FORSKNINGSFORMIDLINGENS NYE VEJE? - Forskning - IVA

FORSKNINGSFORMIDLINGENS
NYE VEJE?
af HAZEL ENGELSMANN
BACHELORPROJEKT, IVA 2011
VEJLEDER: TRINE SCHREIBER
ORD: 11.951
Abstract: This project is about a possible change in the way we perceive and discus
science communication, and the possible consequences. It investigates a possible
change from paradigm prescribing one-way communication, to a dialogueparadigm,
by reviewing the thoughts behind Ministry of Science’s rapport “Forsk og fortæl” and
discussing these thoughts against Claus Holms ideas as published in “Forståelsens
rasen”. To help investigate this possible change, I have used the event “Stjerner med
Hjerner” and to explore the scientist angle, I have interviewed three Scientists, to get
their view on what science communication should be, and how they think its changed.

Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA 2011 2
Indholdsfortegnelse
Indledning ..........................................................................................................................4
Problemformulering ...........................................................................................................4
Metodeovervejelser ...........................................................................................................5
Valg af teori............................................................................................................................................................................ 5
Begrebsafklaring..................................................................................................................................................................5
Indsamling af empiri.......................................................................................................................................................... 6
Observation.............................................................................................................................................................................6
Interview................................................................................................................................................................................. 7
Valg af respondenter ..........................................................................................................................................................7
Uformning af interviewguides........................................................................................................................................8
Praktiske omstændigheder........................................................................................................................................... 10
Artikler.................................................................................................................................................................................. 10
Opgavens opbygning: ...................................................................................................................................................... 10
Om forskningsformidling.............................................................................................................................................. 11
Faglig motivation af emnevalg ................................................................................................................................... 11
To paradigmer; hvad er forskningsformidling og hvad er forskningskommunikation? ................... 11
Problematisering af begreberne ................................................................................................................................ 13
Tænketankens rapport.................................................................................................................................................. 13
Borgerens krav på indflydelse..................................................................................................................................... 13
Anbefalingerne................................................................................................................................................................... 14
Konsekvenserne ................................................................................................................................................................. 15
Claus Holms kritik af udviklingen -­‐ med fokus på forskerens rolle ........................................................... 15
Hvorfor opstår et evt. paradigmeskift? ................................................................................................................... 16
Den rethaveriske og den pluralistiske forsker...................................................................................................... 17
Konsekvenser ...................................................................................................................................................................... 18
Opsummering .................................................................................................................................................................... 19
Analyse.............................................................................................................................20
Nedslag i debatten 2003-2010.................................................................................................................................... 20
Observation af formidlingsdysten "Stjerner med hjerner"............................................................................ 21
Camilla Ingvorsens tre minutter med arvelig fedme......................................................................................... 22
Thomas de Bangs tre minutter med superplanter ............................................................................................. 23
Analyse af interviews ..................................................................................................................................................... 24
Kort sammendrag fra interview med phd.-studerende.................................................................................... 24
Kort sammendrag af interview med Michael Foged Lyngkjær..................................................................... 26
Diskussion ........................................................................................................................28
Paradigmeskift? Baggrund........................................................................................................................................... 28

Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA 2011 3
Dialogparadigmet i debatten ...................................................................................................................................... 28
Konsekvenser for forskerne........................................................................................................................................ 29
En positiv udvikling? ...................................................................................................................................................... 31
Konsekvens: Bedre uddannelse?.............................................................................................................................. 32
Konklusion........................................................................................................................33
Perspektivering.................................................................................................................33
Litteratur ..........................................................................................................................34
Oversigt over bilag............................................................................................................36

Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA 2011 4
Indledning
Forskningens Døgn; fire dage med forskningsformidling på institutioner, universiteter, på gaden og
naturligvis på forskningsbiblioteket, sikke et oplagt emne for en formidlingsinteresseret 6.semester-
studerende på Det Informationsvidenskabelige Akademi: Problemet var bare, at ud over arrangementet
”Udforsk Asien” på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, er der ikke nogen forskningsbiblioteker i
nærheden af København, der i 2011 havde benyttet sig af lejligheden til fortælle om den forskning, der
er baggrund for deres eksistens. Undersøgelser viser ellers, at der er voksende interesse for forsknings
formidlingen (Videnskabsministeriet 2004, s.11) Og der har længe været ønske fra politisk hold, at få
debatten om forskningen, og hvad vi bruger pengene til ud i samfundet. Og er forskningsbibliotekerne
ikke netop et slags bindeled mellem universiteterne, hvor viden bliver skabt, til det samfund, som
drager nytte af den viden?
Det er ikke det jeg støder på, og denne mangel tvinger mig så til at gå dybere ind i emnet; hvad er god
forskningsformidling? Jeg har fundet ud af, at det er noget der diskuteres, og jeg bliver ved med at
støde på litteratur, der nævner eller underbygger en uenighed om hvad det er. Helge Sander, minister
for Videnskab, Teknologi og Udvikling er i 2003 citeret for at sige, da han præsenterer "Forsk og
fortæl", en rapport, hvori hans egen tænketank har udlagt en dagsorden for forskningsformidlingens
udvikling:
”Jeg hørte en forsker sige, at der ikke var nogen tradition for at formidle, og at han
hellere ville bruge tiden på at forske. Hvis alle siger det, så bliver der ikke nogen penge
at forske for. Vi skal ud over rampen” (Kjærgaard 2006)
Og jeg undrer mig: kan man virkelig sætte det så hårdt op? Hvad sker der med den forsker, der ikke er
god til at ”komme ud over rampen”? Og kan hans forskning ikke være lige så vigtig at støtte? Har det
altid være sådan at man skulle ’sing for your supper’, eller, hvad det for en udvikling der ligger bag
disse ord? Det leder mig frem til denne opgaves problemformulering.
Problemformulering
Er der sket et paradigmeskift inden for forskningsformidling, og hvad er konsekvenserne af
dette?
- en diskussion af tendenser indenfor forskningsformidlingens udvikling i Danmark siden 2003,
- hvor jeg vil bruge Sisse Siggaard Jensen formidlingsparadigme og dialogparadigme i min
undersøgelse,
- og især fokusere på hvilke konsekvenser, et sådan skifte har for forskernes rolle som
formidlere.

Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA 2011 5
Metodeovervejelser
Valg af teori
Jeg bruger Sisse Siggaard Jensens begreber i mit oplæg til undersøgelse om paradigmeskiftet, og
herefter tager jeg udgangspunkt i Videnskabsministeriets tænketanks rapport ”Forsk og fortæl”. Hvad
er tænkningen bag rapporten, og hvilket formidlingsparadigme understøtter den? Derefter præsenterer
jeg Claus Holms kritikpunkter. Jeg bruger min indsamlede empiri fra ”Forskningens Døgns”
åbningsarrangement og interviews med to phd.-studerende, til at understøtte analysen af paradigmet i
tænketankens anbefalinger, og interview med lektor Michael Foged Lyngkjær. Alt sammen for at
besvare spørgsmålet i problemformuleringen: Hvilke konsekvenser paradigmeskiftet har haft i
forskningsformidlingen.
Begrebsafklaring
Når det kommer til forskningsformidling, er der mange ”slags”, alt efter hvem forskerne formidler til.
Jeg vil her gøre klart hvilke områder af forskningsformidling jeg og mine kilder arbejder med. Det er
dels den almene forskningsformidling, som især "Forsk og fortæl" arbejder med og som de omtaler
således:
”Tænketankens arbejde retter sig mod kommunikation af forskning til den brede
offentlighed. Det vil sige kommunikation af videnskabelige resultater, arbejdsmåder og
holdninger inden for et specialiseret forskningsfelt til personer udenfor feltet samt
forskernes deltagelse i samfundsdebatten med forskningsbaseret argumentation.”
(Videnskabsministeriet 2004, s.9)
Med det er også formidlingen i et lidt større perspektiv, når jeg ved hjælp af Claus Holm og interview
med lektor Michael Foged Lyngkjær taler om konsekvenserne af denne tænkning. Holm afgrænser det
således: ”Bogen beskæftiger sig med kommunikationen til ikke-forskere. Det vil sige med
kommunikationen til ikke-forskningskyndige brugere såsom borgere, politikere, erhvervsfolk,
embedsmænd, avislæsere, boglæsere, ect.” (Holm 2006, s.10) Jeg vil diskutere, hvordan den almene
forskningsformidling, også har konsekvenser indenfor de rammer, som Holm afstikker.
På den ene side kan man sige at, opgavens to hovedkilder har et forskelligt udgangspunkt og bidrager
derfor med hver deres vinkel, men det er ikke modtageren der er i centrum her. Det er konsekvenserne
for formidlingen, og for forskeren, og dem mener jeg godt, man kan diskutere, selv om teorien tager
udgangspunkt i forskellige målgrupper.

Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA 2011 6
Jeg vælger, at arbejde med begrebet paradigme, fordi Siggaard Jensen selv bruger det, men hun lægger
begrebet paradigme oven på de to diskurser hun udstikker, og som jeg bruger min egen fortolkning af.
Paradigme kan være et lidt stort og uhåndterbart begreb, især udenfor den naturvidenskabelige verden,
og i opgavens formulering kunne jeg lige så godt, have brugt begrebet diskurs, i Louise Phillips og
Marianne Winther Jørgensens udlægning: ”(…) en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et
udsnit af verden) på.” (Jørgensen & Phillips 1999), for det er sproget i "Forsk og fortæl" rapporten, og
forskernes erfaringer og holdninger jeg undersøger.
Indsamling af empiri
For at få et konkret udgangspunkt for undersøgelsen af rapportens ideer omkring
forskningsformidling, har jeg valgt, at foretage observation af formidlingsarrangementet ”Stjerner med
hjerner”, og interview med henholdsvis to af de deltagende phd.-studerende og med lektor Michael
Foged Lyngkjær fra Institut for plantebiologi og bioteknologi ved Det Biovidenskabelige Fakultet,
Københavns Universitet. Antallet af forskere har jeg valgt ud fra, at resultatet skal indgå i, men ikke
bære, en diskussion om forsknings formidling, og ud fra tid og pladsbegrænsninger. Jeg vil inddrage
resultaterne af undersøgelsen i en overordnet diskussion af problematikken.
Observation
Formidlingsdysten ”Stjerner med hjerner” er den del af Forskningens Døgns åbningsarrangement, som
er et samarbejde mellem Forskningens Døgn, Københavns Kommune og Ministeriet for teknologi og
udvikling. Det bliver afholdt i festsalen på Københavns Rådhus torsdag d.28 april 2011kl. 11.00-12.20
(se bilag A). Åbningsarrangementet består af den formelle del, med taler af videnskabsminister
Charlotte Sahl-Madsen og overborgmester Frank Jensen, overrækkelse af formidlingspris på 100.000
kr. af videnskabsministeren og
Prinsesse Marie og derefter er der den
”unge” del, der består af indslaget
”Stjerner med Hjerner”, en dyst på
både hvordan der formidles og hvad
der formidles. Denne del af
arrangementet blev styret af Johan
Olsen, der er forsker og forsanger i et
kendt københavnsk rockband. Hver
ph.d.-studerende bliver præsenteret i
en ultrakort video (ca. 30 sek.),
hvorefter de får tre minutter til at
formidle deres forskning. Da de tre Billede 1 Festsalen på Københavns Rådhus

Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA 2011 7
minutter er slut, får de kritik af journalist og forfatter Lone Frank og uddannelsesleder ved Statens
Teaterskole Inger Eilersen. Dysten afgøres ved pr. sms-afstemning, og vinderen får overrakt en pris.
Anden og tredjepladsen bliver også nævnt.
Jeg har valgt dette arrangement som eksempel, fordi det ligner en metafor for problemstillingen. På
den ene side, er det et festligt arrangement, startskuddet til de dage, der sætter fokus på forskningen,
på den anden side er det otte forskere, der på tre minutter skal forklare komplicerede problemstillinger,
mens de kontinuerligt konkurrerer på salgbarhed, troværdighed og popularitet, der ikke har
forudsætningerne til at forstå alle facetterne. Hvilken slags forsker får den del af rampelyset her?
Observationen er foretaget fra 6. stolerække, og er dokumenteret ved video-optagelser foretaget på
iphone og håndskrevne notater. Jeg optog fire ud af otte af de phd.-studerendes optrædener, samt deres
vurderinger og afslutningen med afgørelsen af dysten.
Interview
Jeg vælger at bruge interview i min undersøgelse, fordi jeg lægger op til en diskussion af
konsekvensen af et paradigmeskifte, med særlig vægt på forskerens rolle. Her er jeg interesseret i
deres egen oplevelse af konsekvenserne og som Steinar Kvale skriver: ”Det kvalitative
forskningsinterview har en enestående mulighed for at få adgang til og beskrive den daglige
livsverden. Forsøget på at opnå fordomsfri beskrivelser medfører en rehabilitering af ”Lebenswelt” –
livsverdenen – i forhold til videnskabens verden” (Kvale 1994, s. 63) Det kvalitative
forskningsinterview er altså en del af en hermeneutisk videnskabsfilosofi, hvor man forsøger, at
eliminere sine egen forudindtagede opfattelse så meget som muligt, fra fortolkningen. Samtidig indgår
interview og observation som en triangulering af metoder, der skal bidrage til dette. De forskellige
resultater udgør hver er brik i det puslespil, der viser hele billedet, og det er igen en del af den
hermaneutiske cirkel; at fortolke delene for at se helheden og at fortolke helheden, ved at se på delene.
Valg af respondenter
Jeg har valgt to af de otte deltagende phd.-studerende ud til interviews. Ikke på baggrund af hvordan
de klarede sig i dysten, men på baggrund af informationsmaterialet på Forsknings- og
Innovationsstyrelsens hjemmeside. Her bruger de mini-interviews på knapt et halvt minut, til at
præsentere deltagerne. De to spørgsmål jeg har set på, er forskningsområde og motivation for
deltagelse i ’Stjerner med Hjerner’. Mine respondenter er: Camilla Ingvorsen fra DTU og Thomas de
Bang fra det Biovidenskabelige fakultet i København.
Camilla Ingvorsen fortæller:

Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA 2011 8
”De sidste mange år har jeg arbejdet med formidling i kraft af, at jeg var ansat på
Experimentarium, mens jeg læste. Det er fantastisk at få lov til at fortælle om sin passion
for naturvidenskab, og herved åbne folks øjne for det man brænder for.
(Forsknings- og innovationsstyrelsen 2011a)
Her har jeg bidt mærke i hendes erfaring med at formidle på en underholdende måde. Thomas de Bang
fortæller om sin motivation:
Min motivation for at deltage i Stjerner med Hjerner har to sider. På den ene side er det
en mulighed for at formidle en problemstilling, de færreste er klar over eksisterer;
udnytter vi ikke næringsstofferne bedre, end vi gør i dag, kan vi på sigt ikke brødføde den
fremtidige befolkning. (Forsknings- og innovationsstyrelsen 2011b)
Her er det interessant i forhold til problemstillingen, at det især er resultaterne af hans forskning, og
formålet med den, der er en del af motivationen for at deltage. De to forskerne er desuden valgt ud fra
hvad der har været muligt i forhold til tid og geografi.
For at kunne spørge ind til en udvikling, har jeg valgt Lektor Michael Foged Lyngkjær ud fra sin
mangeårige erfaring som forsker. Han er en del af min perifære omgangskreds, så aftalen om
interview blev indgået i den forbindelse og bekræftet ved en telefonsamtale. Jeg havde på forhånd en
smule kendskab til hans tanker om emnet.
Udover de deltagende forskere, havde jeg også kontakt til flere erfarne forskere, som ikke ønskede at
deltage.
Uformning af interviewguides
Da jeg foretog interviews, var jeg endnu i undersøgelsesfasen og var derfor ikke helt stillet ind på den
del af min problemformulering, der indbefatter undersøgelse af et paradigmeskifte. Derfor har jeg ikke
haft mulighed for at bede dem om, at forholde sig til det, men som Kvale bemærker, er der forskel på
forskningsspørgsmål, som man forsøger besvare i sin undersøgelse, og interviewspørgsmål, som man
stiller i dén anledning. Et muligt paradigmeskrifte hører under det første (Kvale 1994). Interview-
guiden er opbygget således, at jeg har formuleret nogle spørgsmål og nedskrevet dem i en rækkefølge,
men ikke har fulgt den til punkt og prikke. De nedskrevne spørgsmål har været retningslinjer i forhold
til hvilke emner, jeg har spurgt om.
Interviews med Camilla Ingvorsen og Thomas de Bang, de to unge phd.-studerende, er udført efter
den samme interviewguide, hvor jeg, spørger efter tre temaer (se hele guiden i bilag C):
- Baggrund og erfaring indenfor forskningsformidling; hvad har de lavet før, har de modtaget
undervisning, osv.

Hazel Engelsmann,
Bachelorprojekt, IVA 2011 9
-
Selve arrangementet: Hvorfor valgte de at deltage, kan de bruge det til noget, og hvad synes
de om at blive bedømt, som de gjorde? Her viste jeg dem optagelsen af deres bedømmelse.
-
Deres holdninger til god forskningsformidling; synes de den almene forskningsformidling er
vigtig, og hvorfor. Hvad synes de selv var god forskningsformidling. Her viste jeg dem to
citater, som jeg havde klippet ud af "Forsk og fortæl” rapporten. (Se boks)
Citat 1
Fra Forsk og fortæl (2004) – rapport fra videnskabsministeriets Tænketank vedrørende
forståelse
for forskning.
Citat
2
Fra
Forsk og fortæl (2004) – rapport fra videnskabsministeriets Tænketank vedrørende
forståelse
for forskning.
Interviewguiden
til interviewet med lektor Michael Lyngkjær Foged er mere skitsepræget end den
anden
guide, med flere åbne spørgsmål. Jeg spurgte hovedsageligt ind til, hvordan han oplever at
forskningsformidling har ændret sig, mens han har virket som forsker, og hvad han tror det skyldes.
Jeg spurgte
ind til hans erfaring ud fra guiden, og dette interview har mere en ånd af research, end de
to andre
interviews. Nogle af spørgsmålene rettede sig også mod baggrundsviden, f.eks. om hvordan
det foregår,
når man
skal søge forskningsmidler
(se hele guiden i bilag D). Temaerne var:
-
Har der været ændringer den måde han formidler på og baggrunden for evt. ændringer
med
særligt henblik på strukturændringerne i forbindelse med universitetsloven i 2003?
- Og hvad betyder det for forskerrollen. Hvilke konsekvenser har det for formidlingen og det
daglige arbejde?
- Hvilke konsekvenser får det for hvilken forskning, der er mulig i det nye system?
Inspirationen til at spørge ind til netop disse temaer har jeg fundet i opgavens to
hovedkilder
videnskabsministeriets "Forsk og fortæl"-rapport om med anbefalinger til god forskningsformidling
fra 2003
og
Claus Holms debatbog ”Forståelsens
rasen”
fra 2006, men jeg vil ikke her gå i detaljer
med hvordan.

Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA 2011 10
Praktiske omstændigheder
Jeg kontaktede de to phd.-studerende pr. mail inden arrangementet. Jeg forberedte dem på, at
interviewet ville tage ca. 20 minutter. Det kom i begge tilfælde til at tage lidt længere. Jeg forholdt
mig til den forberedte spørgeguide, men fulgte også op på interessante spor i samtalen. Fordi det var
det første interview, holdt jeg mig mere til spørgeguiden i samtalen med Thomas de Bang. Samtalen
med Camilla Ingvorsen var mere fri, i forhold til rækkefølge.
Jeg startede de to interviews med at fortælle meget kort, om den overordnede problemstilling og
rammerne for den formidling jeg undersøger. Begge interviews er optaget som lydfil. Interviewet med
Thomas de Bang er foretaget udenfor Cafe Væksthuset. Interviewet med Camilla Ingvorsen er
foretaget på hendes kontor på DTU i Lyngby. De var begge meget positivt indstillede på at deltage,
hvad man også kan se på, at de straks svarede bekræftende på spørgsmål om deltagelse og på at
Thomas De Bang et par dage efter, jeg havde foretaget interviewet, sendte et par A4 sider pr. e-mail
om forskningsformidling; mine spørgsmål har vækket til eftertanke. Interviewet med Michael Foged
Lyngkjær blev foretaget på hans kontor på det Biovidenskabelige fakultet. og han var positivt
indstillet for at deltage. Vi havde ikke på forhånd aftalt en tidsramme, men interviewet tog ca. 25 min.
Artikler
For at hjælpe mig med at undersøge et evt. paradigmeskift, og bringe debatten frem til nutiden, har jeg
yderligere indsamlet artikler fra infomedia, de store dagblade i år 2010. Her har jeg søgt efter debat
om forskningsformidling og jeg starter mit analyseafsnit med at fremlægge udvalgte debatindlæg.
Opgavens opbygning:
- Fremlæggelse af begreberne og teorien.
- Analyse af observationen og de indsamlede interviews.
- Diskussion af resultaterne.

Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA 2011 11
Teori
Om forskningsformidling
Jeg vil i dette afsnit give et indblik i hvilke begreber, jeg bruger og hvilken slags forskningsformidling
jeg taler om. Herefter vil jeg præsentere Sisse Siggaard Jensens to formidlings paradigmer og senere
bruge disse begreber til at undersøge paradigmeskift i min empiri. Jeg vil præsentere tænkningen bag
rapporten "Forsk og fortæl", og kigge på hvilket paradigme anbefalingerne indeholder. Ved hjælp af
Claus Holms debatbog vil jeg pege på, de (især) negative konsekvenser, han mener, et muligt
paradigmeskift kan have. Til sidst i dette afsnit vil jeg bruge debatten up to date ved hjælp af artikler
fra infomedia fra 2010.
Faglig motivation af emnevalg
Jeg mener at emnet forskningsformidling er interessant at arbejde med, fordi jeg aner en udvikling, der
ikke er ret godt dækket ind i litteraturen. Syddansk Universitet behandler emnet som et særligt
fokusområde i projektet SciCo (SDU 2010). Her søger de inspiration til bedre forskningsformidling,
gennem kontakter til udenlandske universitetsmiljøer, og at ”skabe overblik over den litteratur, der
findes på området, så vi kan få indblik i de herskende forståelser og definitioner af, hvad
forskningsformidling er, hvordan fænomenet har udviklet sig og med hvilken hensigt.” (SDU 2010)
Altså mener de, at der er behov for en indsats omkring teoretisering af sproget omkring
forskningsformidling, og det kan tyde på, at det ikke er et forskningsområde, der har nydt stor
opmærksomhed. Det giver god mening, når man ser på hvor forskelligt man bruger begreberne. Claus
Holm og Videnskabsministeriets rapport anser forskningsformidling og forskningskommunikation
som to meget forskellige måder, for videnskaben, at kommunikere på, hvor formidlingen står om en
ensrettet vej for viden fra eksperten til borgen/samfundet og forskningskommunikationen står som en
form for dialog mellem samfundet og forskningen. Siggaard Jensen anser forskningsformidling som
værende underordnet termen forskningskommunikation, og modstiller formidlingen med en dialogisk
tænkning. Jeg bruger selv ordet forskningsformidling som overordnet term i denne opgave.
To paradigmer; hvad er forskningsformidling og hvad er forskningskommunikation?
Der er, som beskrevet ovenfor, mange definitioner af, hvad forskningsformidling, og måske især god
forskningsformidling er. Sisse Siggaard Jensen er én af dem der arbejder med forskningsformidling på
et teoretisk plan. Hun ser, i sit bidrag til Elfenbenstårnet, ”Forskningskommunikation som metode”
(Siggaard Jensen 2006), formidling som værende én af mulighederne for at kommunikere forskningen
på, altså som en underordnet term. Hun bruger dialog til at betegne den form for

Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA 2011 12
tovejskommunikation, der foregår i forsamlingshuse, til borgermøder etc.. Hun illustrerer forskellen i
en matrix (se figur 1), der på den ene side sætter involvering og på den anden side sætter relation.
Her placerer hun formidlingen lavest på skalaen, og dialogen højere på begge parametre. Hun
forklarer de to parametre således: ”De spørgsmål jeg har stillet som baggrund for at skitsere modellen
er: I hvor høj grad giver det mening for forskellige aktører at involvere sig i kommunikationen og
hvilke relationer mellem dem giver det mening at forvente og/eller skabe?”(Siggaard Jensen 2006).
Figur 1 Redigeret efter Siggaard Jensen (2006)
Hun bruger denne model som et arbejdsredskab, og bruger den til at beskrive to diskurser, der er
anvendelige til, at skabe et overordnet begrebsapparat for denne problemstilling. Jeg vil beskæftige
mig med dem her, fordi de begge, med Siggaard Jensens egne ord, har en borgerrelation som grundlag
og derfor er relevant for min problemstilling.
0. En politisk-demokratisk diskurs, der handler om samfundsmæssigt at begrunde og legitimere
forskning.
Dette kalder hun et formidlingsparadigme, og det omfatter at borgerne har et vidensunderskud og
forskningens resultater skal formidles, især gennem medierne, for at imødekomme dette underskud.
Denne kommunikations-form lægger vægt på det klassiske oplysnings-ideal og kommer også ind på
en legitimering af forskningsmidlerne, gennem denne oplysning.
1. En politisk-demokratisk diskurs, hvor en kritisk offentlighed kan formulere sig, og derigennem
eventuelt få indflydelse på forskningens indhold og konsekvenser samt lovgivningen.
(Siggaard Jensen 2006, s.77)
Under dette dialogparadigme er forskeren i tovejskommunikation med borgerne og politikerne
omkring forskningens værdi, og hvilken retning, forskningen skal tage. Her dukker spørgsmålet om
det enkelte forskningsområdes nytteværdi, og hvem den skulle have nytte for, op. Et godt eksempel på
denne tænkning, og måde at agere på, i forhold til forskningsformidling, er arrangementer som

Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA 2011 13
Videnskabscafeen, hvor man inviterer borgerne til, at diskutere forskningens nytteværdi, med bl.a.
rektor for IVA, Per Hasle (se invitationen i bilag B)
Problematisering af begreberne
Siggaard Jensens begreber mener jeg overordnet er meget anvendelige, men jeg ser et problem i, at
hun deler legitimering af forskningen og borgernes indflydelse op, på den måde hun gør. Dvs. hun
lægger et stigende behov for legitimering af forskningen under formidlingsparadigmet, fordi hun
mener det foregår gennem oplysning. Jeg mener at legitimeringen netop, i stigende grad, foregår i
tovejskommunikationen med befolkningen, bl.a. fordi den påvirker de politiske beslutningstagere, og
derfor også i høj grad hører under dialogparadigmet.
Siggaard Jensen nævner selv ”Forsk og fortæl”-rapporten som et udtryk for formidlingsparadigmet,
fordi hun mener at rapporten har tendens til at fokusere på formidling gennem massemedier, og derved
typisk er envejskommunikation. Her er jeg uenig, og mener godt, at kunne argumentere for, at
rapportens ordlyd, som er den, jeg forholder mig til i denne opgave, er en del af dialogtænkningen.
Hvordan vil jeg gøre klart nedenfor i afsnittet om tænketankens rapport.
Tænketankens rapport
I 2003, et år efter den store universitetsreform, der blandt andet nedlægger sektorforskningen,
nedsætter videnskabsministeriet en tænketank, der skal diskutere hvordan befolkningen kan få en
større forståelse for forskningen. Gruppen består primært af nuværende og tidligere mediefolk
(Videnskabsministeriet 2004 s.7 for udførlig liste), og de har løbende konsulteret forsker og
formidlingsverdenen. I rapporten en liste med 27 anbefalinger (Videnskabsministeriet 2004, s 15).
Som beskrevet ovenfor er det den brede formidling, formidlingen til borgeren, der er i centrum, og det
er debatten i samfundet omkring videnskaben, som rapporten har fokus på.
Borgerens krav på indflydelse
Rapporten anbefalinger baseres på den tanke, at forskningen påvirker folks hverdag. Ikke bare fordi
forskningens resultater, er en af drivkræfterne bag udviklingen i samfundet, men fordi det også er en
del af politikernes beslutningsgrundlag. Her er rapporten inde på, som Siggaard Jensen skriver, en
underskudsmodel, hvor borgeren skal være tilstrækkelig informeret, til at kunne deltage i den
demokratiske proces; man udfylder et evt. videnshul hos borgeren som så er kvalificeret til, at træffe
beslutninger på et velinformeret grundlag. Det er nogle af de ting, som de nævner som motivation for
anbefalingen.

Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA 2011 14
Anbefalingerne rækker vidt, fra forskerens direkte kontakt med borgeren til kommunikation via
massemedier, og med politikere og beslutningstagere. Og når jeg bruger ordet kommunikation, er det
fordi tænketanken selv begrebsafklarer således:
“Der skal især arbejdes med nye former for forskningskommunikation og kommunikation
baseret på dialog. Derfor foretrækker vi også at bruge begrebet
forskningskommunikation som en afløser for det mere traditionelle begreb
forskningsformidling, der måske i for høj grad lægger op til, at mere information vil løse
alle problemer. Med begrebet forskningskommunikation ønsker vi at gøre det klart, at
god kommunikation om forskning er tovejskommunikation.” (Videnskabsministeriet 2004,
s. 9)
Her lægger forfatterne bag rapporten grundlaget for, hvad jeg vil kalde den dialogiske tænkning. Jeg
knytter forskningskommunikation sammen med dialogparadigmet, fordi de i rapporten selv knytter
betydningen sammen. Rapporten sætter bevidst lighedstegn mellem god forskningskommunikation og
tovejskommunikation, og jeg mener derfor rapportens ordlyd hører under dialogparadigmet.
Anbefalingerne
Jeg har valgt nogle af anbefalingerne ud fra resumelisten i denne præsentation af tænketankens
tænkning. Jeg arbejder ud fra listeformen, fordi det er nemt at skabe overblik, og den korte form, giver
plads til mere analyse. Ud af de 27 anbefalinger har jeg valgt de syv mest relevante i forhold til
problemstillingen. De er:
5) Ansøgninger om forskningsbevillinger skal indeholde en kommunikationsplan
11) Forskningsinstitutionerne skal tilbyde forskerne medie- og kommunikationskurser
14) Der skal etableres stipendier for forskere, der vil indgå i videnskabelige projekter i medierne
16) Der skal igangsættes dialogmøder mellem journalister og forskere
19) Der skal eksperimenteres med nye dialogmetoder i forbindelse med prioritering af
forskningssatsninger
22) Fra 2005 skal der afholdes et ’Forskningens Døgn’ for en forsøgsperiode på fem år
26) Der skal afsættes midler til forskning i forskningskommunikation
(Videnskabsministeriet 2004, s. 14, listens nummerering)
Det syv ovenstående anbefalinger lander inden for forskellige områder. Det er blandt andet denne
rapport der har sat gang i initiativet Forskningens Døgn, som man kan se i nr. 22), og de kommer i det
hele taget med flere anbefalinger, der opfordrer til, hvad de kalder utraditionelle måder, at

Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA 2011 15
kommunikere forskning på. Det er meget godt i tråd med Forsknings Døgns slogan ”Test! Mærk! Se!
Mød! Hør! Prøv! Tænk!”, hvor man i høj grad satser på at involvere modtagerne, og derfor ligger højt
på Siggaard Jensens skala.
Man kan vel sige, at der er to sider af sagen i disse anbefalinger; en side, der lægger pres på forskerens
formidlingsevner og en side, med tiltag, der skal forberede forskeren til disse udfordringer.
Jeg synes at anbefalingerne går meget vidt i anbefaling nr. 5), der også har en udvidet kommentar
andet steds i rapporten:
”at enhver ansøgning om forskningsbevillinger skal indeholde en kommunikationsplan,
der beskriver, hvordan projektet kommunikeres til relevante målgrupper. Formålet er, at
formidlingen af forskningen medtænkes i forskningsprojektet fra start.”
(Videnskabsministeriet 2004, s.18)
Selv om tænketanken starter med at begrænse deres virkeområde til den almene forskningsformidling,
dvs. kommunikationen med borgeren, går de i denne anbefaling helt ind i projektets begyndelse og
blander sig i ansøgningsfasen. Anbefaling nr. 14) er direkte styring af, hvilken forskning der er midler
til, fordi forskningen skal fra starten, være egnet til at kommunikere gennem (masse)medierne. Jeg
mener også nr. 19) falder uden for rammerne af den almene forskningsformidling. Her det ikke
længere oplysningen, som hører under Siggaard Jensens formidlingsparadigme, der i centrum, men
kommunikation, der har indflydelse på forskningsmidlerne. Den anden side, at forberede forskerne på
dette øgede pres, finder man nogle punkter der understøtter, blandt andet nr. 11) og indirekte vel også
nr. 26). Man lægger det ud på universiteterne, der skal skabe rammerne for uddannelse af forskerne.
Konsekvenserne
Og hvad er så konsekvensen af denne tænkning? Jeg vil først og fremmest se på konsekvenserne for
forskerne, på hvilke typer af forskere, som dette paradigmeskift tilgodeser og hvad de umiddelbare
konsekvenser kan være af det. Her vil jeg tage udgangspunkt i Claus Holms synspunkter, i hans
debatbog ”Forståelsens rasen – Om troværdig forskningsformidling” fra 2006.
Claus Holms kritik af udviklingen - med fokus på forskerens rolle
Når Claus holm kommenterer på udviklingen indenfor forskningsformidlingen taler han også om at
forskningskommunikationen har erstattet formidlingen. Han giver dog ikke på samme måde udtryk for
at det er en god retning, for forskningsformidlingen at udvikle sig i. Han skriver blandt andet:
”Forskningsformidling taber terræn til forskningskommunikationen. ’Uforståelig monolog – nej tak.

Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA 2011 16
Forståelig dialog – ja tak.’ Den nye kommunikationstvang betyder, at universitetet må legitimere sig
anderledes end tidligere.” (Holm 2006, s.31)
Hvorfor opstår et evt. paradigmeskift?
Holm er både inde på Humbolds frie universitet og Kants opdeling af disciplinerne, inden han kommer
ind på Kjærgaard og Kristensens udgivelse fra 2003 om universiteternes historie, hvor de, i Claus
Holms fortolkning, mener, at ”universiteterne i deres mere end ottehundredeårige historie aldrig har
stået i større fare for at miste deres ideale eksistens berettigelse og mulighed for at varetage deres
historisk overlevede primære opgave: frit at danne rammen om opbevaring, udvikling og formidling af
uafhængig viden” (Holm 2006 s.37)
For universitetet betyder denne udvikling, hvis man skal bruge Sørens Wennebergs definitioner på
Modus 1 og 2, at her skifter man fra det traditionelle forskningssyn modus 1, hvor viden primært skal
føre til ny viden, forskerne organiseres via et prestigehierarki og viden bedømmes efter
”intravidenskabelige kvalitetskriterier” (Wenneberg 2000 s.265) til et modus 2 universitet, hvor viden
skal føre til samfundsmæssig udvikling, forskningen skal ledes professionelt og viden bedømmes efter
dens produktivitet. (Wenneberg 2000, s.266) Dette kan være den del af forklaringen på hvorfor fokus
ændrer sig inden for forskningens kommunikation med omverdenen.
Et skrid i magtens strukturer
Holm analyserer af baggrunden for dette skift med et såkaldt ærkekort; ”Lars-Henrik Schmidts
socialanalytiske samtidsdiagnose.”(Holm 2006, s.38)
Figur 2 Lars-Henrik Schmidt, det socialanalytiske ærkekort (fra Holm 2006, s.38)

Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA 2011 17
Figuren viser fire sfærer: Civilsamfund, Stat, Individ og Marked og nogle bevægelser, han kalder for
”magtstrategier. Han forklarer hvordan magten har skiftet fra den suveræne stat, som i enevældet, til
den bløde stat, som i den offentlige administration vi har i dag. Staten taber på den måde andele til
markedet, gennem privatisering som vist på kortet. Når statens magt svækkes på denne måde, mister
universitetet sin beskyttede rolle, og det sandhedssøgende universitet bliver til et serviceuniversitet. i
flg. Holm. Så skal man ud og kæmpe på samme måde, om end måske ikke på helt lige fod med, det
private erhvervsliv, og derfor erstattes markedsfilosofien ”Value for money” med ”quality as money”,
altså en stigende krav om dokumentation af kvaliteten.
Herefter spørger Holm: ”Hvad afgør om servicen har kvalitet, anvendelse og nytteværdi? Det gør de
ligeværdige bruger-borgere […] I forhold til disse brugere skal universitetet legitimere sig” (Holm
2006 s.40) Her argumenterer han altså for, at når staten bliver svagere, og mister terræn til markedet,
så skifter dem der skal bedømme forskningens sande værdi fra andre forskere, altså internt i
videnskabens verden til det omgivende samfund og dets medlemmer: En bevægelse fra et modus 1 til
et modus 2 vidensskabssyn.
Dette mener han er baggrunden for skiftet fra forskningsformidling til forskningskommunikation:
”Gennem kommunikation skal det omgivende samfund befolket af brugere være med til at definere
produktionen af relevant viden. Tiltroen til, at universitetsforskere ved bedre, og at der skal lyttes til
deres selvbestemte formidling, er radikalt udfordret med ideen om ligeværdig kommunikation” (Holm
2006 s.40-41) det er altså ikke længere udelukkende forskerne, der bestemmer i hvilken form
forskningen skal ud og det er ifølge Holm heller ikke på en måde, som tjener forskningen.
Den rethaveriske og den pluralistiske forsker
Da interview, er én af de metoder jeg har valgt i min undersøgelse, vil jeg gerne fokusere på
konsekvensen af problemstillingen fra forskerens synsvinkel. I denne sammenhæng er Claus Holms
eksempel med to forskertyper, den rethaveriske og den pluralistiske gode at bruge. Holm bruger den
akademiske fejde, der fulgte i kølvandet på udgivelsen af SAK, en biografi om Kierkegaard, til at
karakterisere to forskertyper.
Begge opponenter var ansat på Søren Kierkegaard forskningscenteret. De to stridende parter var
forfatteren Joakim Garff, og hans modstander Peter Tudvad, og det var lødigheden i formidlingen der
var stridens æble. Tudvad kritiserer Garff for at påstå, at Garffs udgivelse har en værdi som
videnskabeligt værk; Claus Holm citerer Tudvad for, i et dagblad, at påstå, at der bl.a. er ”metodisk
inkonsekvens” og ”utilstrækkelig viden om datidens forhold” at finde i bogen. Her bliver Tudvad i
Holms fortolkning et eksempel, på den rethaveriske forsker, og Holm karakteriserer således:
”Rethaveren optræder som en der ved bedre end andre. Han har tiltro til at han ud fra en

Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA 2011 18
videnskabelig indsats kan fortælle andre hvad der er rigtigt og forkert.[…]Rethaveren siger ”Hvis I
ikke kan forstå det, så må I gøre jeg større anstrengelser”(Holm 2006 s.18) Denne type vil jeg mene
falder godt ind i formidlingsparadigmet, for han er ikke interesseret i at indgå i en dialog på andres
eller fælles præmisser.
Den anden type forsker, som Garff repræsenterer er den pluralistiske forsker. Holm karakteriserer
ham, som en der har ”mistet forestillingen om, at han kan servicere brugerne ved at insistere på en
halvforståelig, halvbrugbar og videnskabelig korrekt viden.” Den pluralistiske forskers udsagn er:
”Hvis I ikke kan forstå det jeg siger, så skal jeg nok ændre det, så det giver mening for jer.”(Holm
2006 s.19). Denne forskertype, siger Holm videre, er klar over, at han har nogle kunder, som han ikke
udelukkende kan bruge sit fagsprog til at kommunikere med. Når jeg vil argumentere for, at denne
type hører til i dialogparadigmet, så er det bl.a. på baggrund af Holms beskrivelse af hans bevidsthed
om et ”brugerparlament”, som han i stigende grad skal legitimere sin forskning overfor, gennem
”samspil og dialog”(Holm 2006, s.19). Og her mener Holm i den offentlige debat, men også i forhold
til ansøgning om forskningsmidler.
I denne fejde, er det Tudvad a.k.a. den rethaveriske forsker der taber, og Holm argumenterer for, at
systemet nu er sådan indrettet, at det er den pluralistiske forskertype der vil få succes i fremtiden. Den
pluralistiske forskertype kalder Holm også for den fleksible generalist.
Konsekvenser
Et tema, som jeg mener er centralt her, i forhold til hvilke konsekvenser paradigmeskiftet har for
forskerrollen, er en ny rolle som kommentator i medierne, det som Holm kalder ”menere”. Holm taler
om forskere, der overtager politikernes rolle som meningsdannere, fordi politikeren er blevet
levebrødspolitiker, og derfor ikke længere har faste værdier. Denne nye rolle som den fleksible
generalist finder sig godt tilpas i, udspiller sig især i medierne. Holm spørger:
”Spørgsmålet er, om forskere risikerer at udtale sig om for meget, de ikke har forsket i og
på præmisser, som fremmer selvfremstillingen på bekostning af sagsfremstilling. Hvorfor
skulle de gøre det? For opmærksomhedens skyld. Kan de da ikke bare lade være med
det? Næe, en ny opmærksomheds- og legitimeringskamp har set dagens lys.”
(Holm 2006)
Det er vigtigt i forhold til min problemstillingen, fordi det indrammer nogle af de negative
konsekvenser af paradigmeskiftet. Og det påvirker forskerrollen, fordi den rethaveriske forskertype
taber denne kamp. Han siger hellere nej til at deltage, end at gå ud over grænserne på sine resultater,

Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA 2011 19
som vi også skal se i et af debatindlæggene nedenfor. Og der er mere på spil end selve
opmærksomheden.
Dette krav på, at forskeren skal skabe opmærksomhed omkring sig, mener Holm er af det onde, ikke
mindst fordi han mener det går ud over troværdigheden. Her kritiserer han det samarbejde med
medierne, som "Forsk og fortæl"- rapporten er inde på. Han mener kort fortalt at sandheden har tabt til
retorikken, det gamle forskerideal har tabt, fordi at hvad der bliver kommunikeret afhænger af den
sammenhæng det bliver kommunikeret i (Holm 2006).
Opsummering
Jeg vil her opsummere hovedpointerne i ovenstående afsnit, inden jeg går videre til resultaterne at
observation og interview:
- Hvad er paradigmerne?
o Siggaard Jensen taler om to paradigmer inden for forskningsformidling; et
formidlingsparadigme, der på mange måder bygger på et klassisk oplysningsideal og
et dialogparadigme, det bygger på tovejskommunikation med samfundets aktører.
- "Forsk og fortæl", anbefalinger til fremtiden
o Jeg præsenterer her rapporten og viser hvordan jeg mener, at tænkningen i rapporten
er dialogisk.
- Baggrunden for et skift.
o For at beskrive baggrunden for dette skift, bruger jeg Holm udlægning af Lars-Henrik
Schmidts socialanalytiske ærkekort. Han beskriver hvordan magtstrukturen er ændret
og en svagere stat giver et serviceuniversitet, der skal legitimere sin forsknings
gennem dokumentation.
- Konsekvenserne af et paradigmeskift.
o For at besvare den anden del af min problemformulering, hvad konsekvenserne kan
blive, har jeg kigget efter Holm. Han har mange bekymringer i denne sammenhæng
men jeg har koncentreret mig om tre temaer inden for forskerens rolle

Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA 2011 20
Analyse
Artikler og indlæg fra bogen elfenbenstårnet nedenfor præsenterer her debatten fra 2003, da "Forsk og
fortæl" blev udgivet, frem til i dag. Så følger en kort analyse af de to phd.-studerendes optræden og
ekspertpanelets bedømmelse samt en analysere de indsamlede interview. Når jeg skriver citater ud, er
det uden øh-lyde, men med en kommentar hvis der er ord jeg ikke kan høre på lydfilen. Videoklippene
og alle interviews, i deres fulde længe, findes på medfølgende cd (Bilag E).
Nedslag i debatten 2003-2010
Da "Forsk og fortæl"-rapporten og Claus Holms debatbog, som er mine hovedkilder, er fra
henholdsvis 2003 og Forståelsens rasen fra 2006, vil jeg gerne her komme med nogle eksempler på, at
debatten stadig kører. Artiklerne har jeg fundet ved at søge i de store dagblade fra de sidste 12
måneder, og bidragene fra ”Elfenbenstårnet” er fra 2006.
Fra Naturvidenskabernes oplysning til Samfundsvidenskabernes dialog.
Kristian Hvidtfelt Nielsen, ser en bevægelse i det journalistiske fokus fra naturvidenskaben til
samfundsvidenskaben: ”For det første bliver forskere nu i stigende grad brugt af journalister til at
kommentere emner af politisk eller samfundsmæssig karakter, hvor de tidligere udtalte sig om egne
forskningsresultater eller eget forskningsområde.”(Nielsen, 2006) Det skriver han fire år før en kronik
i Flensborg Avis, som netop diskuterer samfundsvidenskabernes meningsdannere (se nedenfor), og jeg
vurderer det til at være en fortsættelse af debatten som Holm rejser fire år tidligere. Denne konsekvens
falder, efter min mening, godt i tråd med et paradigmeskift fra oplysningstænkning til dialogtænkning,
om end det er dialog med borgerne, repræsenteret gennem journalisten.
Horst og Poulfelt, om samfundsvidenskabelige formidlingseksperimenter
Maja Horst og Flemming Poulfelt skriver, i deres bidrag til Elfenbenstårnet: Samfundsvidenskab –
dagligdagens eksperter, om et forskningsprojekt, der skulle forsøge at overskride grænserne for,
hvordan man kan formidle samfundsvidenskabelig viden. Projektet var en tredimensionel installation,
der skulle fortælle om de kulturelle sider af stamcelleforskning. Horst og Poulfelt skriver:
”Installationen var et forsøg på at sprænge de traditionelle formidlingsrammer og
eksperimentere med en anderledes form for kommunikation, der kan tale til modtageren
på en anden måde, ved at gøre kommunikationen sanselig og rummelig.(…) Et eksempel
på hvordan publikum kunne give feedback findes i rummet, der blev kaldt ”den offentlige
debat”. Her skulle de besøgende vælge at prioritere enten stamcelleforskning eller andre
forskningsfelter og ”værdige formål”. Desuden kunne de efterlade argumenter for deres
prioriteringer på felter på væg og gulv (…) Det var afgørende at installationen skulle
være interaktiv og dialogisk”. (Horst og Poulfelt 2006, s. 168-169)

Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA 2011 21
Her eksperimenteres der med metoderne, det vil sige med brugernes involvering i formidlings-
situationen og at dialogen med brugerne er en vigtig del af dette eksperiment, er helt tydeligt. De to
forskere argumenterer også i høj grad for, at den forskning der kommunikeres er konkret og relevant
for et emne i samtidens debat, og at det er nemmere at få plads til at formidle viden, som umiddelbart
har en ”oplevet fordel” for modtageren (Horst & Poulfelt 2006). Det er formidling der forholder sig til
Holms ”brugerparlament”.
Dan H Christen, Kronik i Weekendavisen, november 2010
Dan H. Christensen, der i år modtog Det Kongelige Biblioteks formidlingspris, O. Lange prisen,
skriver i en kronik i weekendavisen, at der er kommet for meget fokus, på den enkelte forsker, på
bekostning af forskningen, og at formidlingen bliver overfladisk, fordi baggrunden ikke er god nok.
Han er en repræsentant for den rethaveriske forskertype, når han skriver:
”Forskning og formidling som to uafhængige aktiviteter er på mode i
Videnskabsministeriet og medierne i det hele taget. Legitimeringsbehovet er stadig akut,
så politikerne vil redde den ubegribelige forskning ved at satse på formidlingseksperter.”
(Christensen 2010)
Han kritiserer, at det i stigende grad bliver universitetsansatte kommunikationsrådgivere og fag-
journalister, der varetager formidlingen. Christensen hylder den begejstrede forsker, der gennem stor
faglighed, men også stor personlig karisma, oplyser folket i det gamle dannelsesideal.
Samfundsvidenskabelige forskere, kronik i Flensborgs Avis, november 2010
Et andet eksempel på, at denne debat stadig kører, er en kronik i Flensborg Avis om
samfundsvidenskabelige forskeres rolle i medierne. Den er skrevet af professor Erik Albæk, adjunkt
Christian Elmelund-Præstekær og adjunkt David Nicolas Hopmann, fra Institut for Statskundskab,
SDU. De kommenterer på, hvad de ser som en stigende tendens til, at samfundsvidenskabelige
forskere kommenterer på deres personlige holdninger i medierne, i stedet for at holde sig til deres
faktuelle viden; ”Frem for at formidle egentlige forsknings-resultater kommenterer og spekulerer
disse i stigende grad over tendenser i samfundet.” (Albæk et al. 2010)
Igen en forskertype der profilerer sig selv og sine meninger uden at have tilstrækkelig videnskabelige
argumenter, for at øge opmærksomheden på sig selv og dermed sit forskningsområde. Igen lægger
denne debat sig i forlængelse af de konsekvenser, som Holt diskuterer.
Observation af formidlingsdysten "Stjerner med hjerner"
I metodeafsnittet har jeg beskrevet selve eventen, og hvordan det foregik. Her vil komme nærmere ind
på de to phd.-studerendes optrædener, hvordan de præsenterede og hvordan de blev bedømt.

Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA 2011 23
vi bliver flere og flere fede og det bliver meget meget dyrt, det er der også masser af
journalister der går efter. (…) og det sidste jeg vil sige, det der er dit allerstørste
(uhørligt ord), det der kan få alle med, det er, at det er mors skyld.”
Herefter får hun kritik af uddannelsesleder ved Statens Teaterskole Inger Eilersen, der siger:
”Jeg sidder jo ikke her som videnskabskvinde, men jeg kigger på hvad du formidler, og
hvad jeg forstår som lægmand. Du har jo rigtig mange informationer, og den essens jeg
får frem, er du ville kunne, for at nå mig bedre give noget mere tid, du har lavet en
græsplæne som vil et eller andet, jeg forstår ikke helt hvad den kommunikerer i
forbindelse med det du siger. Jeg kan mærke at du har en meget klar tanke, og det er
væsentligt at du giver dig bedre tid, når du formidler dit meget vigtige budskab, og at du
har en ro og en tro på at det er vigtigt, at de når ud til en større befolkning.”
Thomas de Bangs tre minutter med superplanter
Thomas de Bangs korte video starter også med at vise ham i laboratoriet, hvor han går rundt mellem
sine forsøgsplanter. Man får fortalt at Thomas forsker i en ny teknik til at udvikle superplanter, der kan
overleve på få næringsstoffer. Han taler langsomt og tydeligt på videoen, og kommer med
letforståelige argumenter som ”da vi skal producere ligeså meget mad de næste 50 år, som vi har gjort
de sidste 10.000 år, er det bydende nødvendigt at vi bliver bedre til a udnytte de næringsstoffer vi har
tilgængelige.” Herefter kommer Thomas på scenen, og siger at han vil fortælle os ”om en af de
vigtigste problemstillinger vi har i verden i dag”. Han begynder at tale om planter og sammenligne
dem med mennesker, blandt andet fordi vi også skal have næring, og at der er knaphed på den næring.
Og han laver sammenkoblingen: 2 milliarder flere mennesker om 40 år, behov for flere fødevarer, alle
fødevarer er baseret på planter, så vi har brug for at dyrke mange flere planter. De næringsstoffer som
planter har brug for, er også en mangelvare, og derfor er det vigtigt, at skabe nogle planter, der har
brug for færre næringsstoffer. Det gør man ved at studere fotosynteseapparatet, og det gør man så
åbenbart med laser, hvis ”flamme er lige så varm som solens overflade”. Han fortæller altså også lidt
om sin metode her. Thomas her t-shirt, skjorte og jeans på, og bruger powerpoints i sin præsentation.
Her er det igen Lone Frank, der først kommenterer, og hun lægger ud med at sige, at hun nok er lidt
”biased”, fordi hun er udannet biolog, og synes at emnet er spændende:
”Men det kan godt være svært at forklare til en almindelig journalist. Og der tror jeg du
vil rende ind i problemer med, at det her med at finde frem til superplanter der kan redde
jorden og så videre, umiddelbart lyder som, ja selvfølgelig, den historie skal da i, men så
længe der ikke er mangel på mad i Politikens kantine, så tror jeg alligevel der er en hvis
træghed i systemet(…)”

Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA 2011 24
Inger Eilersen har følgende at sige:
”Jeg synes virkelig du formår, for mig, der ikke er biolog, dels at beskrive
nødvendigheden af dit arbejde, og dels at forenkle din forklaring omkring de lidt mere
nørdede detaljer, og også beskrive måden hvorpå du arbejder, og den treeninghed går
meget klart og rammende igennem”
Overordnet er de begge blevet bedømt på journalistisk aktualitet og personlig fremtræden.
Analyse af interviews
Jeg vil her give en kort analyse af indsamlede interviews. Jeg vil gennemgå de phd.-studerendes svar
sammen og dele dem op efter de temaer, jeg præsenterer i metodeafsnittet, om udformning af
interviewguiden. Jeg vil derefter give et kort sammendrag af Michael Lyngkjær Fogeds svar.
Citationerne skal læses således TB=Thomas De Bang, CI=Camilla Ingvorsen og MFL=Michael Foged
Lynkjær, 1=optagelse1 og 9.20=hvor på optagelsen. Jeg henviser her til den medfølgende cd.
Kort sammendrag fra interview med phd.-studerende
1. Baggrund og erfaring indenfor forskningsformidling, hvad har de lavet før, har de
modtaget undervisning
Thomas har været phd.-studerende siden 1. juli 2010. Han har tidligere, mens han var studerende,
været en del af skoletjenesten, en service, hvor universitetsstuderende tager ud og fortæller om
naturvidenskabelige emner og laver lidt forsøg med skoleeleverne. Han har også deltaget i
Forskningens Døgn og Kulturnat-arrangementer på fakultet. Det har været en konsekvens af
forskellige studiejob. Det er ikke en stor del af hans hverdag. Han er ikke blevet tilbudt nogle
formidlingskurser på sin nuværende arbejdsplads.
Camilla Ingvorsen har været phd.-studerende i samme periode som Thomas de Bang, altså siden juli
sidste år. Hun synes generelt forskningsformidling er meget vigtigt, og har stor erfaring fra sit job på
eksperimentariet. Da hun blev spurgt om at deltage i "Stjerner med hjerner", var der mange af hendes
phd. kollegaer, der gav udtryk for ikke at have lyst til at formidle på tre minutter, men Camilla
Ingvorsen synes at man skal kunne forklare sit phd.-projekt på én sætning. Hun synes der vigtigt at
kunne oversætte forskningen til hverdagssprog fordi:
”Hvis vi bare går i vores egen lille lukkede kreds og forsker, og det ikke kommer videre,
så for det første er det svært at se for folk hvorfor vi skal have penge til det, og hvorfor vi
skal bruge tid på det, hvis det ikke kommer i funktion, hvis vi ikke kan formidle det til
andre(…) , så kunne vi ligeså godt have brugt vores phd.-projekt på at sidde på
Bahamas.” (CI 6:26)

Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA 2011 25
2. Selve arrangementet: Hvorfor valgte de at deltage, kan de bruge det til noget, og hvad
synes de om at blive bedømt, som de gjorde?
Da jeg spørger hvad hans motivation er, for at deltage i et arrangement som ”Stjerner med hjerner”,
svarer han:
”Det er fordi jeg får et kick ud af at stå på en scene. Man kan sige ved åbningen af
forskningens døgn (…) der får man ikke særlig meget formidling for pengene, som jeg ser
det. Altså når du kigger på hvor mange mennesker der var og hvem det var, så er der
måske halvdelen af salen, der ens potentielle kunder, ik?” (TB1 9:20)
Han giver også udtryk for, at han egentlig godt synes man kan få et budskab ud på 3 minutter. Da jeg
spørger om hvad han synes, om de præmisser de bliver bedømt på, svarer han:
”Lone Frank, hun taler jo meget om aktualitet, altså kan det her ryge i avisen, og evt.
hvilken avis ville det ryge i, efter den første havde været på, blev jeg fuldstændigt
overrasket over, at hun begyndte at sidde og tale om aktualitet og nyhedsværdi”
(TB2 4:40).
Han mener heller ikke de phd.-studerende er udvalgt til konkurrencen efter dette præmis. Han synes
ikke god forskningsformidling har noget med aktualiteten at gøre, og han fik heller ikke meget ud af
Inge Eilersens kommentarer.
Camilla Ingvorsen var lidt forvirret over hvorfor Inger Eilersen sidder der, eller i hvilken rolle. Hun
oplevede mest, at hun blev sur på rullegræsset, den rekvisit som Camilla Ingvorsen havde med for at
konkretisere problemstillingen. Da jeg spørger hende om Lone Franks præmis, som var aktualitet og
salgbarhed siger hun:
”Når hun sidder der som naturvidenskabelig journalist og der jo hendes baggrund for at
sidde i det ekspertpanel, hun bringer en problemstilling frem som, jeg sidder også i vores
phd.-udvalg på DTU eller det der hedder LIFE-science, og vi diskuterer det også meget,
når vi får phd.-projekter ind; hvorfor bruger vi tid og penge på det her, er tingene
aktuelle, så jeg synes egentlig at det var interessant at hun også sidder med den hat på,
fordi det er noget man også bliver bedømt på, når man laver forskning” (CI 15:22)
Hun ser altså denne form for bedømmelse af forskningsområder til at være i tråd med hvad hun
oplever i sin hverdag og sit arbejde. Når jeg spørger om hun tror det har ændret sig, siger hun
”Ja det tror jeg, vi er langt flere om buddet og der er langt færre penge at komme efter”
(CI 16:40)
Umiddelbare reaktioner på de to citater, som jeg havde klippet ud af "Forsk og fortæl”
rapporten.
Til det første udklip fra "Forsk og fortæl" siger Thomas de Bang :

Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA 2011 26
”Jeg synes det er nogle meget fornuftige udtalelser. Jeg er helt på linje med at man som
universitet skal fortælle om det man laver...det skal ikke være en lukket institution…som
bare… som er for fine til at åbne op, til at fortælle om de ting de går og laver og får en
masse input” (TB2 13:20)
Til citat 2 siger han:
”Dokumentation for, at investeringen giver afkast, det ved jeg ikke rigtigt hvad…hvad det
skulle være for en dokumentation, hvad for en form for afkast det skulle give.”
(TB2 14:07)
Han fortæller her om at universitetet professionaliserer formidlingen, men han synes heller ikke
universitetet skal bruge for mange resurser på det. Han giver også udtryk for at det er mere og mere
politisk styret hvor pengene ryger hen. :
”Hvis forskere skal have noget ud af centraladministrationen, så skal de vise hvad de
kan, det er også forskningsformidling.” (TB2 17:02)
Camilla Ingvorsens reaktion på det første citat er:
”Det er jeg egentlig rimeligt enig i, at når der bliver brugt så mange penge på forskning,
så har folk også krav på at vide hvad pengene egentlig går til.” (CI 21:27)
og hendes reaktion på det andet:
”Jeg er enig i, at borgene skal have mulighed for at deltage i en demokratisk dialog for
forskningen, men altså tit er resultaterne og processerne jo ikke nødvendigvis noget man
kan formidle ned til så alle kan sidde med om bordet.” (CI 22:00)
God formidling og rollen som formidler
Da jeg spørger om hvordan de gerne vil fremstå som formidler og hvad de lægger vægt på i rollen som
formidler, er det lidt forskelligt hvad de svarer. Camilla Ingvorsen vil gerne fremstå inspirerende,
mens Thomas de Bang går lidt rundt om emnet, men han vil i hvert fald gerne fremstå, som en faglig
person.
Kort sammendrag af interview med Michael Foged Lyngkjær
- lektor ved Institut for plantebiologi og bioteknologi ved Det Biovidenskabelige Fakultet,
Københavns Universitet
Michael Foged Lyngkjær starter med at tale om de ændringer i forhold til forskningsmidler, som
universitetsreformen i 2002 bragte med sig. Han forklarer at basisbevillingen er blevet skåret fra, at
være over halvdelen til under halvdelen, af det beløb som universiteterne skal bruge til at køre
forretningen, og resten skulle man finde ”ude i byen”, altså gennem erhvervslivet, EU osv. I den nye

Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA 2011 27
reform er nogle basisbevillingens midler blevet lagt ud i en pulje, som universiteterne skal konkurrere
om at få adgang til.
”Det betyder så at hvis forskere fra Københavns Universitet er dygtige nok, og har held
til at trække nogle af de her penge hjem via de her ansøgninger, vi hele tiden skal sælge
os selv på, så mister universitetet i basisbevillingen. Hver gang vi er heldige at søge om
en million, så får universitet 44% i overhead, når det er statspenge der er ude, dvs. hvis vi
ikke får den million, så får universitetet heller ikke 440.000, der følger med den million.”
(MFL 5:03)
Nogle af disse penge bliver uddelt gennem det frie forskningsråd, der så laver en ret åben
bedømmelse, men de har som regel kun en tyvendedel af de penge der bliver ansøgt om. Andre penge
bliver tildelt gennem det de strategiske forskningsråd, og de bliver fordelt gennem bundne opgaver:
”For det første er det meningen forskningen skal være anvendelig, og dvs. man vil gerne
have (…)projektor hvor der er virksomheder med, som en del af det der står. Det må godt
være grundvidenskab, men der skal også være noget videnskab, der på en eller anden
måde kan blive ført ud i erhvervslivet relativt direkte indenfor en femårig horisont. (MFL
8:40)
Jeg spørger så hvordan dette påvirker den forskningsformidling de laver, og Michael Foged Lyngkjær
forklarer at de på hans institut gerne vil lave grundforskning, fordi de gerne vil lave ny viden på nye
områder, og det kan være svært, at formulere en umiddelbart nytteværdi indenfor en femårig periode.
Dette mener Michael Foged Lyngkjær giver anledning til miskommunikation, for forskningen har ikke
ændret sig så meget, som den indpakning, den kommer i. Da jeg spørger om hvordan det påvirker hans
rolle som forsker, siger han, at mange af de ting han bruger tid på i dag er han slet ikke udannet i,
herunder kommunikationsopgaver og han er glad for de kommunikationsmedarbejdere, der er ansat til
at hjælpe ham.
Han siger også at fokus på formidlingen har ændret sig voldsomt, siden han selv begyndte, og at det
påvirker hvilke forskere der er gode til at tiltrække sig midler
Note
Der er en pointe i, at jeg spurgt Michael Foged Lyngkjær om at kridte banen op for mig på dette
område. Det jeg undersøger er et paradigmeskifte, og dette skiftes konsekvenser for forskerne, og
derfor er det vigtigt at undersøge, hvilken virkelighed, forskerne selv oplever de står i, det vil sige
hvilke konsekvenser de selv oplever.

Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA 2011 28
Diskussion
Jeg vil her gerne diskutere mine resultater ud fra min problemformulering og de vinkler på den jeg har
præsenteret i teoriafsnittet.
Paradigmeskift? Baggrund
Jeg har beskrevet hvordan der er sket et skift i tænkningen, inden for forskningsformidlingen i
Danmark. Man kan måske forvente, at man ser nogle af de samme ændringer, i de lande vi normalt
sammenligner os med, men min undersøgelse omhandler kun danske forhold, så det er kun danske
forhold jeg kan konkludere på. Baggrunden for dette paradigmeskift er, ifølge Claus Holm, at
magtstrukturerne har rykket sig i det danske samfund; staten har, efter indførelse af demokrati, over de
sidste 150 år, slanket sig og gjort plads til markedet, det private erhvervsliv. Heraf har vi fået en
offentlig administration, og en offentlig mening. At magtbalancerne har rykket sig, har også påvirket
hvordan universiteterne fungerer.
Her taler man om modus 1 og modus 2 videnskabssyn, hvor perspektivet er skiftet fra, at universiteter
har kigget indad og forholdt sig internt, til at de nu kigger mere ud i samfundet og forholder sig til det.
Det påvirker universitet på mange områder, i alt fra ledelsesstrukturer, til hvilke kriterier, som
forskningen bedømmes på. Groft sagt; hvor videnskaben tidligere har været bedømt efter
sandhedskriterier, internt hos forskere, er det nu i højere grad politikerne, der bestemmer hvad der skal
forskes i, ud fra et samfundsmæssigt udviklingsperspektiv.
En meget tydelig konsekvens af politikernes øgede indflydelse, er ændringen i basisbevillingerne, som
Michael Foged Lyngkjær fortæller om. Dels skal forskerne ud og slås om en større del af budgettet og
de forskellige afdelingers drift er afhængig af de ekstra penge, der følger med bevillingerne, dels er en
større del af pengene øremærket til særlige områder, via det strategiske forskningsråd. Det giver et
universitet, der i høj grad er påvirket af politikernes indflydelse.
Når det er de folkevalgte politikere, der i stigende grad sidder på pengekassen, er de naturligvis
interesseret i, at folket får noget ud af de penge der bliver brugt til forskningen (Jfr. citaterne i bilag C)
og dér peger mine undersøgelser i retning af, at dette fokus på nytteværdien og forskeren som
formidler, er baggrunden for et skift indenfor forskningsformidlingen. En bevægelse fra et oplysende
formidlingsparadigme, til et indflydelsespræget dialogparadigme. Spørgsmålet er så, hvor stor
indflydelse befolkningen har på politikerne? Holts brugerparlament bliver en faktor i debatten, for det
er ikke kun politikerne, forskerne skal legitimere sig overfor, men også samfundet i større målestok.
Dialogparadigmet i debatten
Her kommer rapportens anbefalinger i spil. Det er politikere, der har nedsat den, men journalister og
mediefolk, der kommer med disse anbefalinger. Det er ikke til at vide hvilke retningslinjer de har fået
for formidlingen, om nogen, men de har i hvert fald skulle forholde til universitetsloven. De er

Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA 2011 29
kommet frem til en række anbefalinger, der skal forsøge at fremme dialogen i medierne, i
forsamlingshuse og på alternative måder, mellem forskere og samfund. Men deres strategi går videre
end det. Som vi har set, anbefaler den også, der skal sættes penge af til ”forskere, der vil indgå i
videnskabelige projekter i medierne” (Videnskabsministeriet 2003 s.14). De anbefaler altså at
øremærke forskningsmidler, til forskere, der har et tæt samarbejde med medierne. Jeg ser den
dialogiske tænkning, når de ønsker et tæt samarbejde mellem journalister og forskere, fordi medierne
er meget mere præget af dialog end tidligere, og forskerne bliver holdt op på forskningens nytteværdi,
når de optræder i medierne. De får ikke længere lov til at docere.
Også i den generelle debat siden 2003, ser man dette skifte, som hos Kristian Hvidtfeldt Jensen, der
ser et skifte i den synlige, eller mediedækkede formidling, fra at det tidligere var naturvidenskab der
var mest fremme i skoen, at det nu er samfundsvidenskaben, hvis forskere får mest tid på skærmen.
Det er en bevægelse fra fokus på den traditionelle forskningsformidling, der bygger på en teori, om et
vidensunderskud hos borgeren, der bliver dækket af tilstrækkelig mængder af viden, til en viden, der
nu skal diskuteres for at være tilstrækkelig interessant. Der er også mange eksempler på, at der er
større fokus på at involvere borgerne, ikke kun gennem forskningens døgn, men også på fakulteterne.
Horst og Poulfelt beskriver et projekt på CBS, der helt tydeligt har til formål at inddrage brugernes
holdninger til stamcelleforskning, og tage del i den offentlige debat.
Konsekvenser for forskerne
Hvilke konsekvenser har dette skift for forskerne og deres arbejde? Når man ser på et arrangement
som "Stjerner med hjerner", ser jeg på det som en slags metafor for udviklingen. Her er det forskere
(nye phd.-studerende, der konkurrerer på popularitet hos borgerne(gymnasieeleverne, der stemmer),
på aktualitet, salgbarhed og personlighed (ekspertpanelets bedømmelse) om en sum penge
(forskerspireprisen). Lone Frank går jo meget ind i nyhedsværdien af de enkelte forskningsområder.
Hun taler godt nok om hvad der vil sælge i medierne, men som jeg har diskuteret ovenfor er der en
linje mellem den offentlige interesse, politikernes holdninger og hvad der bliver givet
forskningsmidler til.
De to phd.-studerende jeg talte med, er jo på vej ind i forskningens verden, og derfor er deres vinkel
på de her præmisser interessant. Camilla Ingvorsen er positivt indstillet overfor Lone Franks
nyhedskriterier. Hun oplever at de sidder med de samme kriterier i sit arbejde i phd.-udvalget :
”Og vi diskutere det også meget, når vi får phd.-projekter ind, hvorfor bruger vi tid og
penge på det her, er tingene aktuelle, så jeg synes egentlig at det var interessant at hun
også sad med den hat på, for det der noget, man også bliver bedømt på, når man laver
forskning, det er den der med er et aktuelt, er det innovativt, er der noget nyt i det, fordi

Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA 2011 30
ellers får vi jo heller ikke penge til vores forskning. Det er måske den side af det der er
droslet lidt ned, som man ikke rigtig er klar over, før man sidder i denne her verden.”
(CI 15:30)
For Camilla Ingvorsen er det altså et reelt krav at stille og hun mener kun det påvirker hendes
formidling i positiv retning. Her er altså en forsker, der føler sig godt tilpas i et dialog-paradigme, og
hun søger også situationer, hvor hun kan få lov at formidle.
Thomas de Bang er ikke helt enig i at det er en rimelig præmis at bedømme efter:
”God forskningsformidling har ikke noget at gøre med aktualitet at gøre, altså der er jo
masser af ting, der kan være enormt spændende og inspirerende… hvis der er nogen, der
har arbejdet med…ja hvad ved jeg, den spanske erobring af Sydamerika kan det være
utroligt inspirerende at høre om og enormt spændende, men det er pisse uaktuelt.”
(TB2 6:40)
På den ene side mener Camilla Ingvorsen altså, at det fint at bedømme på aktualitet, på den anden side
mener Thomas de Bang, at det ikke er et helt fair præmis. For at få et sammenligningsgrundlag der var
nemt at arbejde med, har jeg valgt udelukkende, at interviewe naturvidenskabelige forskere, og måske
kan der være argumenter for, at der er et større pres på deres forskning, i forhold til at være aktuelt.
Thomas de Bang bringer et historisk felt op her, som eksempel på noget der ikke er aktuelt. Jeg tror
dog stadig, at det netop er kravet om, at sætte sit område ind i en større sammenhæng, der er universelt
for forskningen.
Der er kommet et større pres på forskerne på, at de kan bringe deres forskning ind i større
sammenhæng. Michael Foged Lyngkjær fortæller om hvordan han, i de ansøgninger han skriver om
forskningsmidler, hele tiden skal være bevidst om at fokusere på den umiddelbare nytteværdi, selv om
den kan være svær at finde i hans forskning i dag.
”Men det betyder jo så at når vi så skal søge om penge (…) så er vi nødsaget til at tænke
på, når vi formidler det, så er vi nødsaget til at forklare hvorfor det er vigtigt. (…) Jeg
bliver nød til at sælge det på slutproduktet; hvordan påvirke det en eller anden kvalitet,
det kan være bagekvalitet, eller madkvalitet.. De folk der skal bedømme min ansøgning er
ikke fagfolk der forstår enzymets funktion, så jeg er nødsaget til at forklare mig på en
måde som gør at jeg får sat de her ting i perspektiv (…) med termer alle kan forstå.”
(MFL 12:15)
Det bremser grundforskningen, mener han, og hans instituts ønske om at skabe ny viden, for der er et
usikkerhedsmoment, som er svært at argumentere for i en ansøgning. Et øget formidlingspres gør
også, at han bruger en større del af sin arbejdstid på noget han ikke er udannet til.

Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA 2011 31
Camilla Ingvorsen mener, at god forskningsformidling i høj grad afhænger af, om modtageren forstår
budskabet, og hun oversætter gerne sin forskning, til alle målgrupper: ”det kan ikke være rigtigt man
kan går der og forske og sige en masse kloge ord og skrive en phd.-afhandling, hvis man ikke kan
konkretisere det, og sige det mere med hverdagssprog” (CI 6:03) Hun får så, i sin bedømmelse af
”lægmand” Inge Eriksen, alligevel at vide, at hun havde for meget stof, og talte for hurtigt. Så selv om
man har et ønske om at gøre det meget komplicerede simpelt, er det ikke så nemt i virkeligheden ikke
så nemt. Og slet ikke på tre minutter. Man kunne så måske have savnet en mere kompliceret forklaring
på hvad det betyder, at ’skyde på plantens molekyler’, med en ’laser, der er lige så varm som solen’.
De nye forskere et måske alligevel nok bedre rustet til serviceuniversitetets formidlingskrav, ikke
mindst fordi det er det universitet, de selv har gået på. Men når man skal have visse evner for, at blive
en succesfuld formidler, inden for forskningens verden, så er der jo uvægerligt nogle der bliver tabt
hen af vejen, fordi de ikke er gode nok til at sælge deres område: For det gælder f.eks. om at kunne
trække tråde, fra deres kerneområde på en måde, så den kunne have nytte, inden for flere områder, ”og
at kunne sælge og snakke i de store linjer, og der er den gamle universitetsnørd med hornbriller
begravet i mikroskopet et eller andet nede i hjørnet fuldstændigt tabt.” (MLF 26:45)
Det er altså Holms fleksible generalist, der har succes i dette formidlingsparadigme. Et andet sted man
møder ham er i medierne; en konsekvens som Holm tager fat i, er hvordan forskere optræder her. I
rapporten "Forsk og fortæl" giver de udtryk for, at de ønsker et stærkere samarbejde og en bedre
dialog, mellem journalister og forskere. Holm ser nogle problemer i dette samarbejde, som jeg også
har fundet andre eksempler på bliver diskuteret, nemlig en tendens til, at forskere ikke kun fremlægger
fakta, men også fremlægger deres personlige meninger. En tendens som videnskabeligt personale fra
SDU også diskuterer i Flensborg Avis, så sent som i november sidste år.
Og hvem bliver bedt om at optræde i medierne? Det er vel også, skulle man tro, ham der siger: ”Hvis I
ikke kan forstå det jeg siger, så skal jeg nok ændre det, så det giver mening for jer.” frem for ham der
siger: ”Hvis I ikke kan forstå det, så må I gøre jeg større anstrengelser”.
Og her mener Holm det bliver et problem, og at der er risiko for, at retorikken vinder på bekostning af
sandheden, altså at den situation, der bliver kommunikeret i, påvirker det der bliver kommunikeret i en
uholdbar grad.
En positiv udvikling?
Jeg har forsøgt at forholde mig til konsekvenserne, som det bliver diskuteret både hos Holm og i
debatten ellers, og tage fat i de problemstillinger jeg møder her. Men når jeg beder Thomas de Bang
og Camilla Ingvorsen om at tage stilling til de to citater, som jeg mener i høj grad udtrykker tanken

Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA 2011 32
bag dialogparadigmet, så er de begge positivt indstillet. De er begge enige i, at universitetet skal
orientere sig mod samfundet og skabe en dialog udadtil. Når Camilla Ingvorsen giver meget tydeligt
udtryk for, at hun ikke mener, hendes phd.-kolleger er gode nok til at formidle, kan det øgede fokus på
alternative metoder, at formidle forskningen på være vejen frem. Og et arrangement som "Stjerner
med hjerner" er jo også skabt, for at underholde, og for at gøre forskningen spiselig for de unge, der er
inviteret. Hvis der skal være en kontinuerlig demokratisk samtale med befolkningen som sådan, så
skal kommunikationen være af en ordentlig kvalitet, og så er det jo fint, hvis Videnskabsministeriet
øremærker penge til udannelse af forskere og til studiet af forskningsformidling.
I den sammenhæng, kan man måske nævne, at udviklingen har også betydet, at formidlingen bliver
professionaliseret. Universiteterne ansætter kommunikationsmedarbejdere, og Michael Foged
Lyngkjær mener at det er en god udvikling, fordi det letter den del af hans arbejde. Dan H.
Christensen, der selv bliver fremhævet som en dygtig formidler, mener ikke at det er en god idé at
skille forskeren og formidlingen af hans forsknings ad:
”Sat på spidsen er dagens forestilling, at forskning er for de kloge i elfenbenstårnet, hvor
de slås om forskningsbevillinger. Men de kloge er også de kedelige, de uforståelige og
ufolkelige. Derfor må der professionelle formidlere til, som har lært journalistik eller
særlige pædagogiske tricks, og som hævde at sidde inde med et privilegeret kendskab til
målgruppens smag og evner, og som kan tale et sprog, der er tilpasset almindelige
menneskers fatteevne. (…) Hvad er det egentlig de kan, disse formidlingseksperter? De
kan kommunikere, ja, men hvad hjælper det at kunne formulere sig forståeligt, hvis man
ikke har et indhold at formidle?”(Christensen 2010)
Han mener ikke en opdeling af de to funktioner tjener noget godt formål, og han mener, at
samfundet taber på det, fordi der ikke er tilstrækkelig viden, i det der bliver kommunikeret.
Konsekvens: Bedre uddannelse?
Tænketanken anbefaler også at uddanne forskerne i bedre kommunikation, og det kan måske være
med til at løfte opgaven. Men de lægger det ud til universiteterne, og de to phd.-studerende jeg talte
med, havde ikke modtaget nogen undervisning i formidling, ud over den workshop de har været på,
som forberedelse til "Stjerner med hjerner", så det virker ikke som om det er en naturlig del af phd.-
uddannelsen. Michael Foged Lyngkjær nævner, at Det Biovidenskabelige Fakultetsbibliotek har
udbudt nogle kurser, men han har ikke selv været på et. Og det er vel også noget, der stjæler tid ud af
en i forvejen presset hverdag.

Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA 2011 33
Konklusion
Er der sket et paradigmeskift inden for forskningsformidling, og hvad er konsekvenserne af
dette?
Skal jeg på baggrund af min undersøgelse besvare dette spørgsmål med et ja eller nej, ville det klart
blive et klart ja. Der er i hvert fald sket et skifte i fokus indenfor forskningsformidling, fra at være et
universitet, der er lukket om sig selv i alle væsentlige funktioner, til at være en institution, der
servicerer samfundet, og det smitter af på til hvem, og hvordan der kommunikeres. Tænketankens
anbefalinger er måske til dels en politisk agenda, men den er også et udtryk for en samfundsudvikling,
der påvirker hvordan man tænker og diskuterer forskningsformidling. Man ønsker en demokratisk
dialog med universiteterne, om hvad de bruger pengene på, og hvorfor vi skal bruge penge på dem.
Det er det skifte, der ligger bag Helge Sanders udtalelse: ”Jeg hørte en forsker sige, at der ikke var
nogen tradition for at formidle, og at han hellere ville bruge tiden på at forske. Hvis alle siger det, så
bliver der ikke nogen penge at forske for. Vi skal ud over rampen” (Kjærgaard 2006)
Han svarer samtidig på, hvad nogle af konsekvenserne bliver: At der bliver mere fokus på den enkeltes
forskers evne, til at sælge sin forskning, og til at omskrive den, så alle og enhver kan forstå den. Og
det betyder også, at den forsker, vi egentlig har udannet til, at skabe ny viden, og komme med
videnskabelige gennembrud, nu bruger meget af sin tid på noget, han ikke er uddannet til, nemlig at
omskrive disse formodede resultater, så de bliver mere spiselige. Alternativet er, at dem der formidler,
ikke er dem der forsker. Der er ikke enighed om, at det er vejen frem. Der er også fokus på at
forskerne skal bruge mere tid på at lære at kommunikere.
Perspektivering
Der er mange tegn på, at vi bevæger os på forskningsformidlende område. Det kunne have to
implikationer; for det første, at man undersøgte hvilke konsekvenser dette har for forskningen. En
undersøgelse i en større skala end denne 30 siders diskussion, kan rumme. Og den anden er, at
forskningsbibliotekerne måske burde tage dette område mere seriøst, og deltage i debatten.
Umiddelbart er det ikke et område, der er stor fokus på, på forskningsbibliotekerne, hvor midlerne
måske nok er små, men hvor al kommunikation mellem forsker og brugerne går gennem samlingen.
Få steder, formår at åbne op, for den debat om forskningen i samfundet, som det nye paradigme
fordrer, og biblioteket har en kulturbærende rolle som bindeled, så mulighederne for at være et
kvalificeret mellemled i dialogen er legio. Det kræver bare at forskningsbibliotekerne tager stilling.

Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA 2011 34
Litteratur
Albæk, E, Elmelund-Præstekær, C & Hopmann, D.N. (2010, 15. november) Eksperter eller
kommentatorer? Flensborg Avis [1.sektion] s.19
Brier, S. (2002) FRA FAKTA TIL FIKTA: Videnskabsformidling og populærvidenskab i underholdnings
tidsalder. København, Akademisk
Brinkmann, S. & Tanggaard, L.(2010)Kvalitative metoder – en grundbog(1.udg). København: Hans
Reitzels
Christensen, D. Ch. (2010, 19.november) Debat: Løfte, ikke lefle. Weekendavisen [1.sektion] s.15
Forsknings- og innovationsstyrelsen (2011a). Camilla Ingvorsen, Institut for Systembiologi, Danmarks
Tekniske Universitet. Lokaliseret d.14.05.2011 på: http://www.fi.dk/viden-ogpolitik/forskningsformidling/forskningens-doegn/stjerner-med-hjerner/camilla-ingvorsen
Forsknings- og innovationsstyrelsen (2011b). Thomas de Bang, institut for Jordbrug og Økonlogi, KU.
Lokaliseret d.14.05.2011 på:http://www.fi.dk/viden-og-politik/forskningsformidling/forskningensdoegn/stjerner-med-hjerner/thomas-de-bang
Holm, C. (2006). Forståelsens rasen: om troværdig forskningsformidling. (1. udg.) København;
Danmarks Pædagogiske Universitet Forlag
Horst, M. & Poulfelt, F. (2006). Samfundsvidenskab - dagligdagens eksperter. I Kjærgaard, R. S.,
Elfenbenstårnet universiteter mellem forskning og formidling (s.167-187) Aarhus, Aarhus
Universitetsforlag
Jørgensen, M. W. & Phillips, L. (1999). Diskursanalyse som teori og metode. (1. udg.). Frederiksberg
C; Roskilde Universitetsforlag
Kjærgaard, R. S. (2006). Ud i forsamlingshuset – en ny dagsorden for forskningskommunikation. I:
Kjærgaard, R. S., Elfenbenstårnet universiteter mellem forskning og formidling (s.35.54) Aarhus,
Aarhus Universitetsforlag
Kvale, S. (1994) Interview: en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans
Reitzels forlag
Nielsen, K. H. (2006). 100 års videnskabsformidling. I: Kjærgaard, R. S., Elfenbenstårnet
universiteter mellem forskning og formidling (s.35.54) Aarhus, Aarhus Universitetsforlag
SDU (2010) Baggrunden for projektet. Odense; Syddansk universitet. Lokaliseret d.22.05.2011 på:
http://www.sdu.dk/Om_SDU/Institutter_centre/link_sdu/Scico/Projektet/Baggrund
Siggaard Jensen, S. (2006). Forskningsformidling som metode. I Kjærgaard, R. S., Elfenbenstårnet
universiteter mellem forskning og formidling (s.73-85) Aarhus, Aarhus Universitetsforlag
Videnskabsministeriet (2004) Forsk og fortæl– rapport fra videnskabsministerens Tænketank
vedrørende forståelse for forskning. København, Videnskabsministeriet.
Lokaliseret d. 11.05.2011 på: http://vtu.dk/publikationer/2004/forsk-og-fortael

Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA 2011 35
Wenneberg, S (2000). Forskningsledelse som arketypisk eksempel på vidensledelse – hvodan
håndteres den anvendte faglighed? I: Christensen, P. H., Viden Om – ledelse, viden og virksomheden
(s. 263-278) Frederiksberg, Samfundslitteratur

Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA 2011 36
Oversigt over bilag
Bilag A: Program fra åbningsarrangementet
Bilag B: Invitation til videnskabscafe
Bilag C: Interviewguide med citater, Phd.-studerende
Bilag D: Interviewguide, Lektor
Bilag E: cd med video og lydfiler.

Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA 2011 37
Bilag A

Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA 2011 38
Bilag B

Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA 2011 39
Bilag C: Interviewguide – Phd.-studerende
Indledning
Jeg taler kun om den forskningsformidling der ikke er vendt mod studerende eller kollegaer. Altså
både
formidling i forhold til alm. oplysning, i forhold til at få midler og som rekruttering.
Det
basale:
-
hvor længe har du været phd-studerende?
-
erfaring med forskningsformidling?
Spørgsmål
- Har du modtaget undervisning i forskningsformidling?
-
Hvorfor synes du den almene forskningsformidling er vigtigt? I hvilke sammenhænge,
hvorfor?
- Hvor stor en del af din hverdag er formidlingen, i hvilke sammenhænge?
- Styrer du selv det? Hvor meget opfatter du formidlingen, som en lyst og hvor stor en del er
pålagt ovenfra?
- Tænker du formidling ind i dine arbejdsprocessor?
- Hvad synes du om arrangementet? Kan du bruge det til noget?
- Hvad synes du om de præmisser i blev vurderet på? (Viser klip fra iPhone hvor de bliver
bedømt)
- Hvilke egenskaber synes du en god formidler skal have, hvilke egenskaber lægger du selv
vægt på?
- (Faglig viden, kreativ tænkning/orginalitet, personlig begejstring, anvendelighed)
- Er der aspekter af din forskning du ikke føler du kan formidle alment uden at gå på
kompromis med kvaliteten?
- Forhold dig til de to citater – den umiddelbare reaktion, er du enig i udsagnene? (Citaterne
bliver afleveret et af gangen på hver deres stykke papir)
Citat 1
Fra
Forsk og fortæl (2006) – rapport fra videnskabsministeriets Tænketank vedrørende
forståelse
for forskning.
Citat
2
Fra
Forsk og fortæl (2006) – rapport fra videnskabsministeriets Tænketank
vedrørende
forståelse
for forskning.

Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA 2011 40
Bilag D: Interviewguide - Lektor
Hvor stor en del af dit arbejde er det, at formidle din forskning til ikke-forskere? Hvornår og hvordan?
Hvilke ændringer synes du der er foregået i forhold til forskningsformidling?
Hvad er farerne ved disse ændringer?
Hvilken type forsker/formidler bliver tilgodeset?
Har det ændret sig?
Påvirker forventning om formidlingen, den måde du forsker på?
Er der aspekter i din forskning, du ikke føler du kan formidle enkelt nok?
Kan forskningsformidling være tovejskommunikation?
Skal der være filter mellem forskeren og omverden?