Konflikten I Darfur – en analyse af det internationale samfunds ... - DIIS

I tilfælde af at Sikkerhedsrådet vurderer, at der foreligger en ‘trussel mod freden’, kan Rådet
iværksætte tvangsforanstaltninger, herunder økonomiske eller diplomatiske sanktioner,
våbenembargoer og flyveforbud. Sikkerhedsrådet kan imidlertid også vælge at intervenere med
væbnet magt, og kapitel VII udgør det retlige fundament for Sikkerhedsrådets mulighed for
iværksættelsen af militære interventioner:
“(...) by air, sea, or land forces as may be necessary to maintain or restore international peace and
security. Such action may include demonstrations, blockade, and other operations by air, sea, or
land forces of Members of the United Nations.” 49
Sikkerhedsrådets beføjelser under kapitel VII er vidtgående. Endvidere er begrebet ‘trussel mod
freden’ ikke specificeret i FN-pagten, og i praksis er det Sikkerhedsrådet som afgør, hvornår en
sådan trussel foreligger. Som allerede nævnt blev FN stiftet med henblik på at opretholde den
internationale fred og sikkerhed. Af samme grund blev en ‘trussel mod freden’ traditionelt fortolket
som truslen om en væbnet mellemstatslig konflikt, i form af et fredsbrud eller en angrebshandling. 50
I forholdet mellem kapitel VII og staternes suverænitet, er det under FN-pagten specificeret, at:
“Nothing contained in the present Charter shall authorize the United Nations to intervene in
matters which are essentially within the domestic jurisdiction of any state or shall require the
Members to submit such matters to settlement under the present Charter; but this principle shall not
prejudice the application of enforcement measures under Chapter Vll.” 51
FN-pagten åbner således op for en potentiel prioritering af tvangsforanstaltninger i medfør af
kapitel VII i forhold til staternes suverænitet. Som konsekvens heraf opretholder Sikkerhedsrådet,
desuagtet staternes suveræne status, vide beføjelser i tilfælde af en situation som Rådet måtte
fortolke som en ‘trussel mod freden’.
49 FN-pagten, Kapitel VII, art. 39 og 42. Tvangsforanstaltninger under kapitel VII skal vedtages af 9 af
Sikkerhedsrådets 15 medlemmer, herunder samtlige af de permanente medlemmer.
50 DUPI (1999), s. 62 og Simma (2002), s. 705.
51 FN-pagten, art.2 (7).
42