Det refleksive vejledningsrum

More documents

Recommendations

Info

Det refleksive vejledningsrum Vores fokus vil dog ligge på diskurs, da vi ligesom Lauvås og Handal mener at det er i diskursen muligheden for refleksionen er størst. Vi mener at for at få optimal refleksion ud af samtalekuben skal man trække en streg fra terapeutisk samtale og fortrolig samtale og op til doceren og debat og i vejledningsrummet bevæge sig i denne trekant der er sagsfokuseret. I vejledningen skal man helst undgå at komme i ydrepunkterne ved terapeutisk samtale, fortrolig samtale, doceren og debat. Det kan dog være nødvendigt at dykke ned i et yderpunkt midlertidigt, hvis personlige forhold kan være en hæmsko for der den studerende og dennes evne til refleksion. Dette vil vi beskrive med praksis eksempler senere. Vi mener at man kun i yderste konsekvens bør bevæge sig i den øverste trekant i vejledningen. Trygheden til at turde reflektere er vigtig og tryghed opnås ikke ved formaninger og skæld ud. Terapeutisk samtale. Vi har et eksempel på en studerende der var blevet mobbet i en stor del af sin folkeskolegang og som følge deraf havde problemer med at holde fast i egne holdninger, da hun i skoletiden havde lært en overlevelsesstrategi nemlig at følge flertallet eller følge ”de stærke”, det var i hvert fald farligt at danne egne holdninger, da dette betød mobning. Dette betød at hun i praktikken så at sige var ”holdningsløs”, det samme mønstre fra hendes skoletid fulgte med i praktikken. Ved personalemøder kom hun ofte i den konflikt med sig selv, hvis der i personalegruppen var pædagogiske diskussioner og gruppen var delt i to, så viste hun ikke hvad hun skulle mene, da hun jo altid havde fulgt hvad andre mente. I dette tilfælde var det nødvendigt med en form for terapeutisk samtale, for at få hende til at indse hvad hendes handle mønstre vil komme til at betyde for hendes faglige udvikling, således at hun kunne øve sig i at reflektere og turde stå ved egne refleksioner og synspunkter. Ellers er det ikke meningen at terapi skal foregå i vejledningsrummet, da fokus vil foregå omkring det personlige forhold og ikke have fokus på sagen. 12
Snak. Det refleksive vejledningsrum Lauvås og Handal definerer snak som ”en sagsfokuseret, ligeværdigt samtale, der egentlig drejer sig om sociale forhold 8 ” Vejledning må ikke blot blive en snak ” selv om sagen er sagsrettet, er interessen ikke kun knyttet til at udvide erkendelsen af den sag der snakkes om” 9 , altså man kommer ikke i dybden med sagen og refleksionen i vejledningsrummet udebliver. Vi har dog erfaringer med at snak kan være med til at skabe tryghed for den studerende og derfor kan snakken have sin berettigelse inden den egentlige vejledning, således at vejleder og studerende får talt sig ind på hinanden. Det er dog vejleders ansvar at vejledningen ikke forbliver en snak. Doceren. ”Doceren bliver ikke altid valgt som samtale form. Vi har vel alle befundet os i situationer, hvor det ikke var vort ønske at docere, men hvor det bare ’gik’ sådan 10 . Fælden ved at docere er, at det i vejledningsrummet bliver vejleder der formidler ekspert viden til den studerende. Vi er bevidste om at ekspertviden kan være nødvendigt og givtigt til at løse enkeltstående problemstillinger for den studerende i den pædagogiske praksis med en bruger eller et barn. Debat. ”At vinde en debat er ikke alene et spørgsmål om sagsindsigt, men også i høj grad om at beherske debatteknikker, om at fremstå med tyngde og pondus, selv når sagsindsigten svigter” 11 . Vi mener at den studerende kan have glæde af at lære at debattere. Da man igennem diskussioner og debatter til personalemøder kan påvirke den pædagogiske retning på arbejdetsstedet. Det er vores erfaring, at debat er en del af virkelighedens pædagogiske institutioner. Vi mener at debatterne er udsprunget af refleksion og er sagsorienteret. Man skal også have for øje at indflydelse på eget arbejde giver arbejdsglæde og motivation, som igen vil styrke den studerendes lyst og vilje til at bruge sin evne til refleksion. Vi er klar over at der 8 Lauvås og Handal, Vejledning og Praksisteori, 2007:229 9 Ibid, 2007:229 10 Ibid, 2007:228 11 Ibid, 2007:229 13
Page 1 and 2: Indledning Det refleksive vejlednin
Page 3 and 4: Det refleksive vejledningsrum Ordet
Page 5 and 6: Det refleksive vejledningsrum For a
Page 7 and 8: Det refleksive vejledningsrum Den p
Page 9 and 10: Det refleksive vejledningsrum Iller
Page 11: Det refleksive vejledningsrum vigti
Page 15 and 16: Det refleksive vejledningsrum Det a
Page 17 and 18: Det refleksive vejledningsrum Der e
Page 19: Litteraturliste Det refleksive vejl

Det refleksive vejledningsrum

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?