5 / JUNI 2012 - Grønt Miljø

More documents

Recommendations

Info

Det er muligt at bekæmpe selv det vanskelige græsukrudt med f.eks. flammer, damp, hedvand med skum og andre termiske metoder. Det viser nye resultater fra et ph.d.- projekt ved Skov & Landskab, Københavns Universitet. Det afgørende er at behandlingerne gentages med passende mellemrum og at der anvendes den rigtige dosering. At behandlingerne skal gentages ret tit, har hidtil gjort de termiske metoder relativt dyre. I ph.d.-projektet har der derfor været særlig fokus på hvordan man kan nedsætte antallet af årlige behandlinger. Resultaterne viser at det især er vigtigt at hver enkelt behandling er effektiv. Med andre ord skal doseringen være så høj at alle plantens overjordiske dele slås helt ihjel. En anden måde at nedsætte behandlingshyppigheden på er ved at bekæmpe ukrudtet efter behov. Især flerårige ukrudtsarter som f.eks. mælkebøtte, almindelig kvik og andre græsser kan være vanskelige at bekæmpe med de termiske metoder på grund af kraftig genvækst fra de underjordiske plantedele. De termiske metoder bekæmper primært plantens overjordiske dele hvorimod visse sprøjtemidler, som f.eks. dem med glyfosat, virker systemisk på hele planten. Derfor kræver de termiske metoder typisk flere gentagelser af behandlingerne. Formålet med projektet var grundigt at undersøge hvordan ukrudtsarter som anses for at være tolerante over for termiske behandlinger, reagerer ved gentagne behandlinger. Denne viden er afgørende for at kunne planlægge langsigtede bekæmpelsesstrategier. Udsult ukrudtet Ukrudtsarter som er tolerante over for termiske behandlin- 10 Termiske metoder tager selv det stride ukrudt Først og fremmest skal hver enkelt behandling være helt effektiv, viser ny ph.d.-afhandling Af Anne Merete Rask, Palle Kristoffersen og Christian Andreasen ger, skal ‘udsultes’. Det betyder at planterne skal have gentagne behandlinger, og bladene skal visne helt væk efter hver behandling. På den måde kan planterne ikke nå at oplagre de kulhydrater i rødderne som er nødvendige for genvækst. Hver gang planterne flammebehandles, skal planterne bruge energi på at danne nye blade. Hvis de nye blade flammebehandles inden de har nået at forsyne plantens rødder med for mange kulhydrater, vil plantens reserver efterhånden opbruges. For at opnå tilstrækkelig effekt af hver enkelt behandling skal bladene blancheres, dvs. falde helt sammen, og planternes basis skal også være ramt af flammen. Omvendt kan man også nå et punkt hvor effekten ikke stiger selv om doseringen øges. Det skyldes at termisk behandling med f.eks. flammer, damp eller kogende vand kun dræber bladene og har meget begrænset effekt under jorden. Alt denne viden er ikke ny. Men det er første gang at der er udført kontrollerede forsøg hvor man undersøger sammenhængen mellem forskellige doseringer af gas (flammebehandling) og antal af årlige behandlinger. Forsøg på rajgræs Forsøg med flammebehandlinger blev udført fra maj til oktober 2008. Hele forsøget blev gentaget i 2010. Begge forsøg blev udført på marker med veletablerede planter af almindelig rajgræs på universitetets forsøgsgård i Taastrup. Marken blev opdelt i tre blokke med 37 parceller i hver blok. Inden for hver blok blev der udført behandlinger med syv forskellige doseringer fra 20-180 kg gas og med forskelligt interval mellem behandlingerne (0, 2, 4, 6, 8 eller 10 behandlinger per år). For at kunne regulere hastigheden på maskinen var gasbrænderen (HOAF therm- HIT 75M) monteret på en selvkørende hydraulisk drevet maskine med trinløs hastighedsregulering. Arbejdsbredden på flammeudstyret var 75 cm og det gennemsnitlige gasforbrug blev beregnet til at være omkring 5,25 kg gas per time. Gastrykket var 1,4 bar. De forskellige doseringer blev opnået ved at regulere fremdriftshastigheden. Den planlagte hastighed pr. behandling strakte sig fra 0,4 til 3,6 km i timen. Der blev taget tid på hvor længe det tog at udføre hver behandling. Det kunne så bruges til at beregne den faktiske dosering. Gennem de to vækstsæsoner blev der taget billeder af alle parceller hver 14. dag for at registrere effekten af behandlingerne med et billedbehandlingsprogram. Derudover blev der taget græsprøver tre gange i løbet af hver sæson. Figur 1 viser resultatet af græsprøverne to uger efter forsøget blev afsluttet i 2010. Resultatet viser ikke den direkte effekt af behandlingere, men effekten på planternes genvækstevne efter gentagne