Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Lærkebarkbillen etableret<br />
Billen kan skade og dræbe lærk. Forekomsten<br />
er dog sparsom og risikoen er ikke akut<br />
Lærkebarkbillen der kan<br />
skade og dræbe lærketræer,<br />
findes nu over det meste af<br />
landet, men forekomsten er<br />
svag. Det viser en undersøgelse<br />
fra Skov & Landskab. Herfra<br />
vurderer ekspert i skadedyr<br />
Hans Peter Ravn at der er risiko<br />
for en opformering hvor<br />
der dyrkes lærk, men at risikoen<br />
absolut ikke er akut.<br />
Længere nede i Europa er<br />
lærkebarkbillen frygtet. Den<br />
bruger lærketræer til at yngle<br />
i, men samtidig begnaver eller<br />
udhuler den årsskuddene så<br />
træerne svækkes. Det er især<br />
de yngre og midaldrende træer<br />
som billen går efter.<br />
Billen blev fundet første<br />
gang i Danmark i 1995 i Grib<br />
Skov, men dens angreb var så<br />
stort at den nok havde været<br />
her i nogle år før. En undersøgelse<br />
viste at billen ikke var i<br />
andre egne. I 2006 opdagede<br />
man dog lærkebarkbiller i<br />
Rold Skov i Himmerland. Og<br />
ved den seneste undersøgelse<br />
- baseret på feromonfælder<br />
opsat i 2008 og 2009 - er billen<br />
fundet 11 steder på Sjælland<br />
og i Jylland. På 9 andre undersøgte<br />
steder fandt man dog<br />
ingen biller.<br />
Angrebene i Grib Skov og<br />
Rold Skov fulgte efter en sommertynding<br />
i lærk hvor man<br />
brugte den såkaldte fældebunkelægning.<br />
Her fældes<br />
træerne med en skovningsmaskine<br />
der lægger træet til at<br />
tørre i skovbunden hvorefter<br />
det hugges til flis. Derfor var<br />
det mest sådanne steder man<br />
ledte denne gang. Og det var<br />
kun i ‘fældebunker’ man fandt<br />
nye barkbiller, ikke i levende<br />
stående træer.<br />
Det er uvist hvordan lærkebarkbillen<br />
er kommet til landet.<br />
Måske er det sket ved import<br />
af råtræ eller brænde fra<br />
det centrale Europa. Der er<br />
dog ikke langt til områder<br />
hvor billen har lavet omfatten-<br />
Lærkebarkbillen (Ips cembrae) er 5-6 mm lang. Karakterisk er den<br />
blanke udrulning bagtil på dækvingerne. Dens udseende og adfærd<br />
minder om typografen der angriber rødgran.<br />
de skader, nemlig i Niedersachsen<br />
i Tyskland, kun 400 km<br />
fra grænsen. Varme og tørke<br />
fremmer billens udvikling, så<br />
klimaændringerne ventes at<br />
presse udbredelsen nordpå.<br />
For at dæmpe risikoen anbefaler<br />
Ravn at man ikke lader<br />
effekter med frisk bark ligge i<br />
billens flyveperiode fra april til<br />
september. Kommer der alligevel<br />
angreb, bør træerne<br />
fjernes, afbarkes eller flises før<br />
afkommet forlader stammerne<br />
fem uger efter angrebet.<br />
Lærk er ellers ikke et særligt<br />
vigtigt træ. I skoven bruges<br />
det dog tit som ammetræ eller<br />
skærm for kulturer af løvtræer<br />
eller som hovedtræart når<br />
man ønsker et nåletræ med<br />
hurtig ungdomsvækst eller<br />
som er mere vindstabilt end<br />
rødgran. I have og landskab<br />
bruges lærk også en del som<br />
ammetræ og finder også anvendelse<br />
som hæk. sh<br />
KILDE. Hans Peter Ravn (<strong>2012</strong>): Stor<br />
lærkebarkbille i Danmark - opdatering<br />
af udbredelsen. Skoven 4/<strong>2012</strong>.<br />
GRØNT MILJØ 5/<strong>2012</strong> 49
Change language