugergrænsefladen
som den er, medmindre de bliver gjort opmærksomme på, hvad det betyder og hvad de
kan få ud af at personalisere. 35 I forlængelse af denne problematik kan der også være et
problem forbundet med brugernes eventuelle mangel på kompetence og
personaliseringsværktøjets manglende brugervenlighed. 36
Det er vigtigt, at der er en vis grad af gennemsigtighed, da det ellers kan medføre et
problem med brugernes manglende tillid til systemet. Hvis brugerne ikke er sikre på,
hvordan systemet virker, er de mindre tilbøjelige til at eksperimentere med de nye
34 Hyldegård, J. (2004)
35 Manber, U., Patel, A. & Robinson, J. (2000)
36 Hyldegård, J. (2004)
31

muligheder. Hvis brugerne skal opgive mange personlige oplysninger, skal de kunne se,
hvad informationerne bruges til, og hvordan de opbevares af systemet. 37
Det er i forlængelse af dette vigtigt at undersøge, om det i de enkelte situationer
overhovedet er nødvendigt og relevant at implementere personalisering. I mange
tilfælde vil standard brugergrænsefladen opfylde brugernes behov. Derudover er det
vigtigt, at personalisering ikke anvendes for at dække over et dårligt design. 38
Et andet problem er spørgsmålet om, hvorvidt personalisering i visse tilfælde
overhovedet løser problemet med information overload. Ved customisering pålægges
arbejdet med at udvælge den rigtige information brugeren selv og ikke systemet. Det
kan være tidskrævende at vedligeholde en skræddersyet webside, hvis den skal være
opdateret til brugerens aktuelle behov. Det kan derfor i det lange løb måske ikke betale
sig, da det kan være hurtigere blot at søge de ønskede informationer forskellige steder
på internettet. Derved får brugeren også de informationer, der er mest relevante på det
givne tidspunkt. 39
37 Manber, U., Patel, A. & Robinson, J. (2000)
38 Manber, U., Patel, A. & Robinson, J. (2000)
39 Poltorak Nielsen, M. (2005)
32

6. Usability
Usability gennemgås kort i dette afsnit, for både at understøtte det foregående afsnit om
personalisering, og fordi det indeholder nogle vigtige elementer i forhold til opstillingen
af analysemodellen. Hovedformålet med opgaven er at opstille en analysemodel for
personaliseringsløsninger, men i dette arbejde kan man ikke komme udenom usability.
Det kan være med til at give et overblik over, hvad der grundlæggende skal undersøges
i forbindelse med en evaluering af en hjemmeside, set ud fra et usability aspekt.
En standardiseret tilgang til begrebet er blevet anerkendt og der er udviklet forskellige
standarder på området. Blandt andet defineres usability således i ISO standard 9241/11:
The extent to which a product can be used by specified users to achieve specified goals
with effectiveness, efficiency and satisfaction in a specified context of use.
Usability er et nøglebegreb i forbindelse med design af brugergrænseflader, og er
hovedsageligt anvendt til at udvikle systemer, der er nemme at bruge. Der er blevet
udviklet forskellige usability teknikker, som bruges til at evaluere brugergrænseflader,
med det formål at identificere problemer og dermed forbedre en sides usability. 40
Set fra systemudviklerens synspunkt er usability kun en af mange kvalitetsfaktorer i
udarbejdelsen af en brugergrænseflade. Andre faktorer kan for eksempel være:
• Korrekthed; dvs. få fejl i systemet
• Tilgængelighed
• Ydeevne
• Sikkerhed
• Vedligeholdelsesservice 41
40 Ahmed, S.M.Z. (2008) s. 48
41 Lauesen, S. (2005) s. 6
33

Usability består af seks faktorer:
a) Fit for use (or functionality)
Systemet kan understøtte den opgave brugeren har.
b) Ease of learning
Hvor nemt er systemet at lære at bruge for forskellige brugergrupper?
c) Task efficiency
Hvor effektivt er det for den hyppige bruger?
d) Ease of remembering
Hvor nemt er det at huske at bruge for den sjældne bruger?
e) Subjective satisfaction
Hvor tilfreds er brugeren med systemet?
f) Understandability
Hvor nemt er det at forstå hvad systemet foretager sig? Det er for eksempel vigtigt
i forbindelse med fejlmeddelelser eller systemfejl. Kun en forståelse af hvad
systemet gør kan hjælpe brugeren.
Ease of use (user friendliness) er en kombinatin af b-f. 42
Da usability er et abstrakt begreb, som rummer mange forskellige elementer, er det
normalt at dele begrebet op i forskellige attributter eller kriterier. Følgende fem kriterier
er som regel med i en usability test:
1. Learnability. How easy it is to learn the main system functionality.
2. Efficiency. The number of tasks that the user can perform per unit of time.
3. Retention over time. How easy it is to remember the system functionality after
some period of not having used it.
4. Error rate. How many and what kind of errors that users make during the use of
a system.
5. Satisfaction. How satisfied are the users using the system. 43
42 Lauesen, S. (2005) s. 9
43 Ahmed, S.M.Z. (2008) s. 49
34

Jakob Nielsens 10 heuristikker
Jakob Nielsen har opstillet ti generelle principper for design af brugergrænseflader. De
er benævnt heuristikker, da de er ment mere som en tommelfingerregel end specifikke
usability guidelines.
1 Visibility of system status
• Systemet skal holde brugeren informeret omkring, hvad der foregår i
systemet igennem feedback.
2 Match between system and the real world
• Systemet skal tale brugerens sprog, med ord, vendinger og begreber, der er
kendte for brugeren, frem for systemorienterede termer.
3 User control and freedom
• Brugeren skal have en nem mulighed for at fortryde sine handlinger i
systemet, uden at skulle igennem en længerevarende dialog med systemet.
4 Consistency and standards
• Der skal være en konsekvent betydning af de samme ord, situationer og
handlinger.
5 Error prevention
• Der skal enten være god formidling af fejlmeddelelser, eller endnu bedre
skal der tages højde for fejl, så de ikke forekommer.
6 Recognition rather than recall
• Instruktioner i brug af systemet skal være synlige, så den mængde af
information, brugeren skal huske, minimeres.
7 Flexibility and efficiency of use
• Systemet skal kunne tage højde for og servicere forskellige brugere, både
novicen og eksperten.
8 Aesthetic and minimalist design
• Systemet skal ikke indeholde unødvendig information, der er enten
irrelevant eller sjældent brugt.
9 Help users recognize, diagnose, and recover from errors
• Fejlmeddelelser skal være udtrykt i naturligt sprog (uden koder), præcist
indikere problemet, og give et konstruktivt bud på en løsning.
35

10 Help and documentation
• Der skal være den nødvendige hjælp og information, som både er let at
44 Nielsen, J. (2005)
finde, fokuseret på brugerens behov og ikke være for omfattende. Det er
selvfølgelig at foretrække at der slet ikke er brug for dokumentation. 44
36

7. Relevans
I følgende afsnit gennemgås relevans, som er et af de vigtigste begreber indenfor
information retrieval (IR), da det netop er formålet med al IR at finde relevant
information. 45 Siden begyndelsen af informationsvidenskab som en disciplin har
relevans været et centralt begreb i forbindelse med design og evaluering af
informationssystemer og i empiriske studier af brugernes informationsadfærd. 46 Men
relevans er også et diffust begreb, som kan være svært at forklare. Et gennemgående syn
på begrebet i litteraturen er dog, at det er et begreb, som mennesket instinktivt ved, hvad
indebærer. Det kræves ikke forklaret, men det bliver dermed også et meget subjektiv
begreb. Det kan derfor være svært at komme frem til én bestemt terminologi indenfor
emnet, og én bestemt forklaring.
I artiklen ”A re-examination of relevance: Toward a dynamic, situational definition”
forsøger de tre forfattere, Linda Schamber, Michael B. Eisenberg og Michael S. Nilan,
at svare på to spørgsmål. Det første er: What is the meaning of relevance? Altså hvordan
skal begrebet relevans forstås. Det andet er: What role does relevance play in
information behaviour? Svaret forsøger de at finde ved at redegøre for de seneste 30 års
udvikling indenfor området, og hvordan begrebet har ændret sig indenfor litteraturen. 47
Igennem årene har begrebet ændret sig fra at være systemorienteret til overvejende at
omhandle brugernes bedømmelse af relevans. Forfatterne mener, at vigtigheden af at
finde en fælles definition af begrebet skyldes, at mere komplekse systemer udvikles,
som lover større effektivitet for brugerne, og relevans vil være et af de parametre, som
systemerne vil blive bedømt efter. De nævner systemer, som ikke bare bruger relevans
som begreb for at evaluere et system, men som inkorporerer relevans som et redskab til
løbende at forbedre søgeresultaterne. Der er derfor behov for en forståelse af, hvad
relevans betyder for brugeren for, at systemet kan finde relevant information til
brugeren. 48
45 Mizzaro, S. (1998)
46 Schamber, L., Eisenberg, M.B. & Nilan, M.S. (1990) s. 755
47 Schamber, L., Eisenberg, M.B. & Nilan, M.S. (1990)
48 Schamber, L., Eisenberg, M.B. & Nilan, M.S. (1990) s. 756
37

Artiklen gennemgår undersøgelser af både Cuadra & Katter (1967) og Rees & Schultz
(1967). Begge undersøgelser peger hen imod, at den enkelte bruger spiller en central
rolle i vurderingen af relevans, som blandt andet hænger sammen med den enkelte
brugers viden, og som derfor er forskellig fra bruger til bruger, og som også kan ændres
løbende hos den enkelte bruger. Artiklen konkluderer, at det er vigtigt at undersøge
brugeren i en naturlig informationssøgningsproces, og ikke blot i en konstrueret test
situation, for at kunne opnå en forståelse af betydningen af relevans. 49
De tre forfattere drager tre generelle konklusioner efter at have gennemgået litteratur på
området og forskellige syn på begrebet relevans:
• Relevans er et multidimensionelt kognitivt begreb, hvis betydning stort set
afhænger af brugernes opfattelse af information og deres eget
informationsbehov;
• Relevans er et dynamisk begreb, der afhænger af brugernes kvalitetsvurdering af
forholdet mellem information og informationsbehov på et givet tidspunkt;
• Relevans er et komplekst, men også systematisk og målbart begreb, hvis det
gribes an is a “conceptually and operationally” fra brugerens synspunkt. 50
7.1. Typer af relevans
Pia Borlund skriver blandt andet om to former for relevans:
• Multidimensionel relevans: relevans kan blive opfattet på forskellige måder af
forskellige brugere.
• Dynamisk relevans: Denne opfattelse kan ændres over tid hos den enkelte
bruger. 51
Ifølge Tefko Saracevic kan relevans overordnet deles op i:
1. Objektiv eller systembaseret relevans
2. Subjektiv eller brugerbaseret relevans 52
49 Schamber, L., Eisenberg, M.B. & Nilan, M.S. (1990) s. 763
50 Schamber, L., Eisenberg, M.B. & Nilan, M.S. (1990) s. 774
51 Borlund, P. (2003) s. 914
52 Saracevic, T. (1975)
38

Derudover skelner Saracevic mellem fem forskellige typer af relevans:
1. System or algorithmic relevance; beskriver forholdet mellem query’en og
indholdet af information collection of information objects expressed by the
retrieved information object(s). Ved denne type af relevans antages det, at
relevans kan beregnes. Det er IR-systemet, der skal være i stand til at bestemme
relevansen af et bestemt dokument, og denne type relevans er derfor objektiv.
2. a topical-like type; associeres med “aboutness”
3. pertinence or cognitive relevance; relateret til informationsbehov, som det
opfattes af brugeren
4. situational relevance; afhænger af tolkningen af opgaven
5. motivational and affective relevance; som er målorienteret. 53
Motivational and affective relevance:
I modsætning til Saracevic argumenterer Borlund for at motivational and affective
relevance ikke er en selvstændig form af relevans. Ifølge Saracevic beskriver
motivational relevance forholdet mellem brugerens hensigt, mål og motivation og
systemets information. Hensigt, mål og motivation er de tre ting, der driver
informationssøgningen. Derfor er ”drive” til at søge efter information ifølge Borlund
ikke en uafhængig, specifik type af relevans, men i stedet en iboende karakteristik ved
relevans adfærd. 54
7.2. Kuhlthaus ”Information Seeking Process”
Carol Kuhlthau har udviklet Information Seeking Process (ISP) modellen og beskriver i
sin bog Seeking Meaning: A process approach to library and information services,
hvordan det mudrede informationsbehov ikke bliver målrettet og bevidst, før personen
har skabt sig et fokus og indkredset problemets hovedkerne. 55
53 Saracevic, T. (1996) s. 214
54 Borlund, P. (2003) s. 915
55 Kuhlthau, C.C. (2004) s. 44
39

For at vise at informationssøgning er en holistisk konstruktionsproces, inddrager
Kuhlthau affektive elementer (dvs. søgerens følelser), kognitive elementer (søgerens
tanker om emnet) og fysiske elementer (søgerens handlinger i forhold til at søge og
bruge kilder) i modellen. Samlet udgør udviklingen af disse tre elementer hele
personens oplevelse i forhold til informationssøgningsprocessen.
ISP modellen er inddelt i seks faser:
1. Task Initiation
2. Topic Selection
3. Prefocus Exploration
4. Focus Formulation
5. Information Collection
6. Search Closure 56
En vigtig pointe i Kuhlthaus ISP model i forbindelse med relevans er, at både
informationsbehovet og relevansopfattelsen ændrer sig undervejs i
informationssøgningsprocessen. Hvor søgninger i de første stadier er af eksplorativ
karakter, hvor emnet får lov til at åbne sig op, har søgningen efter information i femte
stadie (information collection) et specifikt formål, og eleverne vil i højere grad være i
stand til at relevansvurdere de kilder, de finder frem til i søgningen. 57
58
Som man kan se på modellen, er den bygget op omkring faser, som informationssøgeren
skal gennemgå, for at denne søgeproces kan opfattes som en læreproces og dermed være
meningsdannende. Igennem faserne vil de fysiske handlinger samt de kognitive og
56 Kuhlthau, C.C. (2004) s. 44-52
57 Ingwersen, P. & Järvelin, K. (2005) s. 83
58 Hyldegård, J. (2004)
40

