Konflikten I Darfur – en analyse af det internationale samfunds ... - DIIS

More documents

Recommendations

Info

emyndigelse. Kritikken er særligt rettet mod udviklingslandenes begrænsede indflydelse, når der træffes beslutninger om iværksættelsen af ‘humanitære interventioner’. 132 “Typically, intervening states are always developed states, while ‘intervenees’ are developing states. In this view, a humanitarian intervention would never occur against a state with a UN veto, a major regional power, or their allies.” 133 ICISS-rapporten blev afleveret til FN’s generalsekretær i december 2001- en periode præget af terrorangrebene i USA få måneder tidligere og et begyndende kursskifte i debatten om international sikkerhed. Tidspunktet for ICISS-rapportens udspil til en fælles international politik vedrørende ‘humanitære interventioner’ var således ikke heldigt. I rapportens forord blev det nødvendigt, for at være tidssvarende, i sidste øjeblik at indføre en skelnen mellem to typer af militære aktioner: Selvforsvarskrig efter et terrorangreb og militære aktioner i andre stater med det formål at beskytte menneskerettighederne. 134 I rapporten understreges vigtigheden af at undersøge terrorangreb, men samtidigt klargøres det, at det ikke ligger inden for rapportens rammer at rådgive stater i denne sammenhæng. 135 KRIGEN MOD TERROR OG NYE TENDENSER I INTERNATIONAL POLITIK Debatten om rationaler i international politik tog en ny drejning efter d. 11. september 2001. Hvor ICISS-rapporten særligt har været koncentreret om rationaler på det ideologiske niveau, kan krigen mod terror i højere grad forklares ud fra rationaler på det realpolitiske. Krigen mod terror har anfægtet såvel opfattelsen af menneskerettighederne som håndhævelsen af statssuverænitet. Det er derfor nødvendigt at se nærmere på den nye internationale trussel og diskutere den i forhold til det internationale samfund. Den 11. september 2001 blev USA ramt af terrorangreb og allerede dagen efter bekræftede et enigt Sikkerhedsråd USA’s mandat til at forsvare sig militær med selvforsvar som begrundelse. 136 132 Ibid, s. 983, samt CANCAPS (2002). 133 CANCAPS (2002). 134 ICISS (2001) (A), s VIII -IX. 135 Ibid, s. VIII. 136 SC Res 1368 (12. september 2001). 61
I en klar tilkendegivelse af at den amerikanske præsident kunne benytte al nødvendig magt mod gerningsmændene og de, som husede dem, og for at undgå yderligere terrorangreb mod USA, gav den amerikanske kongres senere præsidenten ‘carte blanche’ til at handle, også her med henvisning til selvforsvarsretten. Den 7. oktober 2001 indledte USA, med støtte fra en række NATO-allierede, modangrebet på Afghanistan i “Operation Enduring Freedom”. 137 Forud for 11. september havde terrorisme været et kendt element i international politik om end det på daværende tidspunkt langtfra fyldte så meget i den internationale politiske diskurs, som det skulle komme til. Allerede tidligere havde svage stater, der var mistænkt for at huse terrorister og terrornetværk, været anset som en trussel på linje med andre internationale trusler. 138 Med terrorangrebene på World Trade Center og Pentagon banede al-Qaeda vejen for en ny form for terrorisme, der i den vestlige verden hurtigt blev prioriteret over andre trusler. 139 På en række områder adskiller den nye terrorisme sig fra ældre typer, ved bl.a. både at have global rækkevidde og globale målsætninger. Som fænomen opererer terroren med transnational ideologi og er organiseret i transnationale netværk, med mange små terrorceller rundt om i verden, der sætter terrorgrupperne i stand til at operere uden fast base. 140 Det antages, at nogle af disse terrorgrupper, samt visse af de stater der i amerikansk politik betegnes som ‘slyngelstater’ eller ‘ondskabens akse’, har adgang til at erhverve eller fremstille kemiske våben og masseødelæggelsesvåben, som potentiel kan blive anvendt mod civile mål. 141 137 DIIS (2005), s. 66-67. 138 Et tidligere eksempel på krigen mod terror var da USA’s ambassader i Nairobi, Kenya og Dar es Salaam i Tanzania i 1998 blev ramt af terrorangreb. Meget tydede på at al-Qaeda stod bag angrebene. USA svarede igen med at affyre krydsermissiler mod paramilitære træningslejre i Afghanistan, samt en fabrik i Sudan, der angiveligt producerede kemiske våben til brug i terrorangreb. DIIS (2005), s. 64 – 65. Angrebene er blevet betegnet som terrorangreb, men som næste note illustrerer, er det vanskeligt at definere ‘terror’. 