Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
skal være en busk i fuld størrelse<br />
og fuld af blomster. Den<br />
tendens tror Ole Hviid også vil<br />
holde i fremtiden - trods afmatning<br />
og krise.<br />
De vil ikke vente<br />
„Måske skal vi ikke lige de næste<br />
par år lave helt så mange<br />
planter i meget store størrelser<br />
i meget store potter som vi<br />
plejer. Men vi skal stadig lave<br />
mange, især til de københavnske<br />
havecentre, i Vestjylland<br />
sidder pengene ikke så løse.<br />
Og vi skal stadig lave færdigvarer,<br />
lige til at plante og have<br />
fornøjelse af. Folk gider ikke<br />
vente på at haveplanter vokser<br />
til og kan ikke forstå at det<br />
skulle være nødvendigt, siger<br />
han - som også Lars Strarup<br />
har sagt det. Og som også Fro-<br />
Ole Hviid i sit kølerum hvor<br />
knapt 300.000 roser midt i<br />
februar ventede på forår.<br />
Foto: Arne Kronborg<br />
de Jensen, Sabro (<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />
8/2008) og Henrik Christensen,<br />
Fjenneslev (<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> 6/2008)<br />
har sagt det.<br />
Ole Hviid anlagde sin planteskole<br />
i 1977 som en gammeldags<br />
planteskole med et bredt<br />
sortiment af hækplanter, prydbuske,<br />
frugttræer og roser. Og<br />
som det skete for mange andre,<br />
var det ved at blive for<br />
meget. Det kneb at nå det hele,<br />
men mest kneb det at blive<br />
ved med at skaffe jord fordi<br />
der skal gå syv år før en jord<br />
der har været dyrket roser eller<br />
frugttræer i igen kan bruges til<br />
formålet. Den kan bruges til<br />
andre planteskoleplanter i den<br />
tid, eller planteskolen kan dyrke<br />
korn i den.<br />
Men et problem er det alligevel<br />
for mange, med mindre<br />
VÆKSTPUNKTER<br />
Dagspressens meddelelser om planteskoler der lukker eller<br />
sælger jorden fra og fortsætter som havecentre, kan efterlade<br />
det indtryk at dansk planteproduktion er under afvikling.<br />
Det er dog ikke tilfældet. Uden for dagspressens bevågenhed<br />
findes mange planteskoler der ikke bare overlever, men vokser.<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> besøger i denne artikelserie nogle af dem.<br />
de råder over meget store arealer,<br />
og på den fede, efterspurgte<br />
østjyske muld blev det<br />
et problem for Ole Hviid. Han<br />
risikerede at skulle langt omkring<br />
for at finde plads til sine<br />
roser og betale dyrt for den.<br />
Når alt kommer til alt, har han<br />
måske heller ikke det bedste<br />
klima til roser derinde midt i<br />
Østjylland. Han ligger lidt lavt<br />
på et af meteorologernes udsatte<br />
steder. Sen frost kan<br />
nemt skade forårets nye skud<br />
hvis han ikke får planterne<br />
dækket, så han må ud og skære<br />
tilbage, og planterne må<br />
begynde forfra.<br />
Hviid valgte roserne<br />
Ole Hviid måtte som så mange<br />
andre specialisere sig i 1990’erne.<br />
Men medens ‘så mange andre’<br />
valgte roserne fra, valgte<br />
Ole Hviid dem til. Han valgte<br />
alt det andet fra og satsede på<br />
roserne og pottedyrkningen.<br />
Det var i 2000.<br />
I begyndelsen producerede<br />
han selv roserne og solgte flere<br />
barrodsplanter og færre pottede<br />
planter end i dag. Men<br />
nu produceres roserne hos<br />
Minks Planteskole på Tåsinge<br />
og hos planteskolen Grønlykke<br />
i Bogense. „Vi lejer deres jord,<br />
deres mandskab, deres maskiner<br />
og deres milde fynske klima<br />
som er bedre til roser end<br />
vores,“ forklarer Ole Hviid.<br />
Roserne kommer til Bjerringbro<br />
når de er taget op om efteråret,<br />
rub og stub så at sige.<br />
Ole Hviid får hvad der er lavet<br />
til ham, både dem med mange<br />
sidegrene, A-kvalitet, og dem<br />
med færre, B-kvalitet - og så er<br />
det hans opgave at få en A’er<br />
ud af en B’er ved at skære den<br />
tilbage og passe den godt et<br />
stykke tid. Det kan nok lade<br />
sig gøre, men omkostningen er<br />
Ole Hviids. Sådan har han og<br />
leverandørerne aftalt det.<br />
Personaleudnyttelse<br />
I første omgang bliver roserne<br />
lagt på køl, men i løbet af vinteren<br />
bliver de gået igennem<br />
og skåret til i top og rod, så de<br />
har den rette størrelse til potterne.<br />
Og så tilbage i kølehuset,<br />
indtil potningen begynder<br />
midt i februar.<br />
Hvorfor ikke lade producenter<br />
opbevare dem til du skal<br />
bruge dem og få dem leveret,<br />
skære dem til, potte dem og<br />
sætte dem ud på containerpladsen<br />
i én arbejdsgang?<br />
Hvad der måtte være tilbage af roser når sæsonen slutter om efteråret,<br />
overvintrer under dække af fibernet som holdes på plads af et groft<br />
nylonnet eller i plasttunneler. Planterne skæres tilbage tidligt om foråret<br />
når vækstsæsonen begynder. Foto: Arne Kronborg<br />
GRØNT MILJØ 2/2009 21
Change language