affektive elementer hele tiden være til stede og give udslag i forskellige reaktioner,
følelser og handlinger. Som før nævnt oplevede Kuhlthau, at begyndelsesfasen altid var
forbundet med en følelse af usikkerhed. I modellen kan man se, at denne fase også er
kendetegnet ved, at søgeren kun har et svagt kendskab til emnet, og at dette kendskab
ligger på et meget generelt niveau. Disse følelser og tanker understreges af søgerens
fysiske handling, som på dette stadie begrænser sig til at søge baggrundsinformation. På
denne måde fortsætter informationssøgningsprocessen igennem alle seks faser:
initiation, selection, exploration, formulation, collection og presentation. Undervejs i
denne proces vil tankerne omkring emnet gradvist blive mere klare, og interessen vil
forøges. Elevens følelser vil tilsvarende ændre karakter, og usikkerheden og
frustrationen vil gradvist blive afløst af større klarhed og sikkerhed. Elevernes
handlinger burde så også tilsvarende bevæge sig fra at søge baggrundsinformation til at
søge relevant information for til sidst at søge information med et klart fokus.
Kuhlthau udarbejdede denne model på baggrund af en række studier med fokus på
informationssøgeres handlingsmønstre. Studieobjekterne var alle biblioteksbrugere men
med forskellig baggrund. Kuhlthau undersøgte både studerende fra universitetet, fra
college og fra secondary schools samt almindelige biblioteksbrugere fra offentlige
biblioteker. 59 Denne fremgangsmåde er klart en styrke i undersøgelsen, da denne
diversitet netop viser, at informationssøgningsprocessen kan overføres til alle typer af
biblioteksbrugere. Nogle af studieobjekterne valgte Kuhlthau at følge over flere år for
på den måde at få forståelse af langtidsvirkningerne.
Kuhlthaus analyserede resultaterne for at finde fællestræk for studieobjekterne. Denne
analyse førte til ISP modellen, som skal opfattes som “...more of a methaphor for
common experience in the search process than a prescription or a precise replication of
individual experience. 60
Fælles var, at fjerde fase, ”Focus Formulation”, var den mest skelsættende fase for de
studerende. Hvor den foregående tredje fase, ”Prefocus Exploration”, var forbundet med
stor forvirring, tvivl og usikkerhed, blev eleverne, som formåede at finde et fokus i
59 Kuhlthau, C.C. (1991)
60 Kuhlthau, C.C. (2004) s. 93
41

fjerde fase, belønnet med større klarhed i resten af opgaveprocessen og mere fokus i
informationssøgningen. Dog viste Kuhlthaus studier, at 50% af undersøgelsesobjekterne
aldrig nåede den fjerde vigtige fase og dermed heller ikke fik formuleret et fokus for
resten af opgaven. Disse elever havde efterfølgende store problemer med resten af
opgaveskrivningen. 61 Eleverne var ikke i stand til at omstrukturere den viden, de
allerede besad, for dermed at skabe ny signifikant læring.
Kuhlthau fandt yderligere, at elevernes valg af emne, og dermed retning for resten af
opgaven, ofte afhang af flere faktorer. Først og fremmest var den personlige interesse
vigtig og udsprang ofte af et kendskab til dette emne. Derudover var retningslinierne for
opgaven, samt den tid der var til rådighed, af stor betydning. Endeligt formede den
tilgængelige litteratur ofte opgaven, da det tilsyneladende virkede lettere at skifte emne
end at søge efter mere litteratur.
Ud fra ISP modellen formulerer Kuhlthau et usikkerheds princip ”Uncertainty
Principle”, som legitimerer usikkerheden i informationssøgningsprocessen. Denne
usikkerhed kan være en drivkraft, og først når man erkender, at denne usikkerhed er en
uundgåelig del af informationssøgningsprocessen, kan man reflektere over den og være
forberedt på den næste gang, man skal påbegynde en ny opgave. Samtidig kan det være
en trøst at vide, at andre har det på samme måde og også oplever usikkerhed. Dermed
vil eleven udvikle en frustrationsrobusthed. Finder man fokus, vil usikkerheden også
gradvist forsvinde, og derfor er det vigtigt, at gymnasieelever bliver bevidste om denne
proces og udvikler en fortrolighed med de faser, der skal gennemgås. Samtidig er det
også nødvendigt, at eleverne forstår at se informationssøgning i en opgavekontekst som
en læreproces og ikke udelukkende forbinder søgning med lokalisering af kilder. 62
61 Kuhlthau,C.C. (2004) s. 39
62 Kuhlthau,C.C. (2004) s. 59
42

7.3. Saracevic’ “Stratified Model”
Tefko Saracevic har udviklet en model over IR interaktion, som han kalder Stratified
Model. Den er opbygget i et forsøg på at optimere og forene fordelene, og minimere og
løse problemerne på både systemsiden og brugersiden i en IR interakstion, og i den
proces skabe et ramme for at betragte relevans begrebet i informationsvidenskab. 63
Modellens udgangspunkt er to forudindtagelser:
1. brugere interagerer med IR systemer for at bruge information
2. Brugen af information hænger sammen med kognition og
dermed situationel applikation og kontekst, og hænger
dermed sammen med relevans.
Stratified betyder at et objekt, der er set ud fra en kompleks model, bliver overvejet ud
fra et sæt af sammenhængende, interagerende lag. IR interaktionen er derfor en dialog
mellem de forskellige elementer.
Hvert lag involverer forskellige processer eller elementer. På brugersiden kan det være
fysiologiske, psykiske, affektive og kognitive. På computersiden kan det være fysiske
eller symbolske. Brugergrænsefladen muliggør en interaktion mellem de forskellige
sider på ”surface level”.
Brugerne kommunikerer ved at komme med søgekommandoer og derefter modtage
svar. Computeren interagerer med brugerne med egne givne processer og forståelser og
giver svar i denne proces.
63 Saracevic, T. (1996) (s. 9)
43

INTERACTION LEVELS/STRATA
Figure 1. Elements in the stratified model of IR interaction
INTERFACE
Engineering
hardware, capacities
Processing
software, algorithms ...
Content
inf. resources - texts
representations ...
Surface level
Query
characteristics
Situational
tasks ...
Affective
intent ...
Cognitive
knowledge
structure ...
‘COMPUTER’
Adaptation
Information use
Saracevic antager at den primære intention i alle IR processer drejer sig om relevans. De
forskellige elementer og lag har alle en consideration af relevans, så Stratified Model
bliver et ”system af relevanser”.
De forskellige lag kan diskuteres med henblik på at bidrage til analysemodellen. Det er
interessant at se på hele processen som indeholdende et element af relevans.
64 Saracevic, T. (1997) s. 4
USER
Adaptation
64
44

8. Analysemodel
Jeg vil i dette afsnit opstille en analysemodel, som skal kunne evaluere
personaliseringsløsninger, der er udvalgt som værende relevante at anvende for
gymnasieelever. Teorien i de foregående afsnit vil danne et teoretisk grundlag for at
opstille en sådan model. Der vil først og fremmest tages udgangspunkt i brugergruppen,
og hvilke problemstillinger der karakteriserer denne gruppe i en
informationssøgningssammenhæng. Dernæst suppleres disse problemstillinger med
usability, personalisering og relevans set i forhold til brugergruppen. Det vil munde ud i
en række spørgsmål, som anses for relevante i forhold til en grundlæggende analyse af
en personaliseringsløsning. Analysemodellen skal kunne evaluere hvorvidt
personaliseringsløsningen formår at formidle sin brugbarhed og potentiale til
brugergruppen, og hvorvidt personaliseringsløsningen understøtter brugergruppens
informationskompetence.
Analysemodellen vil blive testet af to udvalgte gymnasiebibliotekarer. De vil bidrage til
at validere min model, og deres svar vil udgøre en vigtig del af analysen og
diskussionen. De vil udover gennemgange af analysemodellen også blive bedt om at
svare på en række spørgsmål, der kan give et billede af deres tilgang til gymnasieelever
og arbejdet med informationssøgning i forbindelse med forskellige opgaver på
gymnasiet.
Jeg vil blandt andet opbygge analysemodellen med inspiration fra Saracevic’ Stratified
Model, da den giver et billede af, hvad der foregår på begge sider af brugergrænsefladen
og hvordan de forskellige lag påvirker hinanden i en interaktion. Brugeren på den ene
side og systemet, i denne opgave personaliseringsløsningen, på den anden side.
Analysemodellen vil tage højde for at brugeren bliver påvirket af forskellige ting,
blandt andet kontekst, informationsbehov og allerede opbygget viden.
Analysemodellen består af ti spørgsmål, som tilsammen kommer rundt om de
forskellige teorier, der er gennemgået i første halvdel af opgaven. Svarene vil give et
billede af, hvorvidt den enkelte personaliseringsløsning formår at formilde sin
45

ugbarhed og sit potentiale til brugergruppen gymnasieelever. Hvert spørgsmål er
begrundet med hvorfor det er vigtigt at have med i analysemodellen, samt hvad det kan
fortælle om personaliseringsløsningen i forhold til brugergruppen.
Analysemodellen stilles op, så rækkefølgen af spørgsmålene virker intuitiv, som man
ville gennemgå den. ”Fra yderst til inderst”. Det der giver mest mening i forhold til
gymnasiebibliotekarerne, som sidder med analysemodellen. De har ikke alt
baggrundsmaterialet med, så derfor skal analysemodellen virke intuitiv i rækkefølgen;
Kontekst:
Konteksten i opgaven er brugergruppen gymnasieelever. Deres kontekst er derfor i
analysemodellen relateret til deres uddannelse og skal derfor forstås som de opgaver, de
i løbet af de tre år i gymnasiet bliver stillet overfor. Hver enkelt elev kan selvfølgelig
have en forskellig kontekst, for eksempel i forhold til hvilken mængde af almen viden,
de besidder, når de påbegynder gymnasiet, men grundlæggende sidder hver elev i den
samme kontekst; at de har en gymnasierelateret opgave, der skal løses. Et specifikt
informationsbehov, der skal dækkes.
1. Hvor nem er MyYahoo at lære at bruge?
En vigtig pointe i teorien om personalisering er at det skal være nemt at gå til og
intuitivt at bruge.
En af de seks faktorer i usability er ”ease of learning” – hvor nemt systemet er at lære at
bruge for forskellige brugergrupper.
2. Er sproget på siden nemt at forstå? Eks. navne på de forskellige features?
Teorien om personalisering påviser, at hvis brugerne ikke er sikre på, hvordan systemet
virker, er de mindre tilbøjelige til at eksperimentere med de nye muligheder. Derfor er
det vigtigt at undersøge hvorvidt de brugte termer giver et billede af, hvad de dækker
over. Samtidig kan det give et billede på, om personaliseringsløsningen henvender sig
til den specifikke brugergruppe.
46

En af Jakob Nielsens heuristikker er ”match between system and real world”, hvilket
fokuserer på om de anvendte termer er nemme at forstå?
3. Hvor synlig er de forskellige muligheder for personalisering af brugerens
søgeresultater?
I forhold til personalisering er det altafgørende at muligheden for at personalisere er
synlig for brugeren og den er nem at bruge.
Derudover er tilgængelighed et vigtigt element i usability.
4. Er det nemt at sætte sig ind i de forskellige features på siden?
Dette er vigtigt at undersøge, da det igen er et spørgsmål om tid i forhold til
brugergruppen. De skal helst kunne se et hurtigt resultat. Derudover er det relevant at
undersøge hvorvidt de enkelte features bliver præsenteret på en gennemskuelig måde.
Hvis ikke, er der risiko for at kun enkelte features i systemet bliver anvendt eller at de
ikke bliver anvendt korrekt.
5. Hvilke muligheder er der i personaliseringsløsningen for at understøtte både
en kortere og en længerevarende informationssøgningsproces?
Brugergruppen kommer i løbet af de tre gymnasieår ud for flere forskellige krav til
opgaver, både af kortere og længerevarende forløb. Derfor er det vigtigt at undersøge
hvorvidt de forskellige features kan understøtte disse forskellige
informationssøgningsprocesser.
6. Kan personaliseringsløsningen tilpasse sig et ændret informationsbehov, og
hvordan?
I Saracevic’ model inddrager laget, der benævnes ”Cognitive”, brugerens viden og
struktur. Det er vigtigt at gymnasieeleven i interaktionen med systemet får ændret på sin
47

kognitive tilstand, det vil sige ændret på mængden af viden eller den måde den allerede
eksisterende viden er struktureret på.
Kuhlthaus ISP model gennemgår de forskellige stadier i
informationssøgningsprocessen, hvor informationsbehovet ændrer sig løbende, som
eleven skrider frem i processen. Derfor er vigtigt at undersøge, hvorvidt
personaliseringsløsningen kan tilpasses et ændret informationsbehov.
7. Kan personaliseringsløsningen tilpasse sig en ændret relevansvurdering, og
hvordan?
Kuhlthaus ISP model giver blandt andet også et billede af, at elevens relevansvurdering
ændrer sig undervejs i informationssøgningsprocessen. Derfor er det vigtigt at
personaliseringsløsningen løbende kan tilpasse sig til det, som brugeren på det
specifikke tidspunkt finder relevant.
I forhold til Saracevic’ model er det igen brugerens viden og struktur, der er vigtigt. E
ændring af den kognitive tilstand betyder samtidig at relevansvurderingen af
fremfundne dokumenter vil ændre sig løbende igennem en informationssøgningsproces.
Derfor er det vigtigt at undersøge, hvorvidt personaliseringsløsningen kan tilpasses en
ændret relevansvurdering.
8. Hvilken type af opgaver er det relevant at anvende personaliseringsløsningen
til?
Set i forhold til brugergruppen er det interessant at undersøge hvilken slags opgaver,
personaliseringsløsningen egner sig til at understøtte. Brugergruppen har i kraft af at
være elever på en uddannelsesinstitution opgaverelaterede behov, og ikke kun
informationsbehov, der knytter sig til deres sociale liv, som for eksempel
fritidsinteresser, hobbyer osv. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvilken type af
opgaver personaliseringsløsningen kan anvendes til, for at konkluderes hvorvidt
personaliseringsløsningen kan bidrage med noget til specifikt denne brugergruppe.
48

Saracevic’ model har også et lag, der defineres som ”situationel”, hvorunder ”tasks” er
tilknyttet. Der er et element af relevans i forholdet mellem personaliseringsløsningen og
brugerens opgaver.
9. Hvor relevant er de forskellige features i forhold til brugergruppens behov for
udvikling af informationskompetence?
Kan en eller flere af personaliseringsløsningens features understøtte brugergruppens
udvikling af informationskompetence.
10. Hvor meget tid skal anvendes for at få et udbytte af MyYahoo?
For at anvende en personaliseringsløsning skal man motiveres til at se hvilket udbytte
der er i forhold til hvor meget tid der skal lægges i arbejdet med den. En vigtig pointe i
teorien om personalisering er at især customiserede sider kan kræve for meget tid, så
brugeren enten ikke får det mest optimale udbytte eller siden på sigt kommer til at
afspejle forældede informationsbehov, fordi der ikke anvendes den nødvendige tid .
Især i forhold til gymnasieelever, som teorien understreger er tilbøjelig til at søge det
meste af deres information på internettet netop pga. hastigheden og den simple søgning,
er det vigtigt at undersøge hvorvidt de resultater, man får ud af personaliseringen,
opvejes af den mængde tid, man skal bruge i forhold til en almindelig simpel søgning på
Yahoo eller Google.
49

