Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Skov- og Landskabskonferencen 2009 fokuserede på nye roller for natur, skov og landskab i<br />
velfærdssamfundet. En hvirvel af informationer og anbefalinger.<br />
skabsplanlægning med borgerinddragelse,<br />
bl.a. fra Odderbækken<br />
og Kvols, forklarede<br />
professor Jørgen Primdahl,<br />
Skov & Landskab. Også landskabskaraktermetoden<br />
er taget<br />
i brug, men til den lokalt<br />
baserede planlægning har det<br />
ikke været nok. Man har derfor<br />
genoptaget metoden med<br />
at inddele landskabet i mindre<br />
delområder med hvert sit kulturgeografiske<br />
præg.“Folk kan<br />
se dem i landskabet. Det giver<br />
mening for dem,“ forklarede<br />
Willadsen der samtidig understregede<br />
borgerdeltagelsens<br />
grænser. Den er ressourcekrævende,<br />
kan ikke erstatte fagligheden<br />
og ikke løse de store interessemodsætninger.<br />
Her<br />
kræves politiske beslutninger<br />
og myndighedshåndhævelse.<br />
Håndtering af konflikter<br />
Vellykket borgerinddragelse er<br />
også et spørgsmål om at håndtere<br />
konflikter på en god måde.<br />
Det har Skov- og Naturstyrelsen<br />
fået gode erfaringer<br />
med gennem arbejdet med nationalparker,<br />
driftsplaner,<br />
skovrejsning, naturprojekter<br />
og lokale projekter med bl.a.<br />
høslæt og skiløjper.<br />
Det har givet større lokal<br />
forankring og større accept,<br />
sagde Søren Agerskov, Skovog<br />
Naturstyrelsen, Nordsjælland.<br />
„Vi kan også pege tilbage<br />
på processen når der senere<br />
er problemer.“ Dybest set ind-<br />
drages borgerne præventivt<br />
for at udvikle bedre projekter<br />
og derved undgå dyre og destruktive<br />
konflikter.<br />
Borgerinddragelsen i forbindelse<br />
med nationalparkprocessen<br />
i Nordsjælland er sket i<br />
samarbejde med Teknologirådet.<br />
Herfra står tre konklusioner<br />
klare: Gør det kun hvis du<br />
vil lytte og bruge det til noget.<br />
Overvurdér ikke folks viden,<br />
men undervurdér ikke deres<br />
dømmekraft.<br />
Vi savner ikke erfaringer og<br />
værktøjer i borgerinddragelsen,<br />
men der er brug for overblik<br />
og overskuelig syntese,<br />
fastslog lektor Jens Emborg,<br />
Skov & Landskab. Udfordringen<br />
er at skabe et konstruktivt<br />
forhandlingsrum hvor overordnede<br />
hensyn og lokale interesser<br />
finder fodslag, og hvor teknikere<br />
og borgere finder hinanden.<br />
En hjælp kan være at<br />
bruge en analyseramme der<br />
som et landkort viser hvor man<br />
må kigge hen for at finde sine<br />
løsninger: nemlig i det kompromisprægede<br />
midterfelt. Afgørende<br />
for at få borgerne<br />
med, er i alle tilfælde at de får<br />
reel indflydelse, og at der er<br />
reelle interesser på spil. Ellers<br />
har konflikten ikke den nød-<br />
vendige ‘konstruktive intensitet’,<br />
men er enten sløv og passiv<br />
eller overgearet destruktiv.<br />
Vandplan til handleplan<br />
Med EU’s vandrammedirektiv<br />
og den opfølgende miljømålslov<br />
har svinebrugslandet Danmark<br />
fået kam til sit hår. Det<br />
kvælstofbelastede vandmiljø<br />
skal have en bæredygtig kvalitet.<br />
De statslige miljøcentre er<br />
derfor på vej med vandplaner<br />
med faktuelle oplysninger,<br />
kvalitetsmål, overvågningsprogram<br />
og virkemiddelkatalog.<br />
Som forskningschef Karsten<br />
Raulund-Rasmussen, Skov &<br />
Landskab, fortalte, omfatter<br />
kataloget bl.a. landbrugstiltag<br />
der skal reducere udledningen<br />
af kvælstof og fosfor, samt<br />
skovrejsning, dyrkning af energiafgrøder,<br />
restaurering af<br />
vandløb, randzoner og ekstensiveret<br />
drift. Vandplanerne er<br />
dog udsat på grund af planen<br />
om Grøn Vækst. Kommunerne<br />
må derfor vente med deres<br />
opfølgende handleplaner der<br />
skal sikre at målene nås.<br />
<strong>Miljø</strong>centrene skal også -<br />
sammen med Skov- og natur-<br />
styrelsen - lave naturplaner for<br />
de udpegede Natura 2000-områder,<br />
og de skal også følges<br />
op af kommunale handleplaner.<br />
„Det synes derfor oplagt<br />
at kommunerne koordinerer<br />
de to sæt planer for at opnå<br />
sammenhæng og nærliggende<br />
synergimuligheder,“ sagde<br />
Raulund-Rasmussen.<br />
At integrere handleplaner<br />
for både vand og natur er netop<br />
hvad Odense Kommune<br />
lægger vægt på, forklarede<br />
kommunens projektleder<br />
Thorben Jørgensen. „Vi har<br />
derfor oprettet en tværfaglig<br />
projektgruppe der rummer<br />
kompetencer inden for spildevand,<br />
vandløb, natur og<br />
grundvand,“ sagde han. Også<br />
kommunens egne miljøpolitiske<br />
mål om at skabe en bæredygtig<br />
grøn by med god ad-<br />
GRØNT MILJØ 2/2009 5
Change language