Eksamens rapport

Førsteårseksamen. Forår 2009. Brita Vejrup Pedersen, Simen Avlund Lorntzsen, Mikkel Odgaard, Michael Elgaard
tjekke min kalender. Og hvor personalet selv kan hente informationer, i stedet for at jeg skal sørge for at de får
informationerne.
Hvordan sikrer man i praksis visionen i forhold til børnene?
I og med at pædagogerne ikke har så mange administrative opgaver, har de mere tid til at være på stuen sammen med
børnene. Selvfølgelig er der administrative opgaver, men det handler også om at lave, det kan være skemaer, hvor
man krydser af på, eller noterer lidt på, som kan gøre måske halvanden times forskel i en eller anden form for
dokumentation.
Det kan være en dokumentationsform som hedder praksisfortællinger, at man i stedet for at bruge en time på at gå
væk fra stuen, at man laver den sammen med børnene, så det bliver en del af pædagogiken. At man har bærbare
computere på stuen, så man kan sidde og lægge billeder ind på hjemmesiden. Eller i forhold til en form for
dokumentation til forældrene, mens børnene er der.
Pædagogerne skal være sammen børnene i videst muligt omfang, i forhold til alle de opgaver de har. Det skal være
en integreret del af pædagogikken. I og med man er privat, kan man også vælge at sige: Nu er der nogle ting vi gerne
vil, i forhold til at udvikle et eller andet. Men nu står vi en situation, hvor nogle børn har brug for ekstra
opmærksomhed, så det her ligger vi ikke væk, men vi parkerer det, måske i to måneder, fordi de kan se der er nogle
børn der har brug for ekstra omsorg. Den frihed har vi også. Således at vi altid holder fokus på at være der for det
enkelte barn.
Er det det der skiller kareten ud fra andre institutioner?
Vi bruger meget tid på forældresamarbejdet. Vi giver os rigtigt god tid til at tale med forældrene, når de afleverer
deres børn. Vi lytter meget efter hvad forældrene gerne vil have. Vi er meget fleksible med at tage hensyn til
forældreønsker. Vi har mange forældrearrangementer, forældrespisning hvor søskende også deltager. Forældrene
bruger meget tid i kareten. Det er selvfølgelig den del at vi arrangerer mange ting, og at vi giver os tid til at tale med
dem. Men jeg tænker også at de kommer fordi de mener der er en rar atmosfære, og det er igen personalet der skal
skabe den gode atmosfære, så man synes det her er et rart sted at opholde sig.
I og med vi er private og forældrene bevidst skal gå ind og søge os, frem for bare at blive skrevet op på
pladsanvisningen i Århus Kommune og får en plads, så er det også nogle forældre der er meget bevidste om, hvad er
det de gerne vil have deres barn skal tilbydes i løbet af en dag. Det er ikke bare fordi man lige ligger tættest på. Det
koster 6000 i depositum at få sit barn ind, som de så får når de melder deres barn ud, men i en kommunal koster det
ikke noget. Det i sig selv gør også en forskel.
Man kan sige vi bliver pushet hele tiden, for det er nogle bevidste forældre, og de stiller krav til os. Det kan vi godt
lide, fordi det gør også at man får den tætte dialog om, hvorfor gør vi som vi gør? Det vil forældrene have at vide.
Kan man sige noget om hvorfor forældregruppen har valgt stedet?
Det har de jo i princippet, men nogle af forældrene var forældre, da institutionen var kommunal. De valgte at sige, vi
vil ikke have vores barn et andet sted hen, for nu kender det institutionen og personalet, så man kan sige det er knapt
så bevidst et valg de har foretaget.
Forældrene er mere engagerede, det mærker man hvis der er noget der skal reparereres, så er der lige en forælder
der siger: Det kan jeg lige komme og gøre på fredag. Eller skal der males noget, så er der en der er godt til at male, og
de vil gerne komme og hjælpe. Vi spørger også forældrene og siger det til dem når de melder deres barn ind, at vi har
en forventning om at de også går ind og er engagerede.
Side 73 af 121