9. MyYahoo
”Your favorite Web content, the way you want it…”
I det følgende afsnit beskrives kort nogle enkelte features ved MyYahoo, som er den
udvalgte personaliseringsløsning i opgaven. MyYahoo er udvalgt ud fra de kriterier, at
brugergruppen gymnasieelever anvender internettet til størstedelen af deres
informationssøgninger. Derudover er de bekendt med søgemaskiner som Google og
Yahoo.
MyYahoo er det personaliserede tilbud, som Yahoo tilbyder sine brugere. Umiddelbart
på Yahoo’s startside er der ikke gjort meget ud af at gøre brugeren opmærksom på,
hvad MyYahoo kan tilbyde, så man skal selv være interesseret i en anden mulighed end
den simple søgning i Yahoo for at blive opmærksom på denne mulighed. Når man får
klikket sig hen til MyYahoo, skal man først oprette en brugerprofil, så man kan gemme
sine søgeresultater, noter osv. Derefter er man klar til at gå i gang med at personalisere
sin startside og påbegynde sine informationssøgninger. Der er mulighed for at
customisere startsiden, så den fremviser de ønskede rubrikker, fx. Yahoo mail, vejret,
horoskoper, noter til sig selv, sport, nyheder, gossip osv. Brugeren kan derudover også
selv vælge baggrundsfarve osv.
Den personaliseringsform, som MyYahoo hører ind under, er customisering. De andre
former for personalisering er i større eller mindre grad systemorienteret, og MyYahoo er
udelukkende brugerorienteret.
Der er følgende features i MyYahoo, som er relevante at nævne, når det handler om
personalisering:
• Personalisering af siden
Der er som sagt mulighed for at personalisere startsiden. Der er mulighed for at ændre
farve, layout og temaer, og man bestemmer hvilke informationer, der skal være
50

tilgængelige på forsiden, og derudover kan man tilføje flere lag i startsiden til
forskellige informationer.
• Search Assist (også i alm. Yahoo søgning)
Search Assist kommer med forslag til emneord til relaterede søgninger, som udvider det
søgeord man allerede selv taster ind i søgefeltet. ”Explore related concepts” dukker
derudover op sammen med de foreslåede emneord, og de giver et bud på andre søgeord
og relaterede begreber indenfor samme overordnede emne.
• Related searches
Der er en anden feature også, som kaldes related Searches. Den minder til forveksling
om Explore related Concepts, men er i stedet placeret fast ude i venstre side, sammen
med mulighed for at indsnævre søgeresultatet til kun at vise poster fra for eksempel
Wikipedia eller Answers.com.
51

• Search Pad
Search Pad gemmer og organiserer links til favoritsider, gemmer noter til søgeresultater
og giver adgang til gemte søgninger lige meget hvor brugeren befinder sig. Der er
desuden mulighed for at dele noter med andre. Search Pad hjælper med egne ord
brugeren til at ”indsamle, redigere, organisere, gemme, printe eller emaile noter til
øjeblikkelig eller fremtidig brug”. 65
65 MyYahoo
52

10. Gymnasiebibliotekarer
Naja Slyngborg (NS)
Naja Slyngborg er ansat på 3. år som uddannelsesbibliotekar på Roskilde Gymnasium.
Hun har tidligere blandt andet været ansat som udviklingschef ved Albertslund
Kommune og Albertslund Bibliotek.
Bibliotekets hjemmeside: http://www.roskildeamt-gym.dk/Default.aspx?ID=621
(MyYahoo – brugernavn: bibliotekara@ymail.com password: 123456)
Lone Foss Brink (LFB)
Lone Foss Brink er gymnasiebibliotekar på Nærum Amtsgymnasium. Hun har siden
2003 været ansat ved Rudersdal Bibliotekerne med Nærum Gymnasium og Nærum
Bibliotek som arbejdsplads.
Bibliotekarens blog: http://bibliotek.nagblog.dk/#home
Bibliotekets hjemmeside: http://www.nagym.dk/index.php?id=111
(MyYahoo – brugernavn: bibliotekarb@ymail.com password: 123456)
10.1. Spørgeskema til bibliotekarerne
Indledende spørgsmål:
1. Studiekompetence bliver nævnt i den nye gymnasiereform, og definitionen
minder meget om informationskompetence. Hvordan ser du sammenhængen
mellem studiekompetence og informationskompetence?
2. Hvordan arbejder du som gymnasiebibliotekar med studiekompetence?
a. Undervisning i informationssøgning?
b. Samarbejde med undervisere?
c. Andet?
53

3. Hvad ser du som gymnasieelevers styrke i forhold til informationssøgning?
4. Hvad ser du som gymnasieelevers svagheder i forhold til informationssøgning?
5. Kender du allerede MyYahoo? Hvis ja, hvor meget erfaring har du med denne
personaliseringsløsning?
6. Har du erfaring med andre personaliseringsløsninger? Hvis ja, hvilke?
Bibliotekaren bedes herefter gennemgå analysemodellen på MyYahoo.
Efterfølgende spørgsmål:
A. Er analysemodellen et brugbart redskab til at evaluere
personaliseringsløsninger?
B. Er der efter din mening nogle aspekter ved brugergruppen gymnasieelevers
informationsbehov og -adfærd, som analysemodellen ikke tager højde for?
C. I forhold til kravene om udvikling af studiekompetence i gymnasiereformen vil
det så være en fordel for gymnasieelever at anvende personaliseringsløsninger
som fx MyYahoo?
D. Hvordan kan personaliseringsløsninger inddrages i udviklingen af
studiekompetence?
E. Hvad er din mening om brugen af personaliseringsløsninger, som fx. MyYahoo,
i forbindelse med gymnasieelevernes informationssøgning?
54

11. Analyse
I analysen gennemgås først svarene på de indledende spørgsmål i spørgeskemaet til
gymnasiebibliotekarerne. Skemaet gennemgås punkt for punkt, og der henvises til bilag
nr. 6.1. (Naja Slyngborg) og 6.3. (Lone Foss Brink). Dernæst gennemgås
analysemodellen, med de svar fra gymnasiebibliotekarerne, som har gennemgået
analysemodellen. Der henvises til bilag nr. 6.2. (Naja Slyngborg) og 6.4. (Lone Foss
Brink). Til sidst analyseres de svar der er kommet på de efterfølgende spørgsmål. Igen
henvises til bilag nr. 6.1. (Naja Slyngborg) og 6.3. (Lone Foss Brink).
Igennem analysen fremhæves de problemstillinger og emner, som er vigtige i forhold til
problemformuleringen og teorien i opgaven, og de vil efterfølgende blive diskuteret i
næste afsnit. Diskussionspunkterne vil derefter lede frem til en konklusion på opgaven.
11.1. Indledende spørgsmål til bibliotekarerne
1. Studiekompetence bliver nævnt i den nye gymnasiereform, og definitionen
minder meget om informationskompetence. Hvordan ser du sammenhængen
mellem studiekompetence og informationskompetence?
De to gymnasiebibliotekarer er enige om, at informationskompetence er en vigtig del af
det at være studiekompetent. Lone Foss Brink bemærker, at hun ser
informationskompetence som et underbegreb til studiekompetence, altså en af de mange
kompetencer, man skal besidde for at være studiekompetent.
Naja Slyngborg mener dog ”at det ikke er en så kritisk del, at alle elever er
informationskompetente når de er studenter. Snarere tværtimod. Dette er også hvad der
samstemmende lyder fra de videregående uddannelser.”
55

Derudover mener hun også at man måske ikke kan forvente at gymnasieelever opnår
fuld informationskompetence i løbet af de tre år i gymnasiet, men at man kan håbe på, at
de får en ide om, hvor deres informationsbehov kan dækkes.
Det kan derfor være relevant at diskutere, hvordan MyYahoo kan være med til at hjælpe
gymnasieeleverne på vejen til at forstå hvilke behov, der kan dækkes på nettet, og
hvilke der skal søges efter andre steder.
Naja Slyngborg hælder meget til Roskilde Universitetsbiblioteks definition på
informationskompetence, som ser således ud: 66
• erkendelse af behovet for information
• overblik over, hvor behovet kan dækkes
• færdigheder i søgeteknik
• evnen til optimal udførelse af søgningerne
• færdigheder og kompetence i kvalitativ sortering og udvælgelse af informationer
(kildekritik)
• evnen til integration af den fundne information i den allerede etablerede viden
• formidlingsevne
Hun mener, at hvis man anskuer de tre studieår som et progressivt udviklings- og
uddannelsesforløb, er det de færreste elever, der når frem til at dække mere end et par af
de punkter, som hun har fremhævet i RUB’s definition.
Derudover pointerer hun, at det ikke er et lovkrav, at der er tilknyttet en bibliotekar til
gymnasiet, og derfor er uddannelsen også lagt op til, at den skal kunne gennemføres
med et minimum af ”udefrakommende” information, ud over
undervisningsmaterialerne.
2. Hvordan arbejder du som gymnasiebibliotekar med studiekompetence?
a. Undervisning i informationssøgning?
66 Roskilde Universitetsbibliotek
56

I Naja Slyngborgs tilfælde tilbydes samtlige klasser et årligt kursus, hvor der samles op
på det forrige kursus, samt formidles nyt stof.
b. Samarbejde med undervisere?
Naja Slyngborg svar her er både-og. Underviserne på gymnasiet bliver bedt om at
deltage i informationsundervisningen, både for at supplere og målrette snakken mod
eleverne, men også for at styrke undervisernes informationskompetence, da den efter
Naja Slyngborg mening ikke er tilstrækkelig. Konklusionen i Naja Slyngborg tilfælde er
at hun kan konstatere at de undervisere, der deltager i undervisningen, typisk også
inddrager hende mere efterfølgende.
Dette er et interessant diskussionspunkt i forhold til gymnasiereformen og det
tværfaglige arbejde på gymnasiet. Hvor stor en rolle spiller samarbejdet mellem
undervisere og gymnasiebibliotekar i forhold til elevernes udvikling af
informationskompetence.
c. Andet?
Lone Foss Brink svarer ja til at hun både underviser i informationssøgning og har et
samarbejde med underviserne. Derudover vejleder hun eleverne individuelt i litteratur-
og informationssøgning.
3. Hvad ser du som gymnasieelevers styrke i forhold til informationssøgning?
Ifølge Naja Slyngborg hænger gymnasieelevernes styrke i forhold til
informationssøgning sammen med deres mængde af almen viden – jo mere, jo bedre er
de til at navigere rundt. Derudover er det ifølge Naja vigtigt, at eleverne hjælpes på vej i
forhold til italesættelse af det pågældende emne eller input i forhold til
informationssøgningen. Hvis eleverne ikke får disse input fra underviseren, er svaret at
der Googles!
Lone Foss Brink ser ikke nogle specifikke styrker i forhold til informationssøgning, hvis
hun sammenligner gymnasieelever med mange andre befolkningsgrupper, og heller ikke
57

i forhold til jævnaldrene, som ikke har valgt gymnasiet. Hun pointerer, at elevernes
forudsætninger og færdigheder er meget forskellige, når de starter i gymnasiet, men at
de fleste dog er fortrolige med brug af internettet, som de bruger flittigt til
underholdning, forskellige former for kommunikation (fx Facebook) og hurtig
informationssøgning på fx Wikipedia.
Kunne MyYahoo i de sammenhænge, hvor der ikke gives input fra underviseren, i
stedet guide dem til bedre informationssøgning? Når Naja mener, at også underviserne
ikke er så informationskompetente som ønsket, kunne en personaliseringsløsning måske
være et redskab?
Igen er der grundlag for at MyYahoo kunne være et redskab for gymnasieelever, da det
igen som i teorien slås fast at de er fortrolige med brug af internettet, allerede når de
starter på gymnasiet.
4. Hvad ser du som gymnasieelevers svagheder i forhold til
informationssøgning?
Ifølge Naja Slyngborg hænger elevernes svagheder i forhold til informationssøgning
sammen med deres almene faglige niveau, og hvad de har fået besked på af
underviserne. ”Rygmarvsreaktionen er at Google. Fuldstændigt bevidstløst”. Naja
mener også, at refleksion over hvor man finder noget om sit emne, fordrer både en vis
viden og studiemæssig modenhed. En erkendelse af informationsbehovet og hvor det
dækkes er ikke en selvfølge. Heller ikke hos langt ældre studerende. Dette mener hun er
grunden til, at det efter hendes mening er tæt på umuligt at opnå en reel anvendelse af
personaliseringsløsninger. For før man anvender noget nyt, skal man erkende at man
behøver det.
Lone Foss Brink tilføjer at hun ser deres svagheder som manglende færdigheder i
strategisk og struktureret litteratur- og informationssøgning, igen en manglende viden
om andre søgemuligheder på nettet end at Google, og manglende tålmodighed og
nysgerrighed i forhold til søgninger på og udforskning af internettet.
58

Naja Slyngborgs pointe er meget vigtig i forhold til personaliseringsløsninger. Hvis man
ikke ved den eksisterer, eller at man har behov for at anvende den, bliver den
overflødig. Derudover er det problematisk at eleverne ikke har en viden om andet end
muligheden for at Google deres information.
5. Kender du allerede MyYahoo? Hvis ja, hvor meget erfaring har du med denne
personaliseringsløsning?
Hverken Naja Slyngborg eller Lone Foss Brink har erfaring med brug af MyYahoo, og
svarene i analysemodellen giver derfor et billede af, hvordan de umiddelbart vurderer
personaliseringsløsningen.
6. Har du erfaring med andre personaliseringsløsninger? Hvis ja, hvilke?
Naja Slyngborg har ikke umiddelbart nogen erfaringer med personaliseringsløsninger.
Det er også som skrevet i teoriafsnittet brugt meget mainstream eller kommercielt, som
Naja også skriver. Hun tilføjer at det, der kommer i nærheden af at ligne er muligheden
for at oprette en brugerkonto på bibliotek.dk, men som hun mener ikke ret mange
anvender i praksis.
Lone Foss Brink har i forbindelse med et projekt oprettet sin egen startside i iGoogle,
som kan sammenlignes med startsiden i MyYahoo. Hun kender også til andre
personaliseringsløsninger, hun nævner blandt andet også bibliotek.dk, men hun bruger
dem ikke systematisk.
11.2. Analysemodellen
I dette delafsnit gennemgås svarene på spørgsmålene i analysemodellen, som besvaret
af gymnasiebibliotekarerne. Svarene er med til at give et billede af, hvorvidt
59

spørgsmålene i analysemodellen er fyldestgørende til at give et billede af MyYahoo,
som et arbejdsredskab til gymnasieelever.
1. Hvor nem er MyYahoo at lære at bruge?
Naja Slyngborg mener umiddelbart det ser meget standardiseret ud, og at der reelt set
vist ikke er stor forskel på MyYahoo og iGoogle.
Lone Foss Brink mener derimod, at hun på grund af de rigtig mange features vil
karakterisere MyYahoo som middelsvær at lære at bruge.
Umiddelbart er de to bibliotekarer lidt uenige, men hvor Naja Slyngborg sammenligner
MyYahoo med iGoogle, kan det være fordi hun i første omgang bedømmer startsiden,
som netop minder meget om iGoogle. Lone Foss Brink derimod kommenterer på at der
er rigtig mange forskellige features, som også afsnittet om MyYahoo giver et billede af.
Derfor mener hun den er middelsvær at lære at bruge, og gymnasieeleverne vil derfor
sandsynligvis også have svært ved at overskue, præcis hvad MyYahoo kan tilbyde.
Allerede her kan man begynde at danne sig et billede af, hvorvidt analysemodellen vil
kunne anvendes på gymnasieelever, eller der skal afprøves en anden slags
evalueringsmetode, for eksempel kombinere analysemodellen med nogle konkrete
arbejdsopgaver, som skal løses ved hjælp af MyYahoo, for at gymnasieeleverne derved
kan bedømme de forskellige features.
2. Er sproget på siden nemt at forstå? Eks. navne på de forskellige
features?
Lone Foss Brink mener ikke, sproget og forkortelserne altid er til at forstå eller
gennemskue, og slet ikke hvis man ikke behersker et godt (internet) engelsk. Hun giver
eksempler som OMG, Shine (Quicklinks) og navnene på flere af de features, som kan
tilføjes.
60

