FORSKNINGSFORMIDLINGENS NYE VEJE? - Forskning - IVA

More documents

Recommendations

Info

Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, <strong>IVA</strong> 2011 32 bag dialogparadigmet, så er de begge positivt indstillet. De er begge enige i, at universitetet skal orientere sig mod samfundet og skabe en dialog udadtil. Når Camilla Ingvorsen giver meget tydeligt udtryk for, at hun ikke mener, hendes phd.-kolleger er gode nok til at formidle, kan det øgede fokus på alternative metoder, at formidle forskningen på være vejen frem. Og et arrangement som "Stjerner med hjerner" er jo også skabt, for at underholde, og for at gøre forskningen spiselig for de unge, der er inviteret. Hvis der skal være en kontinuerlig demokratisk samtale med befolkningen som sådan, så skal kommunikationen være af en ordentlig kvalitet, og så er det jo fint, hvis Videnskabsministeriet øremærker penge til udannelse af forskere og til studiet af forskningsformidling. I den sammenhæng, kan man måske nævne, at udviklingen har også betydet, at formidlingen bliver professionaliseret. Universiteterne ansætter kommunikationsmedarbejdere, og Michael Foged Lyngkjær mener at det er en god udvikling, fordi det letter den del af hans arbejde. Dan H. Christensen, der selv bliver fremhævet som en dygtig formidler, mener ikke at det er en god idé at skille forskeren og formidlingen af hans forsknings ad: ”Sat på spidsen er dagens forestilling, at forskning er for de kloge i elfenbenstårnet, hvor de slås om forskningsbevillinger. Men de kloge er også de kedelige, de uforståelige og ufolkelige. Derfor må der professionelle formidlere til, som har lært journalistik eller særlige pædagogiske tricks, og som hævde at sidde inde med et privilegeret kendskab til målgruppens smag og evner, og som kan tale et sprog, der er tilpasset almindelige menneskers fatteevne. (…) Hvad er det egentlig de kan, disse formidlingseksperter? De kan kommunikere, ja, men hvad hjælper det at kunne formulere sig forståeligt, hvis man ikke har et indhold at formidle?”(Christensen 2010) Han mener ikke en opdeling af de to funktioner tjener noget godt formål, og han mener, at samfundet taber på det, fordi der ikke er tilstrækkelig viden, i det der bliver kommunikeret. Konsekvens: Bedre uddannelse? Tænketanken anbefaler også at uddanne forskerne i bedre kommunikation, og det kan måske være med til at løfte opgaven. Men de lægger det ud til universiteterne, og de to phd.-studerende jeg talte med, havde ikke modtaget nogen undervisning i formidling, ud over den workshop de har været på, som forberedelse til "Stjerner med hjerner", så det virker ikke som om det er en naturlig del af phd.- uddannelsen. Michael Foged Lyngkjær nævner, at Det Biovidenskabelige Fakultetsbibliotek har udbudt nogle kurser, men han har ikke selv været på et. Og det er vel også noget, der stjæler tid ud af en i forvejen presset hverdag.
Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, <strong>IVA</strong> 2011 33 Konklusion Er der sket et paradigmeskift inden for forskningsformidling, og hvad er konsekvenserne af dette? Skal jeg på baggrund af min undersøgelse besvare dette spørgsmål med et ja eller nej, ville det klart blive et klart ja. Der er i hvert fald sket et skifte i fokus indenfor forskningsformidling, fra at være et universitet, der er lukket om sig selv i alle væsentlige funktioner, til at være en institution, der servicerer samfundet, og det smitter af på til hvem, og hvordan der kommunikeres. Tænketankens anbefalinger er måske til dels en politisk agenda, men den er også et udtryk for en samfundsudvikling, der påvirker hvordan man tænker og diskuterer forskningsformidling. Man ønsker en demokratisk dialog med universiteterne, om hvad de bruger pengene på, og hvorfor vi skal bruge penge på dem. Det er det skifte, der ligger bag Helge Sanders udtalelse: ”Jeg hørte en forsker sige, at der ikke var nogen tradition for at formidle, og at han hellere ville bruge tiden på at forske. Hvis alle siger det, så bliver der ikke nogen penge at forske for. Vi skal ud over rampen” (Kjærgaard 2006) Han svarer samtidig på, hvad nogle af konsekvenserne bliver: At der bliver mere fokus på den enkeltes forskers evne, til at sælge sin forskning, og til at omskrive den, så alle og enhver kan forstå den. Og det betyder også, at den forsker, vi egentlig har udannet til, at skabe ny viden, og komme med videnskabelige gennembrud, nu bruger meget af sin tid på noget, han ikke er uddannet til, nemlig at omskrive disse formodede resultater, så de bliver mere spiselige. Alternativet er, at dem der formidler, ikke er dem der forsker. Der er ikke enighed om, at det er vejen frem. Der er også fokus på at forskerne skal bruge mere tid på at lære at kommunikere. Perspektivering Der er mange tegn på, at vi bevæger os på forskningsformidlende område. Det kunne have to implikationer; for det første, at man undersøgte hvilke konsekvenser dette har for forskningen. En undersøgelse i en større skala end denne 30 siders diskussion, kan rumme. Og den anden er, at forskningsbibliotekerne måske burde tage dette område mere seriøst, og deltage i debatten. Umiddelbart er det ikke et område, der er stor fokus på, på forskningsbibliotekerne, hvor midlerne måske nok er små, men hvor al kommunikation mellem forsker og brugerne går gennem samlingen. Få steder, formår at åbne op, for den debat om forskningen i samfundet, som det nye paradigme fordrer, og biblioteket har en kulturbærende rolle som bindeled, så mulighederne for at være et kvalificeret mellemled i dialogen er legio. Det kræver bare at forskningsbibliotekerne tager stilling.
Page 1 and 2: FORSKNINGSFORMIDLINGENS NYE VEJE? a
Page 3 and 4: Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt,
Page 21: Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt,
Page 40: Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt,

FORSKNINGSFORMIDLINGENS NYE VEJE? - Forskning - IVA

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?