pdf-fil (9,5Mb) - Nordisk Konservatorforbund Danmark

MUSEUMSMAGASINER I ISLAND
Islands ældste museum er Islands Nationalmuseum,
der blev stiftet i 1863.
Omkring midten af forrige århundrede blev en
mængde nye museer åbnet. Mange af dem var uændrede
i årtier, og et enkelt har sit oprindelige udseende.
Man udstillede ofte alle museets genstande
og havde ikke brug for magasiner.
Med en ny indsamlings- og udstillingspolitik har
dette ændret sig. Der findes nu museer som specialiserer
sig på et område, nye museumsbygninger og
nye magasiner har set dagens lys. Vi har i dag omkring
60 museer, samt mindre udstillinger og privatsamlinger.
På mange af museerne er der kun én
ansat, ofte kun i deltidsjob og museerne er ofte kun
åbne en del af året. Den nu gældende museumslov
er fra 2001. Den er en del ændret fra loven af 1994.
Den vigtigste ændring i loven af 1994, er at der nu
er nedsat en museumskomité (Safnaráð). Den består
af direktørerne fra de tre hovedmuseer, Islands
Nationalmuseum, Statens Museum for Kunst og
Naturhistorisk Museum, én repræsentant for kommunerne
og én for Islands Museumsforening.
Komitéens hovedrolle er at koordinere museumsarbejde
i landet og uddele midler til museerne.
MUSEUMSPOLITIK OG UNDERSØGELSER AF MUSEER
Inden for de sidste 15 år har man foretaget mindst
fire forskellige undersøgelser vedrørende museer i
Island.
Først undersøgte man hvilke museer der eksisterede
og hvad hvert især indsamlede.
Den næste undersøgelse blev foretaget 1991-1993.
Man gik i gang med en koordineret undersøgelse af
bevaringforholdene i regionalmuseer i Island.
Baggrunden var den dagældende museumslov. I
henhold til den skulle regionalmuseerne godkendes
af det såkaldte Fortidsminderåd, inden de kunne
søge om statstilskud. Islands Nationalmuseum
skulle bl.a. give en redegørelse, hvoraf det fremgik,
om regionalmuseerne opfyldte de krav, som stilles
til et museum. Man kom til den konklusion, at det
var nødvendigt at rejse rundt og inspicere hvert enkelt
museum. Denne opgave blev overladt til to af
museets konservatorer. Ved hjælp af skemaer kortlagde
vi udstillinger og magasiner. Dette materiale
blev dog kun brugt for hvert enkelt museum, men
desværre blev der aldrig udarbejdet en rapport over
situationen, som den så ud i disse år.
HALLDÓRA ÁSGEIRSDÓTTIR
Ifølge museumsloven af 2000 er det ikke længere
Nationalmuseet der skal godkende museerne, men
en speciel komité, Museumskomitéen.
Kulturministeriet besluttede i 2001 at udarbejde
en plan vedrørende museumspolitik, hvoraf det
fremgår hvilke planer man har for landets museer
for årene 2003-2008. Det gælder ikke kun for de
kulturhistoriske museer, men også for kunstmuseer
og naturhistoriske museer. I forbindelse med dette
arbejde blev der nedsat et udvalg der rejste rundt i
Island og holdt møder med alle dem som arbejder
inden for dette område.
Man sendte et spørgeskema til alle museerne, og
efter møder rundt omkring i landet med de involverede
personer, fik man lagt en plan, for Museumspolitikken
2003-2008.
Af rapporten fremgår det bl.a. at man tydeligt er
blevet klar over vigtigheden af såvel konservering
som gode magasiner. Man foreslår bl.a. at undersøge
muligheden for at mindre museer opretter fællesmagasiner.
Ifølge planen skal der også afsættes midler til forbedring
af magasiner. Man vil lave en bevaringsplan
og den skal gælde fra 2006. Der skal bl.a.
stilles krav om magasiner.
Under forberedelsen til mit foredrag anså jeg det for
at være hensigtmæssigt at udsende en spørgeskema.
Skemaet blev sendt til dem der var tilmeldt mailinglisten,
Safnlistinn.
Spørgeskemaet var næsten identisk med skemaet
fra 1991, men omfattede nu kun magasiner.
Til min store glæde fik jeg god respons på spørgeskemaet,
og har ialt fået 21 svar, de fleste fra kulturhistoriske
museer. Da der som før nævnt findes
omkring 60 museer i Island er det ret godt.
Det viser sig bl.a at de fleste museer
- har magasiner i samme bygning som udstillinger
- har permanente magasiner
27