Det refleksive vejledningsrum

Det refleksive vejledningsrum
skal skabe mulighed for at den studerende kan socialiserer sig med kollegaer, men samtidig
også støtte den studerende i at udvise en hvis grad af autonomi, da det vidner om en
velfunderet identitetsdannelse og selvindsigt.
Sammenfattet kan vi sige at alle tre dimensioner bør vægtes lige højt, men vejledere kan møde
studerende, der af den ene eller anden årsag har brug for ekstra vejledning eller støtte på en af
de tre dimensioner for at opnå en optimal læring i praktikken. Derfor er det hensigtsmæssigt
at kende til de tre dimensioner særskilte indhold, samt deres indbyrdes betydning.
Samspil, tilegnelse og læring
Efter at have beskrevet Illeris og Kolb ud fra teoretisk viden, analyseret de forskellige
elementer og koblet det til vores praksisforståelse, kobler vi nu Illeris` læringstrekant med
Kolb`s erfaringsbaserede læringscirkel.
Vi mener at læringstrekanten er omstændighederne for tilegnelsen af læringen og
læringscirklen er måden der læres på, hvilket gør det relevant og spændende at analysere
betydningen af deres indflydelse på hinanden.
De to modeller er lagt ind over hinanden for at anskueliggøre deres indbyrdes samhørighed.
Illeris og Kolb`s teoretiske begreber er fremhævet i teksten. Vi begynder ved forudsætningen
for vores identitetsdannelse.
I en vekselvirkning mellem kognition og psykodynamik tilegner vi os vores identitet.
Gennem den opnår vi en refleksivitet, som er udviklet i socialt samspil, hvor det er muligt
for os at ”spejle”, på hvilke præmisser vi indgår i samspillet med andre. Denne selverkendelse
har stor betydning for, med hvilke forudsætninger vi indgår i lærerprocesserne.
Et eksempel kan være følgende: i vejledningen refererer den studerende til en usædvanlig
oplevelse omkring en beboers adfærd. Oplevelsen tolker den studerende ud fra kognition og
psykodynamik, i denne tolkning forsøges med en assimilation, en kognitiv proces, da
tolkningen kobles med den meningsstruktur den studerende i forvejen er i besiddelse af.
Studerende og vejleder`s tolkninger af beboerens adfærd er ikke ens, da de har hver deres
selvforståelse at tolke ud fra. Både vejleder og studerende erkender dog, at det var en
usædvanlig oplevelsen med beboeren, så de begynder sammen at reflektere over oplevelsen.
Et anerkende sociale samspil mellem studerende og vejleder skaber mulighed for, at den
studerende utvunget kan reflektere med vejleder. De fælles refleksioner fører dem frem til en
abstrakt begrebsliggørelse, der leder hen til aktive eksperimenter af nye erkendelser. En
vellykket afprøvning akkomoderes til en ny meningsstruktur omkring beboerens adfærd.
8