flammebehandlinger. Dosering og effekt De indsamlede data fra forsøgene kan bruges til at lave dosis-respons-modeller for hvert behandlingsinterval. Dervedkan man undersøge hvor mange behandlinger der skal til for at få den samme effekt med forskellige doseringer. F.eks. viser modellen at man med en total dosering på omkring 600 kg gas pr. hektar fordelt på seks årlige behandlinger kan nå 90% reduktion i bladvægt. Forsøgene var udført på en mark med almindelig rajgræs i rigtig god vækst. Doseringere ville sikkert være noget lavere, hvis forsøget var blevet udført på en belægning. Tidligere anbefalinger lyder på doseringer omkring 1000 kWh pr. ha pr. behandling. Det svarer til flammebehandlinger med omkring 80 kg gas pr. hektar og en total dosering på 480 kg ved seks behandlinger. Antallet af behandlinger er til gengæld lavere end hvad man normalt anbefaler. I hæftet ‘Ukrudtsbekæmpelse på belægninger’ fra 2002 anbefales f.eks. at udføre omkring ti årlige termiske behandlinger for at opretholde et vedligeholdelsesniveau på max. 1% ukrudtsdække på fortove. Antallet af behandlinger afhænger selvfølgelig af mange faktorer såsom hvilke ukrudtsarter der er, belægningstype, slid på arealet, vedligeholdelsesniveau og ikke mindst vejret. Men de nye resultater viser at hvis doseringen er for lav ved hver enkelt behandling, så er man nødt til at gentage behandlingen oftere. Undgå lange intervaller Hvis der med de anvendte doseringer på 20-180 kg gas pr. hektar kun var blevet udført to eller fire behandlinger pr. år, var det ikke muligt at opnå 90% reduktion i bladvægt - og dermed heller ikke tilstrækkelig bekæmpelse. Hvis man ser på planternes dækningsgrad i stedet for at opgøre planternes tørvægt, var parcellerne stadig fuldt dækkede med vegetation efter to behandlinger. Græsset var endda i flere tilfælde grønnere i disse parceller i forhold til de ubehandlede parceller hvor græsset begyndte at visne i oktober. Det tyder på at meget lang tid mellem behandlingerne og/eller meget lav dosering muligvis kan stimulere græssets vækst. Som figur 2 viser kan man måske opnå lidt større effekt ved at udføre mere end seks behandlinger. I så fald kan do- GRØNT MILJØ 5/<strong>2012</strong>
Ubehandlet 20 kg gas pr. hektar 40 kg gas pr. hektar 80 kg gas pr. hektar 120 kg gas pr. hektar 180 kg gas pr. hektar Figur 1. Disse parceller har fået 6 flammebehandlinger i perioden maj-september. Billederne er taget to uger efter den sjette behandling Figur 2: Sammenhæng mellem antal behandlinger per år, dosering af gas i kg pr. hektar og bekæmpelseseffekten på almindelig rajgræs. Effekten er bestemt to uger efter den sidste behandling. Det er primært fremdriftshastigheden der afgør doseringen. Det betyder at planterne får en høj dosering hvis flammen føres langsomt hen over planten. Bekæmpelseseffekten er opgjort som effekten af behandlingerne i forhold til ubehandlede kontrolparceller. GRØNT MILJØ 5/<strong>2012</strong> 11
Page 1 and 2: 5 / JUNI 2012 GRØNT UDEMILJØ PÅ
Page 3 and 4: RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
Page 5 and 6: De grønne uderum ved virksomhedern
Page 7 and 8: GRØNT MILJØ 5/2012 7
Page 9: GRØNT MILJØ 5/2012 9
Page 13 and 14: GRØNT MILJØ 5/2012 13
Page 15 and 16: Billigere at sætte klipperen på t
Page 17 and 18: Ikke de ødelagte drænrørs skyld
Page 19 and 20: Lene Holm og håber at brancheforen
Page 21 and 22: Stigas robotklipper tager op til 40
Page 23 and 24: le. Engelske undersøgelser viser a
Page 25 and 26: Otte ud af ti stiger var farlige i
Page 27 and 28: Tid til at få toppen studset Mange
Page 29 and 30: Nu kan man undgå ulovligt importtr
Page 31 and 32: Da jeg en lidt kølig forårsdag er
Page 33 and 34: ikke så vigtigt, det der er vigtig
Page 35 and 36: Mennesker og måger toppes i de hip
Page 37 and 38: Mere våd natur i lavninger Som led
Page 39 and 40: Forstadsland. Danske forstæder i f
Page 41 and 42: Georg Boye i færd med at vejlede e
Page 43 and 44: Polske bisoner er nået til Bornhol
Page 45 and 46: Nyt obligatorisk tilsyn af sprøjte
Page 47 and 48: Anlægsgartnere snart klar til at f
Page 49 and 50: Lærkebarkbillen etableret Billen k
Page 51 and 52: nødvendigvis skal sprede sig ud ov
Page 53 and 54: KALENDER KURSER & KONFERENCER JUNI
Page 55 and 56: Ørnen på Skoletorvet i Silkeborg
Page 57 and 58: Fri teltning i skovene er næsten u
Page 59 and 60: GAMLE NORMER PÅ www.grontmiljo.dk

5 / JUNI 2012 - Grønt Miljø

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?