Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
le. Engelske undersøgelser viser<br />
at sommerfuglefaunaen<br />
topper 2-3 år efter stævningen<br />
og forsvinder igen efter seks<br />
års tid når løvtaget lukker. De<br />
lyselskende arter flytter dog<br />
bare efter lyset i den mosaik<br />
som stævningerne skaber.<br />
Omdrift og stævning<br />
Stævningsskove er traditionelt<br />
delt i parceller som stævnes totalt<br />
efter tur, oplyser Gram-<br />
Jensen og Stockholm. Deres<br />
kilder er her især skovrider<br />
Henrik Staun der i årevis har<br />
arbejdet for at bevare Langelands<br />
stubhaver. Antallet af<br />
parceller svarer til stævningsskovens<br />
omdriftstid, f.eks. 20<br />
svarende til 20 års omdrift. De<br />
nystævnede parceller ligger<br />
gerne efter hinanden så man<br />
får jævne overgange mellem<br />
det åbne og det lukkede.<br />
Gammelt askestød med en diameter<br />
over 2 meter. Det er et tegn på<br />
at stævningsdriften går langt tilbage.<br />
Foto: Jette Raal Stockholm.<br />
Som regel er stævningsskovene<br />
små. En skov på 2 ha i 20årig<br />
omdrift giver en parcel på<br />
30x30 meter at hugge hvert<br />
år. På Fyn er gennemsnitsstørrelsen<br />
endnu mindre. Her kan<br />
det i dag være nødvendigt at<br />
hegne fordi vildtet går hårdt<br />
til stødskudene.<br />
Man stævner om vinteren.<br />
Stammerne skæres af med et<br />
rent, skråt snit 10-15 cm over<br />
jorden eller omkring 10 cm<br />
over sidste stævningssnit for at<br />
få den bedste genvækst.<br />
Genoptaget stævning<br />
Når stævningen ophører, begynder<br />
træarterne at konkurrere<br />
mere med hinanden.<br />
Nogle af de lyskrævende går<br />
tilbage, mens andre arter som<br />
ær tager over. Efter op mod<br />
50 år ser man kun levn, f.eks.<br />
flerstammede træer med omfangsrige<br />
stød og ‘klumpfødder’<br />
hvor der kun er én stamme<br />
tilbage. Man kan også se<br />
træer der krummer ved basis.<br />
De har været et af flere stødskud<br />
som siden er tyndet ud.<br />
Kommet så vidt er det ikke<br />
nødvendigvis en fordel at genoptage<br />
stævningsdriften. Et alternativ<br />
kan ifølge forstkandidat<br />
Peter Friis Møller være<br />
gammelskovsdrift hvor træernes<br />
artssammensætning fastholdes<br />
gennem selektiv plukhugst.<br />
Pejen bør afhænge af<br />
de arter man vil bevare.<br />
De to plejeformer kan kombineres<br />
i en mosaik hvor også<br />
andre driftsformer som høslæt<br />
og græsning indgår, foreslår<br />
Gram-Jensen og Stockholm<br />
der opsummerer stævningsdriften:<br />
Bevar 5-10 overstandere<br />
pr. ha for at tilgodese organismer<br />
knyttet til modne træer.<br />
Stævn små parceller ad<br />
gangen, 0,1-0,5 ha, helst som<br />
skånsom manuel skovning og i<br />
forlængelse af hinanden. Kør<br />
kun på skovveje eller frosthård<br />
jord for at undgå jordskader.<br />
Og overvej høslæt i nystævnede<br />
parceller og græsning når<br />
stødene er over bidehøjde. sh<br />
KILDE. Julia Gram-Jensen, Jette Raal<br />
Stockholm (<strong>2012</strong>): Drift af stævningsskove.<br />
Skoven 4/<strong>2012</strong>.<br />
GRØNT MILJØ 5/<strong>2012</strong> 23
Change language