2 - Grønt Miljø

More documents

Recommendations

Info

Når det etiske ansvar bliver en byrde Der er begyndt at dukke krav til etisk og socialt ansvar op i offentlige udbud, men hver kommune opstiller sine krav som er umulige at følge for f.eks. et mindre anlægsgartnerfirma Af Lars Thorsen De danske politikere fik et kollektivt chok da Bastard Film sammen med Ekstra Bladet viste purunge kinesiske arbejdere der hamrede granit ud til bl.a. det danske marked med lufthammer uden høreværn eller noget så basalt som sko. De havde heller ikke støvmasker hvilket giver en overhængende risiko for at arbejderne udvikler den dødelige sygdom kaldet stenlunger. Denne uetiske granit var blevet brugt mange steder. Først var det Operaen i København. Så var det havnen i Århus, kantinen i Politikens Hus og torvet i Brande, og for nyligt viste det sig at store dele af Ørestaden også er bygget af kinesisk granit. Derfor er mange kommuner gået i gang med at sikre at netop deres kommune ikke bruger sten produceret under forfærdelige arbejdsforhold og til tider også af børnearbejdere. Det har ført til at flere og flere offentlige udbud nu har krav til virksomhedens sociale ansvarlighed eller på godt dansk Corporate Social Responsibility (CSR). 98 kommuner, 98 krav Blandt landets 98 kommuner er der dog intet fælles fodslag om hvad CSR indebærer, og derfor er kravene i de offentlige udbud vidt forskellige fra den ene kommune til den næste. Det betyder at den enkelte entreprenør skal fremstille nye former for dokumentation hvis han vil byde på en ny kommunes licitation. Det er en fremgangsmåde, der ikke falder i god jord hos direktør Per Malmos fra Anlægsgartnermester P. Malmos A/S. ”Vi har alle sammen nok i at overholde loven og alle de andre krav og certificeringer og hele regeltyranniet, og hvis der hver gang opfindes noget nyt i hver enkelt kommune, så har vi slet ikke en organisation der kan kan sætte et pænt og troværdigt dokumentationssystem op og konkurrere med de 52 store,” lyder det fra Per Malmos der med sine 80 medarbejdere alligevel ikke hører til blandt branchens miniputter. Mindre anlægsgartnere vil have større problemer med at tilfredsstille kommunernes trang til social ansvarlighed. Det problem er projektkoordinator Jacob Gowland Jørgensen fra Rambøll Management godt klar over. Sammen med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gennemførte han i 2007 projektet ‘Overskud med omtanke’ der gav kurser i CSR til 12.000 mindre virksomheder. ”Mange små virksomheder famler lidt i blinde når de pludselig oplever at få stillet krav om at de som underleverandører skal leve op til det ene og det andet. De aner ikke hvad de skal stille op fordi de ikke har systematiseret arbejdet med socialt ansvar, etik og bæredygtighed,” siger Jacob Gowland Jørgensen der pointerer at 6 ud af 10 danske virksomheder oplever krav fra storkunder som - for at undgå skandaler og dårlig omtale i medierne - forlanger dokumentation for at CSR-arbejdet er i orden. Det er dog ikke fordi de mindre virksomheder ikke har hjertet på rette sted. Ifølge en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fra december 2008 vil små virksomheder gerne gøre noget godt for miljø, arbejdsmiljø og samfund, men deres størrelse gør at de har svært ved at arbejde strategisk med opgaven. Pas på med CSR-udbud Derfor anbefaler fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere Bente Mortensen at mindre virksomheder ikke bare springer ud i det og for eksempel skriver under på at de kan levere socialt ansvarligt fremstillede materialer. ”Det pålægger jo den enkelte, lille anlægsgartnermester en masse krav som han funda- mentalt ikke har mulighed for at leve op til, og det er jo heller ikke på nogen måde hans arbejde. Står man over for den slags udbud, så skal man lige vende den her i huset eller hos Håndværksrådet,” anbefaler Bente Mortensen. Kommunerne kræver nemlig at entreprenøren står til regnskab for både producentens og leverandørkædens sociale ansvarlighed og tilføjer rask væk sanktionsmuligheder til kontrakten. Og det er ikke småpenge. Grønt Miljø kender til bøder der svarer til hele varens pris efter den er indbygget på stedet. Politikerne vasker hænder Ser man nærmere på udbuddene er der flere ting der tyder på at kommunerne efter granitskandalen er mere fokuseret på at sende aben videre for at undgå negativ presseomtale end de er på at medvirke til at virksomhederne handler mere socialt ansvarligt. Det er jo ikke