Det er vigtigt for at brugeren skal føle sig sikker på, hvordan systemet virker, for at de
er tilbøjelige til at eksperimentere med de forskellige muligheder i systemet. Derfor er
det problematisk, hvis de brugte termer ikke giver et klart billede af, hvad de dækker
over.
Også i forbindelse med usability er det vigtigt, at der er et match mellem systemet og
brugerens verden. I forhold til brugergruppen afhænger det af, hvor godt et engelsk de
behersker, samt hvor trygge de ellers er med at bruge internettet. På trods af, at Lone
Foss Brink ikke mener de altid er nemme at gennemskue, pointerer teorien at
gymnasieelever føler sig meget trygge ved brugen af internettet, så de vil måske ikke så
nemt lade sig ”afskrække” af smarte internet termer. Et problem kan selvfølgelig være
at forskellige brugere opfatter de forskellige features forskelligt, så formålet af de
forskellige features misforstås og ikke anvendes korrekt.
3. Hvor synlig er de forskellige muligheder for personalisering af
brugerens søgeresultater?
Naja Slyngborg bemærker at de ligger lige et par niveauer nede, og at det fordrer en
søgning før de kommer frem.
Lone Foss Brink uddyber ved at sige, at hun slet ikke er sikker på, hun har
gennemskuet, hvilke muligheder, der er. Hun har dog kigget nærmere på Search Pad,
som hun umiddelbart synes har en ok funktionalitet, men at den er svær at bruge.
Dette er en vigtig pointe i forhold til, at det ikke umiddelbart er synligt for brugeren, at
der er andre muligheder end at personalisere startside, som man som nævnt også kan
gøre i iGoogle. Brugeren skal først foretage en søgning, før features som Search Pad
dukker op i højre side af skærmbilledet, og der er ikke umiddelbart nogen præsentation
af de forskellige features, medmindre man klikker sig videre ind på hjælpe- og
præsentationssider, hvilket er usandsynligt at gymnasieelever gør.
Det er også problematisk, at Lone Foss Brink påpeger at hun ikke er sikker på hun har
gennemskuet hvilke features MyYahoo rent faktisk har. Hvis brugeren ikke kan
61

gennemskue personaliseringsløsningen, er det meget sandsynligt, at der er en lille
tilfredshed med brug af systemet, og brugeren derfor vælger løsningen fra.
4. Er det nemt at sætte sig ind i de forskellige features på siden?
Naja Slyngborg siger, at for hende er nemt, men at hun ikke er sikker på, at det også er
det for en gymnasieelev.
Lone Foss Brink tilføjer, at sværhedsgraden varierer fra feature til feature, men at de
som udgangspunkt er ret intuitive at bruge og sætte op.
Da det er et bevidst valg i første omgang at udvælge gymnasiebibliotekarer som
evaluatorer, er det en positiv feedback, at det er nemt for en erfaren informationssøger at
bruge. Hvis det ikke var tilfældet, ville det i hvert fald være helt udelukket, at det var en
personaliseringsløsning, som var egnet for brugergruppen gymnasieelever.
5. Hvilke muligheder er der i personaliseringsløsningen for at understøtte
både en kortere og en længerevarende informationssøgningsproces?
Naja Slyngborg kan godt lide ”Search Pad”. Hun nævner, at hun selv anbefaler
delicio.us. Ikke fordi hun tror nogen bruger den, men gymnasiebiblioteket har en side,
som er for hendes egen nemheds skyld – det er lettere at henvise til en samlet side med
alle links – sorteret efter tags.
Ligeledes påpeger Naja Slyngborg også de relaterede termer og relaterede søgninger,
som hun også synes er fine features.
Lone Foss Brink påpeger også at ”Search Pad” understøttet både en kortere og en
længerevarende informationssøgningsproces, da brugeren kan gemme sine søgninger,
og der løbende føres en log over de sider, man har været inde på. Hun påviser dog, at
nogle hjemmesider har kortsluttet backfunktionen, så søgeloggen i ”Search Pad”
forsvinder, hvis man har klikket sig ind på et link og ikke kan komme tilbage igen med
back.
62

Denne sidste oplysning er problematisk, da det for den uerfarne bruger kan være svært
at gennemskue, hvorfor nogle sider fungerer og andre ikke gør. Det gør hele ideen med
at Search Pad gemmer de sider man har klikket sig ind mindre anvendelig, da det
dermed kan give et skævt billede af ens søgehistorik, men også bruge ekstra tid for
brugeren for at komme tilbage til MyYahoo, og evt. starte sin søgning forfra.
6. Kan personaliseringsløsningen tilpasse sig et ændret
informationsbehov, og hvordan?
Naja Slyngborg nøjes med at svare, at det kan den formentligt godt.
Lone Foss Brink tilføjer, at løsningen som helhed kan tilpasses et ændret
informationsbehov i bred forstand, idet features kan fjernes og andre tilføjes efterhånden
som man får brug for dem. Set snævert indenfor informationssøgning til opgaveløsning
påpeger hun, at man løbende kan redigere sine noter i ”Notes”.
7. Kan personaliseringsløsningen tilpasse sig en ændret
relevansvurdering, og hvordan?
Igen svarer Naja Slyngborg at det kan man formentligt godt.
Lone Foss Brink tilføjer og henviser til hendes svar i punkt 7. Hun svarer at når
informationsbehovet ændrer sig, vil relevansvurderingen også ændre sig. Hvis man ikke
længere har behov for en bestemt feature eller en bestemt henvisning til en hjemmeside,
vil man heller ikke længere finde den relevant. Behov og relevans ændrer sig over tid af
mange grunde: Man får større viden om det emne, man har fået et andet emne i fokus
osv.
Kuhlthaus ISP model gennemgår de forskellige stadier i
informationssøgningsprocessen, hvor informationsbehovet ændrer sig løbende, som
eleven skrider frem i processen. Modellen giver blandt andet også et billede af, at
elevens relevansvurdering ændrer sig undervejs i informationssøgningsprocessen.
Derfor er vigtigt at undersøge, hvorvidt personaliseringsløsningen kan tilpasses et
ændret informationsbehov og en ændret relevansvurdering.
63

”Notes” i ”Search Pad” fremhæves her som en feature, der kan hjælpe brugeren med at
tilpasse den indsamlede mængde information til et ændret informationsbehov og en
ændret relevansvurdering. Brugeren kan ændre i de gemte link og de besøgte sider, og
kan ændre de noter, der er tilføjet til søgningerne.
8. Hvilken type af opgaver er det relevant at anvende
personaliseringsløsningen til?
Naja Slyngborg siger at det principielt er alle typer opgaver, for så vidt som eleverne må
inddrage kilder fra nettet.
Lone Foss Brink tilføjer at hun mener, man kan bruge personaliseringsløsningen til både
studieopgaver, arbejdsmæssige opgaver og private opgaver. Efter hendes opfattelse er
MyYahoo dog ikke en optimal løsning i forhold til studieopgaver, men mener hun
sagtens kan forestille et mere domænespecifikt værktøj til understøttelse af elevernes
informationskompetence. Hun uddyber dog at hendes opfattelse kan være meget
forskellig fra gymnasieelevernes, da de har en anderledes adfærd og brug af internettet
end hun har.
En vigtig pointe her at begge bibliotekarer som udgangspunkt mener, at
personaliseringsløsningen kan anvendes til studieopgaver. Netop at gymnasieelever har
en anden tilgang til internettet, at det er deres foretrukne kilde til information, er vigtigt
i forhold til analysen af MyYahoo. Igen er der nogle gode pointer i forhold til en
udvidet analysemodel henvendt til gymnasieelever. I forhold til at afprøve forskellige
personaliseringsløsninger, kunne eleverne stilles overfor de samme opgaver, som så
skulle afprøves i forskellige personaliseringsløsninger. Det ville give et billede af,
hvilke type personaliseringsløsning, der er mest optimal i forhold til brugergruppen, og
også hvilken type gymnasieeleven selv foretrækker at anvende.
9. Hvor relevant er de forskellige features i forhold til brugergruppens
behov?
64

Naja Slyngborg mener det er alt for omstændeligt, og at eleverne ikke vil anvende dem.
Hun påpeger at det fordrer en erkendelse af deres informationsbehov, som typisk ikke er
til stede. I hvert fald ikke i forhold til studiet, men muligvis i forhold til en seriøs hobby.
Lone Foss Brink mener også, der er mange irrelevant features i forhold til
brugergruppens behov, hvis behovet er udvikling af studie- og informationskompetence.
Spørgsmålet skulle her være defineret som brugergruppens informationsbehov. Men
Lone Foss Brink svarer her på det overordnede spørgsmål, som er om
personaliseringsløsningen kan være med til at understøtte gymnasieelevers udvikling af
studie- og informationskompetence. Det mener hun ikke den kan, da der er for mange
irrelevante features. Denne problematik bliver nærmere uddybet i de efterfølgende
spørgsmål fra spørgeskemaet.
Naja Slyngborg har også en vigtig pointe, idet hun påpeger, at gymnasieeleverne typisk
ikke har en erkendelse af deres informationsbehov.
10. Hvor meget tid skal anvendes for at få et udbytte af MyYahoo?
Naja Slyngborg svarer kort: For meget tid ... !
Lone Foss Brink uddyber, at der nok skal bruges en del timer hen ad vejen, men hun vil
tro, at man tilpasse en brugbar inkl. Håndtering af en håndfuld features på 3-4 timer.
I forhold til teorien om brugergruppen er dette nogle vigtige svar, da gymnasieelever jo
netop bruger internettet, fordi det går stærkt. Derfor er det meget problematisk, at der
skal bruges så lang tid for at få et udbytte MyYahoo.
11.3. Efterfølgende spørgsmål
A. Er analysemodellen et brugbart redskab til at evaluere
personaliseringsløsninger?
65

Naja Slyngborg svarer kort, at den er OK.
Lone Foss Brink tilføjer, at den som udgangspunkt godt kan bruges, men at hun
alligevel tror, at man for at få det fulde udbytte af den bør tilpasse den til hvert enkelt
produkt, man ønsker at evaluere. Hun påpeger, at det kan være vanskeligt med så
generel en model at gennemskue, hvilke funktioner i produktet, man som evaluator skal
afprøve.
Et alternativ kan være at specificere nærmere, hvilket formål personaliseringen skal
tjene: informationssøgning på nettet, videndeling, læring, underholdning osv.
I forhold til at analysemodellen er generel, er det en vigtig kritik, at det kan være svært
at gennemskue som evaluator, hvad der skal evalueres. Derfor kan det som foreslået
være nødvendigt at tilpasse analysemodellen til den enkelte personaliseringsløsning,
man ønsker evalueret.
I denne opgave var formålet at evaluere hvorvidt personaliseringsløsninger kan
understøtte gymnasieelevers udvikling af informationskompetence. Analysemodellen
blev afprøvet på MyYahoo, da det var nærliggende at inddrage en søgemaskine, som er
gymnasieelevernes foretrukne kilde til informationssøgning, og en søgemulighed, som
de er vant til at bruge. Afprøvningen af analysemodellen har påpeget nogle problemer
både i forhold til anvendelsen af analysemodellen, og gymnasieelevers eventuelle brug
af personaliseringsløsninger, som vil blive diskuteret nærmere i næste afsnit.
B. Er der efter din mening nogle aspekter ved brugergruppen gymnasieelevers
informationsbehov og -adfærd, som analysemodellen ikke tager højde for?
Naja Slyngborg siger at det helt grundlæggende er, at det virker som om at det implicit
antages at gymnasieelever reelt har en erkendelse af deres informationsbehov, og det
har de færreste. For det er altså i den grad udvidet pensum, erkendelse af
informationsbehovet fordrer en faglig metaviden de først er i besiddelse af ret sent i
forløbet.
66

Det samme gælder at forholde sig til informationstyper – primær, sekundær, osv.– og
hvor man kan forvente at finde de forskellige typer. Alene grundet copyright, er det jo
begrænset hvor megen valid sekundær information man finder på nettet. Men det ved
eleverne ikke – for så vidt som de overhovedet når frem til at reflektere over det.
Lone Foss Brink tilføjer at eleverne har behov for let adgang til en række
domænespecifikke tjenester som for eksempel Lectio og SkoDa, samt forskellige
databaser og programmer, som skolen abonnerer på. Hun pointerer, at analysemodellen
ikke tager højde for afprøvning af grænsefladen til eller integration af disse systemer.
C. I forhold til kravene om udvikling af studiekompetence i gymnasiereformen vil
det så være en fordel for gymnasieelever at anvende personaliseringsløsninger
som f.eks. MyYahoo?
Naja Slyngborg mener ikke der er nogen tvivl om at de ved hjælp af MyYahoo ville få
oplysninger, de ellers ikke ville have fået, som hun selvfølgelig mener er en god ting.
Men hun tilføjer som ”benhård praktiker”, at for at en personaliseringsløsning skal
kunne fungere og blive anvendt, skal den være en del af en allerede anvendt
mainstream-løsning.
Lone Foss Brink mener også, at det kan give nogle studiemæssige fordele at kunne
personalisere foretrukne søgemaskiner som f.eks. Yahoo eller Google. Men hun mener
at det i højere grad ville være en fordel i forhold til bibliotekernes OPAC’s, herunder
bibliotek.dk. Det påpeger hun kan både spare tid for eleven og understøtte gode
studievaner. Ulempen kan dog være, at de derved bruger de samme søgemaskiner hele
tiden, i stedet for at være åbne over for andre muligheder.
D. Hvordan kan personaliseringsløsninger inddrages i udviklingen af
studiekompetence?
Naja Slyngborg foreslår, at personaliseringsløsninger kan inddrages i et
undervisningsforløb, med en demonstration af funktionerne og medfølgende hjælp til
67

opsætning. Men hun påpeger også, at en reel brug ville kræve en løbende opfølgning fra
en underviser, og at det slet ikke er nok med en enkelt bibliotekar-session om året.
Lone Foss Brink uddyber, at man kunne tænke sig, at man – når man starter som elev på
gymnasiet – opretter sin personlige værktøjskasse til litteratur- og informationssøgning
(og måske også nogle af de øvrige studiekompetencer), og at der efterhånden som man
får behov for det, fylder nye værktøjer i kassen. Hun er dog ikke sikker på, at
søgemaskiner som MyYahoo og iGoogle er de rigtige værktøjskasser, men de ville i
højere grad kunne indgå som værktøjer.
E. Hvad er din mening om brugen af personaliseringsløsninger, som fx.
MyYahoo, i forbindelse med gymnasieelevernes informationssøgning?
Naja Slyngborg fortæller, at hun har en indgroet modvilje mod
personaliseringsløsninger. Hun mener, at brugerne rykker sig for hurtigt i forhold til at
personaliseringsløsningen kan følge med. På den anden side bemærker hun, at hun godt
kan lide den løsning MyYahoo tilbyder. Derfor mener hun, at hvis funktionerne havde
været integreret i for eksempel iGoogle, ville hun være mere åben for muligheden, da
Google for gymnasieelever er de facto standarden for informationssøgning på nettet.
Lone Foss Brink tilføjer, at det kan understøtte gode studievaner, som for eksempel at
føre log over informationssøgninger. Men som hun nævnte under spørgsmål C kan det
også understøtte en for ensidig brug af nogle bestemte søgemaskiner.
I sin retursendte mail skrev Naja Slyngborg afsluttende denne bemærkning:
”Måske jeg lige vil tilføje, at det nok først er her på 3. året af min tid her på gymnasiet,
at det er gået op for mig i hvor høj grad mit arbejde er pædagogisk-didaktisk frem for
hardcore informationsfagligt - i hvert fald den del der vedrører eleverne specifikt. De er
i gang med en kæmpe læreproces, og informationskompetencen er en meget lille brik i
den sammenhæng. Så man gentager sig selv i en uendelighed - og bruger det
professionelle krudt på at lave systemer og opsætninger der understøtter kolleger og
elever. Så personificering er der sådan set nok af i dét informationssystem som bibliotek
og bogdepot repræsenterer :)”
68

