FORSKNINGSFORMIDLINGENS NYE VEJE? - Forskning - IVA
FORSKNINGSFORMIDLINGENS NYE VEJE? - Forskning - IVA
FORSKNINGSFORMIDLINGENS NYE VEJE? - Forskning - IVA
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, <strong>IVA</strong> 2011 14<br />
Anbefalingerne rækker vidt, fra forskerens direkte kontakt med borgeren til kommunikation via<br />
massemedier, og med politikere og beslutningstagere. Og når jeg bruger ordet kommunikation, er det<br />
fordi tænketanken selv begrebsafklarer således:<br />
“Der skal især arbejdes med nye former for forskningskommunikation og kommunikation<br />
baseret på dialog. Derfor foretrækker vi også at bruge begrebet<br />
forskningskommunikation som en afløser for det mere traditionelle begreb<br />
forskningsformidling, der måske i for høj grad lægger op til, at mere information vil løse<br />
alle problemer. Med begrebet forskningskommunikation ønsker vi at gøre det klart, at<br />
god kommunikation om forskning er tovejskommunikation.” (Videnskabsministeriet 2004,<br />
s. 9)<br />
Her lægger forfatterne bag rapporten grundlaget for, hvad jeg vil kalde den dialogiske tænkning. Jeg<br />
knytter forskningskommunikation sammen med dialogparadigmet, fordi de i rapporten selv knytter<br />
betydningen sammen. Rapporten sætter bevidst lighedstegn mellem god forskningskommunikation og<br />
tovejskommunikation, og jeg mener derfor rapportens ordlyd hører under dialogparadigmet.<br />
Anbefalingerne<br />
Jeg har valgt nogle af anbefalingerne ud fra resumelisten i denne præsentation af tænketankens<br />
tænkning. Jeg arbejder ud fra listeformen, fordi det er nemt at skabe overblik, og den korte form, giver<br />
plads til mere analyse. Ud af de 27 anbefalinger har jeg valgt de syv mest relevante i forhold til<br />
problemstillingen. De er:<br />
5) Ansøgninger om forskningsbevillinger skal indeholde en kommunikationsplan<br />
11) <strong>Forskning</strong>sinstitutionerne skal tilbyde forskerne medie- og kommunikationskurser<br />
14) Der skal etableres stipendier for forskere, der vil indgå i videnskabelige projekter i medierne<br />
16) Der skal igangsættes dialogmøder mellem journalister og forskere<br />
19) Der skal eksperimenteres med nye dialogmetoder i forbindelse med prioritering af<br />
forskningssatsninger<br />
22) Fra 2005 skal der afholdes et ’<strong>Forskning</strong>ens Døgn’ for en forsøgsperiode på fem år<br />
26) Der skal afsættes midler til forskning i forskningskommunikation<br />
(Videnskabsministeriet 2004, s. 14, listens nummerering)<br />
Det syv ovenstående anbefalinger lander inden for forskellige områder. Det er blandt andet denne<br />
rapport der har sat gang i initiativet <strong>Forskning</strong>ens Døgn, som man kan se i nr. 22), og de kommer i det<br />
hele taget med flere anbefalinger, der opfordrer til, hvad de kalder utraditionelle måder, at