noget problem at skaffe gra- ER DER PENGE I SKIDTET? nitten i Sverige, men det er langt dyrere, så kommunerne stiller stadig specifikke krav om kinesisk granit i udbuddene. Det betyder at en anlægsgartner der sætter etik og menneskerettigheder højt og helst vil levere granit produceret under anstændige forhold, bliver frataget sit frie valg til at handle etisk ansvarligt. Vil have fælles regler Det kan jo være lidt svært for en anlægsgartner fra Falster med fem ansatte at kontrollere om den anvendte granit er produceret under acceptable forhold i et stenbrud i det centrale Kinas bjerge. Derfor efterlyser fagkonsulent Bente Mortensen fra Danske Anlægsgartnere at kommunerne dropper sololøbet. ”Det kan ikke nytte noget at hver eneste kommune finder på deres egne CSR-krav, eller at hele ansvaret bliver placeret hos den enkelte entreprenør. Vi skal simpelthen have nogle fælles CSR-krav på tværs af 64.000 kroners spørgsmålet er selvfølgelig om CSR kan betale sig. Visse licitationer kan ganske vist kun vindes, hvis virksomheden kan dokumentere at den og dens leverandører har levet op til diverse krav til social og miljømæssig ansvarlighed, men er der ellers penge at tjene ved at se på etikken? Der er i den videnskabelige forskning brugt mange ressourcer på at undersøge om socialt ansvarlige virksomheder tjener flere penge og har højere vækst. Resultaterne har dog ikke været entydige. De viser at socialt ansvarlige virksomheder i hvert fald ikke tjener færre penge end ikke socialt ansvarlige virksomheder. Men der er altså ikke belæg for at sige at der for enhver virksomhed, i enhver sammenhæng, nødvendigvis er en økonomisk gevinst forbundet med at involvere sig i CSR. I praksis er det dog indlysende at virksomheder kan have flere forretningsmæssige fordele ved at bruge CSR. Disse fordele kan sammenfattes i fire overskrifter: Risikostyring Motivation og engagement Kunder og samarbejdsrelationer Omdømme og imagepleje. Kilde: www.socialtengagement.dk GRØNT MILJØ 2/2009
kommunerne. Vi skal også have en liste over socialt ansvarlige leverandører på nettet, for en lille entreprenør har ingen jordisk chance for at vurdere arbejdsforholdene på den anden side af jorden,” siger Bente Mortensen der for tiden arbejder sammen med Håndværksrådet og Dansk Byggeri for at skabe et fælles regelsæt, en såkaldt Code of Conduct som virksomhederne kan bruge når de skal lave aftaler med kunder der stiller krav om CSR. Kommet for at blive Er du blandt dem der ikke gider have mere at gøre med CSR, må du nok væbne dig med tålmodighed eller flytte til Kina. I de seneste fem år er der sket en 18-dobling i antallet af artikler der nævner CSR, og på Copenhagen Business School er professor Mette Morsing ikke i tvivl om at fremti- dens virksomheder ikke har nogen vej uden om etikken. ”Kendsgerningen er at de små og mellemstore virksomheder er tvunget til at bekymre sig om virksomhedernes sociale ansvar hvis de vil bevare deres forretning. Alle virksomheder overrumples i disse år af globaliseringen, og i takt med at de store kunder stiller større og større krav til deres underleverandører og sorterer dem fra der ikke har styr på tingene, tvinges de mindre virksomheder til at demonstrere at de har styr på deres virksomhed,” siger Mette Morsing til Ugebrevet A4. Små firmaer er etiske Det er vigtigt at huske at små virksomheder der måske ikke har kapaciteten til at levere laminerede statusrapporter og fornemme dokumentmapper, alligevel ofte er dem som handler mest etisk korrekt. CSR Denne 2,3 meter høje skulptur kaldet ‘Honorable hero’, glorværdige helt, er placeret i Vietnams Giang-provins, men er lavet af kinesisk granit. Om granitten blev tilvejebragt på etisk vis er uvist, men helten ser i hvert fald utilfreds ud. Foto: Zhang Yaxi. handler nemlig ikke kun om råmaterialer fra den anden side af kloden. Ser man på tal fra Socialforskningsinstituttet har mange af de små virksomheder en god personalepolitik. Det ser man bl.a. i forhold til løntilskudsordningen hvor der er relativt flere ansat i de små virksomheder end i de store. Det er også de små virksomheder der har flest handicappede ansat. Desuden er det oftest de mindre virksomheder der støtter de lokale sportsklubber. Reklamér med din indsats Miljøministeriet har sammen med Dansk Industri i november 2008 udgivet pjecen ‘Den ansvarlige virksomhed’. Her bliver der fokuseret på miljødelen af CSR, og miljøminister Troels Lund Poulsen (V) er klar i mælet: ”Forbrugerne