pdf-fil (9,5Mb) - Nordisk Konservatorforbund Danmark

More documents

Recommendations

Info

Magasinerne er et eksempel på genbrug af militære bunkere til opbevaring af museumsgenstande. Bunkerne har gulv, vægge og lofter af beton og er delvis jorddækkede. Et jorddækket magasin har langt større termisk inerti end de almindelige overjordiske bygninger så derfor er temperaturvandringen over året mindre (5 – 15°C) og dagsvariationer forekommer ikke. Selvom konstruktionen sikres mod nedsivende fugt skal der affugtes året rundt for at holde lugtfugtigheden på det ønskede niveau på 50% rf. Energiforbruget ligger højere end Moesgård-magasinet fordi der skal affugtes mere om sommeren på grund af den lavere temperatur. Tøjhusmuseet har arbejdet med planer om at benytte en hangar på den militære flyvestation Værløse til magasin for store genstande som køretøjer og fly. Hangaren har en meget stor let tagkonstruktion og facader af betonelemeneter. Bygningen har en del vinduesåbninger og store porte. Her er det ikke muligt at reducere luftskiftet, så affugtning kan blive en rentabel måde at klimatisere magasinet. I stedet kan temperaturen benyttes til at kontrollere luftfugtigheden ved såkaldt ”conservation heating”. Her opvarmes magasinet til en temperatur, som netop medfører den ønskede relative luftfugtighed. Da fugtmængden i luften varierer over året, vil temperaturen ligeledes svinge og typisk ligge 5 – 10 °C over udetemperaturen (se figur 5). Opvarmningen kan ske vha. varmluftblæsere styret af hygrostater. Det skal bemærkes, at dette klimatiseringsprincip ikke er gunstigt, hvis bygningen eller genstandene har stor fugtbufferkapacitet. Man risikerer i så fald såkaldt positiv feed back, altså at materialerne reagerer på opvarmningen ved at afgive fugt, så rf stiger i stedet for at falde. Magasinet er ikke realiseret. 68 TØJHUSMUSEET, BUNKER PÅ VESTVOLDEN (KLASSE B) VÆRLØSE FLYVEPLADS – HANGAR (KLASSE B)
Det nye boksrum for den Arnamagneanske samling har til huse i det nybyggede universitet på Amager i København. Boksrummet ligger på 2. etage i en større kontorbygning, så de ydre rammer var givet på forhånd. Rummet er omgivet af 240 mm tykke betonvægge, og gulv og loft er ligeledes betonelementer. Denne råhus konstruktion giver er god termisk inerti, som rigeligt kan dæmpe døgnvariationerne. Temperaturen i boksen er resultatet af varmetilskud fra de opvarmede nabokontorer og varmetab gennem de udvendige vægge. Isoleringen af vægge og lofter er afpasset, så temperaturen i boksen vandrer fra 15° om vinteren til 23°C om sommeren. Denne temperaturcyklus vil give en rf på 40% om vinteren og 60% om sommeren, hvis fugtindholdet i luften alene bestemmes af udeklimaet (se figur 3). For at udjævne denne årstidsvariation styres ventilationen, så der kun trækkes frisk luft ind når udeluftens fugtindhold er gunstigt for det ønskede klima. Derudover er alle indervægge beklædt med 50 mm porebeton, som er i stand til at udjævne de mindre udsving i rf, som forårsages af ventilationen samt de daglige besøg i boksen. Magasinet er opført med ydervægge af 240 mm letbeton elementer isoleret med 250 mm mineraluld udvendig og beklædt med stålplader. Taget er opbygget af ståltrapezplader med isolering og tagmembran. Betongulvet