Konflikten I Darfur – en analyse af det internationale samfunds ... - DIIS

I en klar tilkendegivelse af at den amerikanske præsident kunne benytte al nødvendig magt mod
gerningsmændene og de, som husede dem, og for at undgå yderligere terrorangreb mod USA, gav
den amerikanske kongres senere præsidenten ‘carte blanche’ til at handle, også her med henvisning
til selvforsvarsretten. Den 7. oktober 2001 indledte USA, med støtte fra en række NATO-allierede,
modangrebet på Afghanistan i “Operation Enduring Freedom”. 137
Forud for 11. september havde terrorisme været et kendt element i international politik om end det
på daværende tidspunkt langtfra fyldte så meget i den internationale politiske diskurs, som det
skulle komme til. Allerede tidligere havde svage stater, der var mistænkt for at huse terrorister og
terrornetværk, været anset som en trussel på linje med andre internationale trusler. 138
Med terrorangrebene på World Trade Center og Pentagon banede al-Qaeda vejen for en ny form for
terrorisme, der i den vestlige verden hurtigt blev prioriteret over andre trusler. 139 På en række
områder adskiller den nye terrorisme sig fra ældre typer, ved bl.a. både at have global rækkevidde
og globale målsætninger. Som fænomen opererer terroren med transnational ideologi og er
organiseret i transnationale netværk, med mange små terrorceller rundt om i verden, der sætter
terrorgrupperne i stand til at operere uden fast base. 140 Det antages, at nogle af disse terrorgrupper,
samt visse af de stater der i amerikansk politik betegnes som ‘slyngelstater’ eller ‘ondskabens akse’,
har adgang til at erhverve eller fremstille kemiske våben og masseødelæggelsesvåben, som potentiel
kan blive anvendt mod civile mål. 141
137 DIIS (2005), s. 66-67.
138 Et tidligere eksempel på krigen mod terror var da USA’s ambassader i Nairobi, Kenya og Dar es Salaam i Tanzania i
1998 blev ramt af terrorangreb. Meget tydede på at al-Qaeda stod bag angrebene. USA svarede igen med at affyre
krydsermissiler mod paramilitære træningslejre i Afghanistan, samt en fabrik i Sudan, der angiveligt producerede
kemiske våben til brug i terrorangreb. DIIS (2005), s. 64 – 65. Angrebene er blevet betegnet som terrorangreb, men som
næste note illustrerer, er det vanskeligt at definere ‘terror’.
139 Ifølge “The National Security Strategy of the United States of America” (NSS) defineres ‘slyngelstater’ som stater,
der forsøger at tilegne sig masseødelæggelsesvåben, støtter terrorister og terrornetværk. Ifølge NSS afviser disse stater
fundamentale menneskerettigheder og respekterer hverken internationale love eller konventioner. Ifølge samme kilde
udgøres ‘Ondskabens akse’ af Irak, Iran og Nordkorea. DIIS (2005), s. 24, NSS (2002), s.13. På nuværende tidspunkt
findes ingen internationalt anerkendt definition af terrorisme, og det ligger ikke inde for rammerne af nærværende
speciale at definere hverken ny eller gammel terrorisme. Det er en politisk diskussion, som der hersker stor uenighed
om i det internationale samfund. Definitionen på terrorisme var blandt emnerne ved FN-topmødet i september 2005. FN
(2004) (A), s. 51 og UN World Summit (14. september 2005 – 16. september 2005). Forhandlingerne om en fælles
definition førte imidlertid ingen steder hen bl.a. fordi en række arabiske lande holdt på, at væbnet kamp mod en
fremmed besættelsesmagt ikke skulle omfattes. De ønskede hverken at palæstinensernes kamp mod Israel, eller kampen
mod den amerikansk ledede koalition i Irak skulle kunne sidestilles med terror. Uoverensstemmelsen signalerer
problematikkens politiske forankring. Udvikling, oktober nr. 7. (2005), s. 7.
140 DIIS (2005), s. 22-23.
141 DIIS (2005), s. 23-24 og “The National Security Strategy of the United States of America” (NSS) (2002), s. ii.
62