pdf-fil (9,5Mb) - Nordisk Konservatorforbund Danmark
pdf-fil (9,5Mb) - Nordisk Konservatorforbund Danmark
pdf-fil (9,5Mb) - Nordisk Konservatorforbund Danmark
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
KLIMATISERING AF MUSEUMSMAGASINER<br />
Museumsmagasiner adskiller sig fra de fleste andre<br />
bygninger derved, at der ikke stilles særlige krav<br />
til menneskelig komfort. Det er alene de enkelte<br />
genstandes velbefindende, som sætter grænserne<br />
for et passende rumklima. Da genstandene selv har<br />
svært ved at udtrykke deres ønsker til temperatur og<br />
relativ luftfugtighed, har velmenende konservatorer<br />
vedtaget at 20°C og 50% rf er passende for de fleste<br />
blandede samlinger. Særligt følsomme genstandsgrupper<br />
af f.eks. fotografisk materiale skal opbevares<br />
koldere og mere tørt. Ud fra disse almindeligt<br />
anerkendte optimale værdier defineres forskellige<br />
klimaklasser med grænser for daglige og årlige variationer.<br />
Et eksempel findes i ASHRAE handbook<br />
kap. 21. Der opstilles her 5 klimagrupper, illustreret<br />
i figur 1 nedenfor. Den bedste klimaklasse er AA<br />
med meget stramme grænser for udsving i temperatur<br />
og luftfugtighed. Den dårligste klimaklasse er D,<br />
som reelt kun stiller en øvre grænse for den relative<br />
luftfugtighed ved 75%. I klimaklasse AA, A og B er<br />
der udover de årlige udsving angivet grænser for de<br />
daglige variationer, vist som stiplede felter til højre<br />
for diagrammet. I praksis har man næppe behov for<br />
så mange klimaklasser, og denne meget firkantede<br />
klassifikation giver i øvrigt ikke nødvendigvis de<br />
bedste bevaringsforhold (se Padfield i dette postprint).<br />
Men skematikken er velegnet til at illustrere<br />
muligheder og begrænsninger i de klimatiseringsprincipper,<br />
som gennemgås i det følgende.<br />
Figur 1. Diagram over klimaklasser for magasiner iht. ASHRAE<br />
handbook. Felterne th. angiver tilladte døgnvariationer for hhv.<br />
kl. AA og A (øverst) og kl. B (nederst)<br />
Til de enkelte klimaklasser knytter sig en risiko for<br />
genstandene som angivet nedenfor:<br />
Klasse AA: Ingen risiko for mekanisk nedbrydning<br />
af de fleste genstande. Nogle metaller og mineraler<br />
kan forandres under særlige omstændigheder. Kemisk<br />
ustabile objekter nedbrydes indenfor 100 år.<br />
POUL KLENZ LARSEN<br />
Klasse A: Lille risiko for mekanisk nedbrydning<br />
af meget følsomme genstande. Ingen risiko for de<br />
fleste genstande, malerier, fotos og bøger. Kemisk<br />
ustabile objekter nedbrydes indenfor 100 år .<br />
Klasse B: Moderat risiko for mekanisk nedbrydning<br />
af meget følsomme genstande. Lille risiko for de<br />
fleste malerier, nogle genstande, nogle bøger. Ingen<br />
risiko for de fleste genstande og bøger. Kemisk<br />
ustabile objekter nedbrydes indenfor 100 år, hurtigere<br />
ved konstant høj temperatur.<br />
Klasse C: Stor risiko for mekanisk nedbrydning<br />
af meget følsomme genstande. Moderat risiko for<br />
de fleste billeder, fotos, øvrige genstande og nogle<br />
bøger. Lille risiko for de mange genstande og bøger.<br />
Kemisk ustabile objekter nedbrydes indenfor 100<br />
år, hurtigere ved konstant høj temperatur.<br />
Klasse D: Stor risiko for pludselig eller akkumuleret<br />
mekanisk nedbrydning af de fleste genstande<br />
og billeder på grund af revnedannelse ved lav rf.<br />
Men delaminering og deformation ved høj rf i finér,<br />
malerier, papir og fotos undgås. Mug og korrosion<br />
undgås. Kemisk ustabile objekter nedbrydes indenfor<br />
100 år, hurtigere ved konstant høj temperatur.<br />
Figur 2. Eksempel på klimabetingede skader på instrumenter<br />
fra Musikhistorisk Museum, København. Til venstre<br />
revnedannelser som følge af længerevarende kold og tør<br />
periode om vinteren. Til højre mug på limede samlinger efter<br />
opbevaring i en fugtig kælder.<br />
Klimaklasserne kan benyttes til at karakterisere<br />
et givent rumklima i en eksisterende bygning,<br />
som tænkes anvendt til magasin. Ved at registrere<br />
klimaet i et år ved hjælp af en termohygrograf eller<br />
en elektronisk datalogger, kan døgnvariationer<br />
og årstidsvariationer fastlægges. Hvis de daglige<br />
variationer på forhånd kan siges at være små, er<br />
det tilstrækkeligt med daglige målinger, eventuelt<br />
med et håndholdt instrument. Ud fra disse målinger<br />
beregnes gennemsnitsværdier for hver måned,<br />
som plottes i et koordinatsystem svarende til figur<br />
1. Når den aktuelle klimaklasse således er fastlagt,<br />
61