Konflikten I Darfur – en analyse af det internationale samfunds ... - DIIS

skrappere politik overfor Sudan og til ikke at iværksætte en ‘humanitære intervention’. I den
forbindelse identificeres tre årsager: Politisk prioritering af fredsaftalen mellem Nord- og Sydsudan,
andre staters strategiske interesser i Sudan samt den udbredte skepsis overfor ‘humanitære
interventioner’, der har kendetegnet international politik, særligt efter at krigen i Irak blev indledt.
Disse punkter vil være centrale elementer i analysen.
Endvidere vil Sikkerhedsrådets seks resolutioner om Darfur være med til at danne en
forklaringsramme ud fra hvilken, medlemsstaters rationaler kan analyseres og diskuteres. De
vedtagne resolutioner indikerer både tilstedeværelsen af statsinteresser, herunder magtdisputser
samt konflikten mellem statssuverænitet og beskyttelse af menneskerettigheder.
Ved at anlægge en aktør-baseret tilgang, fravælger vi samtidigt en kronologisk fremgangsmåde i
analysen, om end kapitlet indledes med de tidligste reaktioner fra det internationale samfund på
konflikten. I stedet vælger vi at fokusere på en række nedslagspunkter hvorved kapitlet inddeles i
temaer og aktører, der tilsammen danner basis for vurderingen af det dialektiske forhold mellem de
rationaler, som ligger til grund for forståelsen af det internationale samfunds handlemåde.
Kapitel 6 er specialets konklusion. Her vil centrale pointer blive sammenfattet og
problemformuleringen besvaret.
KILDEKRITIK OG GENNEMGANG AF ANVENDT EMPIRI
Konfliktens aktuelle karakter har i visse tilfælde vanskeliggjort arbejdet, om end aktualiteten
samtidigt har været en del af specialets drivkraft. For at skabe overblik over konflikten, har det
været nødvendigt at anvende en bred empiriramme sammensat af flere typer kilder. Vi gør i
specialet brug af en kvalitativ metode hvilket har fordret en fortolkningsmæssig tilgang og en
kritisk stillingtagen til de enkelte dele af empirien. Vi har været meget opmærksomme på, hvordan
og hvilke kilder der kan sammensættes, og været forsigtige med konkludere ud fra enkeltstående
kilder. Fordi kildernes grad af pålidelighed og status varierer, bliver de anvendt meget forskelligt i
specialet. Således benyttes nogle kilder som primærkilder, mens andre har fungeret som
sekundærkilder og underbyggende dokumentation. Visse typer af kilder har vi endvidere brugt, pga.
deres repræsentative værdi, forstået på den måde at de indikerer en bestemt aktørs dagsorden eller
politiske placering i en bestemt situation. Nogle af de anvendte kilder fremhæver interne forhold,
19