Konflikten I Darfur – en analyse af det internationale samfunds ... - DIIS

henblik på at retsforfølge overgreb. For FN’s vedkommende etableredes i 1945 “Den Internationale
Domstol i Haag” (ICJ), FN’s primære domsorgan. Domstolen har to funktioner; dels at afgøre
folkeretlige kontroverser mellem stater, og dels at give vejledende juridiske udtalelser i forbindelse
med spørgsmål fra internationale organer. Kun stater, ikke enkeltpersoner, kan indbringe sager for
domstolen. For at domstolen kan afsige dom i deciderede menneskerettighedssager, skal de enkelte
konventioner specifikt henvise til ICJ.
FN-pagten, Verdenserklæringen, konventionerne samt domstolene har hver især bidraget til
institutionalisering af menneskerettighederne. Via placeringen i et internationalt system, som
opererer på tværs af nationale grænser, har disse rettigheder opnået en repræsentationsværdi, der
udfordrer princippet i statssuverænitet. Doktrinen om beskyttelse af menneskerettighederne, der er
vedtaget under international lov, er teknisk set i konflikt med det mellemstatslige ikke-
interventionsprincip, og anfægter på den måde den traditionelle ramme om statssuverænitet.
Paradoksalt nok blev menneskerettighederne netop institutionaliseret og ratificeret fordi de enkelte
stater, i kraft af deres suverænitet, tilsluttede sig de forskellige konventioner og domstole.
Debatten om disse institutioner har siden 1945 fokuseret på det problematiske i at håndhæve
statssuverænitet og menneskerettigheder på samme tid.
STATSSUVERÆNITET, MENNESKERETTIGHEDER OG KAPITEL VII I FN-PAGTEN
I lighed med andre rettigheder forudsætter menneskerettighederne håndhævelse for at have reel
betydning. Ifølge FN-pagten er der to undtagelser til princippet om ikke-intervention og forbuddet
mod anvendelsen af væbnet magt mellem staterne: den ene består i individuelt eller kollektivt
selvforsvar i tilfælde af væbnet angreb fra en anden stat. 47 Den anden undtagelse består af
tvangsforanstaltninger bemyndiget af Sikkerhedsrådet i medfør af FN-pagtens kapitel VII:
“If the SC determines the existence of a threat to the peace, breach of the peace, or act of
aggression, it can make recommendations, order provisional measures, or take non military or
military enforcement measures according to the exigencies of the particular situation.” 48
47 FN-pagten, art. 51 Denne undtagelse er et princip under sædvaneretten, og betyder at en stat må forsvare sig under
angreb, og at andre stater må hjælpe til hermed, enten på basis af en anmodning fra denne stat, eller på grundlag af en
tidligere indgået forsvarsaftale.
48 Simma (2002), s. 705.
41