Viden der forandrer - Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)
Viden der forandrer - Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)
Viden der forandrer - Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
styrres” for meget af de dokumentationskrav <strong>der</strong> stilles til samtalen. Det kan også un<strong>der</strong>støttes<br />
ved at læsekonferencen eksplicit indgår i et forløb hvor spørgsmål kan forfølges over<br />
tid. I de tilfælde hvor man <strong>der</strong>imod prioriterer det opsummerende og besluttende sigte, er<br />
det værd at overveje hvad man gør med de spørgsmål <strong>der</strong> er ”for store” til klasselæsekonferencen,<br />
men som alligevel bringes op, og som er vigtige for skolen eller den enkelte lærer at<br />
forfølge – også selvom de ikke umiddelbart udmun<strong>der</strong> i beslutninger.<br />
• Om læsekonferencen først og fremmest drejer sig om evaluering og udvikling af danskun<strong>der</strong>visningen<br />
eller om opbygning af en fælles forståelse blandt alle klassens lærere af hvad<br />
arbejdet med elevernes læseudfordringer indebærer. Hvis man vælger sidstnævnte som en<br />
vej til at fremme elevernes læseudvikling, kræver det at faglærernes deltagelse i læsekonferencen<br />
prioriteres højere end det sker i dag.<br />
• Om læsekonferencen primært er et supplerende specialun<strong>der</strong>visningsforum med fokus på<br />
de elever <strong>der</strong> har læsevanskelighe<strong>der</strong>, eller om den først og fremmest er et didaktisk forum<br />
med fokus på un<strong>der</strong>visningsspørgsmål. Det første kræver at læsekonferencen eksplicit tænkes<br />
sammen med processer i skolens støttefunktioner. Det sidste kræver at gennemgangen<br />
af enkeltelevers resultater ikke optager mere af læsekonferencens tid end at det er muligt at<br />
bruge dem som afsæt for at diskutere un<strong>der</strong>visningsspørgsmål som helhed.<br />
• Hvad skolele<strong>der</strong>ens rolle er i klasselæsekonferencen: Er han eller hun primært mødele<strong>der</strong>,<br />
beslutningstager eller observatør? Formålet med læsekonferencen skal harmonere med skolele<strong>der</strong>ens<br />
rolle. Hvis en læsevejle<strong>der</strong> f.eks. har et un<strong>der</strong>søgende og reflekterende sigte med<br />
samtalen på læsekonferencen, kan det være kontraproduktivt hvis skolele<strong>der</strong>en konstant føler<br />
sig forpligtet til at drive dagsordenen vi<strong>der</strong>e og drage konklusioner.<br />
4.2 Hvordan og hvornår påvirker klasselæsekonferencen un<strong>der</strong>visningen?<br />
Dette kapitel forfølger spørgsmålet: I hvilke sammenhænge påvirker klasselæsekonferencen un<strong>der</strong>visningen<br />
og på hvilken måde?<br />
Programteorien rummede en forventning om at læsevejle<strong>der</strong>ens anciennitet har en betydning for<br />
virkningen af læsevejledning. Den antog også at læsevejledningens effektivitet afhænger af hvor<br />
følsomt lærerne oplever det er at diskutere spørgsmål fra egen un<strong>der</strong>visning. Antagelserne kan<br />
dog ikke bekræftes entydigt ud fra materialet. Eller mere præcist: Det kan ikke entydigt konklu<strong>der</strong>es<br />
at de ræsonnementer <strong>der</strong> ligger bag antagelserne, hol<strong>der</strong> i praksis.<br />
<strong>Viden</strong> <strong>der</strong> <strong>forandrer</strong> 35