01.09.2013 Views

2 - Grønt Miljø

2 - Grønt Miljø

2 - Grønt Miljø

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

FAE kombinerer<br />

knuser og fræser<br />

Italienske FAE er klar med en<br />

kombimaskine, SSL Speed, der<br />

forener styrkerne fra grenknuseren<br />

og rodfræseren. Maskiner,<br />

der især er udviklet til<br />

mindre plantager, knuser restmaterialer<br />

oven på jorden<br />

samt rødder og grene 30 cm<br />

ned i jorden. Man kan nøjes<br />

med én arbejdsgang. Maskinen<br />

kører med en fast rotorhastighed<br />

på 610 omdrejninger<br />

i minuttet, hvor det typiske<br />

er 2000 omdrejninger på en<br />

grenknuser og 300 på en rodfræser.<br />

SSL Speed fås fra 1,5 til<br />

2,5 meter i bredden. De vejer<br />

fra 2 tons og opefter. Import:<br />

Interforst. www.interforst.dk.<br />

Klimaændringer<br />

giver stærkere duft<br />

Naturen kommer til at dufte<br />

mere hvis de varslede temperaturstigninger<br />

indtræder. Det<br />

er forskere fra Københavns<br />

Universitet nået frem til sammen<br />

med kolleger i Lund og<br />

Kuopio, Finland. I hvert fald viser<br />

felteksperimenter at heders<br />

afgivelse af sporgasser som isopren<br />

øges med 60-80% når luften<br />

bliver blot to grader varmere.<br />

Undersøgelserne er foretaget<br />

i Nordsveriges tundravegetation<br />

hvor man i ti år har<br />

ændret økosystemet ved hjælp<br />

af små drivhuse der simulerer<br />

temperaturstigninger. Det har<br />

ikke kun øget planternes<br />

vækst, men også frigivelsen af<br />

flygtige organiske forbindelser<br />

der bl.a. tjener som duftstoffer.<br />

Afgasningen er dog mere<br />

temperaturfølsom i arktiske<br />

end i tempererede områder på<br />

grund af den korte vækstsæson.<br />

De kemiske processer bag<br />

naturens duftfremstød kan<br />

dog også øge drivhuseffekten,<br />

bl.a. fordi isopren danner aerosoler<br />

og forlænger levetiden<br />

for drivhusgassen metan. lt<br />

KILDER. Biologisk Institut på Københavns<br />

Universitet og New Phytologist.<br />

48<br />

Skarpere briller til at se ned i jorden<br />

Fra en helikopter kan man se<br />

om de øverste beskyttende<br />

jordlag er så tynde at der kan<br />

sive forurening ned til grundvandet.<br />

Metoden kaldes Sky-<br />

TEM og kendes i forvejen, men<br />

den er nu blevet videreudviklet<br />

til formålet af Geofysisk<br />

Afdeling på Aarhus Universitet<br />

i samarbejde med By- og Landskabsstyrelsens<br />

miljøcenter i<br />

Nykøbing Falster. Metoden<br />

bruges i den kortlægning af<br />

grundvandet som miljøcentrene<br />

er i gang med.<br />

I praksis måles den elektriske<br />

modstand i jorden under markerne.<br />

Modstanden giver et<br />

billede af om der er ler eller<br />

sand og grus imellem mark og<br />

grundvand. Kompakte, tykke<br />

lerlag beskytter grundvandet,<br />

mens forurening hurtigere kan<br />

sive gennem tynde lerlag og<br />

porøse lag som sand og grus.<br />

Målingen foretages fra en<br />

gitterramme på 28 x16 meter<br />

ophængt under helikopteren.<br />

Rammen udsender elektromagnetiske<br />

felter. Det får undergrunden<br />

til at reagere med<br />

signaler der afspejler dens<br />

elektriske modstand som en<br />

funktion af den ønskede dybde,<br />

f.eks. 5 meter. Det hele ender<br />

med tredimensionelle kort<br />

hvor jordlagene er farvet efter<br />

deres elektriske modstand.<br />

Lolland er det hidtil største område der er kortlagt efter den ny metode.<br />

Kortet viser den elektriske modstand i de øverste 5 meter under jordoverfladen.<br />

Rødlige områder (høj modstand) svarer til højtliggende sandede<br />

aflejringer. De medfører dårlig grundvandsbeskyttelse, men kan<br />

være interessante i råstofudnyttelsen. Grønne nuancer er lerede aflejringer.<br />

Blålige områder er sø- og vådområder (lav modstand).<br />

Helikopteren med gitterrammen<br />

på 28 x 16 meter. Husdyr på<br />

markerne kan blive så skræmt af<br />

synet og lyden at deres ejere bliver<br />

advaret. Foto: SkyTEM Aps.<br />

Saltvandet afslører sig markant<br />

ved lav elektriske modstand.<br />

Metoden er ikke kun interessant<br />

set i forhold til at kortlægge<br />

grundvand og deres beskyttelse,<br />

men også til f.eks. kortlægning<br />

af råstofressourcer.<br />

Der efterlyses dog bedre computersoftware<br />

til den geologiske<br />

tolkning så man kan skelne<br />

bedre mellem vand, ler, sand,<br />

kridt osv. sh<br />

KILDE. By- og Landskabsstyrelsen.<br />

Nyhedsbrev 1.2009.<br />

Invasive insekter under lup<br />

Invasive insektarter skal undersøges nærmere<br />

i et nyt forskningsprojekt der støttes<br />

med 2,8 mio. kr. af Villum Kann Rasmussen<br />

Fonden. Undersøgelsen ledes af<br />

seniorforsker Hans Peter Ravn fra Skov &<br />

Landskab og er særlig rettet mod harlekin-mariehønen<br />

(billedet). Projektets formål<br />

er at overvåge, risikovurdere og opstille<br />

forholdsregler mod negative effekter<br />

af invasive insektarter.<br />

„Øget globalisering - stigning i rejseaktivitet,<br />

handel og transport - øger mængden<br />

af arter der flyttes rundt på kloden<br />

uden for deres naturlige spredningsområder.<br />

En del af arterne slipper på den<br />

måde fri af naturlige reguleringsmekanismer<br />

og har potentialet til at udgøre<br />

en alvorlig trussel både mod hjemmehørende<br />

arter, mod vores sundhed og mod<br />

vores økonomi,“ siger seniorforsker Hans<br />

Peter Ravn. Projektet varer fire år.<br />

GRØNT MILJØ 2/2009

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!