Viden der forandrer - Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Ræsonnementet bag læsevejledererfaring som en betydende faktor er at en erfaren læsevejleder
har opbygget en større viden og legitimitet blandt lærerne end en ny læsevejleder der derfor vil
have sværere ved at få lærerne til at tage vejledningen til sig.
Materialet giver imidlertid ikke belæg for at sige at rollen som ny læsevejleder i sig selv betyder
mindre gennemslagskraft i forhold til skolens andre lærere. Det fremgår ganske vist at læsevejlederen
selv kan opleve det som en udfordring at være ny og finde legitimitet i rollen i forhold til
kollegerne, men det kan ikke på baggrund af dokumentationen fastslås at årsagen til at konklusioner
eller råd fra læsekonferencen ikke omsættes i praksis, bunder i manglende faglig tillid til
råd fra en ny læsevejleder.
En anden af programteoriens forventninger var at det forekommer mindre følsomt og problematisk
at modtage råd og vejledning om undervisningen hvis man som lærer er vant til at involvere
andre i den. Dermed vil læreren være mere tilbøjelig til at tage imod de råd og den vejledning der
tilbydes i forbindelse med læsekonferencen, og omsætte dem i praksis.
Denne sammenhæng bliver bl.a. omtalt i et af læsevejleder-interviewene. En læsevejleder peger
på at hun ikke finder det svært at trænge igennem som læsevejleder i forhold til kollegerne. Som
en af forklaringerne peger hun på at skolen har et stort omfang af to-lærer-undervisning, og at
det derfor ikke opleves som problematisk at diskutere undervisningen med en kollega.
Hvis man skal prøve at forfølge dette ræsonnement i de konkrete læsekonference-cases, er det
interessant at se nærmere på om lærerens oplevelse af læsekonferencen, faktisk har en betydning
for om vejledningen på konferencen blev omsat i praksis.
Dokumentationen peger på at det muligvis har en betydning hvis en lærer oplever det som følsomt
eller endda ubehageligt at deltage i en læsekonference, men ikke nødvendigvis den betydning
som lå i antagelsen ovenfor.
Dokumentationen viser meget klart at det er en mulighed at en lærer oplever læsekonferencen
som en evaluering af sin personlige ”performance” – og at det kan opleves ubehageligt som lærer
at deltage i læsekonferencen. Den kan være anledning til at man går ”grædefærdig” derfra
og tænker at ”det er mig der ikke er god nok som lærer.”
At en lærer oplever at læsekonferencen er en evaluering af vedkommende selv og føler sig personligt
gået nær af vejledningssituationen, fører imidlertid ikke ifølge casene til at læreren afviser
at kunne bruge indholdet i vejledningen – snarere tværtimod. Den case der mest tydeligt demonstrerer
forskellige typer af effekter af læsevejledningen på undervisningen, er foregået i en kontekst
som læreren synes var ubehagelig. Derimod er den case hvor læsevejledningen mest tydeligt
36 Danmarks Evalueringsinstitut