12. Diskussion
Jeg startede specialet ud med en antagelse om, at personaliseringsløsninger var
relevante at undersøge i forhold til brugergruppen gymnasieelever. Denne antagelse
baserede jeg på, at der fra Undervisningsministeriets side bliver stillet nogle krav til
gymnasieelever omkring, hvad de skal opnå af studiekompetencer i løbet af deres tre år
i gymnasiet. Et af disse krav er, at de skal blive informationskompetente, og dermed er
klar til en videregående uddannelse, og hvad det stiller af krav til de studerende.
Derudover havde jeg ud fra flere undersøgelser en viden om gymnasieelever som
brugergruppe, og hvad der karakteriserer dem som informationssøgere.
Når gymnasieelever søger informationer til en opgave benytter de helst internettet.
Undersøgelserne, som blev gennemgået i teoriafsnittet, viste, at gymnasieelever
foretrækker at bruge systemer, der er let tilgængelige, brugervenlige og som ikke
kræver en omfattende systemviden. Rapporten om Google-generation (Information
behaviour of the researcher of the future) henviser til en undersøgelse, der siger, at 89
procent af studerende bruger søgemaskiner i starten af en informationssøgningsproces,
og at 93 procent er tilfredse eller meget tilfredse med den generelle oplevelse af at
anvende en søgemaskine. Søgemaskiner på internettet opfylder gymnasieelevernes krav,
om end kvaliteten af de kilder, der kan findes på internettet, svinger meget.
Ifølge resultaterne i rapporten er der dog en klar tendens til, at denne generation af
informationssøgere er fuldt ud tilfredse med at bruge søgemaskiner som Google og
Yahoo til at finde den ønskede information. Set ud fra det perspektiv mener jeg, at
gymnasieelever har brug for at blive vejledt og hjulpet på vej i deres
informationssøgning, måske især på internettet, og udgangspunktet i opgaven blev
derfor at undersøge, hvorvidt en personaliseringsløsning som MyYahoo kan understøtte
gymnasieelevernes udvikling af informationskompetence.
Dette udgangspunkt indebar ikke den antagelse, at gymnasieelevernes manglende viden
om deres eget informationsbehov var så kritisk et punkt, som det med inddragelsen af
de to bibliotekarer, og også til dels teorien om brugergruppen, er blevet klart, at det er.
69

Det var i mit udgangspunkt ikke en antagelse, at det var så problematisk. Men når
konklusionen er så enslydende på det punkt, er jeg nødt til at tage den præmis til
efterretning.
Diskussion kommer derfor i høj grad til at handle om brugergruppens manglende viden
om deres egne informationsbehov, og dermed også deres manglende viden om behovet
for udvikling af informationskompetence. Derfor bliver det også et vigtigt
diskussionsemne, om det overhovedet er relevant at snakke om
personaliseringsløsninger i forbindelse med gymnasieelever. Ud fra empirien lader den
største udfordring nemlig til at være, at de i første omgang skal blive bevidste om deres
manglende informationskompetence.
Der bliver stillet krav til det i gymnasiereformen, men er det realistiske krav? Ifølge
Naja Slyngborg er eleverne i gang med en stor læreproces, hvor
informationskompetence bare er en lille brik. Et problem kan være, at der er begrænset
med tid til rådighed til undervisning på biblioteket, samtidig med at samarbejdet med
bibliotekaren måske ikke bliver prioriteret højt fra undervisernes side. Det vil sige, at
med de midler, der er til rådighed og den erfaring og viden, der er om gymnasieelevers
informationsbehov og søgeadfærd, er det måske ikke realistisk at stille krav om, at de er
fuldt ud informationskompetente, når de er blevet studenter. Ifølge Naja Slyngborg er
det både et spørgsmål om faglig viden, almen viden og også om modenhed. Måske er
det derfor for ambitiøst et mål at have til eleverne, i forhold til den viden, der er om
denne brugergruppe.
Naja Slyngborgs pointe er meget vigtig i forhold til personaliseringsløsninger. Hvis man
ikke ved, at personaliseringsløsningen eksisterer, eller at man har behov for at anvende
den, bliver den overflødig. Derudover er det problematisk, at eleverne ikke lader til at
tage andre muligheder end Google i betragtning i deres informationssøgning på
internettet.
Samarbejdet mellem gymnasiebibliotekarer og undervisere kan have en vigtig
betydning i forhold til elevernes udvikling af informationskompetence og forståelsen af
70

deres informationsbehov. Som Naja Slyngborg nævner, betyder det meget, om
informationsbehovet bliver italesat i timerne, og om eleverne får hjælp til, hvor de kan
søge information. Men en problematik i denne forbindelse kan være, at mange af
underviserne måske heller ikke er informationskompetente, og derfor er et samarbejde
mellem gymnasiebibliotekaren og underviserne altafgørende.
Jævnfør resultaterne fra empirien er der altså flere elementer, som spiller ind på,
hvorvidt strukturer i undervisningen og vaner hos brugergruppen rent praktisk gør det
oplagt at anvende personaliseringsløsninger i gymnasieelevernes informationssøgning.
Men det er ikke det samme som at konkludere, at det – under de rette forudsætninger og
rammer – kunne være et godt og styrkende redskab for dem at anvende. Derfor er det
stadig relevant og interessant at beskæftige sig med potentialet i en
personaliseringsløsning som MyYahoo i forhold til brugergruppen om end empirien
tyder på, at der er flere udfordringer, der skal overvindes, før rammerne til den optimale
brug af en personaliseringsløsning for denne brugergruppe er på plads.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------
Denne diskussion leder over til det relevante i rent faktisk at undersøge, hvorvidt
MyYahoo kan understøtte gymnasieelevernes udvikling af informationskompetence.
Hvis eleverne når dertil, hvor de rent faktisk erkender deres informationsbehov, så kan
man diskutere, hvorvidt MyYahoo er brugbar i forhold til brugergruppen. Naja
Slyngborg: ”Man skal erkende, at man behøver det.”
Grundlæggende viser svarene fra gymnasiebibliotekarerne, at MyYahoo som
personaliseringsløsning har for mange faldgruber i forhold til at kunne opfylde de krav,
som gymnasieelever som brugergruppe bevidst eller ubevidst stiller til de
informationskilder, de anvender i deres informationssøgning. Der er mange faktorer,
som spiller ind, og i forhold til faktorer som tid, kontekst og usability lever den ikke op
til de krav, der stilles.
71

Først og fremmest er det problematisk, hvis brugerne ikke engang ved, at muligheden
for personalisering i Yahoo findes. Svarene i analysemodellen påpegede, at de
forskellige features ikke blev præsenteret på en synlig måde. Enten fordi de ikke var
umiddelbart tilgængelige på startsiden, eller fordi det ikke var klart defineret, hvilke
muligheder der lå i systemet og i de forskellige features. Problemet her er, at det er lige
meget, hvor intuitive de forskellige features er at bruge. Hvis de ikke bliver præsenteret
tydeligt, ved brugeren ikke, at de er der.
Dernæst er tidsaspektet en vigtig faktor, da det er et af de gennemgående træk ved
brugergruppen, at det skal gå stærkt. For at eleverne skal kunne bruge MyYahoo
pointerer Naja Slyngborg, at det er problematisk, hvor lidt tid bibliotekaren har til at
”undervise” og vejlede eleverne. Det vil ifølge hende være nødvendigt med en
introduktion og efterfølgende opfølgning, for at eleverne skal kunne få et udbytte af
MyYahoo. I teorien slås det fast, at brugergruppen selv mener , at den ”rigtige og
relevante” information for dem findes på Google, så de vil aldrig tænke, at de har brug
for andre muligheder, medmindre de får den påtvunget. Som Naja Slyngborg pointerer,
vil gymnasieeleverne ikke af sig selv benytte andet end Google. Det vil afhænge af, at
de får hjælp fra underviser til at bruge andre søgemuligheder.
MyYahoo er customiseret personalisering. Denne form for personalisering kræver stort
engagement fra brugeren, da de skal ønske at bruge tid i systemet på at oprette, tilpasse
og løbende tilrette deres brugerprofil. I forbindelse med MyYahoo er det, der skal
oprettes, ikke en decideret brugerprofil, men i stedet en startside med forskellige
nyhedsfunktioner og interesser. Der hvor brugeren skal tilpasse indholdet er i Search
Pad med gemte informationssøgninger og noter, som, hvis ikke den bliver brugt løbende
igennem elevernes informationssøgningsproces, på sigt kan afspejle forældede og
statiske informationsbehov.
Vælger brugeren derimod at investere den fornødne tid til at customisere siden, vil
brugeren umiddelbart se et personaliseret resultat, som måske kan motivere dem til at
bruge personaliseringsløsningen. Det skal her bemærkes, som jeg skrev i metoden, at
jeg har oprettet et brugernavn til de to bibliotekarer. Denne tid er derfor ikke medregnet
72

i deres analyse af MyYahoo. Det tager under fem minutter at oprette sig i MyYahoo,
men ifølge teorien om personalisering kan brugeren fravælge en
personaliseringsløsning, hvis der skal oplyses personlige oplysninger, samtidig med at
det skal være gennemskueligt, hvorfor det er nødvendigt at oprette en brugerprofil, og
hvilke oplysninger, der bliver gemt om den speciifikke bruger.
I indledningen fremhævedes Blom & Monks (Blom, J.O. & Monk, A.F. (2003))
definition på personalisering, som nævner relevans som det, der skal forbedres ved brug
af personalisering. Relevans kan, som beskrevet i forbindelse med Saracevic’ Stratified
Model, involvere mange forskellige lag i en interaktion med et system, i dette tilfælde
en personaliseringsløsning. Men i forhold til gymnasieelever, er der den risiko, at de
aldrig vil nå frem til at bedømme, hvorvidt en personaliseringsløsning er relevant at
anvende for dem i forhold til deres informationsbehov, fordi der er mange andre
faktorer, der spiller ind, før de når til selve relevansbedømmelsen af indholdet. De vil
som før nævnt først og fremmest fokusere på den tid, der skal anvendes i systemet, og
dernæst, hvor nemt eller intuitivt systemet er at bruge.
Man kan også antage, at netop på baggrund af at disse faktorer ikke spiller sammen med
brugergruppen, vil de instinktivt bedømme den irrelevant, set ud fra de lag, som
Saracevic benævner ”task” og ”affective”. Hvis personaliseringsløsningen ikke opfylder
krav om relevans i forhold til faktorer som tid og motivation, vil den være irrelevant for
brugergruppen.
Gymnasiebibliotekarerne nævner nogle features ved MyYahoo, som kunne give et
relevant feedback til gymnasieeleverne, men påpeger også at brugen af
personaliseringsløsninger kan risikere, at de igen bliver låst fast i kun at søge
information et enkelt sted, i stedet for at undersøge flere muligheder og være mere
nysgerrige i forhold til internettet.
Undersøgelserne, der tidligere blev refereret, viser alle en klar tendens til at
informationssøgere på gymnasieelevens aldersniveau foretrækker at søge i systemer, der
er lettilgængelige, brugervenlige og ikke forudsætter en omfattende systemviden. Det er
73

derfor relevant at inddrage netop denne brugergruppe i forbindelse med
personaliseringsløsninger, da formålet her blandt andet er at opfylde netop disse tre
kriterier. Derfor runder det diskussionen af, at diskutere den feedback, der er kommet på
selve analysemodellen som evalueringsredskab.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------
Den sidste del af diskussionen omhandler analysemodellen, og hvorvidt den er et
brugbart redskab til at evaluere personaliseringsløsninger.
Hvis man ud fra analysen skal konkludere, hvorvidt det er relevant at arbejde videre
med analysemodellen i forhold til brugergruppen, er der på baggrund af flere faktorer
ikke umiddelbart grundlag for at uddybe analysemodellen.
Disse faktorer er blandt andet, at begge gymnasiebibliotekarer ikke mener, der er
grundlag for at arbejde med personaliseringsløsninger i forhold til gymnasieelevers
informationsbehov og søgeadfærd, og at det ikke er realistisk, at gymnasieeleverne
nogensinde selv ville vælge at anvende en personaliseringsløsning som MyYahoo.
Men på den anden side påpeger gymnasiebibliotekarerne også, at der er nogle gode
features, som helt klart kan være en fordel i forhold til, at eleverne får oplysninger, de
ellers ikke ville få, at understøtte gode studievaner og at spare eleverne tid i deres
informationssøgning. Det afhænger selvfølgelig af den konkrete
personaliseringsløsning.
Hvis der argumenteres for, at der er behov og grundlag for at anvende
personaliseringsløsninger i forhold til gymnasieelevernes informationssøgning, er det
relevant at diskutere, hvorvidt analysemodellen er anvendelig som redskab til dette
formål, som er at evaluere udvalgte personaliseringsløsninger.
Hvordan kunne man ændre og/eller udvide analysemodellen, for at den vil fungere som
et bedre redskab? Det vil sige hvilke problemer er der med analysemodellen i opgaven.
74

En vigtig pointe i svarene fra gymnasiebibliotekarerne er at den er for generel til at
komme i dybden med den enkelte personaliseringsløsning. Det bliver påpeget, at det
som evaluator kan være svært at vide, præcis hvilke features der skal evalueres, fordi de
enkelte spørgsmål er meget generelle. Derudover er det ikke tydeligt i spørgsmålene,
hvad det specifikke formål med at teste personaliseringsløsningen er. Derfor vil det give
god mening at forklare nærmere, også igennem spørgsmålene, om formålet er at
evaluere i forhold til studierelaterede opgaver, generel informationssøgning og om
baggrunden er at optimere gymnasieelevernes informationskompetence eller blot
kendskab til personaliseringsløsninger.
Der er den mulighed, som Lone Foss Brink foreslår, at man kan tilpasse
analysemodellen til hvert enkelt produkt, hver enkel personaliseringsløsning. Det vil
forud kræve en grundig walkthrough af den udvalgte personaliseringsløsning, for at
man kan tilpasse spørgsmålene til lige netop de features, som den konkrete løsning
tilbyder. Men det vil give nogle mere konkrete svar på om lige netop den udvalgte
personaliseringsløsning er relevant at anvende for brugergruppen eller ej, og hvilke
problemområder i forhold til gymnasieelevernes manglende informationskompetence,
den kan hjælpe med at oparbejde.
Et næste skridt kunne være at tage gymnasiebibliotekarernes kritikpunkter og viden om
gymnasieelever og udvide analysemodellen til at kunne teste elevernes vurdering af
personaliseringsløsninger. Det kunne være ved hjælp af nogle forudbestemt opgaver,
som skal løses i systemet.
Sammen med en evaluering foretaget af nogle rutinerede informationssøgere, der har
kendskab til brugergruppen, vil det kunne give et samlet billede af, hvordan
personaliseringsløsninger kunne understøtte gymnasieelevers udvikling af
informationskompetence.
Dette perspektiv vil kunne fortsætte arbejdet med at evaluere personaliseringsløsninger i
forhold til gymnasieelever.
75

