Det refleksive vejledningsrum

Det refleksive vejledningsrum
Dette forstår vi således, at man i den pædagogiske praksis tænker i udviklingsorienterede
processer i gennem refleksioner. På den måde kan man tilegne sig ny viden og dermed ny
erkendelse. Det er derfor nødvendigt at vejleder og studerende reflektere over praksis for at
finde ud hvad der virkede og hvorfor.
Vi har erfaringer med at den studerende ofte betragter vejleder, som den toneangivende i
vejledningen. I diskursen oplever vi at den studerende accepterer vejleders tanker og
argumenter uden at forholde sig refleksivt til indholdet. Vi mener at det hænger sammen med
at det ”magtfri rum” ofte er svært at opnå. Det skal dog ikke afholde vejleder i at gøre
vejledningsrummet så magtfrit som muligt. For at prøve på at opnå dette er det vigtigt at
vejleder øver sig i at lade sig inspirere af den studerende, for selv at opnå nye erkendelser. At
man er villig til at den studerende aktivt afprøver sine pædagogiske tanke eksperimenter og
får reflekteret på praksis. Så der i praksis bliver draget nogle erfaringer med, hvad der så har
været det ”gode argument”. Det er nemlig vores erfaring at det ofte er vejleder der har det
”gode argument”, både på grund af, at det manglende magtfrie rum er svært at opnå, men
også det at vejleder i kraft af sin mere pædagogiske og livserfaring vil være bedre klædt på til,
finde frem til det gode argument. I forlængelse af dette er det nødvendigt at der bliver
fokuseret på at der er flere gode argumenter og at der er flere løsninger på de samme
problemstillinger. Formås der ikke det i vejledningsrummet, ser vi en fare i at vejledningen
glider over i docere. Vi har erfaret, at forbygge dette og få den studerende på banen, med sine
refleksioner er det en god ide at tale om at der i pædagogisk arbejde ikke kun er en sandhed
og ingen sandhed er endegyldig.
Samtalekuben, Illeris og Kolb
Vi mener at Lauvås og Handal ikke fokuserer nok på virkelighedens vejledningsrum. De
forholder sig ikke specielt til magtforhold mellem vejleder og den studerende der også spiller
ind i vejledningsrummet. Vi mener, at vejleder også skal være meget opmærksom på de
mellemmenneskelige relationer, der også er afgørende for muligheden for refleksion.
Lauvås og Handal tænker mest læring som en kognitiv proces.
Vi mener at Illeris med sin tanke om det psykodynamiske og mulighed for læring siger det
fint med citatet: ”Under alle omstændigheder vil læringen altid være præget af karakteren af
den lærendes følelser, motivation og engagement i forbindelse med læreprocessen 15 .
15 Bruun, Birgit og Knudsen, Anne: Moderne psykologi –temaer, 2007:168
16