er uisoleret og vil bidrage til at stabilisere temperaturen. Bygningen har således en vis fugt- og temperaturstabiliserende effekt. Men specielt den lette tagkonstruktion er følsom overfor temperaturpåvirkning ved solindstråling om sommeren eller udstråling om vinteren. Taget er forsynet med ovenlys, hvilket ikke er hensigtsmæssigt ud fra et klimamæssigt synspunkt, men formentlig har været et krav fra brandmyndighederne for at sikre brandventilation. Der er installeret affugtere som træder i funktion hvis luftfugtigheden bliver for høj, og der er tilsvarende et mindre varmeanlæg til at justere temperaturen om vinteren. Magasinet er taget i brug i 2004. ARNAMAGNEANSK BOKSRUM (KLASSE A) FÆLLESMAGASIN, VEJLE AMT (KLASSE A) 69
Page 3 and 4:
Postprint Magasinbygningens fysik o
Page 5:
Postprint Magasinbygningens fysik o
Page 9:
INDHOLD Forord ....................
Page 13 and 14:
MAGASINFORHOLD I NORSKE OG SAMISKE
Page 15 and 16:
MAGASINER I NASJONALBIBLIOTEKET, NO
Page 17:
På grunn av samlingenes størrelse
Page 20 and 21: I 1977 var to konserveringstekniker
Page 22 and 23: I 1996 blev den første del af udst
Page 25 and 26: CENTER FOR BEVARING AF KULTURARV I
Page 27: af nyere tids medier. Her holdes et
Page 30 and 31: - har opvarmede magasiner - har mul
Page 32 and 33: Fig 1 museisamlingar, men berör ä
Page 34 and 35: Fig. 4 Dåligt tak över.... Bra te
Page 36 and 37: impregnerade med aktivt kol för fi
Page 38 and 39: Bilag 2 KRAVSPECIFIKATION Omgivning
Page 40 and 41: Bilag 5 38
Page 47 and 48: NATIONALMUSEETS MAGASINER - STATUS
Page 49: skind og læder. Endvidere vil foto
Page 53 and 54: DESIGNING A MUSEUM STORE ABSTRACT A
Page 55: If this increase in reaction rate i
Page 58 and 59: BYGNINGEN SOM BARRIERE Forskellen p
Page 60 and 61: Type Typiske koncentrationsniveauer
Page 63 and 64: KLIMATISERING AF MUSEUMSMAGASINER M
Page 65 and 66: skal luftskiftet begrænses til det
Page 67 and 68: Egenskab Fugtledning Fugtlagring Fu
Page 69: KATALOG MED EKSEMPLER PÅ MUSEUMSMA
Page 73 and 74: RISIKOANALYSE Museal risikoanalyse
Page 75: Dardes, C. (ed): “The Conservatio
Page 78 and 79: forskelligartet kan systemet med fo
Page 81 and 82: MANAGING COLLECTIONS IN STORE We al
Page 83 and 84: There is one thing to notice: some
Page 85 and 86: Usefulness of collections starts wi
Page 87 and 88: STORE ASSESSMENT FORM A separate fo
Page 89: STORES ASSESSMENT FOR 2001-2002 Res
Page 92 and 93: actual records, read no accounts, s
Page 94 and 95: WHAT IS A STORE? The fashion amongs
Page 96 and 97: Fig 9 Fig 10 If you wonder why the
Page 98 and 99: Fig 17 Other ways of ensuring a sus
Page 101 and 102: RAPPORT 1: ANDELSMAGASINET, NATIONA
Page 103: KLIMATISERING, KLIMAKLASSE Nuværen
Page 106 and 107: Det er et gammelt ventillasjonsanle
Page 108 and 109: RISIKOVURDERING Nedbrydningsfaktor
Page 110 and 111: AFRUNDING Arbejdermuseets magasin e
Page 112 and 113: SKEMAUNDERSØGELSE FOR RISICI TIL P
Page 114 and 115: RISIKO-/TRUSSELSVURDERING: Sandsynl
Page 116 and 117: MER RADIKALE FORSLAG: Det er ingen
Page 118 and 119: dampbefukter, og anlegget er styrt
Page 121 and 122:
LITTERATURLISTE HÅNDBØGER, RAPPOR
show all

pdf-fil (9,5Mb) - Nordisk Konservatorforbund Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?