13. Konklusion
Når gymnasieelever søger informationer til en opgave benytter de helst internettet.
Undersøgelserne, som blev gennemgået i teoriafsnittet, viste, at gymnasieelever
foretrækker at bruge systemer, der er let tilgængelige, brugervenlige og som ikke
kræver en omfattende systemviden. Jeg startede specialet ud med en antagelse om, at
personaliseringsløsninger derfor var relevante at undersøge i forhold til brugergruppen
gymnasieelever
Dette udgangspunkt indebar ikke den antagelse, at gymnasieelevernes manglende viden
om deres eget informationsbehov var så problematisk, som det med inddragelsen af de
to bibliotekarer i analysen, og også til dels teorien om brugergruppen, blev klart, at det
er. Da konklusionen på analysen var så entydig, blev det derfor en stor del af
diskussionen at diskutere, om det overhovedet er relevant at snakke om
personaliseringsløsninger i forbindelse med gymnasieelever. Ud fra empirien lader den
største udfordring nemlig til at være, at de i første omgang skal blive bevidste om deres
manglende informationskompetence.
Hvis man ikke ved, at personaliseringsløsningen eksisterer, eller at man har behov for at
anvende den, bliver den overflødig. Derudover er det problematisk, at eleverne ikke
lader til at tage andre muligheder end Google i betragtning i deres informationssøgning
på internettet. Man kan derfor konkludere, at det er altafgørende, at gymnasieelever
bliver bevidste om deres informationsbehov og samtidig bevidste om deres manglende
informationskompetence, så de kan begynde at anvende nogle redskaber til at forbedre
den, samtidig med at de gennemgår hele læreprocessen på gymnasiet. Konklusionen i
forhold til reformen kan antyde, at der enten bliver stillet for store krav i forhold til
gymnasieelevernes udgangspunkt, eller at der skal afsættes flere ressourcer til
gymnasiebibliotekarens arbejde, samtidig med en styrkelse af samarbejde mellem
undervisere og gymnasiebibliotekar.
Derfor er det stadig relevant og interessant at beskæftige sig med potentialet i en
personaliseringsløsning som MyYahoo i forhold til brugergruppen om end empirien
76

tyder på, at der er flere udfordringer, der skal overvindes, før rammerne til den optimale
brug af en personaliseringsløsning for denne brugergruppe er på plads.
I forhold til om personaliseringsløsningen MyYahoo fungerer som redskab for eleverne,
i forhold til deres udvikling af informationskompetence, er der mange faktorer, som
spiller ind, og i forhold til faktorer som tid, kontekst og usability lever den ud fra
analysen ikke op til de krav, der stilles af brugergruppen.
Svarene i analysemodellen påpegede, at de forskellige features ikke blev præsenteret på
en synlig måde. Enten fordi de ikke var umiddelbart tilgængelige på startsiden, eller
fordi det ikke var klart defineret, hvilke muligheder der lå i systemet og i de forskellige
features.
Gymnasiebibliotekarerne nævner dog nogle features ved MyYahoo, som kunne give et
relevant feedback til gymnasieeleverne, men påpeger også at brugen af
personaliseringsløsninger kan risikere, at de igen bliver låst fast i kun at søge
information et enkelt sted, i stedet for at undersøge flere muligheder og være mere
nysgerrige i forhold til internettet. Der er også den risiko, at eleverne aldrig vil nå frem
til at bedømme, hvorvidt en personaliseringsløsning er relevant at anvende for dem i
forhold til deres informationsbehov, fordi der er mange andre faktorer, der spiller ind,
før de når til selve relevansbedømmelsen af indholdet. De vil som før nævnt først og
fremmest fokusere på den tid, der skal anvendes i systemet, og dernæst, hvor nemt eller
intuitivt systemet er at bruge.
I forhold til anvendeligheden af analysemodellen, er konklusionen, at den som
udgangspunkt godt kan anvendes, men at der er nogle elementer, som skal uddybes og
ændres, for at den vil være optimal at anvende i forhold til personaliseringsløsninger.
Den skal være mere grundig for at komme i dybden med den enkelte
personaliseringsløsningen. Det kunne løses ved at de tilpassedes den enkelte
personaliseringsløsning, så det dermed blev klarere hvilke features, der skal evalueres
og med hvilket formål.
77

14. Litteraturliste
A
Ahmed, S.M.Z. (2008). A comparison of usability techniques for evaluating information
retrieval system interfaces. Performance measurement and metrics, 9(1), 48-58.
American Library Association (1989). Presidential Committee on Information Literacy:
Final Report. Lokaliseret den 15. maj 2005 på World Wide Web:
http://www.ala.org/ala/mgrps/divs/acrl/publications/whitepapers/presidential.cfm
B
Beck, S. & Gottlieb, B. (2002). Elev/student: en teoretisk og empirisk undersøgelse af
begrebet studiekompetence. Lokaliseret den 25. august 2009 på World Wide Web:
http://www.sdu.dk/Hum/dig/publikationer/gympaed_pdf/31_indledning.pdf
Bjerg, C. (2003). Informationskompetencer og informationskompetenceudvikling.
Biblioteksarbejde, 23(66), 7-20.
Blom, J.O. & Monk, A.F. (2003). Theory of personalization of appearance: Why users
personalize their PCs and mobile phones. Human-Computer Interaction, 18, 193-228.
Bonett, M. (last modified 2001). Personalization of web services and challenges.
Lokaliseret den 20. september 2009 på World Wide Web:
http://www.ariadne.ac.uk/issue28/personalization
Borlund, P. (2003). The concept of relevance in IR. Journal of the American society for
information science and technology, 54(10), 913-925.
British Library & JISC (2007a). Information behaviour of the researcher of the future:
Executive summary, A Ciber briefing paper. Lokaliseret den 12. september 2009 på
World Wide Web:
http://www.ucl.ac.uk/infostudies/research/ciber/downloads/ggexecutive.pdf
British Library & JISC (2007b). Information behaviour of the researcher of the future:
Work Package IV: Student information-seeking behaviour in centext. Key Findings from
CIBER log studies. Lokaliseret den 12. september 2009 på World Wide Web:
http://www.ucl.ac.uk/infostudies/research/ciber/downloads/GG%20Work%20Package%
20IV.pdf
78

Bruce, C. (1997). Seven faces of Information Literacy in Higher Education. Lokaliseret
den 5. september 2009 på World Wide Web: http://sky.fit.qut.edu.au/~bruce/il/faces.jsp
C
Carol Kulthaus hjemmeside. Lokaliseret den 15. februar 2010 på World Wide Web:
http://www.scils.rutgers.edu/~kuhlthau/
D
Danmarks Biblioteksskoles hjemmeside. Pia Borlund. Lokaliseret den 10. december
2009 på World Wide Web:
http://www.db.dk/ombiblioteksskolen/medarbejdere/default.asp?cid=677
F
Fidel, R. et al. (1999). A visit to the information mall: Web searching behavior of high
school students. Journal of the American society for information science, 50(1), 24-37.
H
Hyldegaard, J. (2004). Det personlige informationssystem. Biblioteksarbejde, 69, 31-40.
I
Ingwersen, P. & Järvelin, K. (2005). The Turn: Integration of information seeking and
retrieval in context. Amsterdam: Springer.
Ingwersen, P. & Wormell, I. (1990). Informationsformidling i teori og praksis.
København: Munksgaard.
Instone, K. (2000). Information Architecture and personalization – an information
architecture based framework for personalization systems. (Whitepaper, Argus
Associates). Lokaliseret den 25. november 2005 på World Wide Web:
http://www.argus-acia.com
K
Kuhlthau, C.C. (2004). Seeking Meaning: A process approach to library and
information services (2.ed.). London: Librarians Unlimited.
L
Lauesen, S. (2005). User interface design: a software engineering perspective. London:
Pearson.
79

Lukman Christensen, B. & Munk, A. (2001). Projektarbejde – en introduktion til
projektarbejde i det almene gymnasium. Uddannelsesstyrelsen, 13.
M
Manber, U., Patel, A. & Robinson, J. (2000). Experience with personalization on
Yahoo. Communications of the ACM, 43(8), 35-39.
Mizzaro, S. (1998). How many relevances in information retrieval? Interacting with
computers, 10, 303-320.
MyYahoo. Lokaliseret den 30. september 2009 på World Wide Web:
http://my.yahoo.com/
N
Nielsen, J. (1998). Personalization is over-rated. Lokaliseret den 28. august 2009 på
World Wide Web: http://www.useit.com/alertbox/981004.html
Nielsen, J. (2005). Ten usability heuristics. Lokaliseret den 3.marts 2009 på World
Wide Web: http://www.useit.com/papers/heuristic/heuristic_list.html
P
Pors, N.O. (2005). Studerende, Google og biblioteker: En undersøgelse af 1694
studerendes brug af biblioteker og informationsressourcer. København:
Biblioteksstyrelsen. Lokaliseret den 10. september 2009 på World Wide Web:
http://www.bs.dk/publikationer/andre/studerende/index.htm
R
Roskilde Universitetsbibliotek. Selvstudier til informationssøgning –
informationskompetence. Lokaliseret den 10. marts 2010 på World Wide Web:
http://www.rub.ruc.dk/ikt/
S
Saracevic, T. (1975). Relevance: A review of and a framework for the thinking on the
notion in information science. Journal of the American society for information science,
321-343.
Saracevic, T. (1996). Relevance reconsidered. In: Information science: Integration in
perspectives. Proceedings of the second Conference on Conceptions of Library and
Information Science (CoLIS 2). København. 201-218.
80

Saracevic, T. (1997). The stratified model of information retrieval interaction:
Extension and applications. Proceedings of the American Society for Information
Science, 34, 313-327. Lokaliseret den 1. September 2009 på World Wide Web:
comminfo.rutgers.edu/~tefko/ProcASIS1997.doc
Saracevic, T. (2007a). Relevance : A review of the literature and a framework for
thinking on the notion in information science. Part II: Nature and manifestations of
relevance. Journal of the American society for information science and technology,
58(13), 1915-1933.
Saracevic, T. (2007b). Relevance : A review of the literature and a framework for
thinking on the notion in information science. Part III: Behavior and effects of
relevance. Journal of the American society for information science and technology,
58(13), 2126-2144.
Schamber, L., Eisenberg, M.B. & Nilan, M.S. (1990). A re-examination of relevance:
Toward a dynamic, situational definition. Information processing & management,
26(6), 755-776.
Svarre, P. (2003). Personalisering i et brugerperspektiv. Lokaliseret den 5. august 2009
på World Wide Web: http://www.kommunikationsforum.dk/artikler.asp?articleid=4702
T
Tefko Saracevic’ hjemmeside. Tefko Saracevic, Ph.D. Biographical Sketch. Lokaliseret
den 10. december 2009 på World Wide Web:
http://comminfo.rutgers.edu/~tefko/biosketch.htm
U
Undervisningsministeriet (2003). Aftale af 28. maj 2003 mellem Regeringen (Venstre og
Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti om reform af de gymnasiale
uddannelser. Lokaliseret den 3. september 2009 på World Wide Web:
http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Gym/PDF03/030528_gymaftale.ashx
Undervisningsministeriet (2008a). Almen studieforberedelse – Stx.
Undervisningsvejledning. Lokaliseret den 3. september 2009 på World Wide Web:
http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Gym/PDF08/Vejledninger/stx/080701_almenstu
dieforberedelse_stx_vejledning.ashx
81

Undervisningsministeriet (2008b). Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til
studentereksamen (stx) (gymnasieloven). LBK nr 791 af 24. juli 2008. Lokaliseret den
3. september 2009 på World Wide Web:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=120624&#AT003465
W
Williams, P. & Rowlands, I. (2007). Information behaviour of the researcher of the
future: Work package II, The literature on young people and their information
behaviour. A British Library / JISC Study. Lokaliseret den 12. september 2009 på
World Wide Web:
http://www.ucl.ac.uk/infostudies/research/ciber/downloads/GG%20Work%20Package%
20II.pdf
82

15. Bilagsliste
1. Almen studieforberedelse
2. ISP model
3. Mail til bibliotekarerne
4. Spørgeskema til bibliotekarerne
5. Analysemodel, som sendt til bibliotekarerne
6. Svar fra bibliotekarerne
6.1. Spørgeskema – Naja Slyngborg
6.2. Analysemodel – Naja Slyngborg
6.3. Spørgeskema – Lone Foss Brink
6.4. Analysemodel – Naja Slyngborg
83

Bilag 1
Bilag 9 – Almen studieforberedelse
Almen studieforberedelse - stx, juni 2008
1. Identitet og formål
Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det
almene gymnasiums tre faglige hovedområder: naturvidenskab, humaniora og
samfundsvidenskab. I almen studieforberedelse arbejdes der med betydningsfulde natur-
og kulturfænomener, almenmenneskelige spørgsmål, vigtige problemstillinger og
centrale forestillinger fra fortid og nutid med anvendelse af teorier og metoder fra alle
områder.
Almen studieforberedelse har til formål at udfordre elevernes kreative og innovative
evner og deres kritiske sans i anvendelsen af faglig viden gennem fagligt samarbejde
samt styrke deres evne til på et bredt fagligt og metodisk grundlag og i et
fremtidsorienteret perspektiv at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres
omverden og deres egen udvikling. Desuden skal almen studieforberedelse styrke
elevernes evne til at sammenholde viden og metoder mellem fag og bidrage til at
kvalificere deres valg af fag i gymnasiet og deres valg af videregående uddannelse.
2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1 Faglige mål
De faglige mål med almen studieforberedelse er, at eleverne skal kunne:
– opnå viden om et emne ved at kombinere flere forskellige fag og faglige
hovedområder
– anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem
– forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende verdensforståelse
– vurdere, hvorledes et givet emne indgår i større historiske og/eller nutidige
sammenhænge
– vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger
– anvende indsigt i elementær videnskabsteori og videnskabelige ræsonnementer til at
formulere og reflektere over problemstillinger af enkeltfaglig, flerfaglig og fællesfaglig
karakter.
2.2 Fagligt indhold
84

