Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
hvis GPS-senderen fjernes og<br />
sender en alarm til det alarmfirma<br />
kommunen benytter.“<br />
Henrik Olsen oplyser at<br />
kommunen ikke har haft ét<br />
eneste tyveri - hvilket han tager<br />
som tegn på at systemet<br />
virker præventivt. „Vi har udstyret<br />
syv af vore skulpturer<br />
med kombinationen af GPS og<br />
seismisk sensor. Dog er det<br />
ikke dem alle der har begge<br />
dele. Sendekapaciteten på den<br />
seismisk sensor er desværre begrænset.<br />
De skulpturer som<br />
står for isoleret, er kun udstyret<br />
med GPS.“ Udgiften for at<br />
29 TYVERIER SIDEN 2008<br />
Siden 2008 har der i Danmark<br />
været 29 tyverier af<br />
skulpturer ifølge en større<br />
artikel i Politiken 17. maj.<br />
De kriminelles interesse er<br />
steget i takt med prisstigningen<br />
på kobber og bronze.<br />
Prisen på kobber steg<br />
fra 17 kr. i december 2008<br />
til 47 kr. i maj i år. Ikke kun<br />
Gribskov Kommune, men<br />
også Rødovre Kommune<br />
sikret sine udendørs skulpturer<br />
med alarmer.<br />
56<br />
GAMLE NYHEDER<br />
sikre skulpturerne er 110.000<br />
kr. eller cirka 15.000 kr. i gennemsnit.<br />
Ideen med seismisk sensor<br />
har kommunen også brugt på<br />
anden vis, nemlig hvad sikring<br />
af olietanke angår. „I takt med<br />
brændstofprisernes himmelflugt<br />
er tyverierne af brændstof<br />
også steget. Vi har tidligere<br />
ofte oplevet at få stjålet<br />
fra vore tankanlæg. Derfor har<br />
vi udstyret lågene på tankene<br />
med seismisk sensor. Drejer en<br />
uvelkommen person på låget,<br />
udløses alarmen. Vi har foreløbigt<br />
fanget én tyv på den måde<br />
og har ikke mistet dieselolie<br />
siden vi monterede sensorerne,“<br />
oplyser Henrik Olsen.<br />
100 mio. sænkes i jorden<br />
I Holstebro Kommune turde<br />
man tænke dristigt i 1965 og<br />
investerede 210.000 kr. (heraf<br />
de 60.000 fra Ny Carlsberg<br />
Fonden) i købet af Alberto<br />
Giacomettis ‘Kvinde på Kærre’.<br />
Det faldt der mange knubbede<br />
ord om, men indsatsen<br />
har båret frugt. Borgerne har<br />
taget skulpturen til sig, og den<br />
hedder nu i folkemunde ‘Maren<br />
o a woun’ (Maren på vog-<br />
Kaj W. Larsen prøver ‘Little Wonder’ der får strøm fra en medfølgende<br />
akkumulator på en lille trækvogn. Fra Anlægsgartneren juli 1962.<br />
50 år siden HÆKSAKS MED BATTERI<br />
„Hæksaksen ‘Little Wonder’ vakte stor beretiget opsigt, og er<br />
sikkert noget af det bedste, der er fremme i maskinelle hæksakse.<br />
Den er fiks, lydsvag og let at behandle. Klipningen er<br />
god og effektiv med de to modstående knive. Little Wonder<br />
leveres i 2 størrelser: 40 cm og 75 cm skærelængde, og den<br />
sidste er nok mest anvendelig for anlægsgartnere. En stor fordel<br />
er det, at man er fri for de meget lange ledninger - til gengæld<br />
er der ulempen med akkumulatordriften. Der er kun<br />
strøm til et sted mellem 3 og 4 timer, så er det nødvendigt<br />
med opladning...“ (H.B. Anlægsgartneren, juli 1962).<br />
Maren fra Holstebro. Holstebro Kommune brugte i 2009 1,1 mio. kr. på<br />
at sikre ‘Kvinde på Kærre’. Den sænkes i jorden mellem kl. 21 og 06.<br />
nen). Og vurderingen er i dag<br />
på rundt 100 mio. kr. Hvis den<br />
tynde og spinkle bronzekvinde<br />
skulle blive stjålet, er det altså<br />
på alle måder et stort tab. Derfor<br />
investerede kommunen i<br />
2009 i et sindrigt liftsystem,<br />
som sænker Maren i sikkerhed<br />
i jordens dyb hver aften klokken<br />
21. Klokken 9 åbenbarer<br />
skulpturen sig igen. Det cirka<br />
1,1 mio. kr. dyre liftsystem står<br />
mål med skulpturens værdi.<br />
Til slut skal vi viderebringe<br />
en bøn fra Birgit Bieling i Silkeborg.<br />
I stedet for at hver enkelt<br />
kommune skal gøre sine<br />
egne erfaringer, så ville det<br />
være et oplagt område f.eks.<br />
Kommunernes Landsforening<br />
at gøre et grundigt undersøgelsesarbejde<br />
der vil komme<br />
mange til gavn. ❏<br />
SKRIBENT. Max Steinar er freelancejournalist<br />
med speciale i jagt, natur<br />
og grønne områder.<br />
75 år siden RHODODENDRONHAVEN I MARSELISBORG<br />
„I april 1934 blev der i Rhododendronhaven plantet ca. 3000<br />
Rhododendron i ca. 25 forskellige Varieteter og Sorter. Som<br />
allerede anført blev de, som naturligt er, plantet i de lave partier,<br />
hvor der blev tilberedt særlige Voksepladser for dem,<br />
idet den oprindelige Jordbund blev fjernet i ca. 1½ Spadestiks<br />
dybde og erstattet af Mosejord, hentet fra et nærliggende<br />
Skovterræn. Mosejorden blev iblandet foreholdsvis frisk og<br />
næringsrig Kogødning. Planterne blev oprindeligt anbragt ret<br />
tæt, fordi Partiet helst med det samme skulde syne lidt, senere,<br />
efter at Planterne er vokset kraftigt til, er de udtyndet<br />
stærkt, saaledes at hver Plante har tilstrækkelige Udviklingsmuligheder...“<br />
(Johannes Knudsen, Havekunst, 1937).<br />
25 år siden VÆKSTRØR LANCERES<br />
„Fremkomsten af vækstrør (treeshelters) anses for at være en<br />
af de mest spændende udviklinger inden for britisk trædyrkning<br />
i de seneste år. Siden 1979, hvor de første vækstrør dukkede<br />
op er der foretaget adskillelige undersøgelser, som viser<br />
meget lovende resultater for de fleste træarter. Anvendelsen<br />
af vækstrør er da også meget udbredt i Storbritanien idag. I<br />
1985 blev der opstillet 1,5 mill. rør i skove og grønne områder.“<br />
(Jon Pape, <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>, maj 1987).<br />
10 år siden HEDVAND OG SKUM<br />
„Med bekæmpelsessystemet ‘Waipuna’ tager udviklingen af<br />
termiske metoder til at bekæmpe ukrudt på belægninger<br />
endnu et nyt skridt fremad. Systemet, der er fra New Zealand,<br />
bruger varmt vand kombineret med udlægning af isolerende<br />
skum til at bekæmpe ukrudtet. Og det virker godt, viser<br />
de første danske erfaringer.“ (Palle Kristoffersen, <strong>Grønt</strong><br />
<strong>Miljø</strong>, maj 2002).<br />
GRØNT MILJØ 5/<strong>2012</strong><br />
Foto: Mie Rask Kjeldsteen