Viden der forandrer - Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

4.2.7 Konklusion: Hvordan og hvornår påvirker klasselæsekonferencen undervisningen?
Analysen peger på at det har betydning for læsekonferencens virkning på ændringer i undervisningen
at den holdes på baggrund af kritiske resultater, men analysen viser samtidig at det ikke
alene er presset fra ”en brændende platform” der er den virkende mekanisme. Derimod peger
analysen på at dårlige testresultater kan åbne muligheden for at klasselæsekonferencen bliver
starten på en afsøgende proces hvor læsevejlederen er med til at afprøve råd og indsatser i praksis,
og hvor læreren kommer ind i grundlæggende overvejelser om de antagelser som hidtidig
undervisning har bygget på.
Vi kan hermed nuancere forestillingen om at læsekonferencen i sig selv virker ved at formidle viden
til en lærer der derefter går ud og udvikler sin undervisning. Gode råd og ny viden omsættes
ikke nødvendigvis ”uskyldigt” i undervisningspraksis. Materialer og metoder producerer nye
spørgsmål i mødet med konkrete elever i konkrete undervisningssituationer, og når man som lærer
skal føre et generelt råd ud i praksis, er det langt fra entydigt hvilke handlinger det indebærer
i forskellige konkrete situationer. Selv enkle råd kan kræve en grundlæggende revision af viden
og antagelser som man hidtil har anset for rigtige og produktive i praksis.
Casene peger her på nogle udfordringer i læsevejlederrollen: På den ene side har nogle af de
problemstillinger der dukker op på læsekonferencen, en karakter der betyder at de ikke umiddelbart
kan besvares med egentlige råd, men snarere kræver fælles afprøvning og udforskning i
praksis. På den anden side kan man som læsevejleder opleve at blive mødt af en forventning om
at man kan komme med de ”vises sten” – dvs. løsninger på ethvert problem.
To mulige måder at håndtere dette dilemma på som begge kan repræsentere ”en prop” i virkningskæden,
kan være at læsevejlederen (og skolelederen) enten ”overrådgiver”, dvs. lancerer en
række materialer og gode råd som reelt ikke udvider lærerens handlerum, eller tværtimod holder
sig tilbage fra at gå ind i de problemstillinger der rejses. Begge tilfælde indebærer en risiko for at
ræsonnementer og konklusioner på læsekonferencen aldrig kobles til den efterfølgende undervisning.
4.3 Hvad betyder klasselæsekonferencen for elevernes læsefærdigheder?
Analysen i dette afsnit tager udgangspunkt i et nærstudie af tre af de fem klasser hvorfra vi har
data fra klasselæsekonferencen. Alle børn i 5. klasse i Hvidovre Kommune testes i læsning ved
hjælp af to læsetest, Uroksen og Malmbanen. I begge læsetest inddeles eleverne på baggrund af
deres score i kategorierne 1- 9 hvor 1 er de bedste læsere og 9 er de dårligste. På baggrund af
46 Danmarks Evalueringsinstitut