Viden der forandrer - Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

kategorierne karakteriseres eleverne som læsere (kategori 1-3), usikre læsere (4-6) og ikkelæsere
(7-9).
Grunden til at vi følger de tre klasser, er at de ud over den obligatoriske test i februar eller marts
er blevet gentestet i juni måned. Sammenholdt med den indsamlede viden om hvilke processer
læsekonferencen har igangsat, giver disse tre klasser mulighed for at analysere om den udbudsorienterede
læsevejledning har betydet en forbedring af elevernes læsefærdigheder.
Data fra læsetesten kræver dog nogle metodiske overvejelser før de kan anvendes.
For det første må analysen af resultaterne tage højde for en gentestningseffekt da det er den
samme test eleverne er blevet udsat for i marts og juni. Alt andet lige vil eleverne anden gang de
gennemfører den samme test, have mulighed for at klare sig bedre selv om de ikke har fået udleveret
en facitliste efter den første test og derfor ikke ved om de svar de har givet i foråret, er rigtige
eller forkerte. For det andet skal man tage højde for en modningseffekt. Ud over de tiltag der
blev igangsat på læsekonferencen må der formodes at være en effekt af at eleverne har gået i
skole tre måneder længere end da de tog testen første gang.
Hvis de initiativer der er sat i gang på læsekonferencen, har haft en effekt, må vi forvente at den
viser sig som en væsentlig forbedring af læseresultaterne da det alene af de to ovennævnte
grunde kan forventes at man kan se en fremgang.
Som det er beskrevet i forrige afsnit, var klasselæsekonferencen i to af de klasser der blev gentestet
(X og Y), direkte anledning til at der blev igangsat et forløb hvor læsevejlederen gik med ud i
praksis og var med i afprøvningen af en konkret ide der bl.a. bestod i et såkaldt ”læsebånd”. Ideen
bag læsebåndet er at eleverne skal forbedre deres læsefærdigheder ved at læse hver dag på
skolen, og gerne i et længere tidsrum som f.eks. 20-30 minutter. (Det kaldes et læsebånd fordi
man normalt lægger læsningen i det samme tidsrum hver dag uanset hvad der ellers står på skoleskemaet).
I klasse Y angav læreren desuden at læsekonferencen havde givet anledning til en
mere grundlæggende refleksion om hendes egen måde at undervise på og de antagelser der lå
bag. Hun oplevede at hun på læsekonferencen havde fået en metode til at støtte elevernes litteraturoplevelse
som hun ikke havde haft før og generelt var blevet mere opmærksom på at få eleverne
ind i en mere aktiv rolle.
Resultaterne af læsetesten i februar og marts og gentesten i juni i de to klasser fremgår af tabellerne
og figurerne nedenfor.
Viden der forandrer 47