FORSKNINGSFORMIDLINGENS NYE VEJE? - Forskning - IVA

Hazel Engelsmann, Bachelorprojekt, IVA 2011 31
Camilla Ingvorsen mener, at god forskningsformidling i høj grad afhænger af, om modtageren forstår
budskabet, og hun oversætter gerne sin forskning, til alle målgrupper: ”det kan ikke være rigtigt man
kan går der og forske og sige en masse kloge ord og skrive en phd.-afhandling, hvis man ikke kan
konkretisere det, og sige det mere med hverdagssprog” (CI 6:03) Hun får så, i sin bedømmelse af
”lægmand” Inge Eriksen, alligevel at vide, at hun havde for meget stof, og talte for hurtigt. Så selv om
man har et ønske om at gøre det meget komplicerede simpelt, er det ikke så nemt i virkeligheden ikke
så nemt. Og slet ikke på tre minutter. Man kunne så måske have savnet en mere kompliceret forklaring
på hvad det betyder, at ’skyde på plantens molekyler’, med en ’laser, der er lige så varm som solen’.
De nye forskere et måske alligevel nok bedre rustet til serviceuniversitetets formidlingskrav, ikke
mindst fordi det er det universitet, de selv har gået på. Men når man skal have visse evner for, at blive
en succesfuld formidler, inden for forskningens verden, så er der jo uvægerligt nogle der bliver tabt
hen af vejen, fordi de ikke er gode nok til at sælge deres område: For det gælder f.eks. om at kunne
trække tråde, fra deres kerneområde på en måde, så den kunne have nytte, inden for flere områder, ”og
at kunne sælge og snakke i de store linjer, og der er den gamle universitetsnørd med hornbriller
begravet i mikroskopet et eller andet nede i hjørnet fuldstændigt tabt.” (MLF 26:45)
Det er altså Holms fleksible generalist, der har succes i dette formidlingsparadigme. Et andet sted man
møder ham er i medierne; en konsekvens som Holm tager fat i, er hvordan forskere optræder her. I
rapporten "Forsk og fortæl" giver de udtryk for, at de ønsker et stærkere samarbejde og en bedre
dialog, mellem journalister og forskere. Holm ser nogle problemer i dette samarbejde, som jeg også
har fundet andre eksempler på bliver diskuteret, nemlig en tendens til, at forskere ikke kun fremlægger
fakta, men også fremlægger deres personlige meninger. En tendens som videnskabeligt personale fra
SDU også diskuterer i Flensborg Avis, så sent som i november sidste år.
Og hvem bliver bedt om at optræde i medierne? Det er vel også, skulle man tro, ham der siger: ”Hvis I
ikke kan forstå det jeg siger, så skal jeg nok ændre det, så det giver mening for jer.” frem for ham der
siger: ”Hvis I ikke kan forstå det, så må I gøre jeg større anstrengelser”.
Og her mener Holm det bliver et problem, og at der er risiko for, at retorikken vinder på bekostning af
sandheden, altså at den situation, der bliver kommunikeret i, påvirker det der bliver kommunikeret i en
uholdbar grad.
En positiv udvikling?
Jeg har forsøgt at forholde mig til konsekvenserne, som det bliver diskuteret både hos Holm og i
debatten ellers, og tage fat i de problemstillinger jeg møder her. Men når jeg beder Thomas de Bang
og Camilla Ingvorsen om at tage stilling til de to citater, som jeg mener i høj grad udtrykker tanken