Det refleksive vejledningsrum

Det refleksive vejledningsrum
Det at vejleder som regel har væsentlig mere erfaring og derfor er længere fremme i
refleksioner og handling end den studerende. Dette er noget vejleder, for at være i diskursen,
må være meget opmærksom på, da faren er at vejledningen bliver til snak eller doceren.
Lauvås og Handal beskriver at ”det er spændingsfeltet mellem tilpasning og kritisk distance,
diskursen foregår. Det er en svær balancegang, der indbefatter både forståelse for- og af-
traditionen og udfordringen af den. 13 ”
Det er vores erfaring, at der ligger et stort ansvar på vejleders skuldre i at skabe tryghed i
vejledningsrummet, til at den studerende tør komme med sine kritiske refleksioner. Her kan
det være fint hvis vejleder også bringer de situationer til refleksion hvor vejleder har ”fejlet”.
Dette kan være med til at løsne op for den studerendes vilje til at kritisk reflektere over egne
handlinger, kollegaer og praktikstedets praksis. Det er også vores erfaring at det er vigtigt at
forankre sandheden, nemlig det at der ikke er en endegyldig sandhed, med dette syn kræves
dog at man som vejleder altid er villig til at se situationen fra flere sider og at der er flere
løsninger på samme problemstilling. Dette aspekt er også vigtigt at få talt om i
vejledningsrummet.
Lauvås og Handal tillægger ikke det gode forhold mellem studerende og vejleder den
betydning vi har erfaret det fortjener. Det er nemlig hensigtsmæssigt at skabe et rum, hvor
man kan reflektere. For at kunne dette, er det nødvendigt at den studerende føler sig tryg. Når
man reflektere, blotter man også sig selv – ”der er noget jeg ikke ved og hvad kan jeg gøre for
at løse dette”. Der skal i vejledningsrummet være tryghed til at reflektere over handlinger,
hvor man kunne have handlet mere hensigtsmæssig.
Lauvås og Handal beskriver at sagsforholdet skal have interesse for både vejleder og
studerende. Det kan vi kun give dem ret i, for hvem vil forholde sig seriøst til noget der ikke
har nogen interesse, da vil refleksionerne udeblive. Det er dog vigtigt at vejleder formår at
forholde sig seriøst til de sager den studerende bringer ind i vejledningsrummet. Altså ikke
fylder rummet med de sager han syntes er spændende, eller negligere den studerendes
problemstillinger. Det primære i vejledningsrummet er at den studerende skal reflektere.
I diskursen som samtaleform beskriver Lauvås og Handal at ”Hvor det overordnede interesse
knyttes til erkendelse, og Hvor det gode argument skal tillægges afgørende værdi” 14 .
13
Lauvås, Per og Handal, Gunner: Vejledning og Praksisteori: 2007:232
14
Ibid, 2007:231
15