pdf-fil (9,5Mb) - Nordisk Konservatorforbund Danmark

Magasinerne er et eksempel på genbrug af militære
bunkere til opbevaring af museumsgenstande. Bunkerne
har gulv, vægge og lofter af beton og er delvis
jorddækkede. Et jorddækket magasin har langt større
termisk inerti end de almindelige overjordiske
bygninger så derfor er temperaturvandringen over
året mindre (5 – 15°C) og dagsvariationer forekommer
ikke. Selvom konstruktionen sikres mod nedsivende
fugt skal der affugtes året rundt for at holde
lugtfugtigheden på det ønskede niveau på 50% rf.
Energiforbruget ligger højere end Moesgård-magasinet
fordi der skal affugtes mere om sommeren på
grund af den lavere temperatur.
Tøjhusmuseet har arbejdet med planer om at benytte
en hangar på den militære flyvestation Værløse til
magasin for store genstande som køretøjer og fly.
Hangaren har en meget stor let tagkonstruktion og
facader af betonelemeneter. Bygningen har en del
vinduesåbninger og store porte. Her er det ikke muligt
at reducere luftskiftet, så affugtning kan blive en
rentabel måde at klimatisere magasinet. I stedet kan
temperaturen benyttes til at kontrollere luftfugtigheden
ved såkaldt ”conservation heating”. Her opvarmes
magasinet til en temperatur, som netop medfører
den ønskede relative luftfugtighed. Da fugtmængden
i luften varierer over året, vil temperaturen ligeledes
svinge og typisk ligge 5 – 10 °C over udetemperaturen
(se figur 5). Opvarmningen kan ske vha. varmluftblæsere
styret af hygrostater. Det skal bemærkes,
at dette klimatiseringsprincip ikke er gunstigt, hvis
bygningen eller genstandene har stor fugtbufferkapacitet.
Man risikerer i så fald såkaldt positiv feed back,
altså at materialerne reagerer på opvarmningen ved at
afgive fugt, så rf stiger i stedet for at falde. Magasinet
er ikke realiseret.
68
TØJHUSMUSEET, BUNKER PÅ VESTVOLDEN (KLASSE B)
VÆRLØSE FLYVEPLADS – HANGAR (KLASSE B)