139 Ifølge “The National Security Strategy of the United States of America” (NSS) defineres ‘slyngelstater’ som stater, der forsøger at tilegne sig masseødelæggelsesvåben, støtter terrorister og terrornetværk. Ifølge NSS afviser disse stater fundamentale menneskerettigheder og respekterer hverken internationale love eller konventioner. Ifølge samme kilde udgøres ‘Ondskabens akse’ af Irak, Iran og Nordkorea. DIIS (2005), s. 24, NSS (2002), s.13. På nuværende tidspunkt findes ingen internationalt anerkendt definition af terrorisme, og det ligger ikke inde for rammerne af nærværende speciale at definere hverken ny eller gammel terrorisme. Det er en politisk diskussion, som der hersker stor uenighed om i det internationale samfund. Definitionen på terrorisme var blandt emnerne ved FN-topmødet i september 2005. FN (2004) (A), s. 51 og UN World Summit (14. september 2005 – 16. september 2005). Forhandlingerne om en fælles definition førte imidlertid ingen steder hen bl.a. fordi en række arabiske lande holdt på, at væbnet kamp mod en fremmed besættelsesmagt ikke skulle omfattes. De ønskede hverken at palæstinensernes kamp mod Israel, eller kampen mod den amerikansk ledede koalition i Irak skulle kunne sidestilles med terror. Uoverensstemmelsen signalerer problematikkens politiske forankring. Udvikling, oktober nr. 7. (2005), s. 7. 140 DIIS (2005), s. 22-23. 141 DIIS (2005), s. 23-24 og “The National Security Strategy of the United States of America” (NSS) (2002), s. ii. 62
Page 1 and 2:
Konfl ikten i Darfur En analyse af
Page 3 and 4:
KAPITEL 5: KONFLIKTEN I DARFUR OG R
Page 5 and 6:
Konflikten i Sudans vestlige provin
Page 7 and 8:
eksempel være i form af historiske
Page 9 and 10:
verdenspolitiske agenda, via fx FN,
Page 11 and 12: internationale samfunds aktiviteter
Page 13 and 14: mellem staterne, lige såvel som me
Page 15 and 16: dominerede 1920’erne. Det er endv
Page 17 and 18: I dette kapitel vil vi præsentere
Page 19 and 20: statssuverænitet og beskyttelsen a
Page 21 and 22: som fx Sudans olie, fredsaftalen me
Page 23 and 24: ledere, politikere og civile i Darf
Page 25 and 26: etary-General’s High-level Panel
Page 27 and 28: De anvendte rapporter er bl.a: “U
Page 29 and 30: deres nyhedsbreve formidler de den
Page 31 and 32: sikkerhedsrådsforhandlinger og ved
Page 33 and 34: Med henblik på at undersøge forho
Page 35 and 36: “Non-intervention, making and hon
Page 37 and 38: I forbindelse med afslutningen af k
Page 39 and 40: MENNESKERETTIGHEDER - ERKLÆRINGER,
Page 41 and 42: deltagerstat er forpligtet til at f
Page 43 and 44: I tilfælde af at Sikkerhedsrådet
Page 45 and 46: Pakistan (1971), Sudan (1956-72),
Page 47 and 48: estod i konflikten mellem hensynet
Page 49 and 50: INTERVENTIONER OG SPØRGSMÅLET OM
Page 51 and 52: Vurderingen af en intern situation
Page 53 and 54: artikel 2(4), blev dette endvidere
Page 55 and 56: På samme måde og af samme årsag
Page 57 and 58: humanitarian and strategic interest
Page 59 and 60: stats anerkendte karakteristika (te
Page 61: På konferencen ‘Stockholm Intern
Page 65 and 66: menneskerettigheder i visse situati
Page 67 and 68: interventioner’ fremstilles jvf.
Page 69 and 70: konsensus i det internationale samf
Page 71 and 72: på et retorisk plan, fordi de grun
Page 73 and 74: Et af problemerne i at den nye udvi
Page 75 and 76: KORT OVER SUDAN SUDAN C H A D CENTR
Page 77 and 78: KONFLIKTEN MELLEM NORD- OG SYDSUDAN
Page 79 and 80: næste seks år med efterfølgende
Page 81 and 82: På trods af en historie med relati
Page 83 and 84: Med brug af dels konventionel krigs
Page 85 and 86: ‘Den humanitære fredsaftale’ i
Page 87 and 88: I maj 2004 indgik AU i forlængelse
Page 89 and 90: Udgangspunktet for den følgende an
Page 91 and 92: “The Violence in Darfur should be
Page 93 and 94: Det internationale samfund valgte a
Page 95 and 96: BEGYNDENDE PRES PÅ KHARTOUM Først
Page 97 and 98: Sammenligningen mellem Darfur og Rw
Page 99 and 100: “The issue is not to discuss what
Page 101 and 102: 1997 opretholdt et samhandelsforbud
Page 103 and 104: dette materiale, at Colin Powell d.
Page 105 and 106: evt. at indlede en ‘humanitær in
Page 107 and 108: håndtering af konflikten i Sudan,
Page 109 and 110: forstås i relation til prioriterin
Page 111 and 112: gældende for Kinas førte marginal
Page 113 and 114:
sådanne initiativer. Det er vanske
Page 115 and 116:
At Sikkerhedsrådet ikke gentog den
Page 117 and 118:
sådan resolution. Denne måtte imi
Page 119 and 120:
lige fod med stater henvise sager,
Page 121 and 122:
som en retslig intervention og er i
Page 123 and 124:
I det indeværende kapitel vil spec
Page 125 and 126:
Sikkerhedsrådet, og skal dels fors
Page 127 and 128:
Liste over forkortelser og litterat
Page 129 and 130:
BØGER (alfabetisk orden) LITTERATU
Page 131 and 132:
VIDENSKABELIGE ARTIKLER (alfabetisk
Page 133 and 134:
ESS (2003), “A Secure Europe in a
Page 135 and 136:
FN’S KONVENTIONER, ØVRIGE KONVEN
Page 137 and 138:
UN Press Release SG/SM/8803 (30. ju
Page 139 and 140:
Amnesty International Press Release
show all

Konflikten I Darfur – en analyse af det internationale samfunds ... - DIIS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?