Viden der forandrer - Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Schön tager sit afsæt i en kritik af den tekniske rationalitet (med rødder i positivismen) som han
mener bl.a. er kendetegnet ved en hierarkisk forestilling om viden – hvor den videnskabelige, generaliserede
viden ligger øverst og den situationsbundne, praksisfunderede viden nederst. Udvikling
af praksis finder sted når den generaliserede viden anvendes på de situationer den professionelle
praktiker møder i hverdagen, og dermed bliver til konkret problemløsning på et kvalificeret
grundlag.
Denne forestilling er måske relevant i forhold til løsning af klare, veldefinerede problemer i en
stabil og entydig kontekst af mål og værdier, siger Schön. Men i forhold til sammensatte, komplekse
og uforudsigelige opgaver der løses i unikke relationer omgivet af flertydige værdier, er
det en utilstrækkelig forestilling om hvordan praksis kvalificeres.
Den er bl.a. utilstrækkelig fordi den bygger på en adskillelse af tænkning og handling som er
problematisk i forhold til de komplekse og uforudsigelige opgaver som f.eks. en lærer løser.
I Schöns optik kan den viden der er knyttet til en lærers handlinger i undervisningen, nemlig ikke
nødvendigvis beskrives som forudgående eksplicitte overvejelser over hvad man skal gøre og
hvorfor. Lærerens viden er derimod tæt forbundet med handlingen. Det er gennem dét han eller
hun gør i de mangfoldige situationer som den daglige praksis består af, at læreren aktiverer, demonstrerer
og udvikler sin viden.
Det betyder naturligvis ikke at den professionelle praktiker – læreren – ikke også tænker over
hvad han eller hun vil gøre forud for handlingen, eller kan evaluere det gjorte bagefter (reflection-on-action).
Pointen er at man overser noget vigtigt hvis man overser at væsentlige dele af
praktikerens viden og udviklingen af denne er bundet til handlingen (refleksion-in-action).
Snarere end at se praktikerens problemløsning som et resultat af at han (mere eller mindre dygtigt)
anvender en generaliserbar viden på et konkret problem, ser Schön den som en
slags ”samtale med situationen". Dvs. at den professionelle praktiker i hverdagens situationer kaster
sig selv ind i problemet med sin viden, intuition og hypoteser. Dermed former og genformer
praktikeren situationen – men samtidig giver situationen ham eller hende et modspil. Praktikerens
egne forestillinger om og forståelse af problemet bliver ”formet” og inspireret af de begrænsninger
og muligheder som situationen kaster tilbage til ham eller hende.
Refleksion i praksis er altså en stadig eksperimenteren med handlinger der trækker på de mangfoldige
situationer som praktikeren har stået i: Han eller hun afprøver hvad der kommer ud af at
handle på en bestemt måde, eller afsøger om den ene eller anden handling fører til det forventede
resultat.
40 Danmarks Evalueringsinstitut