FORSLAG TIL OPERATIVT PROGRAM - Region Midtjylland

andet påpeget, at der var behov for en mere omfattende miljøvurdering. Kapitel 2 i
programforslaget blev derfor udbygget med kapitel 2.7 om Helbred og Miljø. Samtidig
ændrede man visse passager i kapitel 3 under de prioriterede områder for at tydeliggøre
muligheden for at arbejde med miljøstrategier, analyser og bæredygtig udvikling under alle
tre prioriteter. Synpunkter fra høringen samt konklusioner i SEA’en er dermed blev
indarbejdet i programmet, hvilket beskrives i kapitel 3 i SEA’en og i kapitel 1.7 i
programforslaget.
Efter høringsprocessen blev det endelige programforslag videregivet til den svenske regering.
I samarbejde med programmets partnerskab og programansvarlig organisation (Region
Skåne) foretog man et antal justeringer af programmet. Ingen af disse justeringer gav
anledning til en omfattende miljøpåvirkning eller medførte ændring af programmets
overordnede strategi. De ændringer der blev foretaget var uden betydning for miljøet. Det
drejede sig f.eks. om omstrukturering af tekst, rettelse af fakta samt spørgsmål af
administrativ karakter.
Der blev foretaget visse ændringer, som bedømmes at have en positiv påvirkning af miljøet.
Programmet blev udvidet med afsnittet om programmets gennemførelse og med
analyseafsnittet, hvor ambitioner og aktiviteter omkring de horisontale kriterier beskrives.
Näringsdepartementets beskrivelse om grunden til, at programmet har den orientering,
sammenholdt med andre tænkbare prioriteringer er: programmet har sit udgangspunkt i et
antal nationale styringsdokumenter i Sverige, Danmark og Norge, blandt andet den svenske
nationale strategi for regional konkurrencekraft, entreprenørskab og beskæftigelse samt
regeringens direktiv for udarbejdelse af strukturfondsprogrammer. Programmet bygger
desuden på erfaringer fra tidligere grænseregionalt udviklingsarbejde samt de konklusioner og
resultater, der er opnået i det arbejde. Programmet indeholder ingen specifik beskrivelse af
hvilke projekter, der vil blive gennemført. Også af denne grund kan det være svært at
bedømme den konkrete påvikning af miljøet, dette er også påpeget i SEA. Dette gælder også
andre tænkbare retninger i programmet. Den overgribende karakter i programmet gør det
således meget svært at bedømme eventuelt andre alternativers konkrete miljøpåvirkning,
hvorfor en sådan bedømmelse ikke er gennemført. Grunden til at programmet har fået den
orientering skyldes først og fremmest andre faktorer end miljøaspektet. Prioriteterne er dog
valgt udfra et overordnet ønske om bæredygtig udvikling.
Når det gælder udformningen af programmets prioriteter, kunne disse derimod have fået
forskellige drejninger, når det gælder styringen mod en bæredygtig udvikling. Den
udformning, der nu er valgt, bygger i høj grad på erfaringer fra tidligere programperioder,
hvor de succesfulde dele er bibeholdt, og de mindre succesfulde dele er justeret, blandt andet
ud fra forslag fra midtvejsevalueringen i forrige programperiode. Derudover har det været
udgangspunktet at få et højere ambitionsniveau end tidligere. Det har bl.a. betydet, at de
horisontale indikatorer er strammet op, så projekter ikke længere kan være neutrale, når det
gælder miljøet.
Opfølgning og overvågning blev kommenteret i SEA’ens kapitel 7. Ved udarbejdelsen af
programmet anvendte man procesværktøjet SYNAPS (Systematiskt Processverktyg för
Sektorsintegrering) for at integrere den økologiske dimension i programmet. SYNAPS vil
også blive anvendt som et værktøj under programmets gennemførelse til at identificere og
følge op på målkonflikter og synergier mellem bæredygtighedsmål og vækst/regionale
udviklingsmål.
84