Taxametersystemet for de videregående uddannelser

Indhold
Forord
1. Idé- og Perspektivgruppens konklusioner og
anbefalinger 5
2. Analysens baggrund og kommissorium 11
2.1 Politisk principaftale for videregående uddannelser 11
2.2 Kommissorium 12
2.3 Analysens organisation 13
2.4 Overordnede hensyn i analysen 14
2.5 Afgrænsninger 15
2.6 Kilder og tidligere analyser 16
3. Karakteristik af området for videregående
uddannelser 19
3.1 De videregående uddannelser i Danmark 19
3.2 Optag og aktivitet på de videregående uddannelser 21
3.3 Bevillinger til de videregående uddannelser 22
3.4 Videregående uddannelsesinstitutioner under
Undervisningsministeriet 24
3.5 De lange videregående uddannelser 25
3.6 De mellemlange videregående uddannelser 27
3.7 De korte videregående uddannelser 28
4. Undervisningsministeriets styringskoncept 31
4.1 Tidligere økonomistyrings- og bevillingsmodeller 31
4.1.1 Universiteter og mellemlange videregående
uddannelsesinstitutioner 31
4.1.2 Erhvervsskoler 33
4.1.3 Bevillingsmodellernes prognoseusikkerhed 34
4.2. Udviklingen af ministeriets styringskoncept 35
4.2.1 Fra central til decentral styring 35
4.2.2 Styringskonceptets rationale 36
4.3 Taxameterstyring og den statslige rammestyring 38
4.4 Samspil til eksterne interessenter 39
5. Beskrivelse af taxametersystemet 41
5.1 Taxametersystemets egenskaber 41
5.1.1 Efterspørgselsstyring 42
5.1.2 Produktivitetsstyring 43
5.1.3 Politisk fastsatte takster på finansloven 44
5.1.4 Aktivitetsafhængighed og tælleprincipper 44
5.1.5 Systemadministration 45
5.2 Takstsystemet 45
5.2.1 Typer af taxametre 45
5.2.2 Takstfastsættelse 48
5.2.3 Takstgrupperinger 49
5.2.4 Takstændringer og -reguleringer 51
5.2.5 Principper for taksttilknytning 52
5.3 Tælleprincipper og tællegrundlag 55
5.3.1 Tællegrundlag 55
5.3.2 Periodisering af tællegrundlaget 57
6. International perspektivering 59
6.1 Hovedtendenser i Europa 59
6.2 Institutioner 61
6.3 Bevillinger 61
6.4 Takster 62
6.5 Bevillinger og undervisningsafgift 62
6.6 Konklusion 62