Almen studieforberedelse skal sikre indsigt i karakteristiske kendetegn for gymnasiets
hovedområder og fag og tydeliggøre for eleverne, at videnskabelighed i bred forstand
bygger på en fortsat diskussion og argumentation. Gymnasiets tre faglige hovedområder
udgør således den faglige grundstruktur for arbejdet med emner i almen
studieforberedelse i alle studieretninger.
De betydningsfulde natur- og kulturfænomener, almenmenneskelige spørgsmål, vigtige
problemstillinger og centrale forestillinger fra fortid og nutid, der arbejdes med i almen
studieforberedelse, rækker ud over det enkelte fag og faglige hovedområde. Bredden og
kompleksiteten i disse emner kræver fagligt samarbejde og refleksion.
De tre hovedområders og de enkelte fags rolle og vægt skal derfor præciseres gennem
afgrænsning af de problemstillinger, man vælger at fokusere på i forhold til det givne
emne.
De enkelte emner
Almen studieforberedelse består af emner, hvis belysning kræver flere fag og faglige
hovedområder, og som samtidig er med til at kaste lys over fundamentale idémæssige
og videnskabelige spørgsmål. Stoffet rummer problemstillinger fra nutid og fortid og
omfatter konkrete værker, personer, begivenheder, eksperimenter, genstande o.l. knyttet
til de pågældende problemstillinger.
Fokus i det enkelte emneforløb skal være klart formuleret og skal give anledning til
både indholdsmæssige og metodiske problemstillinger. Emneforløbet skal have en
sådan fylde, at den enkelte elev naturligt bringes i en situation, hvor der skal foretages
valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med det produkt, som det pågældende
forløb skal resultere i.
I arbejdet med hvert emne skal flere fag være aktive. Emnerne skal inddrage stof fra
fagene og støtte fagenes mål og den faglige progression.
Det samlede forløb
For den enkelte elev skal summen af emneforløbene ved inddragelse af alle tre faglige
hovedområder bidrage til at give sammenhæng og overblik. Det samlede forløb skal
skabe forudsætninger for at vurdere skiftende tiders tankemønstre, centrale
forestillinger, samfundsmæssige problemstillinger, videnskabelige, teknologiske og
kunstneriske gennembrud.
3. Tilrettelæggelse
3.1 Didaktiske principper
Arbejdet med stoffet tilrettelægges i emneforløb, således at fagene arbejder sammen i
skiftende konstellationer.
85

Skolens leder sikrer, at der samlet set over hele gymnasieperiodener en bred dækning af
emner på tværs af fag og alle tre faglige hovedområder, og at der er en planlagt
variation og progression i arbejdsformer, elev- og lærerroller og læringsrum. Ud over
det fagligt-metodiske indhold i almen studieforberedelse skal der således arbejdes med
at udvikle elevernes studiekompetence gennem bevidst og systematisk beskæftigelse
med studiemetoder og arbejdsformer.
Skolens leder sikrer, at der i studieretningsforløbet indgår forløb, som bygger videre på
de kompetencer, eleverne har opnået i almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt
grundforløb.
Skolens leder skal gennem planlægning af det samlede forløb i almen studieforberedelse
fra 1.g til 3.g sikre, at der skabes progression med hensyn til forløbenes længde,
indhold, problemstillinger, produktkrav, formidlingsformer, inddragelse af
videnskabsteoretiske elementer og elevernes evaluering af indhold og kompetencer.
Emneforløbene skal tilsammen dække en bred vifte af fag. Emnerne skal som
udgangspunkt have et potentiale til, at flere faglige hovedområder kan bidrage til
belysning af emnet og dets problemstillinger, men det er ikke et krav, at hvert
emneforløb skal omfatte fag fra forskellige faglige hovedområder.
3.2 Studierapport
Den enkelte elev udarbejder gennem hele forløbet en studierapport over sit arbejde i
almen studieforberedelse.
Studierapporten, der har et omfang på 1-3 sider, skal indeholde en oversigt over de
emner, eleven har arbejdet med, samt de fag og faglige hovedområder, der er indgået i
hvert enkelt forløb.
3.3 Arbejdsformer
Almen studieforberedelse skal bidrage til opfyldelsen af klassens samlede studieplan og
sikre en bred vifte af arbejdsformer, herunder:
– forelæsninger og gæsteforelæsninger
– seminarer
– projektarbejde og projektrapporter
– individuelle studier under faglig vejledning
– udarbejdelse og præsentation af synopsis.
I den samlede tilrettelæggelse af almen studieforberedelse skal der være en progression i
det skriftlige og mundtlige arbejde, der understøtter det studieforberedende sigte.
86

4. Evaluering
4.1 Løbende evaluering
Elevernes opfyldelse af målene i almen studieforberedelse evalueres løbende.
Evalueringen skal koordineres med progressionen i undervisningen i fagene. I det
samlede forløb i almen studieforberedelse skal eleverne møde et bredt spektrum af
evalueringsformer, der afpasses efter undervisnings- og arbejdsformer, tidspunktet i
forløbet og det konkrete emne.
4.2 Evaluering i 4. semester
I løbet af 4. semester gennemføres et forløb med udarbejdelse af en synopsis under
prøvelignende former. Ved evalueringen skal der lægges vægt på, i hvor høj grad den
enkelte elev er i stand til med udgangspunkt i afgrænsede emner inden for almen
studieforberedelse at indgå i en faglig dialog, hvor eleven:
– anvender viden fra forskellige fag og faglige hovedområder
– anvender relevante metoder fra forskellige fag og faglige hovedområder
– demonstrerer kendskab til de enkelte fags muligheder og begrænsninger
– redegør for nogle betydningsfulde videnskabelige teorier samt kunstneriske,
videnskabelige og teknologiske nybrud
– demonstrerer forståelse af videnskabelig tankegang
– påpeger, hvorledes et givet emne indgår i større historiske og/eller nutidige
sammenhænge
– strukturerer og formidler et fagligt stof.
Skolens leder er ansvarlig for at tilrettelægge såvel emner som undervisnings- og
arbejdsformer, herunder skriftligt arbejde, der fører frem til disse mål.
4.3 Afsluttende prøve
Medio januar i 3.g udmelder Undervisningsministeriet emne(r), overordnede
problemstillinger og rammer for fagkombinationer, som det pågældende år skal danne
udgangspunkt for den afsluttende prøve. Samtidig hermed offentliggør ministeriet et
elektronisk ressourcerum med materiale, der kan fungere som udgangspunkt for
arbejdet med emnet.
Eksaminanden vælger en fagkombination med to bærende fag. Eleven kan kun vælge
blandt de fag, eleven har haft, og hvert fag skal indgå på det højeste niveau, eleven har
haft faget på. Skolen udpeger vejleder(e) for den enkelte eksaminand.
87

Eksaminanden udarbejder en synopsis med udgangspunkt i emnet og inden for den
valgte fagkombination.
Senest 1. marts afleveres en synopsis af et omfang på 3-5 sider. Synopsen sendes til
censor.
Synopsen skal indeholde:
– titel på emnet og angivelse af fagkombination
– problemformulering
– præsentation af de problemstillinger, der er arbejdet med
– diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med
problemstillingerne
– konklusioner på arbejdet med de enkelte problemstillinger
– en sammenfattende konklusion, som er klart relateret til problemformuleringen,
herunder formulering af spørgsmål til videre undersøgelse
– litteraturliste
– en perspektivering til problemstillinger, teorier og metoder fra studierapporten.
Der afholdes en individuel mundtlig prøve, som består af en fremlæggelse med
udgangspunkt i synopsen samt en uddybende dialog. I dialogen kan der yderligere
stilles spørgsmål med udgangspunkt i elevens studierapport. Studierapporten skal
foreligge ved prøven.
Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ingen forberedelsestid.
Ved den mundtlige prøve er der en vejleder og en censor til stede. Disse skal samlet
have kompetence inden for den af eksaminanden valgte fagkombination.
4.4 Bedømmelseskriterier
Der gives én karakter. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eleven lever
op til de faglige mål, som er angivet i pkt. 2.1. Herudover lægges der vægt på, hvordan
eleven udvælger, strukturerer og formidler det faglige stof.
4.5 Enkeltfagskursister og selvstuderende
Enkeltfagskursister og selvstuderende går til prøve i almen studieforberedelse efter
reglerne for 3-årig tilrettelæggelse.
88

Det påhviler rektor at sikre, at enkeltfagskursister inden afsluttende prøve har mulighed
for at gennemføre tre forløb med samarbejde mellem fag, som de har eller har haft,
inden for og på tværs af hovedområderne. Det sidste forløb gennemføres med
udarbejdelse af en synopsis under prøvelignende forhold.
89

Bilag 2
Information Seeking Process
90

Bilag 3
Mail til gymnasiebibliotekarerne
Til ...
Tak for den positive respons og velvillighed til at deltage i mit speciale.
Specialet omhandler personaliseringsløsninger, og brugergruppen gymnasieelever. Jeg
har i opgaven opstillet en analysemodel ud fra teori om personalisering, relevans,
usability og en brugerprofil af gymnasieeleven som informationssøger. Denne
analysemodel skal være med til at evaluere personaliseringsløsninger, set ud fra den
tese, at de kan være med til at understøtte formidling af relevant information til
gymnasieelever.
Denne analysemodel har jeg brug for din hjælp til at afprøve på MyYahoo. Jeg har
udvalgt gymnasiebibliotekarer som evaluatorer, da i til daglig arbejder med min
udvalgte brugergruppe og i kraft af at være bibliotekarer kan anses for at være eksperter
i forhold til mit emneområde.
Analysemodellen skal evaluere på den enkelte personaliseringsløsning, ud fra de
spørgsmål, jeg har opstillet. Jeg vil derudover sende et spørgeskema, som vil stille nogle
uddybende spørgsmål, vedrørende den enkelte bibliotekars holdninger og synspunkter.
Du er meget velkommen til at kontakte mig på enten mobil 26398330 eller mail
pernillebolling@hotmail.com
På forhånd tak for hjælpen.
Med venlig hilsen
Pernille Bolling
91

Bilag 4
Spørgeskema til gymnasiebibliotekarer
Indledende spørgsmål:
1. Studiekompetence bliver nævnt i den nye gymnasiereform, og definitionen
minder meget om informationskompetence. Hvordan ser du sammenhængen
mellem studiekompetence og informationskompetence?
2. Hvordan arbejder du som gymnasiebibliotekar med studiekompetence?
a. Undervisning i informationssøgning?
b. Samarbejde med undervisere?
c. Andet?
3. Hvad ser du som gymnasieelevers styrke i forhold til informationssøgning?
4. Hvad ser du som gymnasieelevers svagheder i forhold til informationssøgning?
5. Kender du allerede MyYahoo? Hvis ja, hvor meget erfaring har du med denne
personaliseringsløsning?
6. Har du erfaring med andre personaliseringsløsninger? Hvis ja, hvilke?
92

Du bedes herefter gennemgå analysemodellen på MyYahoo.
My Yahoo http://my.yahoo.com/
Jeg har allerede oprettet et MyYahoo ID, du kan anvende, da man skal være signet ind
for at anvende personaliseringstjenesten og gemme ens søgeresultater osv.
Yahoo! ID: bibliotekarc@ymail.com
Password: 123456
Når du har logget ind, fremstår siden som den gjorde lige efter oprettese af
brugernavnet. Du er hermed klar til at gå i gang. Analysemodellen er vedhæftet i et
andet dokument.
Efterfølgende spørgsmål:
A. Er analysemodellen et brugbart redskab til at evaluere
personaliseringsløsninger?
B. Er der efter din mening nogle aspekter ved brugergruppen gymnasieleevers
informationsbehov og -adfærd, som analysemodellen ikke tager højde for?
C. I forhold til kravene om udvikling af studiekompetence i gymnasiereformen vil
det så være en fordel for gymnasieelever at anvende personaliseringsløsninger
som fx MyYahoo?
D. Hvordan kan personaliseringsløsninger inddrages i udviklingen af
studiekompetence?
E. Hvad er din mening om brugen af personaliseringsløsninger, som fx. MyYahoo,
i forbindelse med gymnasieelevernes informationssøgning?
93

Bilag 5
Analysemodel (som sendt til bibliotekarerne)
1. Hvor nem er MyYahoo at lære at bruge?
2. Er sproget på siden nemt at forstå? Eks. navne på de forskellige features?
3. Hvor synlig er de forskellige muligheder for personalisering af brugerens
søgeresultater?
4. Er det nemt at sætte sig ind i de forskellige features på siden?
5. Hvilke muligheder er der i personaliseringsløsningen for at understøtte både en
kortere og en længerevarende informationssøgningsproces?
6. Kan personaliseringsløsningen tilpasse sig et ændret informationsbehov, og
hvordan?
7. Kan personaliseringsløsningen tilpasse sig en ændret relevansvurdering, og
hvordan?
8. Hvilken type af opgaver er det relevant at anvende personaliseringsløsningen
til?
9. Hvor relevant er de forskellige features i forhold til brugergruppens behov?
10. Hvor meget tid skal anvendes for at få et udbytte af MyYahoo?
94

Bilag 6.1.
Spørgeskema til gymnasiebibliotekarer (Naja Slyngbog)
Indledende spørgsmål:
7. Studiekompetence bliver nævnt i den nye gymnasiereform, og definitionen
minder meget om informationskompetence. Hvordan ser du sammenhængen
mellem studiekompetence og informationskompetence
Loven siger: Stk. 3. Eleverne skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle
faglig indsigt og studiekompetence. De skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og evne
til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er
centrale.
RUB’s definition, som jeg hælder meget til, ser således ud:
Der er flere definitioner på ordet 'informationskompetence' - de kan kort sammenfattes
således:
• erkendelse af behovet for information
• overblik over, hvor behovet kan dækkes
• færdigheder i søgeteknik
• evnen til optimal udførelse af søgningerne
• færdigheder og kompetence i kvalitativ sortering og udvælgelse af informationer
(kildekritik)
• evnen til integration af den fundne information i den allerede etablerede viden
• formidlingsevne
”Sans for at opsøge viden”, kan dække over hvad som helst. Og hvis man anskuer de 3
studieår som et progressivt udviklings- og uddannelsesforløb, er det de alle færreste
elever der når frem til at dække mere end de par stykker af RUB’s liste jeg har
kursiveret.
Informationskompetencen er en del af at være studiekompetent – men det er ikke en så
kritisk del, at alle elever er informationskompetente når de er studenter. Snarere tvært
imod. Dette er også hvad der samstemmende lyder fra de videregående uddannelser.
Spørgsmålet er om det overhovedet bliver realistisk at forvente fuld
informationskompetence fra gymnasieelever – personligt tror jeg alle højest at man kan
95

håbe på at de (også) når frem til at have en idé om hvor deres evt. behov kan dækkes.
Endeligt er uddannelsen altså også lagt op på, at man skal kunne gennemføre med et
minimum af ”udefrakommende” information, ud over undervisningsmaterialerne. Ikke
alle gymnasier har bibliotekarer, eller biblioteker – for det er ikke et lovkrav.
8. Hvordan arbejder du som gymnasiebibliotekar med studiekompetence?
a. Undervisning i informationssøgning?
Samtlige klasser tilbydes et årligt kursus, hvor der dels samles op på kurset året før,
dels formidles nyt stof.
b. Samarbejde med undervisere?
Ja-og-nej, underviserne bliver bedt om at deltage i informationsundervisningen, dels
fordi de kan supplere og målrettet snakken bedre end jeg kan, dels fordi de faktisk som
samlet gruppe, ikke er rasende informationskompetente selv. Og det jeg kan se, er at de
der har deltaget, typisk inddrager mig mere løbende efterfølgende.
c. Andet?
9. Hvad ser du som gymnasieelevers styrke i forhold til informationssøgning?
Styrken hænger typisk sammen med deres almindelige vidensniveau – jo mere almen
viden, desto bedre er de til at navigere rundt. Der er et ikke-uvæsentligt element af
Mattheus-effekt i dette her. Derudover hænger deres successrate intimt sammen med
deres underviseres introduktion - eller italesættelse af emnet. Fokus er rettet mod
underviseren, og gives der intet input til hvad de med fordel kan gøre, så googles der
kun.
10. Hvad ser du som gymnasieelevers svagheder i forhold til informationssøgning?
Svaghederne hænger dels sammen med deres almindelige faglige niveau, dels med hvad
de har fået at vide de skal gøre af deres undervisere. Rygmarvsreaktionen er at google.
96