bliver mere og mere bevidste om bæredygtighed. Derfor skal virksomhederne melde klart ud om deres miljøarbejde, både lokalt og globalt. Jeg har både som minister og privatperson en interesse i at vide, når danske virksomheder gør noget for vores fælles miljø.” Generelt er danske virksomheder nemlig alt for dårlige til at fortælle deres kunder og omverden om deres sociale og miljømæssige arbejde. Det vurderedeBeskæftigelsesministeriet i 2005 og fra Danske Anlægsgartnere vil fagkonsulent Bente Mortensen også have virksomhederne til at pudse deres fjer. ”Kunderne skal jo vide hvor gode de faktisk er. Nogle er vildt gode til at tage utilpassede unge ind eller har miljøpolitikker, og den historie skal da fortælles,” siger Bente Mortensen der dog understreger at man samtidig skal passe på ‘CSR-boomerangen’. Det er den som for tiden har ramt A.P. Møller-Mærsk. De havde netop lavet en højtprofileret CSR-indsats i virksomheden da det blev opdaget at deres svejsere på de kinesiske containerfabrikker arbejdede under forfærdelige forhold. Netop fordi virksomheden havde pudset sin glorie og erklæret at de nu ville handle etisk ansvarligt, blev de angrebet langt hårdere i medierne. Vi gør bare som de siger Så længe kommunerne har hver deres CSR-krav, er det dog problematisk at lave en fast politik på området for små og mellemstore virksomheder. Det har direktør Per Malmos allerede indset, og indtil der kommer fælles krav på tværs af kommunerne, tager han tingene som de kommer. ”Nogen gange er det irriterende, men hvis vi vil lave de interessante opgaver i landskabet, så må vi indrette os efter de betingelser de opstiller, og hvis en kommune vil have etisk fremstillet granit fra Kina, så må vi bare efterleve det og sørge for at leverandøren skriver under på at i netop den uge hvor vores granit bliver udvundet, der har arbejderne alt sikkerhedsudstyret på.” Der er dog flere der mener at det er helt bagvendt at politikerne kræver at virksomhederne ændrer forholdene i de lande de handler i. Blandt andet lød en leder fra sidste år i det ansete tidsskrift The Economist: ”Virksomhedernes opgave er alene at være virksomheder. Stopper de med det, taber vi alle. Virksomheder skal ikke løse verdens politiske problemer. Det er regeringers opgave at regere. Lad dem ikke sno sig uden om.” ❏ KILDER www.arbejdsmiljoviden.dk www.csr.dk www.csrkompasset.dk www.danskeanlaegsgartnere.dk www.miljonyt.dk www.socialtansvar.net www.socialtengagement.dk www.ugebreveta4.dk Interview med fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere, Bente Mortensen. Interview med direktør i P. Malmos A/ S, Per Malmos Dansk Industri, Miljøministeriet (2008): Den ansvarlige virksomhed. GRØNT MILJØ 2/2009 53
Page 1 and 2: 2 FEBRUAR 2009 Grønt Miljø 4 Den
Page 3 and 4: RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
Page 5 and 6: Skov- og Landskabskonferencen 2009
Page 7 and 8: HUSQVARNA PF 21 AWD / PF 21 / PR 17
Page 9 and 10: NEW HOLLAND MED DET PROFESSIONELLE
Page 11 and 12: De angivne priser er excl. moms Pas
Page 13 and 14: Natten er faldet over Gug lige uden
Page 15 and 16: Vi skal med det samme meddele at de
Page 17 and 18: Ændringer til bygningsreglementet
Page 19 and 20: Invitation til Danmarks største MA
Page 21 and 22: skal være en busk i fuld størrels
Page 23 and 24: ose de står og mangler. Og når de
Page 25 and 26: Stor rækkevidde med larvebåndslif
Page 27 and 28: Let jordhåndtering på jordwebben
Page 29 and 30: Indendørsbeplantningen blev tænkt
Page 31 and 32: www.echo.dk Kvalitet til skov- og h
Page 33 and 34: Topcons ny digitale maskinstyring N
Page 35 and 36: Husqvarna ® PT 26D er vores nye, r
Page 37 and 38: Landskabskarakterområde Rande: Ter
Page 39 and 40: Millioner til Mols’ nye nationalp
Page 41 and 42: Efter 221 år får Vitsø Nor vande
Page 43 and 44: mere DNA-analyseret. De skærmbloms
Page 45 and 46: IGLOO. Indikatorer for globale klim
Page 47 and 48: Bogen giver et godt overblik over d
Page 49 and 50: Højspænding under jorden Kabellæ
Page 51: Ellen Braae som ny landskabsprofess
Page 55 and 56: Årets markedsføringspris gik for
Page 57 and 58: Maskinleverandørernes maskinsalg 2
Page 59 and 60: Odinsgade som den kunne se ud når
Page 61 and 62: udstedte sin ‘Forordning, angaaen
Page 63 and 64: Smal Same-traktor i kraftig udføre
Page 65 and 66: Ny pæresort der kun bliver to mete
Page 67 and 68: NORMER OG VEJLEDNING FOR ANLÆGSGAR

2 - Grønt Miljø

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?