2 - Grønt Miljø

6
GIVER NATURNÆR
SKOVDRIFT GODT
TRÆ NOK?
Den naturnære skovdrift
som er blevet et mål i statsskovene,
er under ilter debat,
bl.a. fordi Skov- og Naturstyrelsen
har meddelt at
man vil nedprioritere træproduktionen.
Hvilket forstfolk
ikke mener bør være
nødvendigt. Debatten blev
også taget på Skov & Landskabskonferencen.
Kan naturnær skovdrift
med sine blandede arter og
aldre også producere nok
godt træ og være driftsøkonomisk?
Ja den kan, argumenterede
professor J. Bo
Larsen, Skov & Landskab.
Men det forudsætter kyndighed
og at man ikke samtidig
indfører besparelser.
Nej, naturnært skovbrug i
Skov- og Naturstyrelsens aftapning
er diffus og kan
misbruges, mente skovrider
Esben Møller Madsen, Trolleholms
Gods og lektor
Christian Nørgaard Nielsen,
Skov & Landskab. Det er
svært at beregne tilvækster,
svært at optimere, svært at
planlægge. Nielsen: „De
skovbrugsfaglige retningslinjer
er noget makværk.“
Madsen: „Det naturnære
princip skal renses, ellers ender
det som en parantes eller
et skældsord.“
Man skal bare ikke stille
større krav til naturnært
skovbrug end til traditionelt
skovbrug med dens renafdrifter.
„De har heller ikke
været økonomisk acceptable,“
sagde skovrider Niels
Peter Dalsgaard Jensen, Salten
Langsø Skovadministration
A/S. Han mente at man
nok endte med en mellemting
mellem traditionelt og
naturnært.
Og man skal gøre sig
klart hvad driftsformålet er,
understregede vicedirektør
Agnete Thomsen, Skov- og
Naturstyrelsen. Og i de offentlige
skove er det at lægge
meget vægt på friliftsliv
og natur. Hun anså det faglige
grundlag for naturnær
skovdrift som solidt, men
erkendte at der var tale om
en langsigtet proces og manede
til tålmodighed.
gang til natur og rekreative
arealer indarbejdes. Et af projekterne
er at renovere Odense-Å-systemet.
Thorben Jørgensen
efterlyser dog klarere
statslige udmeldinger:„Nu venter
vi på Grøn Vækst, for hidtil
har der været meget papirtiger
i direktiverne.“
De fysiske forbedringer
En af de midler man kan bruge
for at nå vandplanens mål er
at forbedre de fysiske forhold i
vandløbene. Relativt små og
billige forbedringer kan tit resultere
i målelige forbedringer
så målsætningen for vandløbet
opfyldes. Hvad den store og
dyre indsats på spildevandssiden
ofte ikke kan alene, forklarede
biolog Flemming Nygaard
Madsen, Orbicon A/S og
lektor Anne-Kristine Lauridsen,
Skov & Landskab.
I praksis kan man gå vandløbene
igennem og vurdere hvor
det er muligt at få en miljøgevinst
ved at ændre de fysiske
forhold eller plejen. Typisk
prøver man at genskabe de fysiske
forhold der kendes fra
naturlige vandløb, f.eks. gensnoning,
fritlægning af rørlægninger,
udlægning af grus og
sten samt regulering af vandløbets
dybde og bredde. Og så
er det en god idé at bruge naturgrundlagets
materialer når
man udlægger materialer i
åen. Det er ikke alle steder at
store sten er lige naturlige.
Forebygger sundheden
Med kommunalreformen fik
kommunerne ansvaret for at
fremme og forebygge sundhe-
den. Spørgsmålet er om man
kan indrette byens grønne områder
så man hjælper til med
at nå dette mål. Det er baggrunden
for undersøgelsen
‘Natur & Sundhed’.
En af de fire sjællandske
købstadskommuner der har
været med i undersøgelsen, er
Roskilde Kommune der har
store ambitioner for borgernes
sundhed, forklarede park- og
vejchef Ivan Hyllested Pedersen.
„Vi ved meget om driftsøkonomi,
arealtyper og arealstørrelser,
og hvordan vi får
arealerne til at være frodige
og se godt ud, men vi ved ikke
så meget om borgernes brug
af parker. De undersøgelser
der har været har været fra
storbyer,“ sagde han.
I undersøgelsen analyseres
sammenhængen mellem ti
parkers udtryk, deres brug og
befolkningens selvoplevede
sundhedstilstand. Desuden er
parkerne analyseret på grundlag
af otte parkkarakterer,
artsrigt, naturpræg, tryghedsskabende,
socialt, åbent, kulturelt,
roligt og rumdannende,
forklarede Thomas B. Randrup,
Niras Konsulenterne der som
tidligere professor på Skov &
Landskab var med i undersøgelsen.
Resultatet er et oplevelsesværdi-indeks.
„Det er et
forsøg på koge en kompliceret
virkelighed ned til en enkel
model,“ forklarede Randrup.
Naturen kan også helbrede
Natur og grønne områder kan
ikke kun forebygge. De kan
også helbrede. I hvert fald er
haveterapi en meget effektiv
behandlingsform mod stress,
fortalte lektor Ulrika K. Stigsdottir,
Skov & Landskab. Resultater
fra Sverige viser bl.a. at
75% af de behandlede patienter
kommer tilbage i job.
Haveterapi forudsætter et
samarbejde mellem landskabsarkitekter,
medicinsk personale
og patienter. Haverne skal
være specielt designede og
f.eks. være uden det abstrakte
formsprog som føles dramatisk
af psykisk svage mennesker.
På Skov & Landskab er der
siden 2007 samlet viden og erfaringer
for at skabe en haveterapihave
der også er ramme
for forskning og undervisning.
Denne model, der kaldes Terapihaven
Nacadia, er nu ved at
blive etableret i Hørsholm i
samarbejde med Stresscentret
Kalmia. Haveterapien skal være
det tredje ben i en behandling
der også omfatter fysisk
og psykisk behandling.
Og hvor meget kan man så
spare på sundhedsbudgettet?
Thomas B. Randrup der også
var med i projektet, oplyste at
man er så langt fremme at
man kan lave de første beregninger
på haveterapiens økonomiske
fordele - om end det
endnu ikke er sket. Han fastslog
videre at terapihaverne
er lukkede områder for syge
mennesker, men at elementer
fra terapihaven godt kan tænkes
at blive tilpasset til de offentlige
grønne områder. sh
KILDER
Indlæg og debat på Skov & Landskabskonferencen
28.1.2009. Odense
Congress Center.
Sammendrag fra Skov & Landskabkonferencen
2009. Skov & Landskab.
OPLEVELSESVÆRDI-INDEKSET er udtryk for et områdes sum af rum og dets graduerede oplevelsesværdier
sat i forhold til områdets størrelse. Oplevelsesværdien er en abstrakt værdi for brugerens oplevelse af et rum
baseret på de otte oplevelsesværdier. Læs mere i Grønt Miljø 1/2009 side 13.
GRØNT MILJØ 2/2009