pdf-fil (9,5Mb) - Nordisk Konservatorforbund Danmark

LUFTFORURENING I MUSEER, ARKIVER OG BIBLIOTEKER
HVAD ER LUFT?
Almindelig luft er sammenblanding af forskellige
naturligt forekommende gasser. Hovedparten, ca.
78 %, af tør luft består af nitrogen (N 2 ), herefter
udgør ilt (O 2 ) ca. 21%. Den resterende ca. 1% består
først of fremmest af argon, samt mindre mængder af
CO 2 og andre gasser. I naturlig luft findes desuden
en vis mængde vanddamp, afhængig af den relative
fugtighed. Endelig kan en række forureningsstoffer
findes, nemlig stoffer der ud fra et sundhedsmæssigt
eller materialemæssigt synspunkt er uønskede,
på grund af deres nedbrydende egenskaber. Disse
stoffer kan være på gasform, desuden vil partikler i
mange størrelsesordner findes svævende i luften.
Mængden af forureningsstoffer i luften angives
som koncentration. En almindelig brugt enhed er
volumen-baseret: ppm (”parts-per-million”), ppb
(”parts-per-billion”) eller ppt (”parts-per-trillion”).
LUFTFORURENING OG MATERIALENEDBRYDNING
Forureningsstoffer kan f.eks. forårsage korrosion
af metaller, oxidation eller hydrolyse af organiske
materialer, komplekse saltdannelser i kalkholdige
genstande, og tilsmudsning af overflader.
Mange forureningsstoffer virker ved kemisk nedbrydning.
Hastigheden og omfanget af denne type
materialenedbrydning sker i sampil med andre
klimafaktorer, og er kontrolleret af temperaturen
(jo højere, des hurtigere), tilstedeværelsen af vand
(højere relativ fugtighed, des hurtigere), samt selvfølgelig
mængden af forureningsstoffet selv.
De fleste forureningsstoffer virker ved omdannelse
til syre (f.eks. NO 2 → HNO 3 via en række reaktioner).
Andre stoffer virker ved oxidation, f.eks.
ozon. Partikulær forurening (“støv”) kan indirekte
medvirke til et forøget mekanisk slid på genstandes
overflader, idet meget snavsede genstande
ofte ønskes renset af æstetiske årsager. Desuden kan
støvpartikler bære luftforureningsgasser med, hvis
de deponerer sig på støvpartiklen. Derved bliver
partiklen potentielt kemisk aggresiv. Partikler der
indeholder eller består af salte, vil danne fugtige
microklimaer på de overflader hvor de deponeres,
og derved lokalt skabe et ugunstigt miljø. Desuden
vil salt-ioner indgå i kemisk nedbrydning, f.eks.
metalkorrosion. Endelig kan støv give næring for
mikroorganismer og skadedyr.
MORTEN RYHL-SVENDSEN
UDEFRA KOMMENDE FORURENINGSSTOFFER
En del af den udendørs forurening kommer fra naturlige
kilder; vulkanudbrud, skovbrande, biologisk
omsætning, og atmosfæriske reaktioner. Men hertil
kommer en stor andel af forureningen som er menneskeskabt.
Den type luftforurening som indgår i
materialenedbrydning, omfatter svovlforbindelser
(SO 2 , H 2 S), ozon (O 3 ), og nitrogenoxider (især
NO 2 ). Udendørs partikler inkluderer kulstof (sod),
svovl, salte, silikater, pollen og andre plantedele.
INDENDØRS GENERERET FORURENING
Indendørs er især afdampning fra byggematerialer
og inventar (og museumsgenstandene selv) den
største bidragsyder til luftforurening. Materialer
som træ og træprodukter (MDF-plader etc.) afdamper
carboxylsyrer fra træets egen nedbrydning.
Ligeledes kan limstoffer, maling og lakker afdampe
andre organiske forbindelser. Indendørs tilføjes
således en række aldehyder, organiske syrer, og
flygtige organiske stoffer (såkaldte ”VOC”: volatile
organic compounds) til luften. Dette er specielt
problematisk i meget lufttætte rum, såsom kasser,
skabe, skuffer og montrer, hvorfra de afdampede
stoffer kun langsomt kan sive væk.
Partikler skabt indendørs afspejler for størstedelen
menneskelig aktivitet, dvs. hudflager, hår, tekstilfibre,
flager af bygningsmaterialer, og evt. tobaksrøg.
FOREKOMST OG FORDELING AF LUFTFORURENING
Det er en almindelig opfattelse, at luftforurening er
værst hvor der er stor menneskelig aktivitet, som
biltrafik, altså især i storbyer. Dette er også korrekt
langt hen af vejen, idet niveauerne af nitrogenoxider
og partikulært støv (fra trafik) kan være endda
meget høje midt i en by. Og det er ofte midt i byer,
at de store museer er beliggende. Med hensyn til
magasinbygninger og arkiver, kan der være mere
frihed i placering af bygningen, og mange sådanne
bygninger er beliggende ude på landet. Selvom det
overordnede niveau af skadelige stoffer generelt vil
være lavere her, er landlige omgivelser ikke uden
luftforurening. Dette må man derfor stadigvæk tage
højde for ved indretningen af bygningerne. Ozon er
et naturligt forekommende stof, der kan antage pænt
høje niveauer på landet. Ligeledes vil nærliggende
landbrug kunne bidrage med ammoniak i luften. Og
i kystnære områder vil saltdeponeringen være høj.
55