Det refleksive vejledningsrum

Det refleksive vejledningsrum
Der er en følelsesmæssig tilegnelsesproces derfor er det i vejledningsrummet vigtigt at der er
tryghed til refleksion.
Illeris, Lauvås og Handal er enige om at sagen er vigtig. Diskursen beskriver at et af
punkterne, sagsforholdet, har betydning for både studerende og vejleder. Ifølge Illeris har
voksenstuderende et klart mål, nemlig det at læringen passer ind i ens eget livsprojekt 16 .
Vi mener, sagen skal være meningsfuld og have betydning for den studerendes læringsmål,
samt at det reflekterede kan omsættes i praksis. Samtidig skal vejleder have den studerende og
dennes mål, som sagen.
Vi mener at vejleder i sin planlægning af vejledningen, skal tænke diskursen ind i samtalen,
da diskursen har fokus på sagen. I dette skal vejleder også tænke det psykodynamiske,
kognitive og sociale samspil, for at have fokus på det personlige aspekt. Samtidig skal den
erfaringsbaserede læringscirkel tænkes ind, da den er sagen, der skal reflekteres over.
Disse tre elementer mener vi, skaber mulighed i vejledningsrummet, for at den studerende kan
reflekterer og udvikle sin fagidentitet.
Konklusion
Hvordan kan vejleder skabe mulighed for et fagligt refleksivt vejledningsrum?
For at kunne besvare dette spørgsmål har vi i denne projektrapport beskrevet, hvilken
teoretisk viden og indsigt, der kan have betydning for og indflydelse på vejleders
tilrettelæggelse af vejledningen, samt hvilke menneskelige forudsætninger, der er
hensigtsmæssig at tænke ind i vejledningsrummet. Vi har i rapporten fokuseret meget på det
refleksive miljø, da vi mener det er her udviklingsmulighederne ligger.
Som vi skrev i indledningen, har vi teoretisk taget udgangspunkt i Kolb`s erfaringsbaserede
læringscirkel og Illeris` læringstrekant, samt Lauvås og Handals samtalekube. Vi har
beskrevet og analyseret dem hver i sær, derefter har vi koblet dem, for hermed at tydeliggøre
deres indbyrdes sammenhæng.
Dette intensive arbejde med teorierne har tydeliggjort for os, hvor vigtigt det er at
vejledningen er veltilrettelagt og velovervejet set ud fra den enkelte studerendes behov og
forudsætninger. Vi fandt frem til at elementerne i læringstrekanten og den erfaringsbaserede
læringscirkel kan ses som enkelt dele, men trods alt indgår i et gensidigt samspil. Dette har
stor betydning for læringen i det refleksive vejledningsrum, forstået på den måde at vejleder
eksempelvis, i forhold til en studerende med et lavt selvværd, kan intensivere sin vejledning
16 Ibid, 2007:164
17