Det refleksive vejledningsrum

More documents

Recommendations

Info

Det refleksive vejledningsrum er en hårfin grænse imellem det at skelne mellem om debatterne bliver en sagsfokuseret debat og personlig debat. Diskurs. Lauvås og Handal definerer diskursen 12 som: • Magtfri samtale mellem ligeværdige parter. • Om et sagsforhold af betydning for dem begge. • Hvor det overordnede interesse knyttes til erkendelse, og • Hvor det gode argument skal tillægges afgørende værdi. Vi mener at man så absolut skal prøve at tilstræbe et så magtfri vejledningsrum som overhovedet muligt. Det er dog vores erfaring at rummet ikke er magtfri, da vejleder altid vil have magten. Både fordi det er os der skal bedømme den studerende, om praktikken er bestået eller ikke. Den studerende kan derfor være ”bange” for at reflektere ”forkert” for derved ikke at bestå sin praktik. Da det er vores erfaring at de studerende ofte er meget fokuseret på at nå deres læringsmål og derved også at gøre det ”rigtige”. Derfor skal vejleder være ekstra opmærksom på netop dette og igennem hele praktikken tale om netop dette spændingsfelt. Vi mener, at den studerende ofte befinder sig i et spændingsfelt i forhold til at indfri målene, hvor vi samtidig forventer at den studerende tør eksperimentere og udfordre sig selv i praktikken. Vi har gode erfaringer med at vejleder forholdsvis tidligt i praktikken, tydeliggøre for den studerende, at hun kan forvente alt mulig støtte og vejledning gennem sin praktik, så bliver frygten for at turde formidle sine refleksioner formindsket. Der ud over er det også fakta at vejleder som regel har mere pædagogisk og livserfaring, der igen vil føre over i at den studerende ikke vil opfatte sig selv som ligeværdig. Vi mener derfor at der ligger en stor udfordring for vejlederen i at være opmærksom på de dilemmaer omkring magtbegrebet. Det er i forlængelse med dette vigtigt at vejleder ikke docerer eller debattere. Får den studerende i talesat sine refleksioner bliver de mere bevidstgjorte for den enkelte og formår vejleder at reflektere videre på den studerendes refleksioner, så udvandes magtforholdet. 12 Lauvås, Per og Handal, Gunner: Vejledning og Praksisteori: 2007:231 14
Det refleksive vejledningsrum Det at vejleder som regel har væsentlig mere erfaring og derfor er længere fremme i refleksioner og handling end den studerende. Dette er noget vejleder, for at være i diskursen, må være meget opmærksom på, da faren er at vejledningen bliver til snak eller doceren. Lauvås og Handal beskriver at ”det er spændingsfeltet mellem tilpasning og kritisk distance, diskursen foregår. Det er en svær balancegang, der indbefatter både forståelse for- og af- traditionen og udfordringen af den. 13 ” Det er vores erfaring, at der ligger et stort ansvar på vejleders skuldre i at skabe tryghed i vejledningsrummet, til at den studerende tør komme med sine kritiske refleksioner. Her kan det være fint hvis vejleder også bringer de situationer til refleksion hvor vejleder har ”fejlet”. Dette kan være med til at løsne op for den studerendes vilje til at kritisk reflektere over egne handlinger, kollegaer og praktikstedets praksis. Det er også vores erfaring at det er vigtigt at forankre sandheden, nemlig det at der ikke er en endegyldig sandhed, med dette syn kræves dog at man som vejleder altid er villig til at se situationen fra flere sider og at der er flere løsninger på samme problemstilling. Dette aspekt er også vigtigt at få talt om i vejledningsrummet. Lauvås og Handal tillægger ikke det gode forhold mellem studerende og vejleder den betydning vi har erfaret det fortjener. Det er nemlig hensigtsmæssigt at skabe et rum, hvor man kan reflektere. For at kunne dette, er det nødvendigt at den studerende føler sig tryg. Når man reflektere, blotter man også sig selv – ”der er noget jeg ikke ved og hvad kan jeg gøre for at løse dette”. Der skal i vejledningsrummet være tryghed til at reflektere over handlinger, hvor man kunne have handlet mere hensigtsmæssig. Lauvås og Handal beskriver at sagsforholdet skal have interesse for både vejleder og studerende. Det kan vi kun give dem ret i, for hvem vil forholde sig seriøst til noget der ikke har nogen interesse, da vil refleksionerne udeblive. Det er dog vigtigt at vejleder formår at forholde sig seriøst til de sager den studerende bringer ind i vejledningsrummet. Altså ikke fylder rummet med de sager han syntes er spændende, eller negligere den studerendes problemstillinger. Det primære i vejledningsrummet er at den studerende skal reflektere. I diskursen som samtaleform beskriver Lauvås og Handal at ”Hvor det overordnede interesse knyttes til erkendelse, og Hvor det gode argument skal tillægges afgørende værdi” 14 . 13 Lauvås, Per og Handal, Gunner: Vejledning og Praksisteori: 2007:232 14 Ibid, 2007:231 15
Page 1 and 2: Indledning Det refleksive vejlednin
Page 3 and 4: Det refleksive vejledningsrum Ordet
Page 5 and 6: Det refleksive vejledningsrum For a
Page 7 and 8: Det refleksive vejledningsrum Den p
Page 9 and 10: Det refleksive vejledningsrum Iller
Page 11 and 12: Det refleksive vejledningsrum vigti
Page 13: Snak. Det refleksive vejledningsrum
Page 17 and 18: Det refleksive vejledningsrum Der e
Page 19: Litteraturliste Det refleksive vejl

Det refleksive vejledningsrum

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?