Fuldstændigt bevidstløst. Men en refleksion over hvor man finder noget om sit emne,
fordrer altså også en vis viden, og studiemæssig modenhed. Erkendelsen for behovet for
information – og hvor man dækker den er ikke en selvfølge – heller ikke hos langt ældre
studerende end gymnasieelever.
Dette er så også i essensen grunden til at det er tæt på umuligt at opnå reel anvendelse af
” skræddersyede” løsninger i praksis. For før man anvender noget som helst nyt - skal
man erkende at man behøver det ☺ Det klassiske dilemma som enhver IT-projektleder
kender: Er det nemmere at gøre som man plejer (gribe telefonen f.eks.- eller Google) –
er det dét man gør.
11. Kender du allerede MyYahoo? Hvis ja, hvor meget erfaring har du med denne
Ingen.
personaliseringsløsning?
12. Har du erfaring med andre personaliseringsløsninger? Hvis ja, hvilke?
Ikke umiddelbart – dette her er jo meget mainstream – med minimal tid til udvikling –
det eneste der kan komme i nærheden af at ligne bare lidt, er muligheden for at oprette
en brugerkonto på bibliotek.dk. Ikke at ret mange anvender den i praksis ☺
Du bedes herefter gennemgå analysemodellen på MyYahoo.
My Yahoo http://my.yahoo.com/
Jeg har allerede oprettet et MyYahoo ID, du kan anvende, da man skal være signet ind
for at anvende personaliseringstjenesten og gemme ens søgeresultater osv.
Yahoo! ID: bibliotekara@ymail.com
Password: 123456
Når du har logget ind, fremstår siden som den gjorde lige efter oprettese af
brugernavnet. Du er hermed klar til at gå i gang. Analysemodellen er vedhæftet i et
andet dokument.
97

Efterfølgende spørgsmål:
F. Er analysemodellen et brugbart redskab til at evaluere
Den er OK,
personaliseringsløsninger?
G. Er der efter din mening nogle aspekter ved brugergruppen gymnasieleevers
informationsbehov og -adfærd, som analysemodellen ikke tager højde for?
Det helt grundlæggende – som er at det på mig virker som om at det implicit antages at
de reelt har en erkendelse af deres informationsbehov.
– Og det har de færreste. For det er altså i den grad udvidet pensum, erkendelse af
informationsbehovet fordrer en faglig metaviden de først er i besiddelse af ret sent i
forløbet.
Det samme gælder forholden sig til informationstyper – primær, sekundær, ect. – og
hvor man kan forvente at finde de forskellige typer. Alene grundet copyright, er det jo
begrænset hvor megen valid sekundær information man finder på nettet. Men det ved
eleverne ikke – for så vidt som de overhovedet når frem til at reflektere over det.
H. I forhold til kravene om udvikling af studiekompetence i gymnasiereformen vil
det så være en fordel for gymnasieelever at anvende personaliseringsløsninger
som fx MyYahoo?
Der er ikke tvivl om at de bibringes oplysninger de ellers ikke ville have fået – og det er
jo altid godt. Men som benhård (!) praktiker må jeg sige at skal en personificeret
løsning have nogen gang på jorden, skal den være en del af en allerede anvendt
mainstream-løsning.
I. Hvordan kan personaliseringsløsninger inddrages i udviklingen af
studiekompetence?
98

De kan inddrages i et undervisningsforløb, med en demonstration af funktionerne og
medfølgende hjælp til opsætning. Men reel brug ville kræve en løbende ”opfølgning”
fra underviserside – det er slet ikke nok med en bibliotekar-session en gang om året i
sådan en forbindelse.
J. Hvad er din mening om brugen af personaliseringsløsninger, som fx. MyYahoo,
i forbindelse med gymnasieelevernes informationssøgning?
Jeg har en indgroet modvilje mod personificeringsløsninger – brugerne rykker sig typisk
for hurtigt i forhold til at der kan følges med – forudsat de erkender at de har hjælp
behov – og hvis ikke de har erkendt dét, anvender de den slet ikke som udgangspunkt.
Omvendt kan jeg godt lide løsningen, så – hvis nu funktionerne havde været integreret i
f.eks. iGoogle, så måske – eftersom Google jo for gymnasielever er de facto standarden
for netsøgning.
99

Bilag 6.2.
Analysemodel (Naja Slyngborg)
11. Hvor nem er MyYahoo at lære at bruge?
Det ser meget standardiseret ud – reelt er der vis ikke megen forskel på denne og
iGoogle
12. Er sproget på siden nemt at forstå? Eks. navne på de forskellige features?
13. Hvor synlig er de forskellige muligheder for personalisering af brugerens
søgeresultater?
De ligger lige et par niveauer nede – det fordrer en søgning før de kommer
14. Er det nemt at sætte sig ind i de forskellige features på siden?
For mig er det – for en elev – godt spørgsmål.
15. Hvilke muligheder er der i personaliseringsløsningen for at understøtte både en
kortere og en længerevarende informationssøgningsproces?
Jeg kan godt lide ”Search Pad”. P.t. anbefaler jeg delicio.us – ikke at jeg tror
nogen bruger den overhovedet – biblioteket har en side – for min egen nemheds
skyld – det er lettere at henvise til en samlet side med alle links – sorteret efter
tags
- Ligeledes er de relaterede termer og relaterede søgninger også fine features
16. Kan personaliseringsløsningen tilpasse sig et ændret informationsbehov, og
Formenligt
hvordan?
100

17. Kan personaliseringsløsningen tilpasse sig en ændret relevansvurdering, og
hvordan?
Formenligt
18. Hvilken type af opgaver er det relevant at anvende personaliseringsløsningen
til?
Det ville tage længere tid end jeg har nu, at gennemgå den med det for øje, men
principielt er det vel alle – for så vidt som de overhovedet kan/må inddrage
kilder fra nettet.
19. Hvor relevant er de forskellige features i forhold til brugergruppens behov?
Det er alt for omstændeligt – de ville ikke anvende dem – det fordrer en
erkendelse af informationsbehovet, der typisk ikke er til stede – ikke i forhold til
studiet i hvert fald – muligvis i forhold til en seriøs hobby
20. Hvor meget tid skal anvendes for at få et udbytte af MyYahoo?
For meget tid ;o) – Hvad er det Jakob Nielsen sætter som max. tid en bruger
anvender på en given side – i sekunder?
101

Bilag 6.3.
Spørgeskema til gymnasiebibliotekarer (Lone Foss Brink)
Indledende spørgsmål:
13. Studiekompetence bliver nævnt i den nye gymnasiereform, og definitionen
minder meget om informationskompetence. Hvordan ser du sammenhængen
mellem studiekompetence og informationskompetence?
Jeg ser informationskompetence som et underbegreb til studiekompetence,
d.v.s. en af de mange kompetencer, man skal besidde for at være
studiekompetent.
14. Hvordan arbejder du som gymnasiebibliotekar med studiekompetence?
a. Undervisning i informationssøgning? Ja
b. Samarbejde med undervisere? Ja
c. Andet?
Individuel vejledning af elever i litteratur- og informationssøgning
15. Hvad ser du som gymnasieelevers styrke i forhold til informationssøgning?
Jeg ser ikke, at gymnasieelever har specifikke styrker i forhold til
informationssøgning i forhold til så mange andre befolkningsgrupper,
heller ikke i forhold til jævnaldrende, som ikke har valgt gymnasiet. Når de
starter i gymnasiet, er deres forudsætninger og færdigheder meget
forskellige. Men de fleste er selvfølgelig fortrolige med brug af internettet
og bruger det flittigt til underholdning (spil), forskellige former for
kommunikation (Facebook) og hurtige informationssøgning (Wikipedia).
16. Hvad ser du som gymnasieelevers svagheder i forhold til informationssøgning?
Manglende færdigheder i strategisk og struktureret litteratur- og
informationssøgning
Manglende viden om andre søgemuligheder på nettet end ”googling”
102

Manglende tålmodighed og nysgerrighed i forhold til søgninger på og
udforskning af nettet.
17. Kender du allerede MyYahoo? Hvis ja, hvor meget erfaring har du med denne
personaliseringsløsning?
Ingen
18. Har du erfaring med andre personaliseringsløsninger? Hvis ja, hvilke?
I forbindelse med 23 ting-projektet har jeg lavet min egen startside i Google
(iGoogle). Jeg kender også til andre personaliseringsløsninger, f.eks. i
Bibliotek.dk, men bruger dem ikke systematisk.
Du bedes herefter gennemgå analysemodellen på MyYahoo.
My Yahoo http://my.yahoo.com/
Jeg har allerede oprettet et MyYahoo ID, du kan anvende, da man skal være signet ind
for at anvende personaliseringstjenesten og gemme ens søgeresultater osv.
Yahoo! ID: bibliotekarb@ymail.com
Password: 123456
Når du har logget ind, fremstår siden som den gjorde lige efter oprettese af
brugernavnet. Du er hermed klar til at gå i gang. Analysemodellen er vedhæftet i et
andet dokument.
Efterfølgende spørgsmål:
K. Er analysemodellen et brugbart redskab til at evaluere
personaliseringsløsninger?
Den kan godt bruges som udgangspunkt, men jeg tror alligevel, at man –
for at man kan få det fulde udbytte af den – bør tilpasse den hver enkelt
produkt, man ønsker at evaluere. Det kan være vanskeligt med så generel
en model at gennemskue, hvilke funktioner i produktet man som evaluator
skal afprøve. Alternativt skal det specificeres nærmere, hvilket formål
103

personaliseringen skal tjene: informationssøgning på nettet, videndeling,
læring, underholdning o.s.v.
L. Er der efter din mening nogle aspekter ved brugergruppen gymnasieleevers
informationsbehov og -adfærd, som analysemodellen ikke tager højde for?
Eleverne har behov for let adgang til en række domænespecifikke tjenester
som f.eks. Lectio og SkoDa samt forskellige databaser og programmer, som
skolen abonnerer på. Analysemodellen tager ikke højde for afprøvning af
grænsefladen til eller integration af disse systemer.
M. I forhold til kravene om udvikling af studiekompetence i gymnasiereformen vil
det så være en fordel for gymnasieelever at anvende personaliseringsløsninger
som fx MyYahoo?
Ja, jeg tror godt, at det kan give nogle studiemæssige fordele at kunne
personalisere foretrukne søgemaskiner som f.eks. Yahoo eller Google, men
måske i endnu højere grad bibliotekernes OPAC’s herunder Bibliotek.dk.
Det kan både spare tid for eleven og understøtte gode studievaner. Ulempen
kan være, at man bruger de samme søgemaskiner hele tiden i stedet for at
være åben over for andre muligheder.
N. Hvordan kan personaliseringsløsninger inddrages i udviklingen af
studiekompetence?
Man kunne tænke sig, at man – når man starter som elev i gymnasiet –
opretter sin personlige værktøjskasse til litteratur- og informationssøgning
(og måske også nogle af de øvrige studiekompetencer), og at der
efterhånden som man får behov for det, fylder nye værktøjer i kassen
(ubrugelige kasseres). Jeg er bare ikke sikker på, at søgemaskiner som
MyYahoo og iGoogle er de rigtige værktøjskasser – de ville i højere grad
kunne indgå som værktøjer.
104

O. Hvad er din mening om brugen af personaliseringsløsninger, som fx. MyYahoo,
i forbindelse med gymnasieelevernes informationssøgning?
Det kan understøtte gode studievaner som f.eks. at føre log over søgninger.
Men som nævnt under pkt. C kan det også understøtte en for ensidig brug
af nogle bestemte søgemaskiner.
105

Bilag 6.4.
Analysemodel (Lone Foss Brink)
21. Hvor nem er MyYahoo at lære at bruge?
På grund af de rigtig mange features vil jeg karakterisere MyYahoo som
middelsvær at lære at bruge.
22. Er sproget på siden nemt at forstå? Eks. navne på de forskellige features?
Nej, sproget og forkortelserne er ikke altid til at forstå og gennemskue, og
slet ikke, hvis man ikke behersker et godt (internet)engelsk. Eksempler:
OMG, Shine (Quicklinks) og navnene på flere af de features, som kan
tilføjes.
23. Hvor synlig er de forskellige muligheder for personalisering af brugerens
søgeresultater?
Jeg er slet ikke sikker på, at jeg har gennemskuet, hvilke muligheder der er.
Men jeg har kigget lidt nærmere på ”Search Pad”, og jeg tror, at
funktionaliteten er OK, men den er svær at bruge.
24. Er det nemt at sætte sig ind i de forskellige features på siden?
Sværhedsgraden varierer fra feature til feature, men som udgangspunkt er
de ret intuitive at bruge og sætte op.
25. Hvilke muligheder er der i personaliseringsløsningen for at understøtte både en
kortere og en længerevarende informationssøgningsproces? ”Search Pad”
understøtter både en kortere og en længerevarende
informationssøgningsproces. Man kan gemme sine søgeresultater, og der
føres løbende en log over de sider, man har været inde på. Nogle
hjemmesider har dog kortsluttet ”back”-funktionen, så søgeloggen i Search
Pad forsvinder, hvis man har klikket på et link og ikke kan komme tilbage
igen med ”back”.
106

26. Kan personaliseringsløsningen tilpasse sig et ændret informationsbehov, og
hvordan? Løsningen som helhed kan tilpasses et ændret informationsbehov i
bred forstand, idet features kan fjernes og andre tilføjes efterhånden som
man får brug for dem. Set snævert inden for informationssøgning til
opgaver, altså hvis man bruger My Yahoo som søgemaskine, kan man jo
løbende redigere sine noter (Notes).
27. Kan personaliseringsløsningen tilpasse sig en ændret relevansvurdering, og
hvordan?
Se svaret til pkt. 7. Når informationsbehovet ændrer sig, vil
relevansvurderingen også ændre sig. Hvis man ikke længere har behov for
en bestemt feature eller en bestemt henvisning til en hjemmeside, vil man
heller ikke længere finde den relevant. Behov og relevans ændrer sig over
tid af mange grunde: Man får større viden om et emne, man har fået et
andet emne i fokus o.s.v.
28. Hvilken type af opgaver er det relevant at anvende personaliseringsløsningen
til?
Man kan bruge personaliseringsløsninger til håndtering af studieopgaver,
arbejdsmæssige opgaver og private opgaver. Efter min opfattelse er My
Yahoo nok ikke en optimal løsning i forhold til studieopgaver. Men jeg kan
sagtens se for mig et mere domænespecifikt værktøj til understøttelse af
elevernes informations-kompetencer. Dog kan min opfattelse være meget
forskellig fra gymnasieelevers, da de har en anderledes adfærd på og brug
af internettet end jeg har.
29. Hvor relevant er de forskellige features i forhold til brugergruppens behov?
Der er mange irrelevante features i forhold til brugergruppens behov, hvis
behovet er udvikling af studie- og informationskompetencer.
107

30. Hvor meget tid skal anvendes for at få et udbytte af MyYahoo?
Der skal nok bruges en del timer hen ad vejen, men jeg vil tro, at man kan
tilpasse en brugbar startside inkl. håndtering af en håndfuld features på 3-4
timer.
108